Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.2
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2018
· V 2979 | ||
CT, s. 122 | fældet, et Dyr, der har et | · Vaaben at værge sig med, men som det kun bruger |
NB30:61 | der er opfundet et uhyre | · Vaaben beregnet paa og sigtende til at dræbe |
4T44, s. 366 | skal her saaledes Stridens | · Vaaben bestemmes at være Bønnen, saa synes |
Papir 460 | s Tid er Latteren egl. det | · Vaaben der bruges, det gjælder derfor baade |
SD, s. 167 | e Dyrearter, der intet andet | · Vaaben eller Forsvars-Middel have end at ligge |
EE1, s. 116 | hvor hun møder uden andre | · Vaaben end den fornærmede Qvindeligheds, medens |
NB23:209 | Ende med langt stærkere | · Vaaben end han har. Men han vil ikke have mig |
EE1, s. 308 | om i Fægtning; og hvilket | · Vaaben er dog saa skarpt, saa gjennemtrængende, |
2T43, s. 28 | t Samme Tilfælde med hine | · Vaaben for den, der skal stride med det Tilkommende; |
4T44, s. 366 | ver Strid bestemmes Stridens | · Vaaben forud; skal her saaledes Stridens Vaaben |
JJ:37 | ron Andrè Taifel, der i sit | · Vaaben havde en Satyr og følgende spanske Indskrift: |
AE, s. 476 | d, der seirer ved at forandre | · Vaaben i Forhold til Modstanderens Vaaben; men |
EE1, s. 399 | nden Maalestok. Det er da et | · Vaaben i hendes Haand, som hun svinger mod mig. |
NB10:97 | l Byrde, give de Medlevende | · Vaaben i Hænde mod mig til at fordre endnu |
SLV, s. 199 | gav hende uforsvarligt dette | · Vaaben i Hænde, hvo giver den Rasende et Sværd, |
SLV, s. 146 | il see, for at give Spottere | · Vaaben i Hænde. Man fortæller, at Socrates |
TTL, s. 408 | d giver den jo Dig snarere et | · Vaaben ihænde mod den Talende, dersom Du var |
YDR, s. 113 | ben, ene og alene med Aandens | · Vaaben kæmpet for at gjøre opmærksom |
EE1, s. 366 | nstner, vide, at bruge dette | · Vaaben med en saadan Virtuositet, at han næsten |
Papir 454 | etter dette endnu skarpere | · Vaaben mod Biskop M; thi verdslig Klogskab, der |
NB28:79 | gelagtigt) kan bruge dette uhyre | · Vaaben mod den Enkelte. / / / » Det har |
Not3:4 | n havde ført et alvorligt | · Vaaben mod den Mand, med hvem han nu øver sig |
4T44, s. 367 | t, at Bønnen kan blive et | · Vaaben mod Gud, thi kun den rette Bøn naaer |
NB:189 | for de da ikke engang vende deres | · Vaaben mod Publikums Demoralisation, hvori de |
CT, s. 200 | telig forstaaet er det eneste | · Vaaben mod Tvivlen: tie stille, eller, luthersk, |
SLV, s. 340 | s comica er det ansvarligste | · Vaaben og er derfor væsentligen kun i Dens |
TTL, s. 463 | om ham; men da han med disse | · Vaaben og i denne Tilstand stormer ind paa den |
IC, s. 179 | e kun tænke paa og tale om | · Vaaben og Krig – thi det havde Barnet fast |
Papir 97:6 | aa min Commentar over Politiets | · Vaaben passende lægges ham i Munden. Jfr. den |
EE1, s. 283 | lige Vaaben, og dog er intet | · Vaaben saa farligt som den Kunst at kunne erindre. |
NB15:40 | u med det uhyre uproportionerede | · Vaaben som Dag-Pressen er. Hvilket Dyb af Feighed, |
Papir 47:2 | m for Heltemod – faaer de | · Vaaben som sikkre dem / |
2T43, s. 28 | end Andet. Desuden ere hine | · Vaaben vanskelige at bruge; thi med Gisningen |
3T43 | e hurtigt nok kunne vexle Aandens | · Vaaben! Hvorledes skulde den, der for Haabets fulde |
CT, s. 200 | bekjæmp mig med mine egne | · Vaaben«, kunde Sandheden være tjent med det Forslag, |
JJ:115 | have gjort, det var et falsk | · Vaaben), da Faderen bad derom, gjort en Velgjerning |
NB17:42 | re. / Ved Hjælp af disse | · Vaaben, begunstiget ved at være den Priviligerede |
LA, s. 67 | olutions-Tiden frit udleveret | · Vaaben, blev der i Korstogenes Tid offentlig uddeelt |
PS, s. 216 | hed, idet den ene pudsede sine | · Vaaben, den anden bar Steen sammen, en tredie udbedrede |
FP, note | er, hvorimod som Exempler paa de | · Vaaben, den flyvende Post » ikke sjelden |
DD:7.b | nderlig ironisk Maade føre det | · Vaaben, der saa træffende charakteriserer deres |
AA:26 | men endogsaa forhexede | · Vaaben, der vilde give en iøvrigt ussel Kjæmpe |
YDR, s. 113 | , conseqvent, med Aandens | · Vaaben, ene og alene med Aandens Vaaben kæmpet |
FP, s. 20 | endte med nogle » andre | · Vaaben, Flyvende Post ikke sjelden bruger. Det |
Papir 454 | gst Modsatte. Ja, hvis det | · Vaaben, jeg fører, dog allerede er skarpt, jeg |
4T44, s. 367 | Bønnen et forfærdeligt | · Vaaben, maaskee det fordærveligste; ja man advarer |
SLV, s. 382 | rtyr-Volontairer, ikke under | · Vaaben, men inter pocula. De have Alle hiint Heltedødens |
NB20:7 | e Secund slagfærdig under | · Vaaben, naar der røres ved Levebrødet. Ikke |
EE1, s. 283 | olitiet at bære hemmelige | · Vaaben, og dog er intet Vaaben saa farligt som |
AE, s. 555 | iden blot bestaaer i at vexle | · Vaaben, og fordi Striden om Christendommen er ført |
Papir 454 | enke mig et endnu skarpere | · Vaaben, og hvis det Stød, jeg fører, dog |
3T44, s. 270 | have et Rustkammer fuldt af | · Vaaben, som dog ikke passe for En, naar man skal |
Papir 98 | lig derfor, at Politiet bruger et | · Vaaben, som forestiller en Haand med et Øie |
NB17:42 | dt Lov til at bruge alle de | · Vaaben, som ingen anstændig Forf. endog blot |
4T44, s. 318 | pøget med det dræbende | · Vaaben, uden at vide af, at det var dræbende. |
Papir 320 | jo saa Troen sige og ikke vexle | · Vaaben. / Derfor maa et religieust Foredrag aldrig |
DD:208 | hvad seer jeg, hvortil dette | · Vaaben. / W. Jeg var just ifærd med paa Opfordring |
JJ:412 | else hell. ikke bruge mine bedste | · Vaaben. Nu frister en lille Fordeel en Æret: |
CT, s. 200 | mp mig – med mine egne | · Vaaben.« Hvilken Urimelighed og hvilken Umulighed! |
SLV, s. 303 | er en Fortvivlet satte i sit | · Vaaben: » mere tilintetgjort, mindre angrende«. |
NB30:84 | til at kæmpe med skarpe | · Vaaben: som han maatte finde det qvalfuldt at skulle |
AE, s. 476 | n i Forhold til Modstanderens | · Vaaben; men en Lommeprokurator er ingen berettiget |
AA:26 | ge for ikke blot at have gode | · Vaaben; men endogsaa forhexede Vaaben, der vilde |
4T44, s. 303 | r Pharao, og hvilket er hans | · Vaaben? Den Afmægtiges – Bønner, og |
4T43, s. 170 | ket er nu altid den Svageres | · Vaaben? Det er Taalmodighed. Men maa han da ikke |
SLV, s. 302 | Livvagt Velvillighed og ikke | · Vaabendragere.« Derfor var Tyrannen Periander aldrig sikker, |
RK, s. 190 | r, Falstaff har hvervet, ligne | · vaabendygtige, veløvede, kamplystne Soldater, kunne |
NB3:75 | et der behøves er en ny theol. | · Vaabenlære – nye Greb – ved Hjælp af |
SFV, s. 34 | e ny Vaabenlære, det er en | · Vaabenlære som totalt er gjennemtrængt af Reflexion. |
SFV, s. 34 | ng at hæve; hele den gamle | · Vaabenlære, alt det Apologetiske og Alt hvad dertil |
SFV, s. 34 | t behøver, er en ganske ny | · Vaabenlære, det er en Vaabenlære som totalt er gjennemtrængt |
NB10:208 | at det saa dernæst ved | · Vaabenmagt ell. paa anden Maade maatte lykkes ham, |
NB3:17 | re Keiser, General, at have | · Vaabenmagt, at være Biskop, ell. det at vær |
SLV, s. 233 | den, hvortil ikke behøves | · Vaabenmagt, men isærdeleshed Hukommelse, en Hukommelse, |
NB35:25 | aa dette. Ligefrem opbevares som | · Vaabenmærke Mindet om Ens Bedrift, christeligt, Mindet |
NB35:25 | er indtraadt. / / / Christeligt | · Vaabenmærke. / / Som alt Christeligt er omvendt af det |
EE2, s. 128 | g til et Øieblik at slutte | · Vaabenstilstand, at aabne Geledderne, for at jeg kan komme |
Brev 265 | gen Hindring ivejen for en | · Vaabenstilstand. Jeg besinder mig nu først paa, at jeg |
SLV, s. 183 | r kalde denne Rolighed en | · Vaabenstilstand? / Mit Væsen er Tungsind, det er sandt, |
NB3:75 | gie i disse Tider, den holder paa | · Vaabnene ( og troer det er Forsvars-Vaaben i stedenfor |
NB16:93 | sagde til Soldater: kaster | · Vaabnene bort; men: gjører Ingen Vold eller Uret, |
EE1, s. 366 | l, forkynder sig i Strid, om | · Vaabnene end ere forskjellige. Forskjellen er egentlig |
4T43, s. 138 | den Stærke, da tager man | · Vaabnene fra ham. / Først drager Apostelen Mørkets |
EE1, s. 366 | n ved Begyndelsen, jeg tager | · Vaabnene frem. I Besiddelse af hende er jeg; det |
EE2, s. 271 | ikke flye den? Hvor ofte maae | · Vaabnene ikke forandres, snart maa der arbeides, |
EE2, s. 271 | idighed maa han ikke forandre | · Vaabnene, thi ellers har Fienden seiret? Og under |
BOA, note | nskabsløse, slattede som en | · vaad Buestræng, da, aandelig forstaaet deres |
Oi6, s. 274 | Svovlstik uden Svovl eller en | · vaad Fidibus – at dette Compagnie maa |
SLV, s. 359 | de det og komme igjen som en | · vaad Hund. Dette Raad optog hun med det laconiske |
Papir 263:1 | k ud at spadsere og blev dyng | · vaad. / – En dannetMand, henved 50 Aar, |
SLV, s. 239 | ens Valg er snart gjort. For | · Vaade dømmes en Mand i livsvarig Mulkt, men |
CT, s. 298 | ei heller var det ved | · Vaade Han kom af Dage; det var ei heller nogle |
Brev 265 | d kunde føre Dem paa de | · vaade Veje – for at tale med Homer, eller |
BI, s. 104 | ittre og Søde, Tørre og | · Vaade) Kjærlighed, derfor blev han Lægekunstens |
SLV, s. 359 | er ikke af Ondskab, ikke ved | · Vaade, men efter sin redeligste Overbeviisning. |
SLV, s. 393 | ans egen Skyld og ved hendes | · Vaade. / Ideen fordrer, at han faaer hende at |
SLV, s. 357 | dige sig, om det ikke var et | · Vaadeskud, et Skud hen i Veiret, et Skud uden Sigte, |
NB32:50 | jere, tag Dig endelig iagt, | · vaag og kæmp og strid og beed og raab til |
Oi8, s. 358 | ndet Vilkaar end Lidelsernes. | · Vaag selv; thi just dette er Tilværelsens |
Oi8, s. 366 | rfor skjælv, det er, vaag, | · vaag! Han har en Straf, som han selv anseer for |
Oi8, s. 366 | rt! Derfor skjælv, det er, | · vaag, vaag! Han har en Straf, som han selv anseer |
NB12:90 | l, vi gjøre mellem at sove og | · vaage – som behøvede vi kun, at Du vaagede, |
KG, s. 132 | jerligheds-Forhold, altid maa | · vaage bekymret, skjøndt dette jo ikke er Bekymringen, |
NB23:74 | . Men i ethvert Tilfælde | · vaage de dog over, at parere Misforstaaelsens |
Brev 84 | tisk som ethisk Alvor skulde | · vaage derover. Viig derfor bort langt bort fra |
NB23:159 | Peder / » kunde Du ikke | · vaage een Time med mig?« Her er Christus |
NB18:39 | er burde tilføies: og naar vi | · vaage forstaae vi os dog ikke mere paa vort eget |
SLV, s. 255 | saa kom vel Touren til mig. | · Vaage hos hende baade Nat og Dag, det kan jeg, |
KG, s. 133 | saligt at elske; Du skal ikke | · vaage i Bekymring, men kun vaage i Tilbedelse. |
KG, s. 133 | ke vaage i Bekymring, men kun | · vaage i Tilbedelse. / / Kjerlighed er Lovens |
AE, s. 440 | ove, men fordi han ikke turde | · vaage længere; og Den som aldrig gjennemleed |
NB6:53 | re og Anseelse. Og fremfor Alt | · vaage man over, at man ydmygt udtrykker, at man |
DS, s. 224 | – ikke en Time kunde de | · vaage med ham. Dog Een af dem sov ikke |
SFV, s. 105 | n saa er det af Vigtighed at | · vaage med stor Forsigtighed over, hvorvidt man |
EE1, s. 340 | re sikker paa, at Ingen kan | · vaage omhyggeligere over hans Kjærlighed end |
NB22:146 | legel, hvem jeg skylder at | · vaage over Alt saa samvittighedsfuldt som muligt! |
NB6:94 | lige, Gribende i, at Forsynet maa | · vaage over bestandigt at holde eet Folk paa samme |
EE1, s. 172 | bage fra det Udvortes for at | · vaage over en forborgen Skat, og Veien for Iagttagelsens |
NB18:74.a | ale sig Gud i Vold og bede ham | · vaage over En. / Om mig selv. / / Verdslighed |
EE1, s. 209 | g trofastere end Vestalinder | · vaage over Iagttagelsen af de hellige Skikke. |
EE2, s. 311 | elte, men det Almene. Han vil | · vaage over sig selv, at ingen Forvexling finder |
SLV, s. 114 | om, som overalt, bestandigt | · vaage over sit Udtryk. Der er en Kategori, der |
OTA, s. 401 | e paa den, han maa i Sandhed | · vaage over, at denne Evighedens Modvægt kommer |
Papir 382 | ldende, han vil bekymret | · vaage over, at denne Trang til Opbyggelse stiger |
NB22:164 | steligere og ængsteligere at | · vaage over, at der da intet Formasteligt ligger |
BA, s. 317 | t kalde til Orden, ved ikke at | · vaage over, at det formenes de enkelte Problemer |
EE1 | eg bør derfor paa enhver Maade | · vaage over, at det ikke faaer Udseende af, at |
Brev 36 | g vil vel selv desto omhyggeligere | · vaage over, at det ikke skeer, hvad der vilde |
SFV, s. 89 | g for Alt af yderste Evne at | · vaage over, at han ikke forvexles med en Politiker |
TSA, s. 92 | og med mere Indsigt end han | · vaage over, at han ikke usandt kommer til at |
EE1, s. 61 | rd, men det gjælder om at | · vaage over, at ikke her som saa mange andre Steder |
Oi2, s. 158 | m med noget Usandt, dog ogsaa | · vaage over, at Intet, Intet undgaaer En, som |
NB7:3 | jeg, og har derfor for Alt at | · vaage over, at jeg ikke sluddrer det Sande ind |
NB36:26 | betroer mig til Gud, at han vil | · vaage over, at jeg Intet kommer til at forsømme |
NB21:10 | æret Mynster det Vigtigste at | · vaage over, er, at det da for ingen Priis tillades |
NB22:164 | er deri, hvad Gud nok ogsaa vil | · vaage over. / Og hver Gang saa et Afsnit i denne |
Not8:20 | e. Ogsaa mine Breve vil jeg | · vaage over. Jeg kjender mine Stemninger. Men |
EE2, s. 131 | aaer ned ad Bakke, da maa man | · vaage paa sig selv, over det rigtige Forhold |
KG, s. 186 | Skat, behøver dog ikke at | · vaage saa omhyggeligt over, at Ingen faaer Noget |
Brev 311 | a forekommer det os som de | · vaage usynlig over os, vi tale til dem, vi søge |
Brev 84 | mig selv, ingen Gjerrig kan | · vaage ængsteligere over sin Skat, jeg vaager |
NB18:39 | u, o Gud, dog alligevel maa | · vaage. / Denne Bemærkning findes vistnok i |
KG, s. 105 | , thi arbeidede han ikke, saa | · vaagede han i Bønnen. – Saaledes var han |
BMT, s. 218 | var en saadan Ven af Stilhed, | · vaagede jeg ( ogsaa af Pietet for en afdød Fader) |
EE1, s. 362 | ærlige Moder, der usynlig | · vaagede over hende. Hun var virkelig yndig, ung |
NB11:44 | ar det Dommere og Propheter, der | · vaagede over Sædeligheden i et Land. Senere |
NB29:30 | i Priis, at en streng Disciplin | · vaagede over Sæderne, og i Maximum straffede |
KG, s. 296 | en Anledning gav, og kjerligt | · vaagede over, at der slet ingen Anledning blev |
NB12:90 | som behøvede vi kun, at Du | · vaagede, saa længe vi sove, ikke naar vi selv |
NB12:90 | dog alligevel ikke var Den, som | · vaagede: hvor trøstesløst. Det er derfor kun |
TTL, s. 451 | er den Ulykkelige, der som en | · Vaagekone ikke tør sove medens alle vi Andre sove |
EE2, s. 81 | sig nøie med at ægte en | · Vaagekone; men det er som oftest ikke Tilfældet. |
Brev 273 | et Middel til at holde mig | · vaagen – det er at oversætte Calderon |
DS, s. 164 | just i vor Text føier til) | · vaagen – er ikke hiin Hest ligesom et Sindbillede |
Papir 275:2 | de ell. lykkelig drømmende | · vaagen – Folk mene at Kjærlighed sover |
SLV, s. 169 | mme for at see, om Vagten er | · vaagen – om der, siger jeg, ud af denne |
TTL, s. 447 | men til et nyt Liv: saaledes | · vaagen at tænke Døden, at tænke hvad |
EE1, s. 67 | ad man er vaagnet op til for | · vaagen atter at drømme derom, for hvis Skyld |
NB16:55 | , istedetfor at holde en | · vaagen Bevidsthed om dens christelige Mislighed, |
KG, s. 13 | ver, eller at vække En, der | · vaagen drømmer, at han er vaagen? Hvilket Syn |
NB27:66 | , fra Time til Time. Om jeg laae | · vaagen en heel Nat og lyttede hver Qvarteer, det |
NB10:162 | e, som drømte om Dagen, mere | · vaagen end Pilatus, som ikke drømte om Dagen. |
BA | som saadan hjemme i Psychologien. | · Vaagen er Forskjellen mellem mig selv og mit Andet |
NB24:90 | ver, vaager Du; og naar jeg | · vaagen griber feil, saa gjør Du selv Feilgrebet |
NB5:30 | Selvbekymring, der holder En | · vaagen i at vove Alt, denne Selvbekymring om man |
NB11:163 | ogsaa anspore og holde En | · vaagen i Stræben. / ... Og naar een ell. anden |
CT, s. 204 | Vished kan kun Gud. Holde ham | · vaagen i Uvisheden for at tragte efter Visheden, |
NB32:5 | ragten fra Morgen til Aften, hans | · Vaagen og Drømmen / – tillige er han |
SLV, s. 428 | at dog Menigheden maa holdes | · vaagen og frelses ved hans Tale; han gjør det |
G, s. 63 | medens min Sjæl Dag og Nat, | · vaagen og i Drømme, sysler uafladelig dermed. |
NB11:130 | m videre, ved at holde ham | · vaagen og i Stræben. / Paa Genialitetens Gebeet, |
KG, s. 44 | mange Midler til at holde sig | · vaagen og sikkret, men sandeligen der er kun eet: |
NB14:19 | baade for at holde mig selv | · vaagen og stræbende, og for om muligt at fremskynde |
NB7:92 | rhold. Tilstaaelsen vil holde ham | · vaagen og søvnløs, vil ikke tillade ham |
SLV, s. 150 | r aarle og silde, holder ham | · vaagen og ustandset paa sin ridderlige Vandring; |
OTA, s. 304 | , ved piinligen at holde ham | · vaagen og ventende, til at søge, til at søge |
OTA, s. 157 | ffes, at Straffen holder ham | · vaagen og ædru, hvorledes denne nu end nærmere |
G, s. 64 | r i Søvne om Dagen og ligger | · vaagen om Natten. Jeg er flittig og stræbsom, |
SLV, s. 214 | ig Gud uden denne digteriske | · Vaagen over en bekymret Lidenskabs redelige Paafund. |
SLV, s. 237 | . Ja skulde jeg blot være | · vaagen som een af Brudejomfruerne, blot holde |
CT, s. 119 | a lang Dagen er; og Ynglingen | · vaagen som sjelden nogen Ældre er det, hans |
OTA, s. 161 | og egentligen er, og som han | · vaagen vilde være, hvis Frygten ikke var; thi |
BOA, s. 268 | at ryste En for at faae ham | · vaagen) er det universellere Grundlag for al Religieusitet; |
NB18:105 | ge Omsorg for at holde mig | · vaagen) og endeligen lider Verdens Modstand, fordi |
EE:172 | ( efter først at have været | · vaagen), kom hans Drøm Virkeligheden nærmere, |
G, s. 59 | aghed saaledes altid at være | · vaagen, altid bevidst, aldrig dunkel og drømmende! |
CT, s. 119 | i Inderlighed det at være | · vaagen, altsaa drømmer Barnet, det drømmer |
NB22:31 | mvendt, saa holdes jeg mere | · vaagen, bevares i første Tilfælde i den rette |
G, s. 43 | en Fløielslænestol, deels | · vaagen, deels i Drømme, indtil jeg om Morgenen |
SLV, s. 416 | en ikke, men Forfærdelsen | · vaagen, der griber ham, og han synker i Angeren |
NB21:69 | ykker paa ham og holder ham | · vaagen, ellers lader det sig ikke gjøre, han |
AE, s. 36 | erden, hvor Lidenskaben holdes | · vaagen, end i en absolut fuldkommen Verden. I den |
OTA, s. 240 | dersom Du dog er ædru og | · vaagen, er Du da ganske nøieregnende i Brugen |
CT, s. 220 | vaagen? Og naar Troen ikke er | · vaagen, hvad er den saa Andet end hiin fordærvelige |
CT, s. 73 | Gud. Saaledes er den Christne | · vaagen, hvad hverken den uskyldigt uvidende Fugl |
NB35:19 | ion, Spændthed, intensiv | · Vaagen, hvilket bevirkes ved at holdes svævende. |
NB25:34 | m saa fra Morgen til Aften, | · vaagen, i Drømme, og han blev gammel før |
EE1, s. 298 | anklager ham, men holder ham | · vaagen, ingen Hvile under ham i hans ufrugtbare |
CT, s. 238 | ve, hvor han skulde holde sig | · vaagen, ja gjøre Sit for at holde Andre vaagne; |
SFV, note | vede over mig, maatte holdes | · vaagen, lydhør, lydig. / Denne Tanke, at det |
Brev 244 | sædelig, altid invortes | · vaagen, ubetinget tilforladelig, vant til at tie, |
CT, s. 73 | aandløst Uvidende; han er | · vaagen, vaagnet til Gud. / Den Christne vaager, |
HH:23 | l skal atter blive ædru og | · vaagen. / Menighedens Forhold til Χstus / |
CT, s. 119 | t Lavere sover; derfor er han | · vaagen. Benævnelsen » Drømmelivet« |
Brev 273 | har brugt til at holde mig | · vaagen. Det er maaskee gaaet paa samme Maade med |
DS, s. 164 | lle, ligesom ganske ædru og | · vaagen. Maaskee var det en ganske ung Hest, der |
EE1, s. 315 | user mig, saa jeg drømmer | · vaagen. Saaledes lægger jeg mig nu ogsaa hen, |
OTA, s. 291 | en under Øine, at være | · vaagen: at det er en Fuldkommenhed, at kunne have |
CT, s. 220 | Men hvad er det at holde sig | · vaagen? det er Usikkerhed i Frygt og Bæven. |
KG, s. 13 | r vaagen drømmer, at han er | · vaagen? Hvilket Syn er sørgeligst, enten det, |
CT, s. 220 | Indbildning, naar den ikke er | · vaagen? Og naar Troen ikke er vaagen, hvad er den |
Papir 101 | synes mere at burde anbefales de | · vaagende end de sovende. / d. 27 Nov: 34. / |
BI | il det ene over sin egen Interesse | · vaagende Individ, og det – Nævenyttige |
LA, s. 69 | en altsaa holdt Vagt ved det, | · vaagende over, at det blev et livsfarligt Vovestykke |
NB33:7 | s i denne Verden, bestandigt | · vaagende over, at det kun er paradoxt, at det ikke |
NB7:106 | elt Msk; thi Aand er lutter | · Vaagenhed og Actuositet, Msk. er mere eller mindre |
JJ:347 | betroe mig til den. Piinlige | · Vaagenhed. Dog trænger jeg til den, nei jeg trænger |
NB26:51 | at Gud holder et Msk. | · vaagent ( ueensartet med denne Verden) for Evigheden. |
DD:208 | ndt det for enhver, der med | · vaagent Øie har forfulgt den nyere Tids Kæmpeskridt |
NB24:153 | a, at Usandheden holder et | · vaagent Øie med Enhver der er af Sandheden og |
3T43, s. 96 | guddommelige. Den holder et | · vaagent Øie med ethvert Menneske. Naar da et |
Brev 96 | an bør dog altid holde et | · vaagent Øie med Sligt. / din / S. K. / |
KG, s. 307 | eest maatte holde et Menneske | · vaagent, og dog er Forventning, naar man ganske |
3T43, s. 66 | esten altid havde eet Øie | · vaagent, selv naar Kjerligheden var mest sorgløs; |
CT, s. 119 | den Forstand er jo dog Barnet | · vaagent, som aldrig nogen Ældre er det, dets |
CT, s. 119 | nden der sover, det Lavere er | · vaagent; dog er det Aandens Bestemmelse at vaagne, |
NB12:90 | vor Trøst, at Du er Den, som | · vaager – og naar vi saa vaagne om Morgenen, |
CT, s. 119 | ærende, en Afdød: i ham | · vaager Aanden, det Lavere sover; derfor er han |
CT, s. 119 | ædlere Deel: i den Vaagne | · vaager Aanden, hvorimod der rigtignok er Noget, |
4T43, s. 141 | i denne Forvisning » | · vaager den med Taksigelse« ( Colos. 4, |
EE1, s. 168 | hner dens Forsvinden; senere | · vaager den omhyggeligt over, at det Udvortes er |
OTA, s. 129 | neskes Vandring gjennem Livet | · vaager der et Forsyn, som giver Enhver tvende |
EE2, s. 147 | em befalet; og over denne Vei | · vaager der et guddommeligt Forsyn, som bestandig |
NB18:43 | irksomhed har været, saa | · vaager der ogsaa en mig uforklarlig Styrelsens |
DS, s. 250 | kke sand Selvfornegtelse. Det | · vaager derfor ogsaa Styrelsen kjerligt over, at |
BI, s. 316 | det, at Ironien attraaer. Den | · vaager derfor over sig selv, og frygter Intet |
BOA, s. 257 | jørelse i det Ydre, eller | · vaager dog over, at den ikke kommer for tidligt. |
Brev 86 | e skriftligt at sige Dig, Du | · vaager dog vel paa det strængeste over at Ingen |
NB18:39 | aer: » medens vi sove, da | · vaager Du o, Gud« – ak ret ligesom |
NB31:52 | e: uoprettelige Tab. Derfor | · vaager Du, uendelige Kjerlighed, forhindrende, |
NB24:90 | d mig. O, medens jeg sover, | · vaager Du; og naar jeg vaagen griber feil, saa |
SLV, s. 92 | n ægteskabeligt tænkt, | · vaager en Villiens Beslutning hos Forelskelsen, |
Papir 275:2 | ver – kun Kjærlighed | · vaager enten ved Sygeleiet – ell. eensom |
EE1, s. 407 | ilhørte det hende. Derfor | · vaager jeg over hende, over enhver tilfældig |
EE1, s. 373 | st. Strængt og afholdende | · vaager jeg over mig selv, at Alt, der ligger i |
TAF, s. 296 | er med ham, drikker med ham, | · vaager med ham, sover med ham, kort er altid om |
SLV, s. 344 | forholder sig stille, og jeg | · vaager med hundrede Øine over hvert Ord, der |
NB23:159 | r han atter Læreren » | · vaager og beder, at I ikke falde i Fristelse«, |
DS, s. 249 | r, I da ikke skulle forarges; | · vaager og beder, husker paa, hvad jeg haver sagt |
TAF, s. 297 | Mennesket overalt, naar han | · vaager og naar han sover – ak, hvis han |
TTL, s. 463 | g det fornødne Tilsyn, der | · vaager over Alvoren: først dette er Alvor. |
IC, s. 212 | lthed, som jeg saa omhyggelig | · vaager over at bevare? Ih, naturligviis, fordi |
NB18:53 | Ideen endog grusom mod sig selv, | · vaager over at det ikke bliver et Sandsebedrag |
NB22:155 | us Taler, saa han med stor Flid | · vaager over at holde sit personlige Liv udenfor. |
Brev 84 | steligere over sin Skat, jeg | · vaager over hvert Ord, hver Mine, hver Anspielung; |
NB27:13 | amvittigheds Døds-Angest | · vaager over ikke at alterere, hvad der er Guds |
Brev 84 | g bort. ergo jeg reiste. Jeg | · vaager over mig selv, ingen Gjerrig kan vaage |
TTL, s. 425 | Øvrighed, der udøvende | · vaager over Retfærdigheden, og hans Reise bliver |
TTL, s. 409 | Øvrighed, der udøvende | · vaager over Retfærdigheden, stundom bruger |
IC, s. 214 | ker, og hvor desuden Politiet | · vaager over Sikkerheden, Geistligheden over Sædeligheden, |
TTL, s. 453 | ndne ligegyldigen op, men han | · vaager over sin Skat, at Tyvehaand ikke skal bryde |
TTL, s. 425 | færdighed, der dømmende | · vaager over Tilværelsen, den undflyer man ikke. |
3T43, s. 95 | . Den borgerlige Øvrighed | · vaager over, at Enhver beholder, hvad ham tilhører |
3T43, s. 97 | n borgerlige Retfærdighed | · vaager over, at Enhver bliver indenfor sin Grændse, |
NB11:151 | stlig-verdslig Øvrighed | · vaager over, at Enhver døbes som Barn: fra |
NB30:27 | aa enhver Maade sørger for og | · vaager over, at man bestyrkes i den Indbildning, |
BI, s. 173 | i idelig Bevægelse stedse | · vaager over, at Spørgsmaalet ikke besnæres |
EE:102 | ikke en Hersker der ængstelig | · vaager over, der misundelig varetager sin Ret; |
NB17:69 | ed den yderste Forsigtighed | · vaager over, ikke at være til for Andre end |
NB34:41 | t Verden ( hvad Styrelsen derfor | · vaager over, ligesom en Bademester over at Vandet |
NB16:82 | nkeligt an. / Men i Staten | · vaager Politiet over, at » Gifter« |
Papir 275:2 | Natten – tvertimod den | · vaager som andre Gjenfær kun i Nattens Time |
NB2:256 | skaben, der gjør Nat til Dag, | · vaager som var det nu Dag; kun » Ypperstepræsterne |
CT, s. 73 | / Den Christne vaager, og han | · vaager uafladeligt paa Guds Villie, han begjerer |
CT, s. 73 | agnet til Gud. / Den Christne | · vaager, og han vaager uafladeligt paa Guds Villie, |
Brev 81 | eil. Jeg drømmer ikke jeg | · vaager. Jeg digter hende ikke jeg erindrer hende |
NB21:10 | ører med – men der | · vaages da for Alt over, at den ikke kommer ud |
NB17:106 | a er han den Allerkjereste. Der | · vaages herhjemme med den største Strenghed |
DS, s. 185 | et. Men fremfor Alt skulde der | · vaages over, at ikke den frygteligste af alle |
KG, s. 179 | idligt og sildigt eller evigt | · vaages over, at Kjerligheden aldrig kommer til |
NB17:101 | s af sig selv, at naar der blot | · vaages over, at Læren foredrages reen, saa |
NB29:12 | or Gud i Himlens Skyld have | · vaaget over ( hvad han ikke har gjort): at det |
2T43, s. 52 | Verden? Har Du idetmindste | · vaaget over Dig selv? Har Du holdt det apostoliske |
NB22:74 | thi ingen Magt har i den Grad | · vaaget over Hemmelighedsholdelse betræffende |
EE2, s. 85 | været ligegyldig; jeg har | · vaaget over hende og sover endnu som Nehemias |
EE1, s. 431 | e Natur! Som en Moder har Du | · vaaget over hende. Hav Tak for Din Omhu! Uforvansket |
Brev 85 | ee, hvor omhyggeligt jeg har | · vaaget over hendes Interesse. Dersom jeg skulde |
NB6:38 | rvirring, har jeg fra Begyndelsen | · vaaget over med Argus Øine. I en saa sluddervorren |
JJ:115 | mit Vidne, hvorledes jeg har | · vaaget over mig selv, at ingen Glemsel skulde |
NB14:20 | en høiere Magt, der har | · vaaget over mig, og al min egen Styren er dog |
YDR, s. 112 | teligste Samvittighedsfuldhed | · vaaget over, at der da ikke har indblandet sig |
NB:34 | har forbrudt: har jeg især | · vaaget over, at min Stræben ikke blev i Forfængelighedens |
PMH, s. 78 | ette in mente, derfor har jeg | · vaaget over, ikke at forvexle Mediation og Gjentagelse, |
SLV, s. 308 | misliggjort. Og jeg, som har | · vaaget saa omhyggeligt, at ingen Krænkelse |
DSS, s. 117 | ene, at dette er Christendom. | · Vaagn derfor op, vogt Dig, at Du ikke mener at |
CT, s. 118 | tilraaber sin Sjel, » | · vaagn op Cither og Harpe«, og lad os |
Papir 1:1 | 2. ogsaa Ulrich von Hutten ( | · Vaagn op Du ædle Frihed). / pag. 155. 1520 |
Not5:5 | g dog / for de idelige Tuderier / | · Vaagn op, reis Dig ifør Dig al din Herlighed, |
DSS, s. 117 | ge i hvad der kun er ny Synd. | · Vaagn op, see Dig for; hvo Du end er, saa meget |
NB17:90 | paa, hvor let Blodtørsten kan | · vaagne – et hungrigt Uhyre: Publicum. Med |
AA:54 | kulde den Tilbøilighed netop nu | · vaagne – O hvor jeg føler, at jeg er |
SLV, s. 366 | seiret, pleier Sympathien at | · vaagne allerstærkest. Jeg meente at burde forsøge |
BI, s. 337 | Slot reiser sig, dets Beboere | · vaagne atter, Skoven aander let, Fuglene synge, |
NB12:90 | om Morgenen, og naar vi saa ere | · vaagne Dagen igjennem – ak, hvis Du dog |
NB31:111 | e og udviklede først da | · vaagne disse Tanker og med en Ynglings Begeistring. |
Papir 276:1 | e, at de kun ahnede ell. | · vaagne drømte om Kjærlighed, ell. han lod |
CC:13 | a, at Sorgen først ret vil | · vaagne efter lang Tids Forløb. – I det |
NB17:104 | han endnu er hildet i dem. Den | · Vaagne eller den Vaagnende fortæller sine Drømme |
NB27:52 | Dig: der kan her pludselig | · vaagne en ny Art af det at elske sig selv, som |
AA:18 | edetfor der dog vel nu skulde | · vaagne en Tilvæxt i Kjærlighed, en inderlig |
NB:107 | kke. At der i Øieblik kan | · vaagne en Utaalmodighed i min Sjæl beviser |
SLV, s. 132 | jomfruer sig ikke længere | · vaagne end de daarlige? En Ægtemand er i denne |
CT, s. 230 | rmode, at denne Bekymring vil | · vaagne hos dem, om ikke det Øieblik, der blev |
OL, s. 33 | g alvorligere Aand begynder at | · vaagne hos Folket«, saa vil man lægge |
3T44, s. 235 | set, naar uforklarede Tanker | · vaagne i hans Sjel, naar han studsende seer den |
DD:164.a | mmerier til at lulle de endnu | · Vaagne i Søvn ........ søger den paa Torve |
KG, s. 43 | r intet Middel til at dysse de | · Vaagne i Søvn. Det har derimod Vanen; den lister |
SLV, s. 285 | t denne Forelskelse nu kunde | · vaagne igjen, maaskee understøttet af den Bebreidelse, |
EE1, s. 302 | lde Din Kjærlighed aldrig | · vaagne igjen; thi at Du har elsket mig, det veed |
BOA, s. 269 | elsen blive noget Andet, men | · vaagne og blive sig selv. Yttrer denne Grebethed |
NB20:159 | er Du os først. Naar vi | · vaagne om Morgenen og nu vende vort Sind til Dig |
NB12:90 | om vaager – og naar vi saa | · vaagne om Morgenen, og naar vi saa ere vaagne |
3T44, s. 254 | den Berusede pludseligen at | · vaagne op i Tankens Forvirring; man har skildret |
4T43, s. 134 | an med Forfærdelse skulde | · vaagne op til at see; ja om han end ikke havde |
AE, s. 406 | dunderet ved at byde Julie at | · vaagne op til et nyt Liv i en ny Sphære. Og |
KG, s. 307 | : saa vilde Du forskrækket | · vaagne op. Men dersom Du vil lægge Dig til |
OTA, s. 213 | , han da blot behøvede at | · vaagne smilende for at gjøre hende glad. Nei |
Papir 340:15 | da blot behøvede at | · vaagne smilende for at gjøre hende glad. Nei |
DD:189 | er i vor Sjæl, da lad den ikke | · vaagne som en opskrækket Fugl, der forvirret |
OTA, s. 211 | e Tankers Uro, indslumret at | · vaagne tidlig med Fuglesangen til den fortsatte |
OTA, s. 126 | ad Jorden; der er Tid til at | · vaagne tidlig og Tid til at sove længe; der |
Papir 340:15 | Tankers Uro; indslumret, at | · vaagne tidlig, med Fuglesangen, til den fortsatte |
EE2, s. 210 | rtvivlelses Drømme, for at | · vaagne til Aandens Alvor. Dette er imidlertid |
G, s. 53 | . Den sørgende Pige vilde da | · vaagne til at begynde hvor de slap, indtil hun |
OTA, s. 211 | re ved Moderens Bryst for at | · vaagne til at see Moderen, at være Barn og |
Papir 340:15 | re ved Moderens Bryst for at | · vaagne til at see Moderen; at være Barn og |
CT, s. 26 | ødt for den næste Dag at | · vaagne til det daglige Brød, som han beder |
KG, s. 357 | r dem i Overflod, og at kunne | · vaagne tillidsfuld op til Tankerne, forvisset |
CT, s. 119 | ter den ædlere Deel: i den | · Vaagne vaager Aanden, hvorimod der rigtignok er |
BA, s. 373 | kan Blufærdighedens Angest | · vaagne ved sig selv. Dog gjælder det naturligviis |
Brev 142 | Naar Du engang pludselig skulde | · vaagne ængstet af en smertelig Drøm, naar |
HH:21 | a at sige være med Gud, være | · vaagne, Χsti Medarbeidere, ikke indslumrede |
NB6:76 | n om muligt kan holde Mskene | · vaagne, at det Religieuse ikke igjen bliver en |
4T44 | «, hvor vilde Misundelsen | · vaagne, at Leiligheden kun skulde forundes en Enkelt; |
CT, s. 119 | er det Aandens Bestemmelse at | · vaagne, derfor kaldes dette Liv et Drømmeliv. |
NB31:47 | ler dette i ham begynder at | · vaagne, det kjendes paa: Villighed til at ville |
NB17:104 | gn paa Helbredelse. Lader os da | · vaagne, for at kunne overbevise os om vore Feil.« |
OTA, s. 343 | ksom, hans Deeltagelse vilde | · vaagne, han vilde give en glødende Skildring |
4T44, s. 374 | fter lidt for aldrig mere at | · vaagne, men Inderlighedens Tid er aldrig forbi. |
NB24:54 | nkelighederne stærkt at | · vaagne, om det overhovedet lod sig gjøre, at |
4T44, s. 344 | ræben; skulde Bekymringen | · vaagne, om det var en Stræben, om den fortsattes, |
NB:64 | tridbarhed vilde endnu engang | · vaagne, saa jeg endnu engang maatte ud og stride |
NB30:41 | alder mig ind: kan den pludselig | · vaagne, veemodigt, min gamle Lyst til at frydes |
NB12:90 | e vi sove, ikke naar vi selv ere | · vaagne. / Et Vers af Zacharias Werner i hans Pintseprædiken |
CT, s. 220 | forstandige derimod holdt sig | · vaagne. Men hvad er det at holde sig vaagen? det |
NB18:39 | lpe os selv, naar vi blot ere | · vaagne. Nei, der burde tilføies: og naar vi |
OTA, s. 388 | at de urolige Tanker just nu | · vaagne. Saa forvirres maaskee Alt imellem hinanden, |
CT, s. 238 | øre Sit for at holde Andre | · vaagne; flye enhver Fare, hvori den forladte Sandhed |
EE1, s. 82 | thi da vilde Attraaen netop | · vaagne; men det er uden at være attraaet for |
G, s. 17 | t hun havde glemt Alt, naar hun | · vaagnede – i den Stund skiltes vi atter ad. |
NB27:71 | elske Dig. Naar et Ønske | · vaagnede – og jeg vilde til at bede, da var |
BI | ucinde, saa er det mig, som om jeg | · vaagnede af en ængstelig foruroligende Drøm, |
NB25:34 | skete det en Morgen som han | · vaagnede at det pludseligt faldt ham ind: men Det, |
CT, s. 268 | de Dig til Velsignelse. / Saa | · vaagnede da Længselen i Din Sjel. Var den end |
Papir 270 | berusede af Drømme. Og | · vaagnede de da engang, og med Smerte fornam, at |
G, s. 52 | thi først successivt | · vaagnede den bange Ahnelse, og først successivt |
NB19:20 | om tabt for dette Liv – da | · vaagnede den enorme Productivitet, som jeg saa omfattede |
NB14:12 | st utaalmodig. Endnu engang | · vaagnede den Tanke hos mig, at tage hele Manuscriptet |
OTA, s. 274 | kert Sted. / Næste Morgen | · vaagnede den tidligere end sædvanligt og havde |
PS, s. 234 | ringe Pige. Thi skeete dette, | · vaagnede denne Erindring og kaldte stundom som en |
NB30:91 | Aar at være som andre. / Saa | · vaagnede der en Aandens Kraft i mig – og jeg |
PS, s. 234 | kov der var ulige. – Da | · vaagnede der en Bekymring i Kongens Sjel, hvo drømmer |
TSA, s. 63 | at vorde det liigt. Tilsidst | · vaagnede der en Tvivl i hans Sjel, en Tvivl, hvori |
NB26:14 | ikke vilde slaae af. / Saa | · vaagnede der igjen stærkere Indtryk i Retning |
SLV, s. 338 | e vildt hen langs Fladen: da | · vaagnede der ogsaa en Længsel i mit Bryst, indtil |
G, s. 47 | yk var ahnet før det kom, og | · vaagnede derfor i mig selv. Hele Tilværelsen |
Not6:18 | gge paa Nakken. Uvilkaarlig | · vaagnede derved hos mig Forestillingen om et af |
AA:50 | sig paa de opdigtede Spiser og kun | · vaagnede des kraftløsere. / ( Disse Udtryk har |
3T44, s. 247 | er og dens Lyst! men see, da | · vaagnede dette Ord som en Erindring i hans Sjel, |
NB13:78 | ing af Embedstilling. / Saa | · vaagnede dog igjen Tanken hos mig, om det ikke var |
NB26:14 | g det skete ikke strax, der | · vaagnede en Betænkelighed. Saa begyndte Betænkelighederne. |
EE1, s. 19 | dgive hine Papirer i Trykken, | · vaagnede en enkelt Betænkelighed hos mig. Maaskee |
4T43, s. 122 | ede Higen. – Eller der | · vaagnede en fortærende Lidenskab i hans Sjel, |
3T44, s. 247 | ring i hans Sjel, og med den | · vaagnede en frelsende Erindring, der endnu kaldte |
G, s. 53 | / Ved Modtagelsen af hans Brev | · vaagnede Erindringen levende i min Sjæl, og jeg |
G, s. 45 | kun en Drøm, af hvilken jeg | · vaagnede for at lade Livet ustandseligt og troløst |
Papir 270 | ngsel efter et Hiinsides | · vaagnede i dem, da var den et umandigt Suk, et blødagtigt |
G, s. 15 | ing. En digterisk Productivitet | · vaagnede i ham efter en Maalestok, som jeg aldrig |
2T44, s. 224 | gens Begjer efter den aldrig | · vaagnede i hans Sjel; salig Den, hvis Forventning |
JJ:406 | iensk Folkesagn at en / Ulykkelig | · vaagnede i Helvede og raabte: hvad / er Klokken |
OTA, s. 242 | ravet, dersom Du da, naar Du | · vaagnede i Kisten, greb til Din vante Trøst, |
G, s. 42 | Erindringen derom | · vaagnede i min Sjæl, Alt stod saa levende for |
G, s. 30 | veltilmode. Erindringen om det | · vaagnede i min Sjæl, og den første Gang, jeg |
NB26:14 | rvelse for Χstd. Saa | · vaagnede igjen stærkt Tanken om hende. Hvis jeg |
OTA, s. 267 | kke mere roligt om Natten og | · vaagnede ikke mere glad om Morgenen; den følte |
EE1, s. 13 | t var i Orden. Allerede Kl. 4 | · vaagnede jeg, men Billedet af de skjønne Egne, |
Brev 133 | er jo med Midnat, og ved Midnat | · vaagnede jeg, og Timerne bleve mig lange, thi hvad |
Brev 253 | dertil«, og i det Samme | · vaagnede jeg. / Jeg er ikke fri for at lægge |
EE2, s. 254 | se over paa den igjen. Jeg | · vaagnede Kl. 5 om Morgenen, jeg klædte mig paa, |
4T44, s. 332 | Utaalmodigheden pludseligen | · vaagnede kæmpestærk, og med sin Angest forvandlede |
F, s. 470 | teskabelige Samlivs Methode, da | · vaagnede lidt efter lidt igjen en Lyst hos mig, |
NB20:12 | eg fandt Hvile deri. Men da | · vaagnede Mod-Tanken saa stærkt, ( hvilket Alt |
4T44, s. 373 | ikke vilde forstaae mig. Vel | · vaagnede nu Undseelsen i min Sjel, saa jeg skammede |
TTL, s. 447 | ildt Liv; indtil han i Angest | · vaagnede Nytaarsmorgen ikke blot til et nyt Aar, |
SLV, s. 235 | ftet Olding, indtil Lysten | · vaagnede og han raabte: Slaaer paa Tambourinerne, |
EE1, s. 12 | lt eftersom jeg saae paa den, | · vaagnede ogsaa den Lyst at ville besidde den. Jeg |
Papir 257:1 | er at have drukket for meget, | · vaagnede om Morgenen, gik endelig i Opfyldelse. |
PMH, s. 79 | ieblik den græske Nation | · vaagnede op af sin Dvale, gneed Søvnen ud af |
EE2, s. 137 | ller om en Ulykkelig, at han | · vaagnede op i Helvede og raabte, hvad er Klokken, |
JJ:508 | ige, at jeg med Angst og Gru | · vaagnede op i mit Hjertes Bedaarelse, men vel dette |
EE2, s. 312 | e det Forfærdelige, om jeg | · vaagnede op med Angst og Gru i mit Hjertes Bedaarelse; |
JJ:508 | jeg har gjort, og om jeg end | · vaagnede op midt i Natten vil jeg dog med Bestemthed |
EE2, s. 312 | Aandens Fraværelse; om han | · vaagnede op midt om Natten, han vil dog øieblikkelig |
4T44, s. 336 | ens Søn fra Nain, der han | · vaagnede op paa Baaren, ak, iforveien var han endnu |
SLV, s. 281 | see! idet hun ikke saa meget | · vaagnede op til denne evige Afgjørelse, som træt |
EE1, s. 38 | søvn. Da han en Time efter | · vaagnede op, var hun borte. Hurtigt trækker han |
SLV, s. 264 | dens alvorlige Bro«, | · vaagnede pludselig en Erindring, en Erindring om |
NB26:51 | mig ved Livet. Naturligviis | · vaagnede saa strax Tanken om » hende«, |
NB28:54 | ben! / I samme Øieblik | · vaagnede saa Tanken om » hende«, |
Papir 340:15 | gmodig – naar han | · vaagnede saae han hende stundom grædende. Mellem |
NB2:83 | hun var frugtsommelig – da | · vaagnede Smerten i Paulus ( at det ikke var ved |
3T44, s. 254 | an udaandede sit sidste Suk, | · vaagnede til denne, et Menneske, hvis Tanker havde |
OTA, s. 242 | e Dig, at Du imorgen naar Du | · vaagnede var den dummeste i Folket; saa Du vel vil |
JJ:61 | blot blundede og hvert Øieblik | · vaagnede vilde hendes Qval tage sig forfærdelig |
TTL, s. 430 | s Sødme da Kjærligheden | · vaagnede, fornam Længselens Uro, fandt Tiden forsvunden |
JJ:107 | nere. Da var det, at mit Tungsind | · vaagnede, jo mere hun nu i lidenskabelig Heftighed |
SLV, s. 281 | , da var Tiden gaaet, og hun | · vaagnede, og hun tilhørte atter Livet. Saa blev |
SD, s. 169 | r hans Been. Den fulde Bonde | · vaagnede, saae derpaa til sine Been, og da han paa |
OTA, s. 212 | hende bedrøvet; naar han | · vaagnede, saae han hende stundom grædende. Selv |
EE1, s. 189 | etog en Fodvandring. Naturen | · vaagnede, Skovens Træer rystede deres Hoveder, |
FF:101 | selle Pligtforhold endnu ikke ere | · vaagnede. – der erkjende et andet Msk. for |
LP, s. 36 | at man ved den allerførste | · Vaagnen af Reflexionen nu ikke kaster Blikket ud |
KG, s. 212 | r, lige saa lidet som Aandens | · Vaagnen forkynder sig paa en sandselig eller sandselig-sjelelig |
TTL, s. 423 | rlighedens. Dens lykkelige | · Vaagnen kjender ikke Arbeide, og der gaaer ingen |
BB:24 | kjønt i Pagens Kjerligheds | · Vaagnen m. H. t. det endnu ikke udviklede Sandselige? |
EE2, s. 49 | rste Kjærlighed en absolut | · Vaagnen, en absolut Skuen, og dette maa fastholdes |
EE1, s. 82 | eller rettere, i og med dens | · Vaagnen, skilles Attraaen og Gjenstanden for Attraaen |
BB:24 | det er den ubestemte | · vaagnende Attraa i en bevidstløs Conflict med |
EE2, s. 17 | n Du er ikke et Barn, ikke en | · vaagnende Bevidsthed, og Dit Blik har derfor noget |
NB29:110 | saa anprise det som Tegn paa en | · vaagnende christelig Interesse. / Christendommens |
NB30:30 | lykkelige Moder oplever i hendes | · vaagnende Forelskelse sin Ungdom – – |
NB17:104 | det i dem. Den Vaagne eller den | · Vaagnende fortæller sine Drømme – at |
CT, s. 324 | rer bagfra, enhver pludseligt | · vaagnende Mistillid, der vender sig mod Dig som var |
Papir 259:1 | idelig voxer, den idelig | · vaagnende og dog ikke tilfredsstillede Begjærlighed |
BI, s. 247 | e repræsentere den ved den | · vaagnende Reflexion fra den substantielle Sædelighed |
G, s. 32 | et Enkelte, og selv det rigeste | · vaagnende Talent har ikke et saadant Omfang. Denne |
BI, note | mmende deri, men mere og mere | · vaagnende, ikke som det Forbigangne, men erindrer |
BI, s. 337 | r, den fortryllede Prindsesse | · vaagner – Romantikeren falder i Søvn. |
NB14:80 | vet sammenlignes med en Dag; man | · vaagner ( Natten er forbi – Dagen er kommet). |
KG, s. 342 | fordi man haaber, at han nok | · vaagner af sig selv. » Græd saa sagteligen |
OTA, s. 130 | , det være i Oldingen, den | · vaagner altid ved den ellevte Time. Den raader |
CT, s. 75 | af hans Dyre-Forvandling, saa | · vaagner Angesten, som boer inderst inde, og kaster |
JJ:76 | emt. Nu vil han gifte sig. Da | · vaagner Angesten. Den Mulighed, at han kunde være |
SLV, s. 104 | ver ham, at han valgte feil, | · vaagner anstrænget op til at see den golde Hede |
OTA, s. 130 | g Bæven. Naar Fortrydelsen | · vaagner bekymret, det være i Ynglingen, det |
NB18:39 | hos det syge Barn, at hun strax | · vaagner blot det rører sig. Vidunderlige Mesterstykke |
OTA, s. 294 | dog, dog naar den har sovet | · vaagner den egentligen til at drømme, selv dens |
SLV, s. 168 | ens, blunder Sympathiens, da | · vaagner den egne, og hvert Øieblik kan Angerens |
EE:143 | en om Noget vaagner i min Sjæl | · vaagner den med en saadan Energie i en saa overnaturlig |
AE, s. 449 | næsten i samme Øieblik | · vaagner den menneskelige Pirrelighed, der ret føler |
NB6:27 | ulde udgives efter min Død. Da | · vaagner den Tanke at udgive hiin lille Artikel; |
EE2, s. 223 | en Idee, thi først derved | · vaagner den æsthetiske Interesse. Hvis du kunde |
CT, s. 164 | aa dertil villig, men see, da | · vaagner der en Mismodets Bekymring i hans Sjel, |
NB27:81 | n enig med sig selv. Men da | · vaagner der en ny Smerte: Sympathiens. Om han nu |
NB25:46 | sig saaledes med et Msk, da | · vaagner der eo ipso i Forhold til denne hans eneste |
FF:140 | sig paa lige Trin dermed, men nu | · vaagner der et Helvede af Tilbøieligheder. – |
LP, s. 10 | bets og Længselens Tegn, da | · vaagner der hos ham, efter hvad jeg kan forstaae, |
NB26:68 | ja Gud er Kjerlighed. / Da | · vaagner der i ham en Trang til at elske Gud igjen, |
SFV, s. 52 | t jeg nu skal tale derom, da | · vaagner en Digter-Utaalmodighed i min Sjel. Jeg |
Brev 272 | den have sin Betydning. De | · vaagner en Morgen ganske tidligt og siger derpaa |
EE:53 | ar Naturen efter sin lange Søvn | · vaagner en Smule men atter slumrer ind igjen ( |
CT, s. 207 | ed sig. Nu er han saaret; der | · vaagner en Tvivl i hans Sjel, om Dette ogsaa kan |
EE1, s. 299 | mange Taler paa eengang. Da | · vaagner Erindringen i hendes Sjæl, hun glemmer |
BB:49 | osv .... Ved det, siger jeg, | · vaagner Forestillingen hos ham om, at han selv |
NB22:97 | det Samme, blev fortabt: da | · vaagner Forfærdelse. I Skyldens første Øieblik |
PS, s. 244 | m Socrates gjorde det; thi nu | · vaagner Forstandens paradoxe Lidenskab, der vil |
OTA, s. 294 | stjæler Nattens! Thi vel | · vaagner Fuglen tidlig til Sang, og dog, dog naar |
AE, s. 334 | ar han selv bliver Fader, saa | · vaagner ganske rigtigt den Bekymring, at faae sit |
Papir 460 | rger: hvor var Ilden, saa | · vaagner han fortumlet op, og siger: Ilden, er der |
SLV, s. 234 | in kongelige Fader. I Natten | · vaagner han ved at høre Bevægelse, hvor Faderen |
BI, s. 337 | mætte ikke. Mat og træt | · vaagner han, ustyrket, for atter at lægge sig |
EE2, s. 162 | spiller. Her er Dilemmaet. Nu | · vaagner hele Din lidenskabelige Energi; Reflexionen |
SFV, s. 53 | en næsten omhyggeligt. Og | · vaagner hiin Digter-Lidenskab igjen i mig et Øieblik, |
SLV, s. 291 | læste et Blad, pludselig | · vaagner hiin Forestilling i min Sjel, saa pludselig, |
CT, s. 274 | Tid efter anden Længselen | · vaagner hos Dig efter at ihukomme ham. Saa gaaer |
BB:42 | aa virke fristende, idet den Tanke | · vaagner hos Msk, at han er ligesom prædestineret, |
EE1, s. 418 | st ved Elskovens Berøring | · vaagner hun, før den Tid er hun Drøm. Dog |
2T44, s. 217 | dens Frugt, men som først | · vaagner i Den, der opgav det Timelige for at vinde |
JJ:149 | og denne menneskelige Formodning | · vaagner i Din Sjæl, at det dog vil tage en Ende |
4T43, s. 139 | en er det. Inden denne Trang | · vaagner i et Menneske, maa der først være |
3T43, s. 83 | thi Guds-Kjerligheden | · vaagner i ethvert Menneskes Bryst grædende som |
JC, s. 17 | ige Overgang, hvormed Elskoven | · vaagner i hans Bryst, over det Lynets Slag, hvorved |
3T43, s. 93 | Øieblik, da den Bekymring | · vaagner i hans Sjæl, hvad Verden har at betyde |
EE1, s. 365 | en. – Idet nu Elskoven | · vaagner i hendes Sjæl, gjennemskuer jeg den, |
EE1, s. 372 | ere og stærkere; Elskoven | · vaagner i hendes Sjæl, hun er indsat i sin Betydning |
EE1, s. 430 | aa Fortepianoet, Erindringen | · vaagner i hendes Sjæl, i samme Øieblik lukker |
EE:143 | lsen, fordi, naar Tanken om Noget | · vaagner i min Sjæl vaagner den med en saadan |
BA, s. 318 | t, ligesom en Søvngænger | · vaagner i samme Øieblik hans Navn nævnes. |
NB2:133 | saa Tanken om Dig naar den | · vaagner i Sjelen, og hver Gang den vaagner, da |
DD:189 | der i Himlene! Naar Tanken om Dig | · vaagner i vor Sjæl, da lad den ikke vaagne som |
Not15:4 | Tilbedelse. / Naturligt, nu | · vaagner igjen mit Tungsind, thi hendes Hengivelse |
EE1, s. 321 | ad man kalder Udvikling. Hun | · vaagner ikke successivt, men paa eengang, derimod |
SLV, s. 218 | aham, naar jeg er død, da | · vaagner jeg i Dit Skjød, da spiser jeg med den |
G, s. 73 | sammenknuger min Sjæl. / Da | · vaagner jeg og begynder igjen at læse ham høit |
DD:30 | lværelse. – O desværre | · vaagner jeg op igjen, destoværre begynder netop |
EE1, s. 173 | omhyggeligst blev gjemt, da | · vaagner Lidenskaben, da begynder Striden. Da gjælder |
NB29:113 | er Lysten til Livet: og nu | · vaagner Livslysten. / Saaledes bliver der ogsaa |
OTA, s. 144 | r ham selv der sagde det. Saa | · vaagner maaskee engang Erindringen med Forfærdelse, |
FF:55 | sthetiske – O desto værre | · vaagner man op igjen, desto værre begynde saa |
EE2, s. 220 | ar forfalden til Spil. Lysten | · vaagner med al sin Lidenskab, det er, som stod |
BI, s. 337 | t før sov omkring ham, saa | · vaagner nu Alt, men han sover. Men Drømme mætte |
EE1, s. 245 | presse Een Taarer. Denne Tro | · vaagner nu med sit fordums Sværmeri. / |
EE1, s. 94 | rkere end nogensinde før | · vaagner nu Sandseligheden i hele sin Rigdom, i |
EE1, s. 298 | ig selv, idet Samvittigheden | · vaagner og det gjælder om, at rede sig ud af |
G, s. 72 | har glemt sin Lectie, naar han | · vaagner om Morgenen, saaledes tager jeg Bogen med |
NB27:66 | er Qvarteer. Naar jeg da stundom | · vaagner om Natten – nu det kunde jo interessere |
DS, s. 162 | m, og Du skal see, han ligesom | · vaagner op af en Drøm, han maa ligesom gnide |
4T44, s. 313 | n vederqvæger og naar han | · vaagner op i angstfulde Drømme, paa Nødens |
EE2, s. 303 | eske, der har levet saaledes, | · vaagner op i et andet Liv, paa Dommens Dag, og |
Not3:12 | Folks Mund. En fortvivlet Synder | · vaagner op i Helvede og udbryder: hvad er Klokken; |
LP, s. 24 | eel Positivitæt saa at sige | · vaagner op og kommer til Orde og ungdommelig frisk |
SLV, s. 217 | aa en Steen, er slumret ind, | · vaagner op og raaber:) / Simon! – ja – |
NB12:101 | selig i sin sidste Levedag | · vaagner op til Anger og til Syndsbevidsthedens |
AE, s. 406 | , der efter at være død | · vaagner op til det samme Liv, var kun skindød, |
AE, s. 406 | Mand. Den der derimod død | · vaagner op til Livet i en ny Sphære, han var |
EE1, s. 105 | akte ham midt om Natten, han | · vaagner op, altid sikker paa sin Seir. Men denne |
SLV, s. 218 | e, som sove her omkring mig, | · vaagner op, blot et Øieblik, hører et Ord, |
Not6:35 | ngelen blæser Appel: » | · Vaagner op, I som sove, Herren kommer!« |
JJ:99 | merte, seer Intet, ingen Udvei. Da | · vaagner pludselig en Tanke i min Sjæl saa levende |
Brev 271 | l en Politiker udbryde. Da | · vaagner pludselig igjen Interessen for Sagen |
SLV, s. 392 | vethed, indtil Lidenskaben | · vaagner pludseligen med den 3die Januar. Andre |
4T44, s. 332 | for Tilbagefaldet, naar den | · vaagner pludseligen, om der end kun er et Øieblik |
EE1, s. 336 | i, endnu ganske neutralt, nu | · vaagner Qvindeligheden, man lokker den frem til |
NB5:39 | de, og i ethvert Tilfælde da | · vaagner rigtignok hos mig, hvad Mynster selv i |
PS, s. 244 | er uforstyrret i sig selv, da | · vaagner Selvkjærlighedens Paradox som Kjærlighed |
Brev 136 | deraf, at den slumrer, men den | · vaagner snart igjen.), saa sender jeg Dig dette |
BA, s. 428 | ddommens Tryllerie, og derfor | · vaagner Somnambulen, naar man nævner hans Navn. |
FB, note | Hun forsmaaede hans Ydmyghed, nu | · vaagner Stoltheden. Og Havets bruser, og Bølgen |
SLV, s. 168 | blunder den egne Smerte, da | · vaagner Sympathiens, blunder Sympathiens, da vaagner |
LF, s. 41 | ar det gryer ad Dag, og Fuglen | · vaagner tidligt til Dagens Glæde; hvilken Glæde, |
4T44, s. 293 | n, ikke om Morgenen naar han | · vaagner til den; men dog faaer han det – |
TTL, s. 430 | og hiin første Begeistring | · vaagner til et fornyet og stærkere Liv. See, |
2T44, s. 189 | ale handler om. Men Angesten | · vaagner til ny Forfærdelse; thi i samme Øieblik |
G, s. 72 | am mig af min Lethargi, saa jeg | · vaagner til ny Uro, snart stiller det den ufrugtbare |
EE1, s. 298 | un finder ikke Hvile, thi da | · vaagner Tvivlen: det var hende, der hævede Forlovelsen, |
Brev 272 | en Dag der hjemme; Lysten | · vaagner vinkende; jeg siger til mig selv: idag |
PS, s. 248 | jælper lige meget; naar Du | · vaagner, begynde vi igjen, hvor Du slap. Og saaledes |
CT, s. 70 | r den saa en Morgen, idet den | · vaagner, bliver enig med sig selv » idag |
CT, s. 36 | r Tiden kommer og Længselen | · vaagner, da den maa bort, saa forlader den Huus |
NB2:133 | i Sjelen, og hver Gang den | · vaagner, da ikke maatte minde os om hvad vi forbrød, |
3T43, s. 93 | hans Sjæl. Saasnart denne | · vaagner, da vil hans Viden vise sig som trøstesløs, |
BI, s. 337 | ligheden, den griber. Poesien | · vaagner, de stærke Længsler, de hemmelighedsfulde |
BI, s. 337 | istrende Følelser, Naturen | · vaagner, den fortryllede Prindsesse vaagner – |
EE1, s. 85 | ækkelse, hvorved Attraaen | · vaagner, denne Rystelse adskiller Attraaen og Gjenstanden, |
EE1 | rste Stadium. / Det Sandselige | · vaagner, dog ikke til Bevægelse, men til stille |
EE1, s. 82 | t attraae. Saasnart Attraaen | · vaagner, eller rettere, i og med dens Vaagnen, skilles |
TTL, s. 423 | tes Liv; naar Kjærligheden | · vaagner, er den ældre end Alt, thi idet den er, |
EE1, s. 298 | selv det, at Samvittigheden | · vaagner, er for ethisk et Udtryk om ham; Samvittigheden |
EE1, s. 111 | yrrer. Attraaen hos Don Juan | · vaagner, fordi han seer den ene Pige lykkelig i |
EE2, s. 27 | ærlighedens egen Dialektik | · vaagner, Forestillingen om dens pathologiske Kampe, |
EE1, s. 86 | tantiel Længsel. Attraaen | · vaagner, Gjenstanden flyer, mangfoldig i sin Aabenbarelse, |
EE1, s. 193 | des Had. Don Juans Lidenskab | · vaagner, hun maa endnu engang tilhøre ham, men |
Brev 134 | ustrammede i min Haand, Naturen | · vaagner, hvert Træ bøier sig i det første |
KG, s. 212 | ikke bortkastes, naar Aanden | · vaagner, lige saa lidet som Aandens Vaagnen forkynder |
3T43, s. 97 | en Angst i hans Sjæl, der | · vaagner, naar han mindst venter det. Hvad mangler |
Brev 273 | g høre fra Dem, naar De | · vaagner, og bevar fremdeles Deres Venskab for / |
EE1, s. 85 | kilt Betragtning. / Attraaen | · vaagner, og som det altid gaaer, at man først |
CT, s. 70 | r. Men naar den saa en Morgen | · vaagner, saa reiser den samme Morgen – og |
EE1, s. 85 | rømt i det Øieblik man | · vaagner, saaledes ogsaa her, Drømmen er forbi. |
EE2, s. 212 | g først naar han, idet han | · vaagner, vælger en endelig Udvei af Fortvivlelsen, |
JJ:366 | dæmrende Bevidsthed, naar han | · vaagner. / Lovtale over Efteraaret. / |
BOA, s. 269 | om at ryste en Mand til han | · vaagner. Det Historiske er blot det at han er bleven |
DS, s. 172 | Bevidstheden ikke forstyrrende | · vaagner. Han udvider sin Erkjenden, sin Forstaaen; |
TS, s. 71 | er standset; en god Beslutning | · vaagner. Tænk Dig da, at han ( lad det være |
4T43, s. 130 | Da skulde Mennesket være | · vaagnet af den dybe Søvn, i hvilken Eva blev |
Brev 95 | mte. / Forøvrigt er der | · vaagnet en Idee i min Sjel, en Mistanke, en Formodning, |
NB4:159 | nd med Mellemrum) nu er der | · vaagnet et Haab i min Sjel, at Gud dog kunne ville |
Not9:1 | kun i Mskheden, som den er | · vaagnet for Gud, begynder denne Tro som Beundring. |
EE2, s. 207 | i naar Frihedens Lidenskab er | · vaagnet i ham, – og den er vaagnet i Valget, |
3T43, s. 93 | a var Bekymringen endnu ikke | · vaagnet i hans Sjæl. Saasnart denne vaagner, |
NB28:54 | g af Minde. Tillige var der | · vaagnet i mig en saa stærk Produktivitet, at |
JJ:87 | dsdyrker, denne Lyst er igjen | · vaagnet i min Sjæl, jeg vil myrde Dig, det er |
EE2, s. 207 | gnet i ham, – og den er | · vaagnet i Valget, ligesom den forudsætter sig |
G, s. 62 | sæt De engang pludselig var | · vaagnet op i Natten, og ikke havde kunnet kjende |
EE1, s. 67 | t om i Søvne, hvad man er | · vaagnet op til for vaagen atter at drømme derom, |
CT, s. 73 | st Uvidende; han er vaagen, | · vaagnet til Gud. / Den Christne vaager, og han |
SLV, s. 282 | tter slaaer Øiet op og er | · vaagnet til nyt Liv. Skeer dette, saa er der intet |
G, s. 30 | t yttrer sig. Kun Phantasien er | · vaagnet til sin Drøm om Personligheden, alt |
EE2, s. 213 | nemlig Frihedens Lidenskab er | · vaagnet, da er den nidkjær paa sig selv og tillader |
BI, s. 250 | i Sophistiken er Reflexionen | · vaagnet, den bringer det altsammen til at vakle, |
EE1 | elancholi. Attraaen er endnu ikke | · vaagnet, den er tungsindig ahnet. I Attraaen er |
4T44, s. 327 | tand, naar den dog ellers er | · vaagnet, den menneskelige Tanke, dersom den ellers |
BI, s. 193 | den nye Viisdom, Hævnen er | · vaagnet, den styrter sig over sit Bytte, der igjen |
CT, s. 120 | let. Han er i en vis Forstand | · vaagnet, dog er han ikke i evig eller i dybeste |
KG, s. 212 | me Ord. Den, i hvem Aanden er | · vaagnet, han forlader jo derfor ikke den synlige |
G, s. 54 | Saasnart hans Produktivitet var | · vaagnet, havde han nok for hele Livet, især hvis |
BI, s. 156 | gjen, efterat Bevidstheden er | · vaagnet, længes tilbage til disse Drømme, |
EE1, s. 86 | opdage. Attraaen er saaledes | · vaagnet, men er ikke bestemt som Attraa. Erindrer |
BI, s. 158 | t den historiske Interesse er | · vaagnet, og den philosophiske Interesse kommer til |
BI, s. 158 | r allerede, at Reflexionen er | · vaagnet, og dræber Mythen. Ligesom Eventyret |
EE1, s. 153 | Da imidlertid Reflexionen er | · vaagnet, saa vil den ikke reflektere hende ud af |
LP, s. 51 | egjøgle En, at nu er Geniet | · vaagnet, snart at det er modnet, og som snart igjen |
EE1, s. 82 | aaede. Naar Attraaen ikke er | · vaagnet, tryller og besnærer det Attraaede, ja |
Brev 271 | sse for den Sag at være | · vaagnet. Jeg beraaber mig atter paa Adresse-Avisen. |
CT, s. 120 | evig eller i dybeste Forstand | · vaagnet. Saaledes er hans Liv noget langt Ringere |
2T44, s. 206 | den er forvunden, og Jubelen | · vaagnet; naar Arbeidet er færdigt og Lønnen |
4T44, s. 305 | men: drømmende, at man er | · vaagnet; vidtløftigt nok i en vis Forstand, fordi |
TS, s. 102 | t naar Du maaskee begyndte at | · vaande Dig og allerede sagde » jeg kan |
Not15:15 | desto bedre, da hun i sin | · Vaande engang sagde: Du kan dog ikke vide, om |
KKS, s. 93 | gsaa deres, som ere i yderste | · Vaande for at faae Noget at snakke om. Saaledes |
AE, s. 524 | st mulige Lidenskabelighed, i | · Vaande for sin evige Salighed, er eller skal være |
Brev 159.1 | vad Du – der i din | · Vaande ikke tog i Betænkning religieust at |
NB26:94 | ken ud eller ind. / I denne | · Vaande raabte jeg til Gud ( det var da den ny |
NB25:77 | underkaste sig den uden at | · vaande sig frygteligt under disse qvalfulde Smerter, |
NB31:29 | ng af, at Andre have maatte | · vaande sig i de yderste Qvaler: denne Side-Bygning |
NB32:127 | yd det vil et Msk vride og | · vaande sig under. Seer Eder vel for; I troe, at |
KG, s. 320 | dem intet Andet vidste end at | · vaande sig, medens den Anden glemte og overvandt |
OTA, s. 333 | et nok at klynke og klage og | · vaande sig, selv over Ubetydeligheder; dette behøver |
4T44, s. 319 | g nage, Intet vidste uden at | · vaande sig. Anderledes Apostelen. Naar hiin Satans |
NB31:92 | simpelt, thi S. bragte ham i den | · Vaande som charakteerløs og letsindig Intellectualitet |
AE, s. 478 | : nu er den Existerende ret i | · Vaande, ɔ: nu er han i Existents-Mediet. / |
NB12:138 | pent benyttet en ung Piges | · Vaande, der bragte hende til at sige hvad der aldrig |
SLV, s. 278 | ren op til mig. Hun var i en | · Vaande, der maatte røre den Haardeste. – |
SLV, note | lligt, hun kan hitte paa i sin | · Vaande, hun bringer selv Billetten til ham, hun |
EE1, s. 317 | e da være i en dødelig | · Vaande, hvis han var i mit Sted; han vilde aldeles |
AE, s. 240 | er maatte fremstilles i deres | · Vaande, naar Existentsen forvirrer sig for dem, |
AE, s. 493 | tænke sig Opfindsomhedens | · Vaande, om det dog ikke var muligt, at hitte paa |
SLV, s. 407 | ttelig virksom, være i | · Vaande, thi den vilde bekymre sig om Bogen, og |
SLV, s. 416 | kommer ind i den dialektiske | · Vaande. Denne er ogsaa her mere dialektisk end |
Not15:6 | ende den Elskelige i hendes | · Vaande. Hun sagde at hun gjerne vilde takke mig |
SLV, s. 203 | ang exequeredes, og Synderen | · vaandede sig i Smerte, kom en Bonde gaaende paa |
NB15:123 | den forudsatte, Nøden, | · Vaanden, den under Loven ængstede Samvittigheds |
4T43, s. 169 | a, selv den livløse Natur | · vaander sig i Angest – dog, den Troende trænger |
Papir 270 | de Længsler, og Hjertet | · vaander sig i angstfuld Forventning af det, som |
Papir 574 | at grine af ham, fordi han | · vaander sig i Døds-Kampen, ei heller at hade |
4T43, s. 117 | r, naar Menneskets Inderste | · vaander sig i Fortvivlelse og » i Sjelens |
EE2, s. 84 | te Noget, om end Dit Tungsind | · vaander sig i Smerte over, at det er Lidet. Og |
4T44, s. 356 | tende, naar Sjelen sukker og | · vaander sig og er fastende, da at salve sit Hoved |
JJ:241 | ntet har gidet, og medens jeg har | · vaandet mig i Melancholie, da var det eneste jeg |
NB25:64 | min Ungdom – jeg har | · vaandet mig, sukket og skreget – – |
RK, s. 189 | ryd Dig ved Livet i dine Dages | · Vaar«) lever med Familie, jævnt avancerende. |
EE2, s. 317 | har sin egen sin blomstrende | · Vaar«. Hvad Tanken derimod angaaer, den er og |
DS, s. 186 | ryd Dig ved Livet i Dine Dages | · Vaar, Pluk Glædens Roser, førend de forgaaer.« |
4T44, s. 305 | yder sig ved Livet i Dagenes | · Vaar; at han ikke gjør sig gjeldende for hvad |
LA, s. 44 | Maanen med sin Straale ned i | · Vaaren gjennem Bøgens Grene,« saa er |
Brev 147 | Sinde. / Din S. K. / Ei om | · Vaaren vil jeg minde, / Ei om svundne Drømme. |
EE2, s. 142 | aanen med sin Straale ned / I | · Vaaren, gjennem Bøgens Grene; / Saa at de træffes |
Brev 147 | . / = / Sørg dog ei for | · Vaarens Glæder, / Som blot slumre i Dit Bryst |
Papir 254 | urtigt til Omhugning modne | · Vaarsæd. Overhovedet mener jeg, at det, som ved |
NB28:77 | , Gavtyvestreg; item er det | · Vaas at forvandle Spørgsmaal om ubetinget |
NB12:37 | belske Autoritet. / Hvilket | · Vaas hans Hele er. / Martensens Dogmatik. / |
EE2, s. 294 | i Almindelighed Dosmere, hvis | · Vaas ingen Skade kan gjøre. Ja, dersom Slangen |
Oi1, s. 136 | Sandhedsvidner. Dette ækle | · Vaas maatte for Alt bort. Saa kan der – |
NB11:148 | betegne Vrøvl, Sludder, | · Vaas o: s: v: ell. maatte man frygte, at Alt |
NB11:148 | de mange Ord paa Vrøvl, | · Vaas o: s: v: slutte ergo er Alt Vaas. Men den |
NB28:77 | christeligt, er atter Dette | · Vaas og Gavtyvestreeg, dette om den ligefremme |
NB35:33 | sk-Slægten i en saadan Sky af | · Vaas og Gavtyvestreger, at det er og bliver |
CC:16 | at Sproget har en Deel Udtryk for | · Vaas og Passiar. Hvis ikke, blev jeg afsindig, |
Not12:4.c | il forbedre. ( Det almindelige | · Vaas om Satiren, og Skuespillet. – Theaterets |
NB14:101 | gt ud, men det er af samme Sort | · Vaas som alt det Hegelske, om at tvivle og saa |
NB24:66 | ethvert Vrøvlehoved faae sit | · Vaas trykt i 10,000 og 10,000 Exemplarer. / |
JJ:281 | alende er en positiv Aand – | · Vaas! I samme Grad et Msk. har Positivitet har |
CC:15 | Echo, hævn alt det sentimentale | · Vaas, der skjuler sig i Skove og Enge, i Kirke |
NB28:77 | Χstdommens Historie er | · Vaas, Gavtyvestreg; item er det Vaas at forvandle |
NB11:148 | tte man frygte, at Alt var | · Vaas, nu er der dog Haab om, at der er Noget, |
NB30:57 | mildeste Helvede. Det er jo | · Vaas, og dette snarere Beviis for, at A. slet |
NB12:107 | tte: er i dybeste Forstand | · Vaas, og, christeligt, at hjemfalde til Evighedens |
NB11:30 | saa mange Ord som Vrøvl, | · Vaas, Passiar, Snik-Snak, Sladder, Sludder o: |
Papir 582 | drukner Χstd. i et Dyb af | · Vaas. / 30 Aug. / Ved at gjøre Χstd. |
Papir 582 | ukne Χstdommen i et Dyb af | · Vaas. / Ifølge Χstd. er Forholdet dette: |
SLV, s. 309 | il om Læben, omdunstet af | · Vaas. / Jeg var hos hende. Hun var forholdsviis |
FB, s. 199 | lst sin Sjæl ud af saadant | · Vaas. Han tier for at offre sig selv – |
CC:16 | a, end at alt, hvad man sagde, var | · Vaas. Lykkeligt er det, at Sproget er saa uddannet |
NB11:148 | : s: v: slutte ergo er Alt | · Vaas. Men den anden Slutning er rigtigere. – |
DS, s. 232 | get høitravende, upraktisk | · Vaas.« » Menneske, Menneske, forhærdede |
IC, s. 240 | fterhaanden er blevet aldeles | · Vaas; hvad Under saa, for at erindre om et Ord |
Brev 81 | tian og andre Peernittengryn | · vaase hist op og herned. Han som anseer det for |
Brev 297 | t vrævle speculativt og | · vaase perspectivisk ( thi – ikke sandt |
Not9:1 | Chaos. blot Formation. Tohu | · vabohu er oftere bleven forklaret som et saadant |
NB22:95 | llæ omnino impuritatibus | · vacant, nisi illæ tantum, in quibus barbari |
CC:6 | t desolata fidem habuit deo et | · vacat orationibus et precibus die nocteque, luxoriose |
Papir 4:2 | ָקִי) qui culpa | · vacat. insons. apud profanos genitivo conjun |
CC:3 | dominum in coelis. / Precibus | · vacate, vigilantes in illis, in gratiarum actione, |
AE, s. 268 | den er, nu forvandlet til en | · Vaccination, og Forholdet til den ligesom til denne |
AE, s. 268 | l denne – at man har en | · Vaccinations-Attest. Nei, det christelige Paradox er ikke saadan |
CC:2 | , et ego magis sine cura sim ( | · vacem dolore). Accipite igitur eum in domino |
JJ:82 | d paa Strømmen, man søger at | · vade saa længe som muligt. Saa længe dette |
NB24:45 | ldres Vold, om de blot skal | · vade, eller ud paa 70,000 Favne Vand: saaledes |
SLV, s. 370 | er saa lavt, at et Faar kan | · vade, og saa dybt, at en Elephant kan svømme. |
EE1, s. 66 | unde hverken svømme eller | · vade. Det var baade til at lee og til at græde |
AE, s. 212 | rst der finde Gud. See, den | · Vadende han føler sig for med Foden, at han |
JJ:217 | da klæder han sig af, | · vader ud, med Kikkerten i den ene Haand for at |
SLV, s. 433 | mme paa Lavden i Selskab med | · Vadere er ikke det Religieuse. / Det sees nu let, |
FB, s. 132 | l ( thi jeg hører ikke til | · Vaderne), men jeg gjør andre Bevægelser, jeg |
NB27:40 | ler og 5 Par Buxer og uhyre | · Vadestøvler og en opslaaet Parapluie, saa vilde vist |
LA, s. 59 | Naar en Mand selv har trukket | · Vadestøvlerne paa i Betragtning af det sølede Føre, |
JC, s. 18 | osaisk, medens han under denne | · Vadmelsfrakke skjulte en glødende Phantasie, som end |
JC, s. 18 | ik det med den ligesom med den | · Vadmelsfrakke, den skjulte noget ganske Andet i sig. Forslaget |
SLV, s. 119 | r man endogsaa istand til at | · vadske sine Hænder i Sæbe af Flintestene; |
EE2, s. 94 | det forstaaer sig, Kirken kan | · vadske sine Hænder, hvis der kommer noget Ulykkeligt |
AE, s. 210 | sindbilledligt udtrykt ved at | · vadske sine Hænder, thi objektivt er der ingen |
EE1, s. 22 | Deel havde deri, at han kunde | · vadske sine Hænder. Naar han da havde gjort |
CT, s. 298 | sker. Vi turde da altsaa ikke | · vadske vore Hænder – vi kunne det idetmindste |
NB12:127 | et han viste et pragtfuldt | · Vadskebækken, skal have sagt, at nu var det ikke mere |
NB20:7 | ingenlunde Levebrødene gaae i | · Vadsken, det er ikke min Mening, men der vil blive |
NB2:223 | e. Det var ikke som naar en Pave | · vadsker fattige Folks Fødder, og Alle veed, |
SLV, s. 120 | en omtrent saaledes: see! nu | · vadsker jeg mine Hænder, dersom dette ikke er |
Papir 306 | ndheden, den Mand som ikke | · vadsker sine Hænder og lader Sandheden korsfæste, |
EE2, s. 80 | ntet med dem at gjøre, man | · vadsker sine Hænder. Men naar kommer det Øieblik, |
KG, s. 294 | Øieblik, naar Lægen har | · vadsket og behandlet det, seer langt mindre forfærdende |
EE2, note | Vand i Beredskab, naar han har | · vadsket sig i lunkent, at lukke Vinduer op, naar |
EE:112 | atterlig Retning som i salig | · Vadskiærs udødelige Formælings-Digt: ja, hvis |
DD:122.a | rst ret det Skjønne i den | · vaer i det Øieblik i samme Nu, som den begynder |
DD:208 | elskab ..... ( bliver Sablen | · vaer som Willibald endnu holder i Haanden) hvad |
IC, s. 235 | lv. Idet jeg bliver den Anden | · vaer, denne Uegennyttige, Høimodige, kommer |
TTL, s. 408 | enkelt Menneske at blive Gud | · vaer, hvorledes skulde det ikke have sin Fordring; |
DD:208 | » Prytaneum« | · vaer, kaster sig til Jorden af Glæde og kysser |
Papir 270 | ine for at blive Sandheden | · vaer, saa opleves dog denne Modsætning stærkere |
EE1, s. 119 | en ikke bliver de subalterne | · vaer, vel i en vis Forstand staaer høiere, |
EE1, s. 36 | odtour et saadant Phænomen | · vaer. Det var vel ikke egentlig en Haand, men |
EE1, s. 253 | ver den formeentlige Charles | · vaer. Faderens Forlegenhed og Iver for at skjule |
NB24:24 | taaer, uden at jeg er blevet det | · vaer. Kort, jeg længtes efter et stille Liv, |
KG, s. 246 | somhed bliver dens Forsvinden | · vaer; eller naar Øieblikket sætter sig |
KG, s. 375 | ken i Dit eget bliver Du ikke | · vaer?« En from Mand har fromt fortolket disse |
OTA, s. 341 | rdigt gaaer den frem, saa | · vaersomt tager Sagtmodigheden paa det Tilkommende. |
BOA, s. 190 | Det Sidste er nu en meget | · vag Bestemmelse: at en Begivenhed har fundet |
Not11:18 | a ville det være altfor | · vag en Bestemmelse, til at dermed egl. var |
Not6:8 | andrer til Tydskland og lever som | · Vagabond paa Landeveien. Kom efter et Par Aars Forløb |
EE2, s. 78 | ke paa, at Din nysgjerrige og | · vagabonde Tanke ogsaa har tittet ind i denne Verden. |
Not6:8 | jeg savner. / Løsgængeren; | · Vagabonden. / Et ungt Menneske, født i Christiansfeldt |
BI, s. 224 | derpaa nu en Tidlang upaatalt | · vagabonderet i Literaturen. Her altsaa et Forsøg |
CC:10 | non dignus erat) in desertis | · vagantes et in montibus, et in speluncis et cavernis |
CC:8 | aliquando inepti, immorigeri, | · vagantes, servientes variis cupiditatibus, in malitia |
BB:12 | Jacob Thomasius Discursus de | · vagantibus scholasticis § 28; 131; 134; 135. / |
BB:51 | asius: » Disputatio de | · vagantibus scholasticis«. / Rukopfs » |
CC:10 | generationem et dixi: semper | · vagantur corde. Ipsi vero non cognoverunt vias meas. |
BOA, s. 209 | Sorgløshed drøsser om ( | · vagatur), nynnende om sin Lalage. Som En der i en |
BOA, s. 198 | m var Talen om denne uendelig | · vage Bestemmelse: Begeistring, og om hvorvidt |
CC:12 | et nemlig man ved den aldeles | · vage og ubestemte Betydning af Ordene let kan |
BOA, s. 209 | nto Lalagen et ultra terminum | · vagor curis expeditis; thi oftere er det rigtignok |
SLV, s. 168 | en Vagt, eller fordi den nye | · Vagt er af et andet fjendtligt Troppecorps, |
NB32:83 | æter behøver et Politie og | · Vagt for at straffe hvad der forseer sig mod |
EE2, s. 105 | ke sit Liv i at trække paa | · Vagt i Familierne, drager ikke sin Næring |
NB2:198 | ham fra den) afhentet af Pharaos | · Vagt og henrettet som Oprører. / Sagen er, |
BOA, s. 183 | , til et Udtryk for noget saa | · Vagt og Ubestemt som Begeistring. Istedenfor |
BOA, s. 270 | at det Christelige er noget | · Vagt og Ubestemt, ja saa kan man sagtens mediere. |
EE1, s. 97 | l, som han selv siger, holde | · Vagt udenfor Døren, men derhos føre et |
LA, s. 69 | e, saa Livsfaren altsaa holdt | · Vagt ved det, vaagende over, at det blev et |
EE1, s. 92 | rdige Aander, I som holde | · Vagt ved Grændseskjellene i Skjønhedens |
SD, s. 211 | kunde det, som Dommer holdt | · Vagt ved Grændseskjellet mellem Gud – |
4T43, s. 145 | billedligt talt, staaer paa | · Vagt ved Indgangen til det hellige Sted og vogter |
SLV, s. 168 | bliver afløst af en anden | · Vagt, eller fordi den nye Vagt er af et andet |
Papir 69 | at hine lod det være mere | · vagt, Gr: derimod mener, at have fundet et Udtryk, |
BI, note | rd: at vi Mennesker ere som paa | · Vagt, og at man ikke maa afløse sig selv eller |
SLV, s. 168 | r at være beleiret, fordi | · Vagten bliver afløst af en anden Vagt, eller |
SLV, s. 169 | s Runde komme for at see, om | · Vagten er vaagen – om der, siger jeg, ud |
CT, s. 297 | or at gribe Ham, da gaaer Han | · Vagten imøde, og siger » hvem søge |
NB23:51 | nu paa en Fart af 16 Miil i | · Vagten. Ordren er uddeelt: alle Mand ved Seilene |
NB25:85 | r opstanden – og just | · Vagtens Tilstedeværelse bliver jo til Vidnedsbyrd |
SLV, s. 336 | 33. om han skulde komme, og | · Vagterne skulde raabe forgjeves, fordi jeg allerede |
AE, s. 422 | ns Fægtning ikke bliver en | · Vagtparade engang om Ugen; i Dagligstuen skal Slaget |
NB25:23 | og spurgte Adjutanterne og | · Vagt-Posterne, om de ikke havde hørt Noget, Signalet |
Papir 74 | er der kan bestemmes, hvilke | · Vahrer der maa komme inden for Grændserne, |
CC:12 | af Byen ved at sælge sine | · Vahrer en Skilling billigere end Andre. Og hvad |
IC, s. 177 | den fnysende Ganger, med den | · vaiende Fjær, med Hersker-Minen, i Spidsen for |
BI, note | ias ( Heise Pag. 68). Socrates: | · Vakkre Polos! nu vil Du igjen forskrække mig |
FB, s. 135 | e strax antage Stillingen, de | · vakle et Øieblik, og denne Vaklen viser, at |
TTL, s. 449 | n rystet ved Synet, seet Leen | · vakle i hans Haand, seet Anelse om en Mineforandring |
EE2, s. 325 | for Andre, saae Du ikke dem | · vakle i Livet, til hvem Du pleiede at skue op |
AE, s. 554 | vindes, men Bestemmelsen vil | · vakle mellem at accentuere Hvad ( Aproximationens |
BI, s. 174 | i de første Dialoger, der | · vakle mellem et positivt og et negativt Standpunkt, |
EE1, s. 152 | orgen maa den tragiske Skyld | · vakle mellem Skyld og Uskyld, det, hvorved Skylden |
FB, s. 197 | de op, at lade Tilværelsen | · vakle under deres Fødder, at splitte Menneskene |
Brev 79 | r at Tanken om Dig ikke skal | · vakle ustadig mell. en extatisk exacerberatio |
AA:12 | t, med sikkre Skridt, uden at | · vakle, at gaae frem paa deres bestemte Bane; eller |
SLV, s. 300 | hele Bygning er bragt til at | · vakle, min Anskuelse af Livet, af mig selv, af |
Brev 84 | vad vil Du nu, skulde jeg nu | · vakle, nu frygte for, at Indtrykket af den ophævede |
BI, s. 250 | bringer det altsammen til at | · vakle, og da er det, at Sophistiken ved Grunde |
SD, s. 159 | r Tilværelsen begynder at | · vakle, saa viser ogsaa strax Fortvivlelsen sig |
Brev 6 | fter Omstændighederne. Mine Been | · vakle, som der staaer i Ψ, engang imellem, |
EE1, s. 238 | yder. Min Theori begyndte at | · vakle, thi » min første Kjærlighed« |
SLV, s. 157 | tøttelse, maatte de begge | · vakle. Dette er intet Billede, der er ikke Hvile |
AA:12 | terhaanden den uhyre Colos at | · vakle. Jeg kalder den med Flid en uhyre Colos, |
SLV, s. 74 | lde bringe Himlen selv til at | · vakle. Saaledes havde de manet en Kraft frem, |
SLV, s. 135 | andanten, at denne ikke skal | · vakle. Saaledes, thi dette var kun en daarlig |
SLV, s. 135 | nger han Commandanten til at | · vakle; hvis han paa den anden Side ikke vrider |
SFV, s. 47 | ige, det forstod jeg, og jeg | · vaklede ikke; Følgerne deraf, hvilke vistnok |
Papir 306 | lv havde modtaget den. Han | · vaklede ikke; han bekjendte, at den Lære, han |
FB, s. 168 | n Abraham troede, og kun Sara | · vaklede og fik ham til at tage Hagar til Medhustrue; |
JJ:115 | ret for sin Styrke og Kraft, | · vaklede. – / hvor skulde En ogsaa have ahnet, |
Papir 270 | m i det, i hvilket Du selv | · vaklede. Der er Liv i Dig, det sees ikke, det høres |
OTA, s. 300 | ikke to Herrer, der er ingen | · Vaklen eller Tvesindethed. Himmelens fattige Fugl, |
NB16:30 | ige Liv fuldbyrder sig i en | · Vaklen mellem Misundelse og Medlidenhed, men ingen |
DD:139 | de), men denne msklige Uro, denne | · Vaklen naar det afgjørende Øieblik nærmede |
Papir 425 | altsaa ingen, ingen, slet ingen | · Vaklen var i H: t: Opgaven og ingen deraf flydende |
FB, s. 135 | vakle et Øieblik, og denne | · Vaklen viser, at de dog ere Fremmede i Verden. |
SLV, s. 157 | er det, der søges i denne | · Vaklen, det er Beslutningens Ligelighed, det er |
NB23:207 | Calumnie – og ingen | · Vaklen, det er Din Forretning, Din Næringsvei. |
NB:150 | deholdt en Selvmodsigelse en | · Vaklen, en Tvehed, som er eiendl. for Tvesindethed. |
DS, s. 190 | i, saa ingen Vrøvlen, ingen | · Vaklen, hvorved man igjen bliver hængende i |
SFV | ens Bestemmelse. Der er her ingen | · Vaklen, ingen Tvetydighed af den Art som ellers |
BI, s. 190 | e Ideer, tilintetgjør hans | · Vaklen, og med utaalmodig Begeistring forlanger |
NB20:25 | der er i deres Handlen ingen | · Vaklen, som regnede de dog saa smaat paa, at man |
Brev 159.1 | som en flygtig Stemnings | · Vaklen. Det er min Overbeviisning, at nu Øieblikket |
FB, s. 136 | ere kan dog ikke skjule denne | · Vaklen. Man behøver ikke at se dem i Luften, |
NB23:207 | naar det gjælder derom ingen | · Vaklen; forresten kan Du paa enhver Maade stræbe |
KK:2 | r ogsaa en Tvetydighed ... den | · vaklende Anvendelsen af Kategorien: Art er netop |
NB16:56 | Trang til at gifte sig, og hans | · vaklende Beslutning dog ikke at ville, der volder |
OTA, s. 159 | Troen paa det; Frygten er et | · vaklende Beviis, der beviser, at den Frygtende ikke |
TS, s. 59 | en mærkelig Mening, og tre | · vaklende eller har ingen Mening, og » jeg |
4T43, s. 169 | estaaen, medens selv Bjerget | · vaklende forlader sin Plads, hvor det stod urokket |
Papir 247 | Der viser sig altsaa meget | · vaklende heri med H. t: den chronol. Bestemmelse, |
BI | i Apologien, for at det Usikkre og | · Vaklende i den foregaaende Argumentations Gang herved |
Brev 56 | hørt har gjort mig noget | · vaklende i min Mening. Vist er det: her er en smuk |
OTA, s. 182 | ges, at den i sig selv er | · vaklende og derfor skal understøttes, at den |
2T44, s. 194 | gjør den Unge hans Knæ | · vaklende og hans Arm svag, hvo er da den kjærlige |
BI | været beregnet paa at gjøre | · vaklende og ikke paa at befæste, at det Negative |
BI, s. 143 | vil være styrkende for den | · vaklende og ubefæstede Læser, farlig for Enhver, |
Not1:6 | deres enkelte Yttringer ere | · vaklende og ubestemte, stemme de overeens i at erkjende |
NB17:75 | ærket med at bortrive de | · vaklende Piller, paa hvilke de mene endnu at støtte |
SLV, s. 231 | aar den er træt, naar den | · vaklende støtter sig frem, naar den med hvert |
BOA, s. 155 | ørge for Følgerne. I en | · vaklende Tid, hvor den opvoxende Slægt allerede |
BOA, s. 155 | i allehaande Tvivlsmaal, i en | · vaklende Tid, hvor det kan falde de faae Dygtige |
BOA, s. 110 | ig paa sin Myndighed. Men den | · Vaklende vil tjene to Herrer, han vil være kaldet |
Not11:8 | a et umiddelb: Vist, men fra det | · Vaklende, Alt mell. Begyndelsen og Slutningen havde |
BI, s. 251 | n ved, efterat have gjort det | · vaklende, at gjøre det fast igjen. Den saa ofte |
EE2, s. 250 | n Skepsis, at Pligten selv er | · vaklende, at Lovene kunne forandres. Du seer let, |
NB2:236 | Dermed er ikke blot betegnet den | · Vaklende, den Tvivlraadige som ikke ret veed hvilken |
NB23:33 | med, der styrter; og mangen | · Vaklende, der forhærdes o: s: v: / siig Andre, |
TS, s. 59 | er af samme Mening som de tre | · Vaklende, der ingen Mening har« o. s. v. |
OTA, s. 352 | ærlighed; en Plage for de | · Vaklende, der maaskee i Grunden, i et lønligt |
EE:92 | skriver paa egen Haand usikkert og | · vaklende, det christelige skriver med paaholden Pen, |
BI, s. 274 | lighedens Realitet var bleven | · vaklende, dette kom i Socrates til Bevidsthed. Han |
Not11:32 | skets Magt at gjøre Alt | · vaklende, efter at Alt var fuldendt, i Ro. Et andet |
KG, s. 165 | et andet Menneskes Skikkelse | · vaklende, eller uvirkelig, fordi Kjerligheden, som |
4T44, s. 339 | ns Trin end svagt, hans Gang | · vaklende, gik det end stundom tilbage istedenfor |
BI, s. 250 | anet frem. Naar Alt er bleven | · vaklende, hvad kan da blive det Faste, der skal frelse? |
BI, s. 250 | rm gjør denne Dannelse Alt | · vaklende, i sin anden Form sætter den derimod |
BI, s. 274 | temthed, deres Umiddelbarhed, | · vaklende, ist die Macht des Begriffs, welche dieß |
EE2, s. 96 | rger jo ikke for at gjøre | · vaklende, men for at gjøre fast, og for at lade |
BI, s. 251 | ger, ikke ved at gjøre Alt | · vaklende, men ved, efterat have gjort det vaklende, |
BI, s. 250 | a Reflexionen havde gjort Alt | · vaklende, saa paatog Sophistiken sig at afhjelpe |
BOA, s. 108 | tert Epigram over Tiden. I en | · vaklende, tvivlraadig, ustadig Tid, hvor paa saa |
3T43, s. 105 | ske Fader og fandt ham svag, | · vaklende, uden Trøst for Dig, og kun Din Smerte |
NB6:87 | omhed gjort tvetydig, og det Hele | · vaklende. – / Dog det forstaaer sig, min Bekymring |
EE2, s. 121 | Dig ret over at gjøre alt | · vaklende. / Ganske i Almindelighed kan jeg inddele |
JJ:380 | tærkere blot fordi man selv er | · vaklende. Det er ikke noget Bedrag, det er et fromt |
EE1, s. 204 | orsaavidt hun selv er bleven | · vaklende. Ja, en Stymper af en Tvivler, en halvstuderet |
3T43, s. 91 | i han var mægtig. Var han | · vaklende? Nei han var befæstet; thi han var mægtigen |
NB16:58 | fordeelagtigt om ham. / Saaledes | · vakler Danmark ieetvæk mellem Selvforgudelse |
NB6:74 | lige ere i Aftagende, mit Helbred | · vakler frygteligt: jeg oplever dog nok neppe selv |
EE1, s. 364 | n vinde hende. Et Øieblik | · vakler han, om han ikke skal lade sit Skæg |
EE1, s. 358 | indeligt sikkert til mig, nu | · vakler hun lidt. Det har imidlertid ikke stort |
KG, s. 26 | » som Dig selv« | · vakler ikke i Sigtet og trænger saa med Evighedens |
SLV, s. 239 | ig i et mildere Lys, men jeg | · vakler ikke, jeg trækker i Snoren til Styrtebadet |
G, s. 81 | n ukjendelig for mig selv, jeg | · vakler ikke, skjønt jeg staaer paa eet Been. |
EE2, s. 311 | dsthed end bliver rystet, den | · vakler ikke. / Træffer det sig nu saaledes, |
BA, note | e ( το νυν) | · vakler imellem at betyde det Nærværende, |
BI, note | derfor det Nyttige hos Xenophon | · vakler imellem at svare til det Skjønne og |
NB5:95 | ilstand, han veed, at mit Helbred | · vakler meget, han veed ell. har dog en Forestilling |
NB8:58 | res dialektisk, men Luther | · vakler mell. den umidd. Bestemelse af Tro og den |
NB12:81 | me til at være sig selv, | · vakler mell. snart hvert Øieblik at ængstes |
DS, s. 242 | il, høist en Stemning, der | · vakler mellem at erindre Christendommen som et |
BI, note | n og den hypothetiske Form, der | · vakler mellem at være hverken Konjunktiv eller |
Papir 478 | , som staaer fast naar Alt | · vakler o: s: v:. / Nu var han i Besiddelse af |
OTA, s. 144 | fast og staaer ikke imod, den | · vakler og forandres med Omstændighederne; og |
PCS, s. 141 | nkelig; thi den fulde Mand | · vakler og tumler, men den pæne Mand, der ganske |
PCS, s. 142 | ede ned, Øiet stirrer, han | · vakler, Benene ville ikke rigtigt bære ham, |
OTA, s. 160 | nets Bevægelser, blot det | · vakler, da er hun hurtig bøiet ligesom greb |
Not7:55 | vil storme ind paa os, naar alt | · vakler, da gjelder det om Smidighed, den der da |
BMS, s. 126 | nd, der staaer fast, naar Alt | · vakler, en Mand, der ikke svigter, naar Alle svigte |
EE1, s. 382 | r stærkt til Hovedet; han | · vakler, for at bruge Digterens Ord om Agnete, han |
EE1, s. 423 | r Blikket famler, naar Foden | · vakler, naar Møen skjælver, naar Frugten |
4T44, s. 314 | velser. Naar da Alt igjen | · vakler, naar Tanken forvirres, naar Hukommelsen |
4T43, s. 117 | ar Tilværelsens Grundvold | · vakler, naar Øieblikket skjælver i angstfuld |
NB25:110 | rimellem er det man saadan | · vakler. De rige og mægtige Χstne de ville |
FB, s. 114 | elsen fast. Hvis Abraham havde | · vaklet, da havde han opgivet den. Han havde sagt |
HH:8 | ld til Gud; thi han havde ikke | · vaklet, han havde Intet at bebreide sig. Hvis vi |
EE1, s. 421 | saadan Undersøgelse have | · vakt almindelig Opmærksomhed, hele Staten |
EE1, s. 299 | stes til at sige, at han har | · vakt den mangetungede Reflexion, at han har |
IC, s. 101 | ter, saa vilde han ogsaa have | · vakt deres Forargelse, og Grunden vilde ganske |
Papir 263:1 | g) havde forberedt Gemyttet ( | · vakt det af sin Slummer) paa Dagens Spørgsmaal, |
Brev 14 | ømtet derom vilde vel have | · vakt Din Mistanke. At Biskoppen vilde have Cancelliet |
EE2, s. 115 | t det, det vilde maaskee have | · vakt en bange Ahnelse hos hende, der havde ført |
FB, s. 204 | kket Virkningen af sit Liv, | · vakt en Mistanke om, at Ironiens Elasticitet |
AE, s. 19 | vel ogsaa ubetinget vilde have | · vakt en uhyre Sensation. Du veed nok, hvorledes |
SBM, s. 143 | i, det har snarere endnu ikke | · vakt Forargelse nok i Forhold til det Forargelige: |
SLV, s. 61 | en Pige begeistret Mangen og | · vakt hans Idealitet, dersom han ellers har nogen |
KG, s. 36 | nge, mange Gange i mit Liv har | · vakt hele min Forundrings Studsen, at det stundom |
DD:208 | e, det hele Totalindtryk har | · vakt hos mig en glad Forestilling om, en lykkelig |
PMH, s. 72 | denne Afhandling først har | · vakt hos mig, hvad der behøvede Tid inden |
PS, s. 234 | da skulde vel Hofmanden have | · vakt Kongens Vrede, saa han havde ladet ham |
LA, s. 31 | nand har endt Oplæsningen, | · vakt Mindet om Erindringer, der personligt knyttede |
NB22:42 | , som Anti-Climacus stiller, har | · vakt nogen Vrede som var det en forskrækkelig |
JJ:156 | lige Trang til det Mangfoldige er | · vakt og hun maa bort. Hun havde selv paa en |
SLV, s. 27 | at skaffe, hverken var bleven | · vakt og opflammet eller uroliget og forstyrret. |
SLV, s. 32 | k som Den, hvem Beundring har | · vakt og som er opstanden til Beundring. / |
SBM, s. 143 | mit Skridt desto værre har | · vakt saa stor Forargelse, nei, det har snarere |
BOA, s. 112 | der i saa eminent en Grad har | · vakt Sensation, og tildraget sig et alvorlig-dannet |
AA:20 | disse Intelligentsblade ikke havde | · vakt synderlig Opsigt og man i Studenterforeningen |
LP, s. 21 | udsætning, som ogsaa har et | · vakt til sin Virkning, en Betragtning, der ingenlunde |
EE1, s. 190 | ae, hvis jeg ikke var bleven | · vakt ved en hurtig Bevægelse i min Nærhed. |
G, s. 37 | o Kritiken, og saa snart den er | · vakt, bliver det ikke let at afgjøre, hvad |
Not3:18 | ed egl. første Gang blev | · vakt, i Aaret 1764., fødtes Jens Imanuel Baggesen |
AE, s. 9 | jebne: den har ingen Sensation | · vakt, slet ingen. Uforstyrret er den ifølge |
Papir 254 | or slige Institutioner var | · vakt, vel ogsaa deres Andeel; men jeg mener dog, |
EE1, s. 353 | amme Øieblik, som det var | · vakt. Hun blev lidt angst, men det var mig tydeligt, |
EE2, s. 325 | ægelse, Bekymringen atter | · vakt; saa lader os stræbe at berolige den |
SLV, s. 48 | let, kun en dunkel Følelse | · vakt; thi et evigt Væsen lader sig ikke føde. |
JJ:402 | de Linie – som i Byen M.... | · vakte almindelig Forundring. / Naar en Mand, |
Brev 122 | Aand i Særdeleshed. Han | · vakte da allerede de store Forventninger om Retsindighed, |
3T44, s. 271 | s Sol op, hvis Morgenstjerne | · vakte de Vises Forundring; dens Herlighed skinnede |
SLV, s. 338 | dand fra Skoven over Graven, | · vakte dens Skrig dunkle Erindringer i de adstadige |
Brev 1 | et saadant Rygte udbredte sig, | · vakte det almindelig Bedrøvelse iblandt de |
NB:76 | slette Uendelighed. Hvilken Opsigt | · vakte det ikke: at stetoscopere. Og nu vil det |
G, s. 15 | skede, hun var Anledningen, der | · vakte det Poetiske i ham og gjorde ham til Digter. |
3T43, s. 67 | t en stille Bebreidelse, der | · vakte en Sorg efter dem, der fremkaldte en Stræben |
2T43, s. 43 | farlige for deres Fred, de | · vakte en Tillid i dem, som bestandig blev skuffet, |
NB:76 | Aar det bliver Trivielt som engang | · vakte Forbauselse, thi det er altid de Opdagelsers |
NB30:51.a | t med de lange Klæder strax | · vakte Forestillingen om Pharisæreren, den |
EE1, s. 105 | dig til Angreb. Om Leporello | · vakte ham midt om Natten, han vaagner op, altid |
2T44, s. 221 | ning, uden at dens Bekymring | · vakte hans Sjel. Nei, Den, der forventer, hvad |
AE, s. 210 | des Lidenskab eller hende der | · vakte hans, saaledes her, at den Existerende |
Oi4, s. 209 | me Forstand som den i sin Tid | · vakte Hedningers og Jøders, Christne, hvem |
AE, s. 210 | e strides, om det var ham der | · vakte hendes Lidenskab eller hende der vakte |
CT, s. 268 | Dig ved Længselen, som han | · vakte i Din Sjel. Ikke sandt, saa lovede Du Dig |
SLV, s. 62 | hun gjorde positivt for ham, | · vakte ikke Idealiteten. Imidlertid bliver hendes |
BI, note | og jeg skulde indsamle Stemmer, | · vakte jeg almindelig Latter, fordi jeg ikke forstod |
BI, s. 235 | rer, han bedaarede Ungdommen, | · vakte Længsler hos den, men tilfredsstillede |
JJ:107 | mig Spidsen, Gud tilgive det, hun | · vakte min Stolthed, det er min Synd. Jeg løb |
OiA, s. 8 | Grund af det Uheldige i Tiden | · vakte Misfornøielse med Forfatteren. – |
BOA, s. 202 | Aabenbaring. Paa Grund af den | · vakte Mistanke blev han suspenderet; derpaa foranledigede |
Not11:38 | thologien. Budh. og den ved den | · vakte Mysticisme, Idealisme, Spiritualisme tjener |
SLV, note | ved at kunne dandse, hvad der | · vakte Publikums særdeles Interesse, eller |
3T44, s. 271 | Mængdens Opmærksomhed | · vakte Raadets Opmærksomhed, saa det skikkede |
NB:18 | s meinem Leben, at Werthers Leiden | · vakte saa stor Sensation, og fra den Tid, siger |
LP, s. 25 | sk Duodez-Scala af ligesaa let | · vakte som igjen dæmpede og uden synderlig |
4T43, s. 130 | at den i den Modtagende ikke | · vakte Spørgsmaal om Giveren. / Da brød |
AA:36 | an skulde berolige den engang | · vakte Storm det var Spørgsmaalet. Den anden |
NB13:86 | este tydske Philosophie med sig, | · vakte uhyre Sensation ved dette Nye, han der |
NB18:101 | yre Forargelse hans Skridt | · vakte, da han giftede sig. / O, men nu, da al |
2T44, s. 188 | , hvem hiint Ord pludseligen | · vakte, hans Sjel greb det vel med sin underlige |
IC, s. 108 | om, hvilken Forargelse Ordene | · vakte, maa være den sikkre Borgen for, at de |
BA, s. 350 | hed af at kunne, som Forbudet | · vakte, rykkes nu nærmere ved, at denne Mulighed |
BOA, s. 109 | yre Sensation Avertissementet | · vakte, stolende paa Acclamationen, hvormed man |
FV, s. 16 | Enten – Eller« | · vakte, var paa sit Høieste, just i det samme |
FB, s. 182 | . De faae da ikke som Axel og | · Valborg et fælleds Udtryk for deres Lidelse, |
SLV, s. 378 | det nære Slægtskab, og | · Valborg forstaaer kun, at de elske hinanden, det |
AE, note | se den, derpaa skrive den samme | · Valborg igjen, den samme, det vil sige, Alt det |
FB, s. 182 | n ligemeget adskiller Axel og | · Valborg, fordi de ere hinanden lige nær. Var |
EE1, s. 55 | er hører sammen, Axel med | · Valborg, Homer med den trojanske Krig, Raphael med |
AE, note | Øieblik han havde digtet sin | · Valborg, kunde have digtet den igjen, da vilde han |
AE, note | . ere anderledes. Men at skrive | · Valborg, lade Læseren læse den, derpaa skrive |
FB, s. 181 | rie i samme Stiil som Axel og | · Valborg. Det bliver et Par, som Himlen selv adskiller. |
AE, note | ovens Liflighed i Udtrykket paa | · Valborgs Læber var ny, ny som et nyt Blomsterflor: |
F, s. 469 | an er med, ligesom at staae paa | · Valdbybakke og see efter Vildgæssene. At skrive |
AA:2 | Et andet ved Vordingborg? bygget af | · Valdemar Atterdag, ødelagt i Grevens Feide? » |
Brev 275 | almerende Humor. Min store | · Valdemar har ogsaa nogle Dage været syg |
Brev 163 | t i Faveur af den nu værende | · Valdemar Müller. Lad nu Touren komme til Blicher, |
AA:2 | ernes Susen lader os høre Kong | · Valdemars Jagt, Hornenes Klang og Hundenes Gøen, |
BI, s. 338 | nu følger der en Solo for | · Valdhorn; snart gjøres der Noget for Alvor gjeldende, |
Not5:7.1 | quam propositi potitus habeant, | · valeant vivant cum illa – / Si philosophi |
Brev 121 | et, et omnino theologiæ | · valedixi. Quæ quum ita essent, libere fateor, |
BB:7 | Omstændigheder som fE. ved | · Valentins Mord, som styrtede ham i en Feil og det |
CC:10 | uis ratum est, quoniam minime | · valet, quamdiu vivit testator. Quare etiam prius |
SLV, s. 154 | vender hjem fra sin hellige | · Valfart, han tilhører hende, han er færdig |
Oi9, s. 378 | se Millioner, der paa Knæe | · valfartede til hans Grav, denne Menneske-Trængsel, |
NB29:10 | og Skik og Brug – saa | · valfarter der Millioner paa deres Knæe for at |
AA:1 | ff.), til hvilken hele Omegnen | · valfarter ved St. Hansdags Tider. Naar man kommer |
Oi9, s. 378 | r, som paa deres Knæe have | · valfartet til de Steder, hvor for mange hundrede |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet