Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.2
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2018
· D 2124 | ||
· da 18190 | ||
NB32:107 | an taler om, at døbes med en | · Daab » kunne I døbes med den Daab, |
Not1:6 | rn, som vare døde uden | · Daab 4) locus purgatorius for dem, som ei havde |
Oi7, s. 287 | man under Navn af christelig | · Daab at byde Gud en Handling som den beskrevne, |
NB32:107 | avde han neppe benyttet det Ord | · Daab billedligt som fE naar han taler om, at |
Brev 81 | den trængte til, men den | · Daab er visselig ikke skeet ved Besprængelse, |
3T44, s. 271 | som en Daab med Vand mod en | · Daab med Ild og den Hellig-Aand. Da kom Efterretningen |
3T44, s. 271 | afskaffes, forsvinde som en | · Daab med Vand mod en Daab med Ild og den Hellig-Aand. |
G, s. 77 | ke Forhold og faae en religieus | · Daab og et religieus Navn, saa skal man fremstille |
EE1, s. 331 | enneske og stige op af denne | · Daab og nu først ret kjende hinanden som |
Papir 55:2 | nde var i Kirken, lige fra hans | · Daab og til hans Opstandelse. – Iøvrigt |
EE1, s. 51 | et, dukker jeg ned i Glemsels | · Daab til Erindringens Evighed. Alt Endeligt |
3T44, s. 276 | de afskaffes, hvorledes hans | · Daab var en Forberedelse, der skulde aflægges, |
BI, s. 355 | s Bad, den Ironiens Renselses | · Daab, der frelser Sjælen fra at have sit Liv |
EE2, s. 166 | Overveielsen som den Villiens | · Daab, der indoptager denne i det Ethiske. Jo |
AE, s. 50 | elsen borte ved denne magiske | · Daab, ikke at ville gjennemtrænge den med |
NB32:107 | kunne I døbes med den | · Daab, jeg skal døbes med«, hvor jo |
Brev 81 | sidste Begivenheder faaet en | · Daab, som den trængte til, men den Daab er |
NB35:5 | , Barnets Χstd, Barnets | · Daab, Tro o: s: v: Vær i Forhold til et Barn |
LP, s. 52 | Sjæl usynligt fik Tonernes | · Daab. / » Om Hertugen af Reichstadt veed |
Oi7, s. 287 | Gud under Navn af: christelig | · Daab. Daaben; det var ved den hellige Handling |
KK:5 | virksom allerede ved Χsti | · Daab. Men vare Sønnen og Aanden ikke tilstæde |
Not9:1 | Tempel, hvori Gud boer, ved | · Daaben anerkjendes han som saadan. Har den msk. |
NB36:2 | og sandt, at Barnet blot ved | · Daaben blev evig saligt, saa var det i Grunden |
NB34:22 | ige: at det spæde Barn i | · Daaben bryder med Verden, saa altsaa Bruddet undgaaes, |
NB28:53 | ian)) den nuværende betragter | · Daaben ene som Gevinst, Noget, som man jo før |
NB11:102 | en wissen. Anvendelsen paa | · Daaben er det Usande, men ellers er det sandt, |
AE, s. 335 | og stundom skriver feil paa; | · Daaben er dog vel ikke blot det udvortes Faktum, |
AE, s. 335 | seddel, er den det saa ogsaa? | · Daaben er dog vel ikke den Lap Papir, som Klokkeren |
AE, s. 334 | aa ti Gange være sandt, at | · Daaben er et guddommeligt Regjerings-Pas for Evigheden; |
KG, s. 372 | ælp for at troe, at Du ved | · Daaben er frelst; Du maa have Gud til Hjælp |
NB32:52 | n Pligt at elske Gud. / Ved | · Daaben er man – objektivt – Guds Folk, |
AE | det er døbt. Forsaavidt man til | · Daaben føier Antagelsen af Troesbekjendelsen, |
AE, s. 339 | for at blive Christen. Ved | · Daaben giver Christendommen ham Navn, og han er |
NB28:53 | gligt som Forpligtelse, Ansvar ( | · Daaben gjorde ogsaa kun Fyldest for det Forbigangne, |
NB28:53 | første Χsthed betragtede | · Daaben hovedsagligt som Forpligtelse, Ansvar ( |
AE, s. 554 | hvilket synes at tyde paa, at | · Daaben ikke kan være det Afgjørende i Henseende |
AE, s. 554 | aledes, saa er ganske rigtigt | · Daaben ikke Kjendet, men Inderligheden, og saa |
AE, s. 333 | isten ved Daaben, fordi han i | · Daaben kan have Troens Tilegnelse. Tag Tilegnelsen |
NB28:14 | nge som muligt; man antog, at | · Daaben kun gjorde Fyldest for det Forbigangne, |
AE, s. 49 | ller ogsaa til Gjentagelse af | · Daaben ligesom af Nadveren, for at være sikker |
NB18:60.c | odtog vort Løfte, hvem vi i | · Daaben lovede Tro, Fader i Himlene, at vi ikke |
NB18:103 | jent det, thi vi have jo i | · Daaben lovet at komme. / Vil man ikke fremhæve |
AE, s. 554 | rimod Nogen sige, at han jo i | · Daaben modtog Aanden, og af dens Vidnen med hans |
Papir 69 | langt vidtløftigere end i | · Daaben og skulde der nogetsteds være Grund |
NB30:126 | fondet med de Spæde, at | · Daaben om muligt maatte gjøre godt for hvad |
NB28:53 | en første Χsthed udsatte | · Daaben saa længe som muligt, den nuværende |
NB28:14 | udsatte man i den tidligere Tid | · Daaben saa længe som muligt, Tertullian advarer |
NB28:14 | Msk. til Forbillede. Man udsatte | · Daaben saa længe som muligt; man antog, at |
Papir 69 | som noget virkeligt, men mod | · Daaben som Noget, der først skulde skee; thi |
NB32:107 | Medhold af Christus at betragte | · Daaben som nu Χstheden betragter den et Analogon |
AE, s. 554 | odoxie, der især har gjort | · Daaben til det Afgjørende, ideligen klager |
Papir 85 | gik i Kloster) ved at udsætte | · Daaben til det Yderste til Dødsleiet. / |
NB12:77 | amentet, idet den ofte har givet | · Daaben til Saadanne, om hvilke den menneskeligviis |
KG, s. 372 | et i, uden videre at gjøre | · Daaben til Sikkerheden, saa var det rigtignok |
NB7:67 | er saa fast og stærk, at han i | · Daaben tør bekjende den for Alles Øine, |
NB7:67 | e den for Alles Øine, at han i | · Daaben tør vie sig til Forhaanelse og Forfølgelse |
AE, s. 333 | r døbt som Barn. / Hvad er | · Daaben uden Tilegnelse? Ja, den er Muligheden |
AE, s. 49 | at vi ere døbte, men skal | · Daaben være afgjørende, uendeligt afgjørende |
KG, s. 372 | paa Christendommen, og lader | · Daaben være Sikkerheden – hvad den jo |
NB11:102 | : Nun aber bekennt man ( i | · Daaben) eine Dreieinigkeit in Gott, eine Menschwerdung |
NB18:61 | itideligt have svaret: ja ( i | · Daaben) og lovet at komme og saa alligevel ikke |
AE, note | od al Anfægtelse i Tanken om | · Daaben, at Gud i den gjør Noget ved os, saa |
NB29:27 | or ganske rolig, ved Hjælp af | · Daaben, Barnedaaben, og Naaden, et Msk. frelses |
NB28:14 | er jeg værdig til at modtage | · Daaben, der vil forsikkre mig Naaden i Forhold |
AE, s. 333 | t, at han bliver Christen ved | · Daaben, fordi han i Daaben kan have Troens Tilegnelse. |
NB28:14 | saa vilde det ogsaa vise sig med | · Daaben, hvis vi nu ikke døbtes som Børn: |
NB29:100 | ( ligeledes et Objektivt): | · Daaben, som de beraabe dem paa, aldeles som Jøderne |
Papir 69 | snarere være her end ved | · Daaben. ( det Mysterieuse for Hedning- ogsaa for |
NB28:14 | ynds-Forladelsen endnu bedre end | · Daaben. / / / Hvad jeg har villet. / |
NB32:107 | Journalisten«! / | · Daaben. / / Dersom det havde Medhold af Christus |
Papir 1:2 | r nogle faa Dage førend | · Daaben. Deraf kunne vi da ogsaa forklare os, hvorfor |
NB28:14 | tullian advarer mod at haste med | · Daaben. Men allerede Basil fE opmuntrer til jo |
NB12:77 | rn ere jo altsaa at udelukke fra | · Daaben. Mynster forstaaer sig bedre paa Stats-Kirke, |
KG, s. 147 | i det Udvortes, som Vandet i | · Daaben. Verden er bestandigt stik imod; der hvor |
Not9:1 | t mit seiner Entselbstigung. | · Daaben: –––– Die Schuld. |
Oi7, s. 287 | der Navn af: christelig Daab. | · Daaben; det var ved den hellige Handling at Verdens |
NB30:57 | i Conseqvents af at antage | · Daabens Nødvendighed til Salighed antog de smaae |
NB7:67 | han jo ( hvis man troede paa | · Daabens Realitet) ikke blot var udelukket fra Artium |
AE, s. 541 | veed af det. Man accentuerer | · Daabens Sacrament saa overmaade orthodoxt, at man |
AE, s. 49 | n. – Vil man accentuere | · Daabens Sacramente, og derpaa at man er døbt |
NB5:134 | i Prædiken 1ste B. No 17 vor | · Daabs Pagt) vi ere ikke beskikkede til at udbrede |
Papir 69 | mod, at Præsterne læse | · Daabsformularen op af Alterbogen; thi det døde Bogstav |
Oi7, s. 299 | spæde Barns Vegne aflagte | · Daabs-Løfte. / En Dreng paa 15 Aar! Dersom der var Tale |
Oi7, s. 299 | n jo ikke personligt overtage | · Daabsløftet, dertil udfordres en virkelig Person.« |
Oi7, s. 299 | Døbte personligt overtager | · Daabs-Løftet. / Dertil Confirmationen, en herlig Opfindelse, |
NB10:31 | Bodsprædiken med Thema: / Vor | · Daabspagt. / R. Nielsen har jeg draget til mig fordi |
IC, s. 251 | , efter at have fornyet deres | · Daabs-Pagt: vi bede Dig, at Du vil drage dem til Dig. |
JJ:205.1 | idst, Martensens berømmelige | · Daabs-Theorie. / Det er vistnok sandt, at man lærer |
FB, s. 168 | re Fædre til berømmelig | · Daad – og han forfærdedes næsten |
4T44, s. 303 | er selv den største Helts | · Daad i Sammenligning med hvad man saaledes kalder |
CT, s. 249 | de takke Den, der ved Raad og | · Daad i Sandhed var mig behjælpelig i at gavne |
SLV, s. 60 | ne, det Udmærkede, Mandens | · Daad skyldes Qvinden, thi hun begeistrer ham. |
BB:37.2 | om Præmie-Uddeler for ædel | · Daad, – begge Dele med en nøiagtig og |
IC, s. 183 | maa hele hans Liv, hver dets | · Daad, aldrig betyde ham Andet end en Prøve, |
FB, s. 151 | te, men ogsaa Medvider i hans | · Daad, at han for det Heles Vel vilde offre hende, |
4T43, s. 159 | g Idræt, efter begeistret | · Daad, efter Kamp og Strid, hvor Lønnen vel |
KG, s. 308 | lskov er en ædel qvindelig | · Daad, en stor og herlig Gjerning. Det skal saalænge |
SLV, s. 151 | skovens Øine end al anden | · Daad, fordi den er concentrisk med Elskoven selv. |
FB, s. 151 | olt af at deeltage i Faderens | · Daad, fordi Pigen tilhørte ham ømmere end |
3T44, s. 273 | ens Haab, ikke i Manddommens | · Daad, havt den skjønne Tid, i hvilken Solen |
DS, s. 190 | ns Løn for Eders Liv, Eders | · Daad, hvad I efterlode Slægten ikke for at |
PS | forkynder sig i den dumdristigste | · Daad, i forbausende Gjerning, den er lidende, |
SLV, s. 136 | lige: og selv den største | · Daad, jeg læser om, forstaaer jeg lettere, |
SLV, s. 356 | ført mangen berømmelig | · Daad, men selv om der ikke var opbevaret andet |
4T43, s. 160 | tore Bedrifter og navnkundig | · Daad, saa lader os, naar vi mene at forvisses |
FB, s. 168 | e hvilet berømmende i hans | · Daad, som Vokalen hviler i sit Hvilebogstav; |
SLV, s. 234 | ift begeistrede ham ikke til | · Daad, thi der levnedes jo ingen Leilighed dertil, |
Brev 68 | avnet / » Som ved sin | · Daad, ved sit Exempel / » Har paa sin |
FB, s. 127 | et Forfærdelige i Abrahams | · Daad, vovede at gaae frem ad Veien; da vilde |
NB23:221 | som var det Ens Eiendom og egen | · Daad. – Og Hr Petersen, det er saa en Mand, |
EE1, s. 284 | sidig Assistance med Raad og | · Daad. Derfor slutte to Venner sig nøie sammen, |
FB, s. 152 | merte, Beundringens for deres | · Daad. Hvis derimod disse tre Mænd i det afgjørende |
AA:27.a | men en Tilfredsstillelse under | · Daads Form) ( denne Ironie er Verdens Ironie |
SD, s. 167 | e, den veed: at fortvivle og | · daane – og dog veed den mindst af Alt, |
3T44, s. 236 | egge Lise og Lindring ved at | · daane i denne Afmagt, hvor Formaningen ikke forstyrrer |
Oi5, s. 251 | ih bevares! – man maa | · daane, besvime, naar man skal tage de høie |
EE1, s. 104 | nne, at hun er nær ved at | · daane, og da hun er kommen til sig selv udbryder |
KG, s. 359 | l den egne Krafts Besvimen og | · Daanen at være salig, at føle sig salig, |
EE1, s. 104 | sanne, og Grunden til hendes | · Daanen er ikke blot Forestillingen om det dristige |
NB30:51 | rakteristisk for Præsten: det | · Daanende, Besvimende, det Coquette, som vil ikke, |
SLV, s. 156 | hendes Bevidsthed forbi, da | · daaner hun, medens Ægtemanden iler til, og |
SLV, s. 99 | næsten overvældet, han | · daaner i den anede Lysts Besvimelse; ikke uden |
3T44, s. 237 | længes, ikke som den der | · daaner, men med Overbeviisningens Magt, med Erfaringens |
SD, s. 167 | vlelse er. Den fortvivler og | · daaner, og derpaa ligger den ganske stille som |
BA, s. 366 | ig Afmagt, i hvilken Friheden | · daaner, psychologisk talt skeer altid Syndefaldet |
NB27:38 | ver Samtidig, at det Msk. var en | · Daare » det viser nu Resultatet af hans |
AE, s. 197 | stne, han bliver alligevel en | · Daare – i de Christnes Øine. / Sæt |
Papir 340:4 | ... Frels mig fra at blive en | · Daare der ikke vil antage Din Tugt, eller en |
BB:7 | ig imod en saadan fortvivlende | · Daare i den avantage, at han ikke engang behøver |
BB:7 | i Begreb med at skaffe den gl. | · Daare i Faust tilside, før der allerede voxer |
BI, s. 317 | saa ofte tale om, at blive en | · Daare i Verden, det realiserede Ironikeren paa |
SLV, s. 231 | god Sags Skyld at være en | · Daare i Verden, saa kan det vel ogsaa forsvares, |
AE, s. 197 | rste Tid var en Christen en | · Daare i Verdens Øine, det var Hedninger og |
OTA, s. 329 | t vinde det: da er han jo en | · Daare i Verdens Øine, han er den Elendige |
AE, s. 197 | de. Fordum var en Christen en | · Daare i Verdens Øine, nu ere alle Mennesker |
OTA, s. 237 | fdøde, som kun en levende | · Daare kan ønske at blive behandlet: støier |
BOA, s. 106 | er at spotte over hvad enhver | · Daare kun er altfor tilbøielig til at spotte |
SLV, s. 405 | et ikke sin Gyldighed, at en | · Daare leer ad Ingenting? Eller er dette maaskee |
SLV, s. 213 | aa jeg død imorgen! Om en | · Daare leer ad mig, hvad beviser det Andet end |
AE, s. 477 | . Eensidigen siger man, at en | · Daare leer altid, eensidigen, thi det er vel |
IC, s. 166 | ligt, det kan noget nær en | · Daare ligesaa godt som den Vise sige forud; var |
IC, s. 166 | skee? Det kan dog nok Enhver, | · Daare ligesaa godt som Viis, sige forud. Det |
AE, s. 91 | Narrestreg, saa gaaer mangen | · Daare med og finder, at det er Viisdom, men glemmer |
PS | saaledes, uden at spørge som en | · Daare og altsaa uden at være berettiget til |
OTA, s. 233 | ige Ansvar. » Selv en | · Daare skulde være en Viis, hvis han kunde |
NB20:8 | mig skulde findes en saadan | · Daare til som jeg, der kunde faae i Sinde at |
4T44, s. 362 | ysgjerrig Mængde, hvem en | · Daare ved sin Tale giver Stof til Latter. Dersom |
AE, s. 446 | under samme Bestemmelser. En | · Daare vil vel lee ad denne Tanke, en fornem Religieus |
NB24:14 | heller ikke sig om mig. Du | · Daare! Eller Pfui Du Bagvasker, som taler saaledes |
NB9:35 | mit Liv) kunde jeg sige: jeg | · Daare, at jeg ikke har agtet paa min Faders Ord; |
SLV, s. 314 | nu forstaaer jeg Dem, o! jeg | · Daare, at jeg ikke i Dem har seet en Ven! negt |
NB20:64 | vlt med at erklære den for en | · Daare, der egl. vover Noget for Sandhed o: s: |
PS, s. 269 | ieste beviist, at han var en | · Daare, der end ikke som Mithridates vilde nøies |
OTA, s. 287 | ns skingre Latter spotte den | · Daare, der i saadan Forstand kunde tale om det |
4T44, s. 292 | r den feige og blødagtige | · Daare, der ikke mærker, at hans Trøst er |
4T44, s. 301 | den Beundrende, at han er en | · Daare, der ikke selv veed hvad han beundrer, og |
Papir 340:4 | ikke vil antage Din Tugt, en | · Daare, der ikke vil antage den til Velsignelse, |
Papir 340:4 | ge Din Tugt, eller en trodsig | · Daare, der ikke vil antage Din Tugt, en Daare, |
Papir 340:4 | n til Velsignelse, en trodsig | · Daare, der vil antage den til Fordærvelse. |
Papir 306 | men den Mand var jo en | · Daare, der vilde stride paa samme Maade medens |
NB24:46 | a kommer Χstd. og siger: Du | · Daare, eller Du Uforskammede seer Du da ikke, |
CT, s. 46 | i Uvidenhed; men Hedningen en | · Daare, en meget Vidende i den Viden, som er Daarskab. |
NB26:36 | er, saa bliver han udleet som en | · Daare, en Særling, eller, hvis han har mere |
OTA, s. 196 | førte Ordet: » den | · Daare, han som havde havt det i sin Magt, hvis |
OTA, s. 196 | Korsfæstede: » den | · Daare, han vilde hjælpe Andre og han kan ikke |
NB12:25 | std. til og siger: Du, | · Daare, hvad bilder Du Dig ind, var Χstus |
3T44, s. 240 | vil glemme sig selv; ikke en | · Daare, hvis Indbildning er, at han, skjøndt |
SLV, s. 203 | vilde ikke ansee mig for en | · Daare, hvis jeg sagde til ham, at hun nu i dette |
KG, s. 268 | ge sit Eget. O, den stakkels | · Daare, hvor han dog er latterlig – i Verdens |
NB21:35 | de Enkelte. / O, jeg hegelianske | · Daare, just dette er det store Beviis for, hvor |
AE, s. 200 | at sige til ham, at han er en | · Daare, men giver en Forklaring, der indeholder |
JJ:411 | gefrem vil være det er en | · Daare, og endeligen: » langtfra mig være |
OTA, s. 352 | løgt spottende sagde: den | · Daare, og Medlidenheden ynkende trak paa Skulderen; |
AE, s. 197 | delig Lidenskab, da er han en | · Daare, som det jo altid er Daarskab med uendelig |
JJ:142 | and, der var ligesaa stor en | · Daare. – For at straffe ham kunde man lade |
TTL, s. 465 | r giver Forklareren an som en | · Daare. / Som det Uforklarlige kan jo Døden |
NB20:64 | gskab rigtignok aldrig kaldet en | · Daare. / Tro – en Stræben / |
OTA, s. 323 | rling eller ynke ham som en | · Daare. Dog taler Christus anderledes, han siger: |
JJ:411 | istere og lære: han er en | · Daare. I Forhold til at existere er der for alle |
2T44, s. 213 | saa i Menneskenes Øine en | · Daare. Nogen Taalmodighed, mener Enhver, er den |
TTL, s. 422 | vedkommende er den kun for en | · Daare. Og derom ere vi jo enige, at Talen om gudelige |
KG, s. 362 | her en enkelt Een, som er en | · Daare. Saa nær er Verden ved at have naaet |
KG, s. 171 | orde, blev sagt: » den | · Daare; lad nu ogsaa hans Sag være nok saa fortvivlet |
SLV, s. 447 | t uden at være det, er en | · Daare; men Den, som seer een Side af det Religieuse, |
IC, s. 201 | om Dig at sige: see, hvilken | · Daare; thi dette Dit Spørgsmaal er, om Du end |
Oi2, s. 156 | protegere Christendommen. Jeg | · Daare; thi hvad er det jeg har protegeret, sandeligen |
TTL, s. 438 | m han selv forvandlede til en | · Daare? En Viis er nu et Menneske, og saaledes |
BA, s. 359 | og Andre. Den Læge ved en | · Daareanstalt, der er dum nok til at troe sig i al Evighed |
Brev 150 | har kjær / Det kalder Verden | · Daarefærd, / De følges ad i Død og Grav, / |
NB12:141 | dan Idee kunde kun opkomme i en | · Daarekiste – og dog er det egl. Ideen af det |
AE, s. 378 | At gjøre Klosteret til en | · Daarekiste anseer jeg for det der kommer nærmest |
KG, s. 239 | ikke større end hvis i en | · Daarekiste den ene Sindssvage vilde bilde sig noget |
SLV, s. 71 | ikke kunde blive optagen i en | · Daarekiste, da gaaer hun salig fra mig, intet Menneske |
SLV, s. 187 | mmel Mand, optoges han i den | · Daarekiste, han selv i sin Ungdom havde oprettet. Her |
NB13:30 | hele Verden og Slægten til en | · Daarekiste, hvor han er den eneste Kloge, han » |
JJ:226 | n Swift oprettede i sin Ungdom en | · Daarekiste, i hvilken han selv kom i sin Alderdom. |
EE1, s. 29 | , han byggede i sin Ungdom en | · Daarekiste, i sin Alderdom gik han selv i den. / |
Not7:37 | ift, han byggede i sin Ungdom en | · Daarekiste, i sin Alderdom gik han selv ind deri. / |
NB30:53 | t gjøre Samfundet til en | · Daarekiste, ligesom fE at anlægge Jernbane baade |
SD, s. 157 | Sandsynliges Fælde eller | · Daarekiste, mener at holde den fangen; den fører |
CC:15 | den – jeg vil gaae i en | · Daarekiste, og jeg vil see, om ikke Vanvids Dybsind |
AE, s. 378 | Program til Oprettelsen af en | · Daarekiste, saa har det en vis Lighed med en Kloster-Indbydelse. |
Papir 440 | d ikke troe, at det var en | · Daarekiste. / Og hvad er Følgen deraf? Følgen |
AE, s. 178 | mig, er direkte hentet fra en | · Daarekiste. En Patient i en saadan Anstalt vil løbe |
DS, s. 247 | faae hele Huset gjort til en | · Daarekiste. Jeg er af den Tanke, at hvis jeg havde |
NB5:61 | ig i, at et heelt Land er en | · Daarekiste. Jeg har vittigt og spøgende kunnet more |
NB4:73 | lsen ikke langt fra at være en | · Daarekiste. Men Sagen er Pressen er feig mod Pres |
SD, s. 198 | ælpe ham til at ende i en | · Daarekiste; thi det quid nimis er tilstede, som saa |
SLV, s. 71 | n seer vanvittigere ud end et | · Daarekistelem, saa vanvittig som Een, der end ikke kunde |
SLV, s. 316 | gtelse ikke at ansees for et | · Daarekistelem. Det opnaaer jeg ogsaa; jeg troer virkelig, |
CC:15 | e, gaae afveien for dem. Ja i | · Daarekisten – troer Du ikke, at jeg kan komme |
AE, s. 179 | da Jorden ikke rund, fordrer | · Daarekisten endnu et Offer for denne Antagelses Skyld |
FB, s. 125 | ntlig henrettet eller sendt i | · Daarekisten, kort, han blev ulykkelig i Forhold til |
NB13:30 | en gal Mand, der anvises Plads i | · Daarekisten, saa gjør man ikke videre. O, men naar |
NB3:4 | nne Msker nuomstunder henvises til | · Daarekisten. Hvad vilde Luther tænke, at den Stand, |
SLV, s. 316 | svares der: afsted med ham i | · Daarekisten. Vilde jeg sige: jeg var kjed af hende, |
SLV, s. 316 | ke paa ham, afsted med ham i | · Daarekisten.« / Mundus vult decipi; dette kan neppe udtrykke |
SD, s. 177 | i Ørkenen, i Klosteret, i | · Daarekisten; er han ikke et virkeligt Menneske, paaklædt |
DD:78 | g er overbeviist om, at der i alle | · Daarekister have været Copernicaner før Copernicus) |
NB2:66 | oralisationen sige ( ligesom | · Daaren i Davids Psalme): Ingen seer mig. Naar |
TTL, s. 446 | orfængeligste Pynt, griber | · Daaren i hans forfængeligste Øieblik; det |
NB23:174 | Augustin anfører et saadant: | · Daaren krænker Herrens Vei, men giver i sit |
PS, s. 248 | Fald aldrig noget bedre; thi | · Daaren siger i sit Hjerte, der er ingen Gud; men |
KG, s. 15 | det er skjult for ham i | · Daarens Indbildskhed, hvor trøstesløst hans |
NB20:64 | at verdslig Klogskab kalder dem | · Daarer – / ak, at det dog ikke er faldet |
OTA, s. 429 | ede som Forbrydere eller som | · Daarer – ak, og just derpaa kjendes de, |
NB:208 | st og Tillid blive overordl. O, I | · Daarer – item I Præster, som ikke veed |
NB12:147 | e Ingen ret fatte Alvoren. O, I | · Daarer aldrig var Bogen saa alvorlig som den Gang. |
NB15:80 | ber virksomt ind i Livet. / O, I | · Daarer eller I Hyklere; hvorledes staaer jeg udenfor |
NB22:8 | Tvang bort, saa ere vi det. O, I | · Daarer eller I Sophister; Apostlene Luther o: |
NB15:34 | t som idag er dog for galt. / De | · Daarer forstaae sig naturligviis ikke just christeligt |
OTA, s. 232 | d, at I ere Mange, thi mange | · Daarer gjøre dog ikke een Viis, og Mængden |
KG, s. 362 | om de enkelte Særlinger og | · Daarer ikke var, saa vilde Verden være aldeles |
NB5:95 | eg gjør det omgiven – af | · Daarer og daglige Forhaanelser: siden den Tid |
NB30:67 | Gud velbehageligere. / O, I | · Daarer og I Gavtyve; thi begge Dele er det. / |
NB:7 | gt er det at see den Mængde | · Daarer og Uforstandige, der lee, og som dog i |
KG, s. 318 | er paa den Maade, vel derimod | · Daarer og Umennesker! / Men naar man har denne |
FB, s. 138 | Virkelighed kan fratage ham. | · Daarer og unge Mennesker snakke om, at Alt er |
BOA, s. 148 | at bringe. At Nysgjerrige og | · Daarer og Vindmagere hellere ønske noget Andet |
NB10:193 | dannet Publikum. / O, og I | · Daarer saaledes have I levet og saaledes leve |
NB:17 | men hvad bryder | · Daarer sig om Consequents – og hvor mange |
NB2:160 | nem og for Fornemme, og for | · Daarer som løbe med blot fordi det er fornemt. |
NB6:21 | eg især enhver Dygtigere, | · Daarer vilde det vel ikke kunde hjælpe at bede |
NB10:29 | eg var blevet stolt. / O, I | · Daarer! / At vide, at være dog saa stærkt |
4T44, s. 303 | an vel svaret: » O, I | · Daarer! jeg formaaer slet Intet, end ikke at lade |
NB:118 | ke veed Noget om Socialiteten. De | · Daarer! Men paa den anden Side skylder jeg mig |
SFV, s. 50 | d ( hiint store Indbegreb af | · Daarer) er der for den væsentlige Ironiker intet |
GU, s. 329 | lig Tale, ere vi da i den Grad | · Daarer, at vi behøve at formanes til Sagtmodighed |
NB:17 | en Bistand; – men disse | · Daarer, denne Mængde, hele dette Sammensurium |
AE, s. 325 | hver Generation har været | · Daarer, der i forfængelig Indbildning have forvexlet |
NB24:78 | er det saa nær, at blive | · Daarer, der indbilde sig selv Noget, eller Hyklere. |
SLV, s. 41 | en. Tvertimod foragter jeg de | · Daarer, der indbilde sig, at deres Elskov har saa |
NB10:181 | som ingen Fare var! O, I | · Daarer, ell rettere I Tvetydige! Nei der er ingen |
NB17:60 | ok forkynde alligevel. O, I | · Daarer, ell. rettere ogsaa I ere om ikke Utøi |
DS, s. 183 | skabt Verdens Skikkelse. O, vi | · Daarer, eller vi Listige; nei aldrig har nogen |
DS, s. 149 | e det Sande at vide, eller som | · Daarer, hvem man kan bilde Alt ind, naar man blot |
NB3:49 | l anmasse mig Noget mod den. O, I | · Daarer, I kan let nok faae Stüvenfænge |
NB29:54 | ver om Efterfølgelse. De | · Daarer, jo nærmere de have ligget ham, desto |
NB29:65 | – / – – o, I, | · Daarer, just derved er det han bliver udødelig; |
NB:12 | en saadan Plan, og kunde tie. O, I | · Daarer, kun Den, der kan tie, har en saadan Plan. |
NB3:21 | atter. / Skal man leve sammen med | · Daarer, maa man være forberedt paa at blive |
IC, s. 191 | disse Tusinder og Tusinder af | · Daarer, og Verdens Spot bliver dog saa ubetydelig |
NB2:138 | to vigtigere. O, I grinende | · Daarer, som dog slet ikke veed hvad I grine af. |
NB3:20 | lt over mig, især alle de | · Daarer, som skulde takket mig ydmygst, at jeg vilde |
CT, s. 181 | i han haver ikke Velbehag til | · Daarer; hvad Du lover, det betal. Det er bedre, |
AE, s. 325 | r vor Tids Forskjellighed, at | · Daarerne end ikke nøies med at forvexle sig med |
NB5:61 | ig – men Pøbelen og | · Daarerne ere alle vittige og ironiske. / |
NB2:138 | t om at hidse Pøbelen og | · Daarerne paa mig. Men Sagen er denne G. foragter |
OTA, s. 166 | Dom de Vises, de Enkelte ere | · Daarerne; nu er Jorden Guds-Rige, det i Himlen kun |
EE1, s. 214 | a Glædens Spil, eller paa | · Daarernes Lykke, vi som Intet troe paa uden paa Ulykken. |
OTA, s. 369 | rdiggjøre Gud, hvad kun | · Daarers Indbildskhed og indbildske Viisdom kan |
OTA, s. 162 | idesættelse, Verdens Dom, | · Daarers Spot, Letsindighedens Latter, Hensynets |
OTA, s. 168 | idesættelse, Verdens Dom, | · Daarers Spot, Letsindighedens Latter, Hensynets |
TTL, s. 469 | ng, ligesom det vise Ord i en | · Daares Mund, i hans Mund skal blive en Usandhed. |
BB:12 | van Dr. J. Faustus Historien, | · daarin beschreven wordt Christoffel Wagenaars |
Papir 564 | digt med det at være en | · daarlig Χsten, der vilde fare til Helvede, |
NB20:154 | r mig, at jeg er en saadan | · daarlig Χsten, jeg som dog bliver i den bestaaende |
EE1, s. 347 | ter og Vinden er heller ikke | · daarlig .... Driller hende lidt! .... Hvor blev |
EE1, s. 345 | e. / Ja det er unegteligt en | · daarlig Ansættelse i Livet, at gaae med sin |
NB31:146 | og allerede det er da en | · daarlig Art af Pessimisme, den man nødtvungen |
OL, s. 33 | ligt reformatorisk Arbeide. En | · daarlig Artikel nemlig i et Blad, der udgiver sig |
OL, s. 33 | r at være reformatorisk, en | · daarlig Artikel, der selv er et reformatorisk Forsøg, |
NB30:130 | aximum deraf, at han er en | · daarlig Astronom, Mathematiker; ikke videre; man |
TTL, s. 408 | sin Skyld, han gjør kun en | · daarlig Begyndelse, eller rettere, han fortsætter |
BOA, s. 150 | Critiker endda ikke veed saa | · daarlig Beskeed om: hvor undermineret vor Tid er |
OTA, s. 272 | rligen sige, hvad vel mangen | · daarlig Bondemand har sagt: » Fuglene stjæle«, |
AE, s. 361 | gepræst, søvnige som en | · daarlig Brudejomfru; da de ikke formaaede at fatte |
NB7:60 | Standen. Saaledes er det ogsaa en | · daarlig Christen, der paa Grund af Gjenvordighederne |
G, s. 10 | , men blev mæt, han havde en | · daarlig Constitution; den, der valgte Gjentagelsen, |
PS, note | faae Leilighed til at see, hvor | · daarlig deres Adfærd er. Den absolute Methode, |
BI, note | or god, i en anden Forstand for | · daarlig dertil); Aristophanes lader ham ikke blot |
2T43, s. 46 | te Gud. Da indsaae Du, hvor | · daarlig Din Adfærd var. Du vilde, at Guds Forestillinger |
DS, s. 231 | n stor Ladebygning. Det er en | · daarlig Efterabelse. Nei, naar det er Gud der gjør |
SLV, s. 120 | e Forstand som, at det er en | · daarlig Elsker, der ikke bliver Digter; og enhver |
AE, s. 318 | og fragmentarisk er Mand, saa | · daarlig en Existents er det ogsaa, naar en Tænkende, |
Brev 7 | opmærksom, er jeg ikke saa | · daarlig en Iagttager) over, at det træffer Dig. |
4T43, s. 152 | n Rette, hvor uforstandig og | · daarlig er da ikke ofte denne Beundring. De ville |
OTA, s. 289 | jelen. Meest ufuldkommen, ja | · daarlig er den Tale, der ganske glemmer hiint høitidelige |
SLV, s. 132 | n, at være fri for enhver | · daarlig Fordring til Barnet, thi mange Forældre |
EE1, s. 400 | aa er det i Almindelighed en | · daarlig Fornøielse. De komme der kun eengang |
KG, s. 237 | Forældrene; i barnagtig og | · daarlig Forstand er det saa, at Barnet bedrog Forældrene, |
KG, s. 237 | sandt i » barnagtig og | · daarlig Forstand«. Paa den anden Side, |
SLV, s. 115 | il, og al anden Frieri er en | · daarlig Frispas. Jeg frabeder mig saaledes at vælge, |
Brev 40 | Pen. Man vil sige: det er en | · daarlig Gjenstand at kaste sin Kjærlighed paa. |
SBM, s. 142 | ige lige ud » Du er en | · daarlig Gud, ikke bedre værd end at man gjør |
NB24:64 | Sprog. Majestæten skriver en | · daarlig Haand, paa en Lap Papir o: D: – jo |
3T44 | deres Legemer til en uskjøn og | · daarlig Haardførhed; eller endeligen en Mand, |
NB30:26 | t indrømme, at det er en | · daarlig Hest. Nei, nei, det er en Ko. / Religieust |
NB32:136 | døde Biskop M. var ikke | · daarlig i denne Retning. / / / » Menings-Udleierne |
NB12:111 | ommen bliver at han var en | · daarlig Ironiker, der dog i Forholdet til mig betragtede |
Papir 263:3 | at det skulde være en | · daarlig Jurist der ikke af een Proces skabte 10, |
BI | selv, der maatte have været en | · daarlig Karl, om der ikke i hans Fremstilling skulde |
OTA, s. 216 | aae hen. O, det er jo dog en | · daarlig Klogskab ( hvor meget den end bryster sig, |
OTA, s. 198 | eskadiget. Ak, det er dog en | · daarlig Klogskab ( hvor meget den end bryster sig |
TTL, s. 409 | and gjelder det, at det er en | · daarlig Kriger der ikke haaber at blive Øverste, |
3T44 | an sagt, at det at ønske er en | · daarlig Kunst, og Den, der saaledes ønsker, |
NB6:80 | de – ell. er han jo en | · daarlig Kunstner. Og saa: ja, hvis saa hiin Anden |
NB30:43 | – ellers var Gud ogsaa en | · daarlig Makker, som ikke tog sig iagt for, at hans |
BOA, s. 121 | te: saa bliver han eo ipso en | · daarlig Makker. Selv derfor om Staten eller Statskirken |
SD, note | ver sig ogsaa hen, og det er en | · daarlig Mand, som ikke gjør det; men hans Selv |
BA, s. 338 | var en Mythe, og endvidere en | · daarlig Mythe; thi naar Forstanden forfalder til |
DD:164.a | ster..... og skulde jeg være | · daarlig nok dertil, da vilde jeg dog ønske, |
AE, s. 282 | er Ynglingen indbildsk og | · daarlig nok dertil, saa er hans Angreb intetsigende. |
AE, s. 542 | gtet er jeg ikke daarlig, men | · daarlig nok til at ansee dette saa humoristisk |
KG, s. 244 | rpaa, eller indskrænket og | · daarlig nok til at bryste sig af et Sammenlignings-Forhold, |
LA, s. 54 | nkeligt, at En kunde være | · daarlig nok til at finde min Fremstilling i sin |
SLV, s. 90 | mig generende, hvis jeg var | · daarlig nok til at paatage mig noget Saadant; jeg |
PS, note | emstillet for Seierherren og var | · daarlig nok til at tilbyde ham sin Tjeneste paa |
TTL, s. 408 | od den Talende, dersom Du var | · daarlig nok til at ville dømme ham, hvilket |
OTA, s. 230 | v kun at ville det Jordiske, | · daarlig nok til ogsaa at ville jordisk tynge Dig |
OTA, s. 230 | Forhold til Gud, og var hun | · daarlig nok til selv kun at ville det Jordiske, |
G, s. 11 | Spøg, og som saadan stundom | · daarlig nok. / Erindringens Kjærlighed er den |
2T43, s. 35 | og forsaavidt er den dog en | · daarlig og intetsigende Tale. – Man kommer |
SLV, s. 170 | være nok til at knuse al | · daarlig og letsindig og opblæst og usund og |
AE, s. 447 | d ind, at Prindsessen var saa | · daarlig og saa daarligen verdslig sindet, at hun |
F, s. 477 | skrevet en Bog! Thi dette er en | · daarlig og sværmerisk Tale, der da derfor ogsaa |
NB4:117 | og anklager sin Skjebne, en | · daarlig og taabelig Travlhed, der har travlt med |
EE:28 | d Latteren, hvad om Verden var saa | · daarlig og Tilværelsen saa ulykkelig, at Latteren |
PS, s. 260 | lads, er Anledning til mangen | · daarlig og ørkesløs Tale, maaskee ogsaa Anledning |
PS, s. 279 | de noget Andet, hvilket er en | · daarlig Opfattelse. Dersom det Opfattede forandres |
EE1, s. 104 | vil have det, og det var en | · daarlig Pige, der ikke ønskede at blive ulykkelig |
EE:38 | : » saa er Du ogsaa en | · daarlig Pige.« – / d. 23 Martz. 39. |
NB31:129 | om en Prokurator, at det er en | · daarlig Prokurator der ikke af een Sag han ender |
DD:38 | r den Bemærkning, at naar en | · daarlig Skytte skyder sidder man bedst ved Maalet; |
PS, s. 271 | kene om denne Ting, saa megen | · daarlig Snak, at de usande og forvirrede Rygter, |
AE, note | Noget af Frygt for at komme med | · daarlig Snak, og af Frygt for at faae et forkeert |
BI, s. 124 | tør sige, at jeg fører | · daarlig Snak, og taler om Ting, som ikke angaaer |
Oi9, s. 376 | et Ord, som lyder: det er en | · daarlig Soldat, der ikke haaber at blive General. |
Oi9, s. 376 | r dette Ord besjele Alle: en | · daarlig Soldat, som ikke haaber at blive General. |
SLV, s. 296 | elte, forekommer mig ligesaa | · daarlig som de Skrædderforældre, der lade |
AE, s. 428 | Fornemhed mod det Endelige er | · daarlig Spøg, eller rettere er slet ikke Spøg; |
SLV, s. 112 | at ville gjøre Alt, er en | · daarlig Spøg, men at gjøre sit Yderste og |
SLV, s. 118 | r, at man hører saa megen | · daarlig Tale om Forelskelse, da man hører saa |
2T43, s. 51 | et, hvortil saadan usund og | · daarlig Tale! Om det var Uret, det afgjøre Du |
BA, s. 456 | r maaskee Mange en mørk og | · daarlig Tale, da de endog rose sig af aldrig at |
SLV, s. 135 | aledes, thi dette var kun en | · daarlig Tale, saaledes er det i Virkeligheden med |
FB, s. 209 | ette kun en ørkesløs og | · daarlig Tale. / Men den høieste Lidenskab i |
OTA, s. 408 | lighed, er forfængelig og | · daarlig Tale; men ligesom med sammenpressede Læber, |
SLV, s. 393 | ghed til at adsprede det, en | · daarlig Tale; thi det skal ikke adspredes. Det |
3T44, s. 274 | vilde dette ikke være en | · daarlig Tanke, om Nogen meente, at dette kun gjaldt |
EE2, s. 117 | t det for det Første er en | · daarlig Triumph, naar man triumpherer over den |
DD:63 | , er ell. vil vorde, og – en | · daarlig Trøst over et almdl. mskligt commune |
EE1, s. 204 | i sig, thi ellers er han en | · daarlig Tvivler. Han mangler Slutningspunktet; |
3T43, s. 66 | d, sødere end Alt. Og saa | · daarlig var Hedningens Tanke om Kjerligheden og |
JJ:333 | k i min Haand. Ak! det er en | · daarlig Vished, som allerede den græske Skepsis |
SLV, s. 120 | e. Jeg antager, at det er en | · daarlig Ægtemand, der ikke bliver Humorist ved |
NB7:60 | se. / desto større / Det er en | · daarlig Ægtemand, der jublede i Forlovelsens |
Brev 84 | jeg til rede, er jeg end en | · daarlig Ægtemand, er min Sjæl end beskjæftiget |
EE2, s. 234 | kal gifte sig for at blive en | · daarlig Ægtemand, saa seer Du let, at jeg maa |
EE2, s. 233 | selv alene, og da var jeg en | · daarlig Ægtemand. Da det nu efter min Mening, |
Papir 44 | skaber er en, skjøndt hidentil | · daarlig, Forløber for denne Udvikling. / |
TTL, s. 424 | r daarligen vundet, eller dog | · daarlig, hvis den allerede skal være vundet, |
AE, s. 542 | umorist betragtet er jeg ikke | · daarlig, men daarlig nok til at ansee dette saa |
JJ:90 | t er derimod en saare ufuldkommen, | · daarlig, msklig Spøg, at en enkelt Yndling tiltaler |
Brev 192 | Slutningen af det var kun | · daarlig; iaar er det begyndt uheldigt, maaskee vil |
2T43, s. 45 | Dine jordiske Ønsker og | · daarlige Begjeringer, byttede dem for Dig og gav |
OTA, s. 300 | en fortærende Ild mod den | · daarlige Bekymring. Saaledes ogsaa med Evangeliet. |
OTA, s. 337 | det Umulige muligt. See, de | · daarlige Brudejomfruer ere et Billede paa den daarlige |
NB2:234 | pstanden, og ikke stjaalet. / De | · daarlige Brudejomfruer ere ikke fremstillede som |
2T44, s. 213 | angeliets Mening, at alle de | · daarlige Brudejomfruer indslumrede strax, eller |
AE, s. 26 | ligt at faae den igjen. De fem | · daarlige Brudejomfruer, de havde tabt Forventningens |
CT, s. 220 | dste? Eller var dette ikke de | · daarlige Brudejomfruers Feil, at de bleve sikkre, |
NB15:114 | i Forhold til den | · daarlige Brug jeg gjør af Naaden; og saaledes |
IC, s. 246 | ere o. D. bleve de usande, de | · daarlige Christne, men dog ogsaa Christne. Unægteligt, |
2T44, s. 213 | for, om man hører til de | · daarlige eller til de fornuftige Brudepiger. Udholdenhedens |
TTL, s. 398 | m Ungdommen, god at lokke til | · daarlige Foretagender, men inderlig god at lokke |
NB19:66 | ligere havde elsket mig. O, | · daarlige forfængelige Hjerte, som dog vil tillyve |
OTA, s. 338 | fruer ere et Billede paa den | · daarlige Forventning; men lad os forandre Parablen |
CT, s. 316 | nd det verdslige, letsindige, | · daarlige Hjerte, der taabeligt regner paa Guds indbildte |
AE, s. 298 | ens Sphære, et Asyl for de | · daarlige Hoveder. Men Tro er en Sphære for sig |
AE, s. 514 | ammenligningen mellem gode og | · daarlige Hoveder. Paradoxet forholder sig væsentligen |
NB14:148 | a Sligt, naar man har viist det | · Daarlige i Kloster-Hudflettelserne o: s: v:. / |
NB9:21 | s) at Parabelen om de kloge og de | · daarlige Jomfruer ikke gjør Forskjellen mellem |
KG, s. 237 | Moderen barnagtigt havde den | · daarlige Mening, at det var Barnet, som bedrog dem! |
JJ:111 | løse dens Paradox – den | · daarlige msklige Forstand vil, at han skal have |
NB15:16 | de Dig i mit besmittede, og | · daarlige og bedragelige Hjerte. / Titlen: / |
SLV, s. 82 | lemt den saa hurtigt, thi paa | · daarlige Qvinders Viis er din Tale – hvad |
OL, s. 32 | age over Kjøbenhavnspostens | · daarlige reformatoriske Stræben, da reducerer |
IC, s. 161 | Christus, svagt er vort eget | · daarlige Sind, som kun altfor gjerne lader sig drage |
NB19:11 | aa havde været bedre? O, | · daarlige Spørgsmaal: nei. Der var Eet og Andet, |
CT, s. 56 | re Umenneske bliver han i sin | · daarlige Stræben for dog at blive til Noget, |
4T43, s. 168 | es med Taalmodighed; thi den | · daarlige Sæd voxer ogsaa i Utaalmodighed; men |
NB18:60 | aaer, at det var Undskyldninger, | · daarlige Undskyldninger, som ikke bør holde et |
NB26:118 | mme Retter, drikker af den | · daarlige Viin eller Øllet – vil han ikke |
2T44, s. 207 | den utvivlsomme Opfyldelses | · daarlige Viisdom, eller trøstede sig ved den |
2T44, s. 207 | d den utvivlsomme Skuffelses | · daarlige Viisdom, saa vil han dog snart, uden at |
Papir 571 | e saa meget at bestille og | · daarlige Øine. / Den sidste Gang jeg saa talte |
AA:20 | æse, – ansaae dem for saa | · daarlige, at ikke engang Tilhængerne af Kjøbenhavnsposten |
LA, s. 91 | ingsløst grinende, alle de | · Daarlige, der føres i ny Fristelse, idet de i |
4T44, s. 319 | nævne det Sindrige og det | · Daarlige, der har tjent eller har villet tjene til |
GU, s. 335 | alvorligere: det fristede det | · daarlige, forfængelige Hjerte at tale i høie |
TTL, s. 446 | ige Idrætter og griber den | · Daarlige, iført hendes forfængeligste Pynt, |
Not6:6 | nne Fred, ikke vi selv, ikke vore | · daarlige, jordiske Ønsker, mine vilde Begjæringer, |
NB25:49 | lade Dig med et Msk; svage, | · daarlige, kjødelige Hjerte, som bestandigt speculerer |
SLV, s. 120 | gtefolkene ere heller ikke | · daarlige. Jeg antager, at det er en daarlig Ægtemand, |
NB24:11 | g ( af Mængden) ansees som de | · Daarlige; Socrates gaaer jo her ligefrem ind paa |
SLV, s. 132 | kke længere vaagne end de | · daarlige? En Ægtemand er i denne Henseende, i |
KG, s. 52 | vis man da vil undgaae at tale | · daarligen – ikke tale som en Kræmmer taler, |
OTA, s. 188 | rfor ikke bedragersk og ikke | · daarligen anbefale Afgjørelsen. Ønsker Nogen |
3T44, s. 253 | in megen Kløgt. Lad os da | · daarligen antage, at Gud i Himlene var som et svagt |
TTL, s. 422 | Forkjelede snart viist, snart | · daarligen anvende saa megen Tid, naar altsaa disse |
OTA, s. 279 | n bekymrede Skovdue frygtede | · daarligen at blive ganske afhængig af Gud, derfor |
CT, s. 132 | re Andre rige? Lad Dig ikke | · daarligen bedrage. Det seer saa nemt ud med at give |
OTA, s. 216 | vor snaksom den end er), der | · daarligen bedrager sig selv for den høieste Trøst, |
2T44, s. 220 | pfyldelsen lige nær, hvor | · daarligen dette end synes den jordiske Forstand. |
OTA, s. 196 | t Alt, thi han dømte ikke | · daarligen efter Udfaldet, det var der jo heller ikke |
TAF, s. 296 | for Verden, han kan maaskee | · daarligen glæde sig ved, at det lykkes ham, eller |
3T44, s. 275 | Selvfornægtelse, der ikke | · daarligen greb efter Gjøglebilleder, og ikke modvillig |
AE, s. 369 | især » hvis man kun | · daarligen har sørget for sin Alderdom, ved ikke |
3T44, s. 239 | t misforstaaet Ønske, der | · daarligen higer derefter. Vilde man saaledes opbygges |
OTA, s. 238 | r, skjøndt underkuet, dog | · daarligen indbilder Dig, at hvis Du havde Lykken |
AE, s. 359 | at være færdig, og ikke | · daarligen indlade sig paa at prutte, hvorved han |
2T44, s. 211 | ventet, at han engang skulde | · daarligen kneise som det golde Figentræ, der Intet |
BB:7 | vet behageligt. F: fordømte | · daarligen Livet og nu paatager Mephisto sig at bibringe |
CT, s. 295 | dslerne, at de ikke, som vi | · daarligen mene, skulle gjøre vort lykkelige Liv |
OTA, s. 152 | om mangen Forblindet | · daarligen mener det Samme: saa lader os dog ikke |
OTA, s. 281 | and, som Verden, ofte nok og | · daarligen nok, anbefaler forfængelig Adspredelses |
LF, s. 22 | r at gjøre Alvor af at tie, | · daarligen og meningsløst at kluddre Taushed ind |
2T43, s. 46 | lader os et Øieblik tale | · daarligen og paa menneskelig Viis. Hvis der var et |
OTA, s. 276 | sorg. Thi lader os ikke tale | · daarligen og smaaligt, ved at sige, at den Rige er |
PS, s. 234 | orstaae ham; thi naar vi tale | · daarligen om det Menneskelige, da kunne vi jo antage |
CT, s. 280 | eller skulle vi tale saaledes | · daarligen om Evangeliet? Thi naar saa var, da angik |
OTA, s. 215 | klogt, » at man ikke | · daarligen opgiver et jordisk Haab om en mulig eventyrlig |
OTA, s. 295 | r Føden, da ville vi ikke | · daarligen sige, at han ernærer sig selv, vi ville |
LA, s. 17 | ret mod sig selv; vilde Nogen | · daarligen sige, at han har været tro over Lidet, |
OTA, s. 272 | ; eller skulle vi maaskee | · daarligen sige, hvad vel mangen daarlig Bondemand |
AE, s. 32 | tidsskrifter, man hører dem | · daarligen spotte den lærde Granskers Omsorg for |
Papir 306 | rke Ord efter, og saaledes | · daarligen støie og larme, beskæmme Apostelen |
AE, s. 447 | sessen var saa daarlig og saa | · daarligen verdslig sindet, at hun skulde have nogen |
TTL, s. 424 | ver en indbildt Seier, som er | · daarligen vundet, eller dog daarlig, hvis den allerede |
PS, s. 258 | vedblive ( at vi skulle tale | · daarligen) enten han vil eller ei. Han kan da ikke |
BA, s. 382 | al tale accommodationsviis og | · daarligen, Adam ikke havde syndet, saa var det Sexuelle |
TTL, s. 438 | vel Nogen, om han end talede | · daarligen, dog med Sandhed sige at have talet med |
3T44, s. 253 | ., lad os et Øieblik tale | · daarligen, eller rettere lad os endnu et Øieblik |
2T44, s. 207 | tør saaledes, klogt eller | · daarligen, fortabe og udtjene sig i den stykkevise |
BA, s. 396 | kal tale accomodationsviis og | · daarligen, ikke syndet, da var han i samme Øieblik |
OTA, s. 235 | d os ikke blive fornemme, og | · daarligen, ja bespotteligen afskaffe det fra Fædrene |
PS, s. 233 | g, ved en liden Stund at tale | · daarligen, kunne tænke os i det Jordiske. Det Ulykkelige |
3T44, s. 254 | forlade det. / Vi have talet | · daarligen, men selv da har det jo viist sig, at Tanken |
OTA, s. 127 | ettigelse – til at tale | · daarligen, og Ungdommen ingen Udelukkelse fra at kunne |
3T44, s. 253 | Øieblik vedblive at tale | · daarligen; thi Du mærker dog vel allerede, at denne |
HG, s. 159 | n bliver, bliver daarligere og | · daarligere – hvad han dog ikke kan forandre, |
Brev 234 | ogsaa i mine Tanker intet | · Daarligere end den travle Deeltagelse, der i almdl. |
HG, s. 159 | jo ældre han bliver, bliver | · daarligere og daarligere – hvad han dog ikke |
NB24:66 | n, at Alt som Meddelelsen bliver | · daarligere og daarligere, bliver Udbredelsen ved Hjælp |
BB:36 | r, en Ham af sig og deri krybe de | · daarligere Tilhængere ind. – / / |
NB24:66 | Meddelelsen bliver daarligere og | · daarligere, bliver Udbredelsen ved Hjælp af nye |
NB28:7 | jeg formaaer, ak, det er dog | · Daarlighed – ergo maa jeg have Naaden paa første |
OTA, s. 230 | Dig ned: da skal en Qvindes | · Daarlighed dog vel ikke formaae at forandre Evighedens |
NB10:213 | aaskee er – i msklig | · Daarlighed føler Dig smigret ved, at der er en |
NB:12 | emodig ved at see Menneskenes | · Daarlighed ja deres Foragtelighed. Sandeligen min |
AA:20 | ham hans comiske Side og vise hans | · Daarlighed og Aandsfattigdom. Efter at jeg havde skrevet |
4T43, s. 166 | ig selv. / Saa var det da en | · Daarlighed og en Utaalmodighed at ville erhverve Verden, |
2T43, s. 55 | godt, at det var andet end | · Daarlighed og Synd, Du vilde lide enhver Straf, men |
4T44, s. 292 | Menneskene; thi er det ikke | · Daarlighed, at det er Klæderne, der gjør en Mand |
Papir 306 | me over denne Prædikens | · Daarlighed, da Jøderne æske Tegn, og Grækerne |
JJ:122 | et Menneske, som skjuler sin | · Daarlighed, end et Menneske, som skjuler sin Viisdom. |
OTA, s. 148 | lene er ikke som en ung Piges | · Daarlighed, han lønner ikke det Store med Beundring, |
EE1, s. 349 | . Min Ironi over Menneskenes | · Daarlighed, min Spot over deres Feighed, over deres |
3T44, s. 253 | er af sig selv, at det er en | · Daarlighed, naar man taler om, hvad deraf igjen følger. |
Papir 74 | f de bestaaende Grændsers | · Daarlighed, og Brøstfældighed ( Bibelen constituerende |
3T44, s. 253 | nde, men derfor netop er det | · Daarlighed, om den Enkelte vilde sætte sig hen og |
Papir 306 | o aabenbart, og det var en | · Daarlighed, om hine tvende Mennesker vilde mene, at |
4T44, s. 336 | et Snigmord, eller en | · Daarlighed. / Saa maa Talen vel begynde anderledes |
NB19:90 | hans Opløftelse over Verdens | · Daarlighed. Men for en Χsten er Ironie for lidt, |
OTA, s. 198 | t til Beviis – for sin | · Daarlighed; hvor meget den end peger paa Udmærkelsens |
GU, s. 333 | nyttes saaledes, thi da maatte | · Daarligheden og Letsindigheden i os hellere ønske, |
Papir 254 | over Menneskenes Kampe og | · Daarligheder, og glæde mig over, at ligesom den Tid |
FQA, s. 9 | ke dem ud, eller blotte deres | · Daarligheder. I Middelalderen viste noksom de talrige |
FV, s. 11 | dsstilling – omtrent den | · daarligst aflagte, den mindst betryggede, forsaavidt |
Not4:9 | g ( en Ode af Marthensen det | · Daarligste af hvad han hidtil har leveret en forceret |
SLV, s. 262 | men en Sindssvag er ikke den | · daarligste Iagttager, naar hans fixe Idee bliver et |
4T44, s. 377 | den menneskeligt talt er det | · daarligste Kjøbmandskab, der nogensinde er gjort |
TTL, s. 393 | e Kirkens Piller, og ikke det | · daarligste Menneskes meest forkeerte Tale og ikke |
4T44, s. 377 | den er menneskeligt talt det | · daarligste og menneskeligt talt det vanskeligste Kjøbmandskab. |
3T44, s. 239 | ledes forstaaet, vel var den | · daarligste og trøstesløseste Tale, der er hørt |
Papir 461 | at man faaer først, det | · daarligste Stykke af Stegen, Prøvekoppen af Kaffeen, |
Papir 377 | til Bords men de faae det | · daarligste Stykke af Stegen. Og den store Bog bliver |
AE, s. 264 | r den Skuespillerinde for den | · daarligste, der især har de Partier, hvor hun spiller |
NB16:17 | t just er de ubetydeligste, | · daarligste, mindst udviklede, mindst bevidste Msker, |
SLV, s. 429 | e Typer. Vor Tid er ikke den | · daarligste, thi det er ligesom om hele Generationen |
OTA, s. 266 | ennesket har den, saa det er | · daarligt af Lilien at bekymre sig om Sligt, men |
OTA, s. 266 | kymre sig om Sligt, men ikke | · daarligt af Mennesket. Dersom nemlig Lilierne virkeligen |
JJ:221 | r Troen. Her er det igjen ligesaa | · daarligt at komme med Sandsynligheder eller Indvendinger; |
OiA, s. 9 | vilde det være ikke mindre | · daarligt at sige dette til Andersen, saafremt man |
Brev 1 | ogen Tid været plaget af et | · daarligt Been, som skadede ham meget, da han ei |
TTL, s. 408 | tter hvad der med Synden var | · daarligt begyndt. Hvad der kommer med Synden, det |
4T44, s. 379 | Haand det Forvirrede og kun | · daarligt Begyndte, tænk Dig Barnets Forundring |
Oi8, s. 357 | in Ven, Du bedrager Dig selv; | · daarligt benyttede Du ikke Leiligheden som bødes, |
Brev 118 | ikke saa stor; urimeligt og | · daarligt betænkt synes mig nok det var; men Folk |
FB, s. 143 | han er kjed deraf, da var det | · daarligt bevendt med hans Resignation. / |
AE, s. 386 | ret med, saa har jeg gjort et | · daarligt Bytte, men jeg har ikke vovet Noget. Ligger |
KG, s. 257 | lære om, og lære, hvor | · daarligt det er at elske Andre for sin egen Fordeels |
BI, s. 140 | ve sig selv og Andre, hvor | · daarligt det vilde være af ham af Frygt for Døden |
BI, s. 140 | r. Socrates bemærker, hvor | · daarligt det vilde være af ham, der var af Guden |
BA, s. 370 | ttraa, uden hans Liv enten er | · daarligt eller fortabt. Men dette, at Qvinden heri |
EE1, s. 402 | yrbøder, det var ikke saa | · daarligt et Parti ... De har bestemt selv Skyld, |
BA, s. 360 | Grund i, at Individet var et | · daarligt Exemplar. / § 1 / / Objektiv Angest |
2T43, s. 35 | ningen saaledes som den, der | · daarligt formeente, at han havde tabt Troen, eller |
2T43, s. 35 | han havde tabt Troen, eller | · daarligt formeente, at noget Enkelt havde frataget |
KG, s. 237 | jerlighed til Barnet, som kun | · daarligt forstaaer at elske sig selv, at det at |
NB20:70 | reensstemmelser) derfor er det i | · daarligt Græsk o: s: v: o: s: v:. / Tag et andet |
TTL, s. 465 | ader, hvor tankeløst, hvor | · daarligt hans Liv er. Derfor er Tilbageholdenhed |
NB18:89 | saa, at det Gode kun betaler sig | · daarligt i denne Verden ( hvad vi Alle fornemt ere |
NB18:89 | e. / At det Gode kun betaler sig | · daarligt i denne Verden, det veed vi Alle, saa det |
NB20:14 | nstants: o, men han har kun | · daarligt kjendt Msket, naar han kunde mene, at det |
AE, s. 210 | n lave Priis netop betyder et | · daarligt Kjøbmandskab, medens den høieste |
NB30:78 | at skjule sig bag ved, hvor | · daarligt man saa forresten er skjult som nu bag |
LF, s. 21 | en!« O, det var kun et | · daarligt Middel, i samme Grad vil han kun stærkere |
NB2:84 | nes skal have sagt, at det var et | · daarligt Msk, der aldrig havde gjort et andet Msk. |
NB24:168 | get Værdifuldt og noget | · daarligt Noget: saaledes kan jeg, paa samme existentielle |
NB32:104 | tilværks og det maaskee | · daarligt nok, hvis han med denne Maalestok vilde |
SLV, s. 41 | terlig som den anden. Ligesaa | · daarligt og hoffærdigt finder jeg det ogsaa, |
2T43, s. 35 | iren? Skulde det være saa | · daarligt og intetsigende, at et Menneske ret blev |
FF:98 | Gud ved Forestillingen om, at hvor | · daarligt og sørgeligt det end var, der dog var |
4T43, s. 165 | erhverves. / Hvad Menneskene | · daarligt og utaalmodigen hige efter som det Høieste, |
BOA, s. 156 | be sig paa, saa den ikke blev | · daarligt opblæst ved at have bestaaet i saa lang |
SD, s. 139 | ragtning forstaaer sig meget | · daarligt paa Fortvivlelse. Den overseer saaledes |
OTA, s. 214 | Men saa er det jo et | · daarligt Paafund med det Eviges Hjælp«, |
IC, s. 64 | Gjennemsnittet, altsaa at et | · daarligt paaklædt Menneske, der nærmest ( |
NB18:26 | , at jeg pecuniairt har saa | · daarligt Raad dertil. / Mildhed – Strenghed. |
OL, s. 33 | deels fordi den selv var et | · daarligt reformatorisk Arbeide. En daarlig Artikel |
OL, s. 33 | rsøg, er dog vel eo ipso et | · daarligt reformatorisk Product. Og da nu fremdeles |
EEL, s. 65 | ttiget Forsøg er ogsaa kun | · daarligt retfærdiggjort ved lidt Juristeri, thi |
NB:13 | for saa er man vist Noget. Saa | · daarligt skulde jeg have studeret min Shakspeare, |
NB20:71 | dette lige saa unyttigt og | · daarligt som at gøe af Maanen. Paa en saadan |
NB24:64 | 2. / At Guds Ord er skrevet i et | · daarligt Sprog. / / Calvin fremhæver meget rigtigt |
Not5:28 | føle Erkjendelsens Veer, for | · daarligt til at føle dens Salighed, – og |
EE2, s. 69 | flere en Anden færre, lige | · daarligt til Hobe; thi om Een endog kunde forene |
EE1, s. 231 | Haanden tager den sig meget | · daarligt ud, og man seer strax, at den ikke er født |
Papir 340:15 | Øiekast synes det et | · daarligt Vederlag. Men see hiin venlige gl. Mand |
Brev 235 | re piinagtigt ( især i | · daarligt Veier) at vride og vende sig uden at kunne |
Brev 172 | Vi havde et ubeskriveligt | · daarligt Veir første og især anden Juledag. |
KG, s. 163 | Thi Kløgten mener – | · daarligt, at man spilder sin Kjerlighed, ved at elske |
LA, s. 104 | g er noget Umodent og Usandt, | · Daarligt, da er dette min egen Opfindelse. Enhver |
Papir 378 | mme overilet, letsindigt, | · daarligt, fordømmende om en Anden, det har man |
NB8:106 | ige til dem: men er det da noget | · Daarligt, han har skrevet: saa vilde man vistnok |
IC, s. 195 | m gjør denne Opdagelse. Et | · daarligt, indbildsk Menneske, der er saa overordentlig |
4T44, s. 345 | Det er nu vistnok meget | · daarligt, ja endog taabeligt sagt; thi naar man ikke |
Papir 366:3 | , da jeg gjør det saa | · daarligt, jeg maa først have meget mere at vide |
BA, s. 338 | es er det ikke, og det er lige | · daarligt, ulogisk, uethisk, uchristeligt, at ville |
Brev 224 | endda ikke er solgt saa | · daarligt. / Det følger da af sig selv, at her |
PCS, s. 131 | ad der er godt og hvad der er | · daarligt. Dernæst er det den Umiddelbare en Trang, |
CT, s. 193 | Høimodige saa taabeligt og | · daarligt. Thi at En vælger et Liv, hvorved han |
AE, s. 195 | en Forargelse og Græker en | · Daarskab – og Forstanden det Absurde. Stærkere |
NB13:55 | g lever i mit Fødeland som en | · Daarskab – og Ideen maa jeg have hos mig, |
DS, s. 247 | r en Forargelse, Græker en | · Daarskab – ogsaa denne Art Christendom findes |
OTA, s. 227 | gsmaal at foranledige til ny | · Daarskab – ved Svaret. / Talen spørger |
JJ:221 | allerede alle Sandsynligheder en | · Daarskab ( saaledes Forelskelse – naar Desdemona |
AE, s. 477 | thi det er vel saa, at det er | · Daarskab altid at lee, men eensidigen er det blot |
SD, s. 160 | . Det vilde ogsaa være en | · Daarskab at negte, at der i Hedenskabet er ført |
CT, s. 234 | ra Christendommen være den | · Daarskab at sige, at Enhver, der blev forhaanet |
PS, s. 245 | er han til, saa er det jo en | · Daarskab at ville bevise det; da jeg, netop i det |
OTA, s. 225 | d til det Gudelige er Manges | · Daarskab den, at de verdsligt ansee Taleren for |
NB3:28 | lde ud fremdeles. – Om | · Daarskab eller Misundelse skulde ville gjøre |
3T43, s. 85 | rstanden, at erindre Alt; en | · Daarskab er det for den, at Kjerligheden skjuler |
Not1:9 | – 1 Cor: 1, 25 ( Guds | · Daarskab er høiere end Msks Viisdom.) Jac. 1, |
3T43, s. 88 | Rom skulde frygte ham, hans | · Daarskab for uskyldig til at væbne Magten imod |
NB12:78 | enske. Det at det Christelige er | · Daarskab for Verden skal være Alvor. Den Χstne |
OTA, s. 127 | dsætning, fordi denne vise | · Daarskab forraadte, at den Unge i Ungdommen vilde |
4T44, s. 346 | t, men sæt det dog var en | · Daarskab i Forhold til Det, hvor der slet Intet |
KG, s. 196 | aaet er Verdens væsentlige | · Daarskab ingenlunde latterlig, selv hvor latterlig |
Papir 306 | t det. O! ogsaa Løgn og | · Daarskab kan vække Forargelse og Spot. Han veed |
AE, s. 197 | en Daare, som det jo altid er | · Daarskab med uendelig Lidenskab at ville anstrænge |
4T44, s. 354 | derens Fedme. / Det er en | · Daarskab med Ungdommens høitflyvende Beslutninger, |
SLV, s. 202 | elskelig, at leve Viisdom og | · Daarskab mellem hinanden, uden ret at vide, hvilket |
KG, s. 138 | i denne Henseende er en stor | · Daarskab mod sig selv; thi der er visse Ting, og |
NB4:109 | Tab, Nederlag, ell. Taabelighed | · Daarskab o: s: v:. Det er som naar Theatermaleren |
IC, s. 111 | ieblik, at Du er Gud, hvilken | · Daarskab og Afsindighed, at Du da er dette ringe, |
SFV, s. 96 | e af Alle, er Noget, som kun | · Daarskab og Arrigskab har kunnet falde paa, og kun |
PS, s. 299 | , uagtet det er Forstanden en | · Daarskab og det menneskelige Hjerte til Forargelse,« |
NB:64 | er endnu bedre, naar det bliver en | · Daarskab og en Latterlighed; eller endnu bedre naar |
KG, s. 198 | lot menneskelige Forestilling | · Daarskab og Forargelse. Men ved at gjøre dette |
3T43, s. 74 | oliske Ord som en begeistret | · Daarskab og hellere prise den Kløgt, der siger: |
AA:18 | Evangelium var Hedningerne en | · Daarskab og Jøderne en Forargelse. Og skulde |
Oi9, s. 378 | kles ved denne usle Verdens | · Daarskab og Løgn. Her en saadan Dosis. / |
NB23:122 | r en Forargelse og Græker en | · Daarskab og nu er den – Dannelse. For Biskop |
AE, s. 86 | kke. Og derfor ansees det for | · Daarskab og Særhed at bryde sig derom og om Vanskelighederne, |
SFV, note | ns Fordring« altid er | · Daarskab og Taabeligheder; at Sandheden i Verdens |
NB14:82 | have forstaaet, at Piat og | · Daarskab og Travlhed uendelig har Overmagten. / |
KG, s. 110 | e Fyldest. Saaledes taler kun | · Daarskab om Kjerlighed, som var der Strid mellem |
Papir 340:14 | euse. Det vilde være | · Daarskab om Nogen i Betragtning af, at han phantastisk |
OTA, s. 227 | d Mængden, ham var det en | · Daarskab ved et saadant Spørgsmaal at foranledige |
EE2, s. 201 | og deri ere vi alle lige. Den | · Daarskab vil ikke falde ham ind at ville sløve |
PS, s. 235 | edens Gjenstand maaskee i sin | · Daarskab vilde prise sig salig ved. / / |
KG, s. 251 | ts eller Mulighedens. Hvilken | · Daarskab! Man udelader altsaa i Talen om Haabet ganske |
Papir 306 | Forargelse og Græker en | · Daarskab! Var det ikke ligesaa sørgeligt som hvis |
Oi4, s. 208 | r en Forargelse, Græker en | · Daarskab), at den i den Grad er som beregnet paa at |
SLV, s. 127 | rtil Tant og forfængeligt | · Daarskab), jeg fængsler hende saa vist ikke ( hvor |
EE2, s. 163 | leven Dig en Forargelse og en | · Daarskab, » at det forekommer Dig at være |
4T44, s. 312 | og for en endnu større | · Daarskab, at han glædede sig ved sin Fuldkommenhed. |
4T44, s. 312 | hans Tungsind uadskillelige | · Daarskab, at han meente, at denne Betragtning betragtede |
AE, s. 197 | var Hedninger og Jøder en | · Daarskab, at han vilde være det; nu er man Christen |
Papir 270 | ns apostoliske Kald ham en | · Daarskab, at han ønsker at drage bort herfra. |
NB26:82 | re den msklige Viisdom til | · Daarskab, at vende Forholdet om ( ogsaa her er Forargelsens |
AE, s. 477 | stemple Latterens Misbrug som | · Daarskab, da Daarskaben er nok saa stor og nok saa |
Papir 306 | ærende; og Græker en | · Daarskab, da de søge Viisdom, men det Nærværende |
IC, s. 158 | r en Forargelse, Græker en | · Daarskab, da den blev forhaanet, bespottet, som Skriften |
SLV, s. 82 | ilgiver jeg Dig din tidligere | · Daarskab, da Du selv har glemt den saa hurtigt, thi |
PS | re berettiget til at sigte Den for | · Daarskab, der er forstandig nok til ikke at kunne |
4T44, s. 320 | rette Navn, skal den kaldes | · Daarskab, der har tabt Aandens Sands og Intet kan |
2T43, s. 50 | lige Erfaring, at det er en | · Daarskab, der ikke bliver ustraffet, at ville vove, |
OTA, s. 232 | ligere, at Det den priser er | · Daarskab, desto usandsynligere, at det er Sandhed; |
NB22:138 | Χstd. er Fornuften en | · Daarskab, det Absurde. / / / a Dette er den forfeilede |
OTA, s. 239 | den Kløgtige fangen i sin | · Daarskab, det utilladelige Middel havde han brugt, |
EE:174 | e Haand og griber de Vise i deres | · Daarskab, Du udstrækker den din vældige Haand |
Oi9, s. 376 | ealerne er en Taabelighed, en | · Daarskab, en Galskab, er Hovmod, Indbildskhed« |
DS, s. 206 | blevet dem det Upraktiske, en | · Daarskab, en Latterlighed, at de, oprørsk eller |
BA, s. 409 | t dette er Aandløsheden en | · Daarskab, er mig en Glæde og et glædeligt Tegn. |
BI, s. 127 | ttres og befries fra Legemets | · Daarskab, for at fuldkomme hvad de allerede her i |
EE1, s. 66 | / for ham er det en | · Daarskab, for mig Viisdom, for ham Kjedsommelighed, |
Papir 306 | ns Gjenstand; Græker en | · Daarskab, fordi de søge Viisdom, medens Troen |
Papir 306 | Dig selv; og Græker en | · Daarskab, fordi den vil forlige Dig med Dig selv, |
3T44, s. 258 | omheds Maal er Erfaringen en | · Daarskab, fordi det gaaer tilbage, da er Himlen hans |
NB12:78 | ge. Man skal tilstaae, at det er | · Daarskab, fordi nu Gud vil det saaledes, og at derfor |
AE, s. 200 | r en Forargelse, Græker en | · Daarskab, Forstanden det Absurde, og henvender sin |
OTA, s. 127 | da skal dette være | · Daarskab, hvad enten det er en Olding der taler, |
AE, s. 549 | r en Forargelse, Græker en | · Daarskab, ikke noget taabeligt Noget, som baade Jøder |
FB, s. 115 | t tilintetgjort. Det var jo en | · Daarskab, men Abraham loe ikke deraf, som Sara, da |
Papir 340:16 | s Klogskab ikke blot en | · Daarskab, men det forfærdeligste Selvbedrag. / |
BA, s. 401 | eden er dette naturligviis en | · Daarskab, men i Virkeligheden er det det Store; thi |
OTA, s. 234 | fordi han ikke forraadte sin | · Daarskab, men ogsaa fordi denne Selvbeherskelse vilde |
PS, s. 304 | t, nøies med den stridende | · Daarskab, men var vel villig til at troe, naar dette |
IC, s. 139 | r en Forargelse, Græker en | · Daarskab, Mysteriet ved hvem Alt blev aabenbart, |
F, s. 490 | lige saa taabelig som det er en | · Daarskab, naar den Enkelte vil mene i at tilfredsstille |
AE, s. 359 | for er den i endelig Forstand | · Daarskab, netop fordi den i uendelig Forstand er |
KG, s. 197 | omst, at den er Forargelse og | · Daarskab, nu som engang i Begyndelsen og saa længe |
EE1, s. 231 | m en viis Styrelse bliver en | · Daarskab, og Anledningen en Skalk, der driver sin |
KG, s. 101 | en Gud griber de Vise i deres | · Daarskab, og Christus fangede Spørgeren i Svaret, |
FB, s. 136 | en saadan Kjærlighed er en | · Daarskab, og den rige Bryggerenke er et fuldkomment |
EE1, s. 223 | nd Afsindighed, og Troen end | · Daarskab, og Haabet end Galgenfrist, og Kjærlighed |
BOA, s. 169 | ige, det der er Forstanden en | · Daarskab, og netop derfor er det aldeles ligegyldigt |
Papir 306 | n Forargelse, Græker en | · Daarskab, Paulus en Guds-Kraft til Salighed, om det |
OTA, s. 225 | ng, der her forskylder samme | · Daarskab, som den i Forhold til Skuespillet: at ansee |
FB, s. 113 | n Viisdom, hvis Hemmelighed er | · Daarskab, stor ved det Haab, hvis Form er Vanvid, |
Papir 306 | ghed, der var Græker en | · Daarskab, thi hvis hiin ædle Konge kun derved |
3T44, s. 258 | en Forargelse, Græker en | · Daarskab, udskudt af Verden, i Livsfare, i Hunger, |
Papir 270 | gribe Verdens Vise i deres | · Daarskab, vi ville ydmyge os selv under hans apostoliske |
EE1, s. 333 | k – det havde været | · Daarskab. – Erindringen er ikke blot et Conservations-Middel, |
NB21:77 | det at vove Phantasterie og | · Daarskab. – Og saaledes overalt. / |
SLV, s. 336 | jeg lod dem nedhugge i deres | · Daarskab. / 31. Thi Herren, Herren haver al Magt, |
Papir 306 | elighed og kun en aabenbar | · Daarskab. / Denne hemmelighedsfulde Viisdom forkynder, |
AE, s. 543 | en Forargelse og Græker en | · Daarskab. / Naar der tales til et Barn om Christendommen, |
SD, s. 198 | kal sige det lige ud, mig en | · Daarskab. / Og nu Christendommen! Christendommen |
EE1, s. 228 | n Forargelse og Græker en | · Daarskab. Anledningen er altid det Tilfældige, |
AE, s. 544 | en Forargelse og Græker en | · Daarskab. Christus bliver Gudebarnet, eller for det |
CT, s. 46 | et Vidende i den Viden, som er | · Daarskab. Den uvidende Fugl er i Sammenligning med |
SLV, s. 72 | nen er en Næsviished og en | · Daarskab. Den, der naar han er 20 Aar gammel, ikke |
Papir 306 | Forargelse og Græker en | · Daarskab. Det Øie, der saae den var altsaa ikke |
KG, s. 65 | l Forargelse, og Viisdommen en | · Daarskab. Er Du, m. T., maaskee som det hedder en |
3T43, s. 90 | andheden? Nei den var dem en | · Daarskab. Formaaede hans Lære hurtigt at sætte |
AE, s. 240 | orhold til det at ramse er en | · Daarskab. Han har brugt en Forlovelse. Dette billiger |
KG, s. 107 | dslig Klogskab den største | · Daarskab. Hold Dig derfor aldrig til Gud ( saaledes |
EE2, s. 30 | e ridderlige Trofasthed er en | · Daarskab. Hvad Under da at Qvinden vil emanciperes, |
AE, s. 197 | re en Christen igjen bliver | · Daarskab. I den første Tid var en Christen en |
OTA, s. 127 | dette være Ugudelighed og | · Daarskab. Ja vist er det saa, at der var Den, som |
AE, s. 266 | en Forargelse og Græker en | · Daarskab. Men at forstaae denne mørke Tale saaledes, |
NB12:78 | er ham det Høieste, er Verden | · Daarskab. Men her kommer Udflugten. Istedetfor at |
EE:43 | sindighed jeg forkynder, at det er | · Daarskab. Men jeg vilde spørge Dig, har Du aldrig |
SLV, s. 288 | gjør al min Klogskab til | · Daarskab. Naar jeg kunde lære at slaae af i min |
Papir 306 | Forargelse og Hedninger en | · Daarskab. Om den halve Verden havde reist Spotten |
AE | ller den der spotter Paradoxet som | · Daarskab. Saasnart da Den, der har havt Troens Lidenskab, |
KG, s. 220 | ighed er dette den største | · Daarskab: at det i en vis Forstand slet Intet at |
KG, s. 369 | r en Forargelse, Græker en | · Daarskab: det er, som gik det Christelige i Barndom. |
KG, s. 329 | O, i Verdens Øine hvilken | · Daarskab: meest at behøve Guds Bistand, naar man |
OTA, s. 125 | det Nærværende, være | · Daarskab: Ynglingen skulde ikke kunne forstaae det, |
FB, s. 146 | lade din Sjæl synke i slig | · Daarskab; der skeer intet Mirakel, og hele Livet |
2T43, s. 41 | d og griber de Vise i deres | · Daarskab; Du oplader den, Din milde Haand og mætter |
CT, s. 238 | g være med i enhver priset | · Daarskab; han maa ganske glemme Gud og Evighedens |
KG, s. 123 | stelige, belees af Verden som | · Daarskab; men den christelige Kjerlighed hades og |
Papir 306 | orargelse og Grækere en | · Daarskab; men han veed at Læren er Sandhed. Dette |
DS, s. 248 | gelse og Grækeren i mig en | · Daarskab; og i ethvert Tilfælde at lide for Læren |
NB8:39 | e Christen, er ganske bogstavelig | · Daarskab; og saaledes skal det være. / |
BOA, s. 149 | stendommen blive Græker en | · Daarskab; thi at Guden aabenbarede sig i Lidelse |
OTA, s. 333 | rmest, da var Christi Liv | · Daarskab; thi hans Liv var saaledes Opoffrelse, at |
AE, s. 267 | en Forargelse og Græker en | · Daarskab; thi Jøden havde igjen religieus Inderlighed |
KG, s. 196 | sig over Verdens Modstand og | · Daarskab; thi selv om det lader sig gjøre, som |
PS, s. 255 | jørelsens Øieblik er en | · Daarskab; thi skal Afgjørelsen sættes, da ( |
Papir 306 | Forargelse og Græker en | · Daarskab? Det var ikke en opflammet Tale glødende |
NB12:78 | Andet end troe det. Men er | · Daarskaben blot Udtrykket for det overordl. Dybsindige |
AE, s. 477 | rens Misbrug som Daarskab, da | · Daarskaben er nok saa stor og nok saa fordærvelig |
TTL, s. 409 | , at man saaledes har blandet | · Daarskaben ind i den alvorligste Forbindelse. Talen |
3T44, s. 253 | l allerede, at denne Tale er | · Daarskaben nær ved sin megen Kløgt. Lad os da |
OTA, s. 289 | ngeligt og strax begynder | · Daarskaben om Klædningsstykkerne, om Buxer og Trøie, |
KG, s. 110 | det Samme med Fordringen. Kun | · Daarskaben sætter Splid mellem Loven og Kjerligheden, |
NB12:78 | de dette, gjør man det der er | · Daarskaben til Udtrykket for det Dybe, det Dybsindige, |
KG, s. 110 | hvad vi have kaldet » | · Daarskaben«) og Gud, verdslig Viisdom og Christendom |
IC, s. 158 | Men da den stred, da den var | · Daarskaben, Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab, |
PS, s. 255 | dtryk er, at Øieblikket er | · Daarskaben, Paradoxet er Daarskaben; hvilket er Paradoxets |
AE, s. 267 | , Signalet til Forargelsen og | · Daarskaben. Men lad os ikke forvandle Christendommen |
NB15:16 | Du Viisdommens Aand hos | · Daarskaben; Du Sandhedens Aand hos Selvbedraget! O, |
PS, s. 255 | t er Daarskaben, Paradoxet er | · Daarskaben; hvilket er Paradoxets Fordring paa at Forstanden |
EE1, s. 47 | fortryde det; lee ad Verdens | · Daarskaber eller græd over dem, Du vil fortryde |
BOA, s. 129 | holog kjender de menneskelige | · Daarskaber fra Grunden, og altsaa er i Besiddelse |
KG, s. 199 | ens Mulighed og tilskreve den | · Daarskaber i hundredeviis. O, sørgeligt spildte |
EE1, s. 47 | er begge Dele. Lee ad Verdens | · Daarskaber, Du vil fortryde det; græd over dem, |
EE1, s. 47 | enten Du leer ad Verdens | · Daarskaber, eller Du græder over dem, Du fortryder |
BI, s. 62 | Magisterii artium acquirat. / | · Dabam d. XVI Julii MDCCCXLI. / F.C. Sibbern, |
KK:7 | Huic deo gen: masc: Phoenices | · dabant deam Baaltis ɔ: Astarten αϕϱοδιτη, |
BB:2 | erabtheilungen. Wir wollen uns | · dabei aus guten Gründen die Freiheit nehmen |
BB:7 | t jener naive Humor; wird aber | · dabei in die Ferne, in ein Jenseits, in überirdische |
BI, note | n handelnden Menschen gemacht. | · Dabei ließ er die ganze Welt der Vorstellung, |
Papir 252:4 | nheit gebildet; aber | · dabei so kalt, gleichgültig und empfindungslos, |
BB:7 | Kräfte und Mächte, die | · dabei wirksam sind. In das Heiligste, Himmlische, |
NB11:102 | andere Catechismus-Artikel | · dabey, worauf die ersten Christen und vielleicht |
CC:7 | mihi justitiæ corona, quam | · dabit mihi dominus illo die, justus judex, non |
Not1:6.n | 17 Artikel: Chr piis et electis | · dabit vitam æternam et perpetua gaudia, impios |
CC:11 | iciter, neque erubescere facit, et | · dabitur illi. Roget vero in fide non hæsitans. |
CC:10 | st dies illos, dicit dominus: | · dabo leges meas in cordibus eorum, et in cogitationibus |
CC:5 | domini nostri Jesu Chr:, qui poenas | · dabunt, interitum æternum a facie domini et |
CC:13 | – [ svare]: » | · Da-Da«; og med slige sørgelige Betragtninger |
EE1, s. 27 | skal Barnet have. Svaret er: | · Da-da. Og med saadanne Betragtninger begynder |
EE2, s. 98 | vel, at denne Roes skjuler en | · Daddel i sig, og at især Qvinden ingenlunde |
Papir 326:2 | rværende Tid / / Roes ell. | · Dadel / / det Roesværdige – Forkastelige. |
KM, s. 13 | r paa sig, og vælte en Deel | · Dadel fra sig over paa Fædrelandet, at bringe |
FP, s. 21 | r paa sig, og vælte en Deel | · Dadel fra sig over paa Fædrelandet. Vi kunne |
TTL, s. 389 | aaledes en Misforstaaelse, og | · Dadel i al sin Berettigelse dog lidt Modstand |
F, s. 479 | gemeget enten det er Roes eller | · Dadel og hengiver sig i Eensomhed til det vederqvægende, |
AE, s. 489 | , disker det snart Roes snart | · Dadel op, indkalder det Nogle encomio publico |
JJ:435 | 2) hvilke Yttringer af Bifald og | · Dadel tales der om? Om Analogier til Folkehobens |
FP, s. 21 | atteren søger at afvise vor | · Dadel ved den Bemærkning, » at Kjøbenhavnsposten |
Papir 316:2 | ad dumme Msker vilde sige som | · Dadel, at det netop var Rosen. Saaledes: det er |
FP, s. 22 | lt Hensyn, berettige os til en | · Dadel, hvori vi, indrømmende hiin Tilbageskuen, |
AaS | virker langt eftertrykkeligere end | · Dadel, selv om denne er fortjent, er sand, det |
AaS | genlunde, at Forfatteren fortjener | · Dadel. Det er utroligt, saameget man kan slutte |
AaS | nt mener tillige, at jeg fortjener | · Dadel. Saavidt man ellers kjender denne Forfatter, |
AaS | slutter Dr. Beck, at jeg fortjener | · Dadel; hvad om man nu sluttede saaledes: Derfor |
BA, s. 346 | . Dette er naturligviis ingen | · Dadel; thi den har ikke selv villet det, men har |
AaS | aaledes: Derfor fortjener Dr. Beck | · Dadel? Denne Slutning ligger langt nærmere, |
EE1, s. 369 | ens Standpunkt er langt mere | · dadelværdig end min Adfærd mod Tanten, saa vil det |
NB8:37 | gheder. Det Utaknemlige, det | · Dadelværdige er saa, at hiint indskrænkede Msk. bryder |
SLV, s. 127 | e er skeet. Jeg finder intet | · Dadelværdigt deri, tvertimod fordrer jeg det af en Ægtemand, |
Brev 159.4 | e jo ogsaa være noget | · dadelværdigt Grusomt i saa længe at forholde Dig, |
NB5:95 | ns – mit derimod ofte | · dadelværdigt: o, men dog har Peter aldrig elsket Fader |
EE1, s. 98 | ikke heller at | · dadle Christendommen; thi den har jo kun Ideen |
AA:18 | til nu alt dette? Ikke for at | · dadle den Christne men for at vise Modsætningen |
NB2:155 | til. Man kan derfor egl. ikke | · dadle den Umiddelbare at han ikke elsker Næsten, |
BA, s. 392 | kommende. Man kan derfor ikke | · dadle det græske Livs Fortabthed i Øieblikket, |
CC:12 | unde bruge som Mynster for at | · dadle en nyere, saa var det Synd at beskylde |
BOA, s. 274 | , vilde være taabeligt at | · dadle ham for, deels vedkommer det jo Ingen, |
OTA, s. 225 | ales, at man maa prise eller | · dadle ham, men Tilhørerens Gjengivelse er |
NB11:207 | ret, uden at jeg dog derfor vil | · dadle ham. Her hedder det, i Advent er Evangelierne |
TSA, s. 76 | i Forhold til en Medlevende | · dadle hans Stridighed, at han saa haardnakket |
CC:12 | e. Hvor underligt, at see dem | · dadle Middelalderens Jesuitisme, da dog netop |
PMH, s. 82 | ldte Tanke, uden dog at ville | · dadle mig for, at jeg i en æsthetisk og psychologisk |
SFV, s. 42 | t havde de dog havt Ret i at | · dadle mig, fordi jeg ved saaledes at svække |
SLV, s. 319 | gang, vilde smile ad mig, og | · dadle min Letsindighed, thi det Bedaarende det |
NB:63 | de de Uret, saa beklage de sig, de | · dadle Mskene; men det er netop at bestemme sig |
OTA, s. 200 | , der, hvor de med stor Larm | · dadle Noget af hvad der bliver sagt og gjort, |
Papir 320 | t Miraculøse); snart vil den | · dadle og spotte en Fritænken, der forarges |
NB7:55 | r meest Medlidenhed, men det | · dadle vi; hun har meest Medlidenhed, hjælper |
DS, s. 160 | ja, hvor nyt, thi at det er at | · dadle, det er endda ikke det Nye, men at det er: |
NB30:107 | mordet derfor skulde være at | · dadle, fordi det er Utaknemlighed: er naturligviis |
AE, s. 297 | , saa er man intellectuelt at | · dadle, fordi det i Intellectualitetens Sphære |
Brev 317 | er det ikke fordi jeg vil | · dadle, hvem jeg holder af; men fordi jeg maa forklare |
3T44, s. 245 | lev ældre, var jo ikke at | · dadle, tvertimod er det vel værd at prise, |
NB22:138 | i Lærdom. Chrysostomus | · dadlede den Christnes Adfærd, at han just havde |
BA, s. 323 | alende. Det, Socrates egentlig | · dadlede hos Sophisterne under den Distinction: |
Papir 254 | bestaaende Forfatning, den | · dadlede kun den enkelte Embedsmands formeentlig |
BA, note | at forklare al Forskjellighed; | · dadlede siden det Samme hos Eschenmayer ( i dennes |
BA, s. 392 | erfor kan det med Rette siges | · dadlende om Mennesket, at han lever kun i Øieblikket, |
NB16:98 | dt altid godt fra det, naar man, | · dadlende, kalder Corsaren Skjemt, Spøg o: D: I |
OTA, s. 200 | doblet gjengive Bifaldets og | · Dadlens Larm: hvor skulde der, som man siger, en |
Not3:1.a | kyldig i samme Feil, som Herder | · dadler –? / Schleiermacher » Vertrauhte |
EE2, s. 129 | tning, Du siger: » jeg | · dadler dem ikke, bebreider dem ikke, dømmer |
Not7:3 | il det Høiere. Χstus | · dadler dem selv senere: de kom til ham ikke fordi |
Not11:16 | es ist, er det Andet. Han | · dadler dem, der εν τοις |
EE:191 | / / Ogsaa Verden lærer det og | · dadler den barnagtige Utaalmodighed, der vil høste |
Not11:10 | tentsenss Existents. Hegel | · dadler den for slet at have beviist det. Men det |
Not4:12 | levende hos sig. Medens K. | · dadler den fremherskende Phantasie i de almdl. |
Not1:2 | roen paa egen Prøvelse og | · dadler den sløve Ligegyldighed, der ikke efterkommer |
BI, note | re værd end 1000 Øine, og | · dadler derfor saavel Astronomer som Musikere, |
NB28:7 | e. / Luther slog af. Det jeg | · dadler er, at han ikke stærkere gjorde dette |
BA, note | af Rosenkrantz ( om Schelling) | · dadler han denne og priser Hegel. Men Hegels Ulykke |
Papir 221 | ( romantische Schule) saa ivrig | · dadler hos A.W. Schlegel den underlige Krebsegang, |
NB20:54 | g blive til Ingenting. / Det jeg | · dadler hos Mynster er sandeligen ikke at han ikke |
BI, s. 320 | Det er det, som Hegel især | · dadler hos Tieck, og som ogsaa fremgaaer af hans |
NB13:84 | læser i det N. T. / Jeg | · dadler ikke de Næringsdrivende, o, langtfra; |
NB12:63 | jektiviteten i Χstd. Ellers | · dadler man det, naar en Digter, en Kunstner o: |
NB14:135 | r Døden. Og i vore Tider der | · dadler man det, vil næsten gjøre det latterligt, |
NB20:172 | stus profan. / Og saa | · dadler man Klostret, at det er at flygte ud af |
JJ:435 | at læses paa Locumet. / Og saa | · dadler man mig, fordi jeg holder paa Mynster, |
NB8:71 | paa Kjøb, en Tingen. Han | · dadler med Rette dem, der opgive Alt fordi de |
Not11:16 | begribe Virkeligheden. Han | · dadler Platos Lære om Tingenes Deeltagelse |
BI, note | t og, at Kallikles ( i Gorgias) | · dadler Socrates, fordi han vedbliver at give sig |
BI, s. 94 | ke at samtale. Det han nemlig | · dadler ved det Udtryk at tale i Modsætning |
NB10:104 | læser en Tale, som viser og | · dadler, at saa Mange vel vilde sige det Høieste |
SLV, s. 451 | den, netop den Slægt, han | · dadler, er jo i det Tilfælde, at den priser, |
FP, s. 21 | t fordi K. imod uretfærdige | · Dadlere anbefaler, hvad vi engang havde yttret, |
2T44, s. 218 | n bringer; saa kan det ogsaa | · dadles hos et Menneske, at han er forventende. |
NB11:145 | orelskelsen, det Erotiske) | · dadles og i Modsætning dertil stilles det Christelige: |
AA:12 | mand, istedetfor at han burde | · dadles, da den første Priis for en Skribent |
AaS | ing mener han, at jeg fortjener at | · dadles, fordi der er flere Allusioner, han ikke |
OL, s. 33 | Tid manglede Kraft; men deels | · dadlet den, fordi den sagde, at vor kraftløse |
NB19:27 | tning til Stilling der blot blev | · dadlet for Tonen, » Nielsen kan jeg slet |
Not3:6 | nt er, ligesaa meget har man | · dadlet ham for en vis » Lauheit in sittlichen |
JJ:214 | Efterretning om ham, at han blev | · dadlet, daß er gegen die Observants mit der |
Not3:8 | rgeboten wird, und sich eben | · dadurch als ein ursprünglich Todtes außer |
BI, s. 351 | sich vernichten und doch eben | · dadurch das Wesentliche für uns enthalten, |
BB:2 | knüpfung der Strophen wird | · dadurch erreicht, daß man entweder das letzte |
Not3:4 | denn leicht fällt man | · dadurch in ein formliches stolzes Wesen, man soll |
DD:10 | Götterideale schafft und | · dadurch sich endlich als die Macht der Religion |
AA:56 | n: Von einem Don Juan war er schon | · dadurch unterschieden, daß er keinesweges bloß |
BI, s. 347 | Existenz angenommen, und sich | · dadurch von sich selbst geschieden hat. Her er |
BI, s. 345 | Existenz angenommen und sich | · dadurch von sich selbst geschieden hat. Und ist |
BI, s. 343 | ophens) von allen übrigen | · dadurch wesentlich unterscheidet, daß sie allumfassend |
BI, s. 333 | and, zu unrein, als daß er | · dadurch zu einer wahren Ansicht hätte gelangen |
· Dag 1415 | ||
Papir 254 | an en lille Bitterhed i et | · Dagblad ikke er saa farlig. Jeg mener det heller |
Brev 57 | lde jeg gjøre det i noget | · Dagblad. Som jeg blev Præst med en stor Utilbøielighed |
AE, s. 324 | st at forsvinde, saa end ikke | · Dagblade, end mindre critiske Journaler, end mindre |
BOA, note | ing. Især er det naturligviis | · Dagbladene, Journallitteraturen, der bidrager til at |
SFV, s. 96 | til den Opmærksomhed, som | · Dagbladene, særligen Grosserer Nathanson, efter |
NB4:14 | isterer ikke i Danmark. Loven for | · Dagbladenes Critik er denne: skriver jeg 53 Ark, saa |
NB:2 | tørrelser som Publikum, mod | · Dagbladenes tryglende Tyrannie o.s:v: – lige |
BMT | t faae anbragt. Det var i » | · Dagbladet«, en Anonym – formodenlig en Sjælesørger! |
EE1, s. 23 | / 271 / / 8. / Forførerens | · Dagbog / / 291 / / ΔΙΑΨΑΛΜΑΤΑ |
Papir 274:1 | / Blade af en Opsigtsbetjents | · Dagbog / det var d. 1ste April 1830 at jeg blev |
JJ:183 | ner gratis. / Forførerens | · Dagbog / Nr. 2. / Et Forsøg i det Dæmoniske |
EE1, s. 291 | et opdager. / Forførerens | · Dagbog / sua passion' predominante / |
EE1, s. 294 | roduceret det Oplevede. Hans | · Dagbog er derfor ikke historisk nøiagtig eller |
EE1, s. 301 | r et tidligere Bind af denne | · Dagbog faldet i mine Hænder, saa vilde jeg |
AE, s. 261 | n store Bog og Forførerens | · Dagbog foranledigede et Opløb, da man troede |
Not7:2 | e Søndag e: T: / cfr. min | · Dagbog fra min Reise. / / Herre vor Gud! Til Dig |
NB10:10 | eligieuse. Var nu Forførerens | · Dagbog ikke gaaet forud, saa havde det vel endt |
JJ:136 | ortsættelsen af Forførerens | · Dagbog maatte være i det Piquante, hans Forhold |
NB10:173 | bination af Forførerens | · Dagbog og det psychologiske Experiment Skyldig |
NB12:60 | Paulus personligt og holdt | · Dagbog over hans Liv, den anden var i Tjeneste |
Not15:4 | / / » Forførerens | · Dagbog« er skrevet for hendes Skyld for at støde |
SFV, note | nsaae » Forførerens | · Dagbog« for det Centrale i hele Forfatterskabet. |
NB10:185 | r » Forførerens | · Dagbog« har jeg skrevet for hendes Skyld, for at |
NB10:10 | u see. / » Forførerens | · Dagbog« maatte gaae forud for at belyse » |
SFV, note | , med » Forførerens | · Dagbog« som Synspunkt, overfaldt, eller faldt over |
NB28:54 | thi » Forførerens | · Dagbog« var jo for at støde fra, eller som det |
AE, note | / Selv » Forførerens | · Dagbog« var kun Rædselens Mulighed, som Æsthetikeren |
Not15:4.n | age. / » Forførerens | · Dagbog« var vistnok beregnet paa at støde fra |
NB12:138.c | t ved » Forførerens | · Dagbog«, det mislykkedes, men det lykkedes med Corsaren. |
AE, s. 258 | r var » Forførerens | · Dagbog«, thi den blev vel omtrent meest læst |
JJ:135 | llede til » Forførerens | · Dagbog«. Det skulde være en qvindelig Figur: |
JJ:135 | delig Figur: » Hetærens | · Dagbog«. En saadan Skikkelse var vel Umagen værd |
SFV, s. 21 | r paa » Forførerens | · Dagbog«. Og hvad skete saa? Bogen gjorde uhyre Lykke |
SFV, s. 71 | Og alt Det om Forførerens | · Dagbog, dette uhyre Piquante! Nu, ja ogsaa det |
EE1, s. 294 | elst anden Hensigt med denne | · Dagbog, er høist usandsynligt; at den i strængeste |
LP, s. 55 | ndringer, indsmuglede i Naomis | · Dagbog, lod sig bedst udgive særskilt, og dersom |
NB10:10 | ressant. Nu hjalp Forførerens | · Dagbog, og man fandt det keedeligt – ganske |
NB:202 | vende Lyst ved en Forførers | · Dagbog, og saaledes over Alt. – / d. 5 Mai |
G, s. 29 | a Mærkværdighederne i sin | · Dagbog, og til Gjengjeld sit i de Reisendes store |
EE1, s. 294 | ken meer eller mindre end en | · Dagbog, omhyggeligt ført; og som jeg, efter |
EE1, s. 41 | lde noget Menneske føre en | · Dagbog, saa skulde det være mig for at komme |
NB10:16 | klaringen af Forførerens | · Dagbog, skiøndt den dog mindst vilde blive forstaaet |
NB5:83 | delse. / Af den engelske Læges | · Dagbog. / Den Scene, hvor han selv kommer og besøger |
EE1, s. 16 | ing, betitlet: Forførerens | · Dagbog. Her møde nye Vanskeligheder, idet A |
SFV, s. 21 | forunderligt!) Forførerens | · Dagbog. Verden aabnede sig endog efter en overordentlig |
EE1, s. 295 | ader det sig nu forklare, at | · Dagbogen desuagtet har faaet et saadant digterisk |
EE1, s. 295 | des den Stemning, af hvilken | · Dagbogen er fremgaaet som det andet Stadiums Frugt, |
EE1, s. 300 | er paa forskjellige Steder i | · Dagbogen findes et Par Ord, hvis Betydning jeg i |
EE1, s. 17 | t finde en Tidsbestemmelse. I | · Dagbogen findes hist og her et Datum, hvad der derimod |
SLV, s. 368 | Stolten-Hendrik. / Her ender | · Dagbogen for denne Gang. Den handler om Intet, dog |
EE1, s. 300 | ldet mig ind, hvad der nu af | · Dagbogen fremgaaer Sandsynlighed for, at til enkelte |
EE1, s. 300 | e have hjulpet mig stort, da | · Dagbogen i sin videre Fremrykken bliver sparsommere |
EE1, s. 300 | hold til Cordelia, indeholdt | · Dagbogen indslynget derimellem en og anden lille |
SLV, s. 397 | har jeg ladet løbe ind i | · Dagbogen nogle Opsatser, hvor han ligesom famler |
EE1, s. 18 | hed, som han ellers bruger. I | · Dagbogen staaer der heller ikke: Mandagen den 7de |
EE1, s. 300 | en fragaae Alt, paastaae, at | · Dagbogen var et digterisk Forsøg, eller han vil |
EE1, s. 296 | Forstand. Man seer ogsaa af | · Dagbogen, at det stundom var noget aldeles Vilkaarligt, |
EE1, s. 296 | udgjør Hoved-Indholdet af | · Dagbogen, har jeg kjendt. Om han har forført flere, |
NB11:135.a | / I en af mine allerældste | · Dagbøger ( før jeg blev Candidat) staaer: Χstus |
SFV, s. 52 | Hjælp, eller Journaler og | · Dagbøger, eller at conferere disse med hinanden: |
NB:15 | dede i mig; saaledes at være en | · Dagdriver medens jeg ubetinget var den Flittigste |
Papir 416.b | an, som en Løsgænger og | · Dagdriver slendrer om paa Dandseboder / der høre |
AE, s. 82 | Som bekjendt var Socrates en | · Dagdriver, der hverken brød sig om Verdenshistorien |
NB28:86 | dette letsindige Msk, en | · Dagdriver, en Flaneur« – aah, ja! / |
SFV, s. 42 | en Mening om mig: jeg var en | · Dagdriver, en Lediggænger, en Flaneur, en letsindig |
NB23:209 | , nemlig ikke at jeg er en | · Dagdriver, men vel en af de Flittigste, og saa er |
NB20:170 | paa Gaden saa man ansees for en | · Dagdriver, saa Mskene blive kjede af En, saa der slet |
SFV, s. 42 | det Mindste, han er en reen | · Dagdriver. / Saaledes existerede jeg understøttende |
JJ:56 | r tillade sig, at ansee Een for en | · Dagdriver. Om Bogen selv var meningsløs, dens Tilblivelse |
BI, s. 185 | v beskriver som en Samling af | · Dagdrivere og ørkesløse Mennesker, der synge |
G, s. 62 | ae kolde og som ørkesløse | · Dagdrivere ved Siden af hinanden, og det ene Nei siger |
DS, s. 228 | get for Børn, Fruentimmer, | · Dagdrivere. Men Verdens Frelser, han siger, som var |
NB16:57 | n. Nei, Kræmmersvendene, | · Dagdriverne, o: s: v: o: s: v: de blive ved Hjælp |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet