S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.2

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2018



Andre udgaver








Version 1.8.2, 2018

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
    · D 2124
    · da 18190
NB32:107 an taler om, at døbes med en · Daab » kunne I døbes med den Daab,
Not1:6 rn, som vare døde uden · Daab 4) locus purgatorius for dem, som ei havde
Oi7, s. 287 man under Navn af christelig · Daab at byde Gud en Handling som den beskrevne,
NB32:107 avde han neppe benyttet det Ord · Daab billedligt som fE naar han taler om, at
Brev 81 den trængte til, men den · Daab er visselig ikke skeet ved Besprængelse,
3T44, s. 271 som en Daab med Vand mod en · Daab med Ild og den Hellig-Aand. Da kom Efterretningen
3T44, s. 271 afskaffes, forsvinde som en · Daab med Vand mod en Daab med Ild og den Hellig-Aand.
G, s. 77 ke Forhold og faae en religieus · Daab og et religieus Navn, saa skal man fremstille
EE1, s. 331 enneske og stige op af denne · Daab og nu først ret kjende hinanden som
Papir 55:2 nde var i Kirken, lige fra hans · Daab og til hans Opstandelse. – Iøvrigt
EE1, s. 51 et, dukker jeg ned i Glemsels · Daab til Erindringens Evighed. Alt Endeligt
3T44, s. 276 de afskaffes, hvorledes hans · Daab var en Forberedelse, der skulde aflægges,
BI, s. 355 s Bad, den Ironiens Renselses · Daab, der frelser Sjælen fra at have sit Liv
EE2, s. 166 Overveielsen som den Villiens · Daab, der indoptager denne i det Ethiske. Jo
AE, s. 50 elsen borte ved denne magiske · Daab, ikke at ville gjennemtrænge den med
NB32:107 kunne I døbes med den · Daab, jeg skal døbes med«, hvor jo
Brev 81 sidste Begivenheder faaet en · Daab, som den trængte til, men den Daab er
NB35:5 , Barnets Χstd, Barnets · Daab, Tro o: s: v: Vær i Forhold til et Barn
LP, s. 52 Sjæl usynligt fik Tonernes · Daab. / » Om Hertugen af Reichstadt veed
Oi7, s. 287 Gud under Navn af: christelig · Daab. Daaben; det var ved den hellige Handling
KK:5 virksom allerede ved Χsti · Daab. Men vare Sønnen og Aanden ikke tilstæde
Not9:1 Tempel, hvori Gud boer, ved · Daaben anerkjendes han som saadan. Har den msk.
NB36:2 og sandt, at Barnet blot ved · Daaben blev evig saligt, saa var det i Grunden
NB34:22 ige: at det spæde Barn i · Daaben bryder med Verden, saa altsaa Bruddet undgaaes,
NB28:53 ian)) den nuværende betragter · Daaben ene som Gevinst, Noget, som man jo før
NB11:102 en wissen. Anvendelsen paa · Daaben er det Usande, men ellers er det sandt,
AE, s. 335 og stundom skriver feil paa; · Daaben er dog vel ikke blot det udvortes Faktum,
AE, s. 335 seddel, er den det saa ogsaa? · Daaben er dog vel ikke den Lap Papir, som Klokkeren
AE, s. 334 aa ti Gange være sandt, at · Daaben er et guddommeligt Regjerings-Pas for Evigheden;
KG, s. 372 ælp for at troe, at Du ved · Daaben er frelst; Du maa have Gud til Hjælp
NB32:52 n Pligt at elske Gud. / Ved · Daaben er man – objektivt – Guds Folk,
AE det er døbt. Forsaavidt man til · Daaben føier Antagelsen af Troesbekjendelsen,
AE, s. 339 for at blive Christen. Ved · Daaben giver Christendommen ham Navn, og han er
NB28:53 gligt som Forpligtelse, Ansvar ( · Daaben gjorde ogsaa kun Fyldest for det Forbigangne,
NB28:53 første Χsthed betragtede · Daaben hovedsagligt som Forpligtelse, Ansvar (
AE, s. 554 hvilket synes at tyde paa, at · Daaben ikke kan være det Afgjørende i Henseende
AE, s. 554 aledes, saa er ganske rigtigt · Daaben ikke Kjendet, men Inderligheden, og saa
AE, s. 333 isten ved Daaben, fordi han i · Daaben kan have Troens Tilegnelse. Tag Tilegnelsen
NB28:14 nge som muligt; man antog, at · Daaben kun gjorde Fyldest for det Forbigangne,
AE, s. 49 ller ogsaa til Gjentagelse af · Daaben ligesom af Nadveren, for at være sikker
NB18:60.c odtog vort Løfte, hvem vi i · Daaben lovede Tro, Fader i Himlene, at vi ikke
NB18:103 jent det, thi vi have jo i · Daaben lovet at komme. / Vil man ikke fremhæve
AE, s. 554 rimod Nogen sige, at han jo i · Daaben modtog Aanden, og af dens Vidnen med hans
Papir 69 langt vidtløftigere end i · Daaben og skulde der nogetsteds være Grund
NB30:126 fondet med de Spæde, at · Daaben om muligt maatte gjøre godt for hvad
NB28:53 en første Χsthed udsatte · Daaben saa længe som muligt, den nuværende
NB28:14 udsatte man i den tidligere Tid · Daaben saa længe som muligt, Tertullian advarer
NB28:14 Msk. til Forbillede. Man udsatte · Daaben saa længe som muligt; man antog, at
Papir 69 som noget virkeligt, men mod · Daaben som Noget, der først skulde skee; thi
NB32:107 Medhold af Christus at betragte · Daaben som nu Χstheden betragter den et Analogon
AE, s. 554 odoxie, der især har gjort · Daaben til det Afgjørende, ideligen klager
Papir 85 gik i Kloster) ved at udsætte · Daaben til det Yderste til Dødsleiet. /
NB12:77 amentet, idet den ofte har givet · Daaben til Saadanne, om hvilke den menneskeligviis
KG, s. 372 et i, uden videre at gjøre · Daaben til Sikkerheden, saa var det rigtignok
NB7:67 er saa fast og stærk, at han i · Daaben tør bekjende den for Alles Øine,
NB7:67 e den for Alles Øine, at han i · Daaben tør vie sig til Forhaanelse og Forfølgelse
AE, s. 333 r døbt som Barn. / Hvad er · Daaben uden Tilegnelse? Ja, den er Muligheden
AE, s. 49 at vi ere døbte, men skal · Daaben være afgjørende, uendeligt afgjørende
KG, s. 372 paa Christendommen, og lader · Daaben være Sikkerheden – hvad den jo
NB11:102 : Nun aber bekennt man ( i · Daaben) eine Dreieinigkeit in Gott, eine Menschwerdung
NB18:61 itideligt have svaret: ja ( i · Daaben) og lovet at komme og saa alligevel ikke
AE, note od al Anfægtelse i Tanken om · Daaben, at Gud i den gjør Noget ved os, saa
NB29:27 or ganske rolig, ved Hjælp af · Daaben, Barnedaaben, og Naaden, et Msk. frelses
NB28:14 er jeg værdig til at modtage · Daaben, der vil forsikkre mig Naaden i Forhold
AE, s. 333 t, at han bliver Christen ved · Daaben, fordi han i Daaben kan have Troens Tilegnelse.
NB28:14 saa vilde det ogsaa vise sig med · Daaben, hvis vi nu ikke døbtes som Børn:
NB29:100 ( ligeledes et Objektivt): · Daaben, som de beraabe dem paa, aldeles som Jøderne
Papir 69 snarere være her end ved · Daaben. ( det Mysterieuse for Hedning- ogsaa for
NB28:14 ynds-Forladelsen endnu bedre end · Daaben. / / / Hvad jeg har villet. /
NB32:107 Journalisten«! / · Daaben. / / Dersom det havde Medhold af Christus
Papir 1:2 r nogle faa Dage førend · Daaben. Deraf kunne vi da ogsaa forklare os, hvorfor
NB28:14 tullian advarer mod at haste med · Daaben. Men allerede Basil fE opmuntrer til jo
NB12:77 rn ere jo altsaa at udelukke fra · Daaben. Mynster forstaaer sig bedre paa Stats-Kirke,
KG, s. 147 i det Udvortes, som Vandet i · Daaben. Verden er bestandigt stik imod; der hvor
Not9:1 t mit seiner Entselbstigung. · Daaben: –––– Die Schuld.
Oi7, s. 287 der Navn af: christelig Daab. · Daaben; det var ved den hellige Handling at Verdens
NB30:57 i Conseqvents af at antage · Daabens Nødvendighed til Salighed antog de smaae
NB7:67 han jo ( hvis man troede paa · Daabens Realitet) ikke blot var udelukket fra Artium
AE, s. 541 veed af det. Man accentuerer · Daabens Sacrament saa overmaade orthodoxt, at man
AE, s. 49 n. – Vil man accentuere · Daabens Sacramente, og derpaa at man er døbt
NB5:134 i Prædiken 1ste B. No 17 vor · Daabs Pagt) vi ere ikke beskikkede til at udbrede
Papir 69 mod, at Præsterne læse · Daabsformularen op af Alterbogen; thi det døde Bogstav
Oi7, s. 299 spæde Barns Vegne aflagte · Daabs-Løfte. / En Dreng paa 15 Aar! Dersom der var Tale
Oi7, s. 299 n jo ikke personligt overtage · Daabsløftet, dertil udfordres en virkelig Person.«
Oi7, s. 299 Døbte personligt overtager · Daabs-Løftet. / Dertil Confirmationen, en herlig Opfindelse,
NB10:31 Bodsprædiken med Thema: / Vor · Daabspagt. / R. Nielsen har jeg draget til mig fordi
IC, s. 251 , efter at have fornyet deres · Daabs-Pagt: vi bede Dig, at Du vil drage dem til Dig.
JJ:205.1 idst, Martensens berømmelige · Daabs-Theorie. / Det er vistnok sandt, at man lærer
FB, s. 168 re Fædre til berømmelig · Daad – og han forfærdedes næsten
4T44, s. 303 er selv den største Helts · Daad i Sammenligning med hvad man saaledes kalder
CT, s. 249 de takke Den, der ved Raad og · Daad i Sandhed var mig behjælpelig i at gavne
SLV, s. 60 ne, det Udmærkede, Mandens · Daad skyldes Qvinden, thi hun begeistrer ham.
BB:37.2 om Præmie-Uddeler for ædel · Daad, – begge Dele med en nøiagtig og
IC, s. 183 maa hele hans Liv, hver dets · Daad, aldrig betyde ham Andet end en Prøve,
FB, s. 151 te, men ogsaa Medvider i hans · Daad, at han for det Heles Vel vilde offre hende,
4T43, s. 159 g Idræt, efter begeistret · Daad, efter Kamp og Strid, hvor Lønnen vel
KG, s. 308 lskov er en ædel qvindelig · Daad, en stor og herlig Gjerning. Det skal saalænge
SLV, s. 151 skovens Øine end al anden · Daad, fordi den er concentrisk med Elskoven selv.
FB, s. 151 olt af at deeltage i Faderens · Daad, fordi Pigen tilhørte ham ømmere end
3T44, s. 273 ens Haab, ikke i Manddommens · Daad, havt den skjønne Tid, i hvilken Solen
DS, s. 190 ns Løn for Eders Liv, Eders · Daad, hvad I efterlode Slægten ikke for at
PS forkynder sig i den dumdristigste · Daad, i forbausende Gjerning, den er lidende,
SLV, s. 136 lige: og selv den største · Daad, jeg læser om, forstaaer jeg lettere,
SLV, s. 356 ført mangen berømmelig · Daad, men selv om der ikke var opbevaret andet
4T43, s. 160 tore Bedrifter og navnkundig · Daad, saa lader os, naar vi mene at forvisses
FB, s. 168 e hvilet berømmende i hans · Daad, som Vokalen hviler i sit Hvilebogstav;
SLV, s. 234 ift begeistrede ham ikke til · Daad, thi der levnedes jo ingen Leilighed dertil,
Brev 68 avnet / » Som ved sin · Daad, ved sit Exempel / » Har paa sin
FB, s. 127 et Forfærdelige i Abrahams · Daad, vovede at gaae frem ad Veien; da vilde
NB23:221 som var det Ens Eiendom og egen · Daad. – Og Hr Petersen, det er saa en Mand,
EE1, s. 284 sidig Assistance med Raad og · Daad. Derfor slutte to Venner sig nøie sammen,
FB, s. 152 merte, Beundringens for deres · Daad. Hvis derimod disse tre Mænd i det afgjørende
AA:27.a men en Tilfredsstillelse under · Daads Form) ( denne Ironie er Verdens Ironie
SD, s. 167 e, den veed: at fortvivle og · daane – og dog veed den mindst af Alt,
3T44, s. 236 egge Lise og Lindring ved at · daane i denne Afmagt, hvor Formaningen ikke forstyrrer
Oi5, s. 251 ih bevares! – man maa · daane, besvime, naar man skal tage de høie
EE1, s. 104 nne, at hun er nær ved at · daane, og da hun er kommen til sig selv udbryder
KG, s. 359 l den egne Krafts Besvimen og · Daanen at være salig, at føle sig salig,
EE1, s. 104 sanne, og Grunden til hendes · Daanen er ikke blot Forestillingen om det dristige
NB30:51 rakteristisk for Præsten: det · Daanende, Besvimende, det Coquette, som vil ikke,
SLV, s. 156 hendes Bevidsthed forbi, da · daaner hun, medens Ægtemanden iler til, og
SLV, s. 99 næsten overvældet, han · daaner i den anede Lysts Besvimelse; ikke uden
3T44, s. 237 længes, ikke som den der · daaner, men med Overbeviisningens Magt, med Erfaringens
SD, s. 167 vlelse er. Den fortvivler og · daaner, og derpaa ligger den ganske stille som
BA, s. 366 ig Afmagt, i hvilken Friheden · daaner, psychologisk talt skeer altid Syndefaldet
NB27:38 ver Samtidig, at det Msk. var en · Daare » det viser nu Resultatet af hans
AE, s. 197 stne, han bliver alligevel en · Daare – i de Christnes Øine. / Sæt
Papir 340:4 ... Frels mig fra at blive en · Daare der ikke vil antage Din Tugt, eller en
BB:7 ig imod en saadan fortvivlende · Daare i den avantage, at han ikke engang behøver
BB:7 i Begreb med at skaffe den gl. · Daare i Faust tilside, før der allerede voxer
BI, s. 317 saa ofte tale om, at blive en · Daare i Verden, det realiserede Ironikeren paa
SLV, s. 231 god Sags Skyld at være en · Daare i Verden, saa kan det vel ogsaa forsvares,
AE, s. 197 rste Tid var en Christen en · Daare i Verdens Øine, det var Hedninger og
OTA, s. 329 t vinde det: da er han jo en · Daare i Verdens Øine, han er den Elendige
AE, s. 197 de. Fordum var en Christen en · Daare i Verdens Øine, nu ere alle Mennesker
OTA, s. 237 fdøde, som kun en levende · Daare kan ønske at blive behandlet: støier
BOA, s. 106 er at spotte over hvad enhver · Daare kun er altfor tilbøielig til at spotte
SLV, s. 405 et ikke sin Gyldighed, at en · Daare leer ad Ingenting? Eller er dette maaskee
SLV, s. 213 aa jeg død imorgen! Om en · Daare leer ad mig, hvad beviser det Andet end
AE, s. 477 . Eensidigen siger man, at en · Daare leer altid, eensidigen, thi det er vel
IC, s. 166 ligt, det kan noget nær en · Daare ligesaa godt som den Vise sige forud; var
IC, s. 166 skee? Det kan dog nok Enhver, · Daare ligesaa godt som Viis, sige forud. Det
AE, s. 91 Narrestreg, saa gaaer mangen · Daare med og finder, at det er Viisdom, men glemmer
PS saaledes, uden at spørge som en · Daare og altsaa uden at være berettiget til
OTA, s. 233 ige Ansvar. » Selv en · Daare skulde være en Viis, hvis han kunde
NB20:8 mig skulde findes en saadan · Daare til som jeg, der kunde faae i Sinde at
4T44, s. 362 ysgjerrig Mængde, hvem en · Daare ved sin Tale giver Stof til Latter. Dersom
AE, s. 446 under samme Bestemmelser. En · Daare vil vel lee ad denne Tanke, en fornem Religieus
NB24:14 heller ikke sig om mig. Du · Daare! Eller Pfui Du Bagvasker, som taler saaledes
NB9:35 mit Liv) kunde jeg sige: jeg · Daare, at jeg ikke har agtet paa min Faders Ord;
SLV, s. 314 nu forstaaer jeg Dem, o! jeg · Daare, at jeg ikke i Dem har seet en Ven! negt
NB20:64 vlt med at erklære den for en · Daare, der egl. vover Noget for Sandhed o: s:
PS, s. 269 ieste beviist, at han var en · Daare, der end ikke som Mithridates vilde nøies
OTA, s. 287 ns skingre Latter spotte den · Daare, der i saadan Forstand kunde tale om det
4T44, s. 292 r den feige og blødagtige · Daare, der ikke mærker, at hans Trøst er
4T44, s. 301 den Beundrende, at han er en · Daare, der ikke selv veed hvad han beundrer, og
Papir 340:4 ikke vil antage Din Tugt, en · Daare, der ikke vil antage den til Velsignelse,
Papir 340:4 ge Din Tugt, eller en trodsig · Daare, der ikke vil antage Din Tugt, en Daare,
Papir 340:4 n til Velsignelse, en trodsig · Daare, der vil antage den til Fordærvelse.
Papir 306 men den Mand var jo en · Daare, der vilde stride paa samme Maade medens
NB24:46 a kommer Χstd. og siger: Du · Daare, eller Du Uforskammede seer Du da ikke,
CT, s. 46 i Uvidenhed; men Hedningen en · Daare, en meget Vidende i den Viden, som er Daarskab.
NB26:36 er, saa bliver han udleet som en · Daare, en Særling, eller, hvis han har mere
OTA, s. 196 førte Ordet: » den · Daare, han som havde havt det i sin Magt, hvis
OTA, s. 196 Korsfæstede: » den · Daare, han vilde hjælpe Andre og han kan ikke
NB12:25 std. til og siger: Du, · Daare, hvad bilder Du Dig ind, var Χstus
3T44, s. 240 vil glemme sig selv; ikke en · Daare, hvis Indbildning er, at han, skjøndt
SLV, s. 203 vilde ikke ansee mig for en · Daare, hvis jeg sagde til ham, at hun nu i dette
KG, s. 268 ge sit Eget. O, den stakkels · Daare, hvor han dog er latterlig – i Verdens
NB21:35 de Enkelte. / O, jeg hegelianske · Daare, just dette er det store Beviis for, hvor
AE, s. 200 at sige til ham, at han er en · Daare, men giver en Forklaring, der indeholder
JJ:411 gefrem vil være det er en · Daare, og endeligen: » langtfra mig være
OTA, s. 352 løgt spottende sagde: den · Daare, og Medlidenheden ynkende trak paa Skulderen;
AE, s. 197 delig Lidenskab, da er han en · Daare, som det jo altid er Daarskab med uendelig
JJ:142 and, der var ligesaa stor en · Daare. – For at straffe ham kunde man lade
TTL, s. 465 r giver Forklareren an som en · Daare. / Som det Uforklarlige kan jo Døden
NB20:64 gskab rigtignok aldrig kaldet en · Daare. / Tro – en Stræben /
OTA, s. 323 rling eller ynke ham som en · Daare. Dog taler Christus anderledes, han siger:
JJ:411 istere og lære: han er en · Daare. I Forhold til at existere er der for alle
2T44, s. 213 saa i Menneskenes Øine en · Daare. Nogen Taalmodighed, mener Enhver, er den
TTL, s. 422 vedkommende er den kun for en · Daare. Og derom ere vi jo enige, at Talen om gudelige
KG, s. 362 her en enkelt Een, som er en · Daare. Saa nær er Verden ved at have naaet
KG, s. 171 orde, blev sagt: » den · Daare; lad nu ogsaa hans Sag være nok saa fortvivlet
SLV, s. 447 t uden at være det, er en · Daare; men Den, som seer een Side af det Religieuse,
IC, s. 201 om Dig at sige: see, hvilken · Daare; thi dette Dit Spørgsmaal er, om Du end
Oi2, s. 156 protegere Christendommen. Jeg · Daare; thi hvad er det jeg har protegeret, sandeligen
TTL, s. 438 m han selv forvandlede til en · Daare? En Viis er nu et Menneske, og saaledes
BA, s. 359 og Andre. Den Læge ved en · Daareanstalt, der er dum nok til at troe sig i al Evighed
Brev 150 har kjær / Det kalder Verden · Daarefærd, / De følges ad i Død og Grav, /
NB12:141 dan Idee kunde kun opkomme i en · Daarekiste – og dog er det egl. Ideen af det
AE, s. 378 At gjøre Klosteret til en · Daarekiste anseer jeg for det der kommer nærmest
KG, s. 239 ikke større end hvis i en · Daarekiste den ene Sindssvage vilde bilde sig noget
SLV, s. 71 ikke kunde blive optagen i en · Daarekiste, da gaaer hun salig fra mig, intet Menneske
SLV, s. 187 mmel Mand, optoges han i den · Daarekiste, han selv i sin Ungdom havde oprettet. Her
NB13:30 hele Verden og Slægten til en · Daarekiste, hvor han er den eneste Kloge, han »
JJ:226 n Swift oprettede i sin Ungdom en · Daarekiste, i hvilken han selv kom i sin Alderdom.
EE1, s. 29 , han byggede i sin Ungdom en · Daarekiste, i sin Alderdom gik han selv i den. /
Not7:37 ift, han byggede i sin Ungdom en · Daarekiste, i sin Alderdom gik han selv ind deri. /
NB30:53 t gjøre Samfundet til en · Daarekiste, ligesom fE at anlægge Jernbane baade
SD, s. 157 Sandsynliges Fælde eller · Daarekiste, mener at holde den fangen; den fører
CC:15 den – jeg vil gaae i en · Daarekiste, og jeg vil see, om ikke Vanvids Dybsind
AE, s. 378 Program til Oprettelsen af en · Daarekiste, saa har det en vis Lighed med en Kloster-Indbydelse.
Papir 440 d ikke troe, at det var en · Daarekiste. / Og hvad er Følgen deraf? Følgen
AE, s. 178 mig, er direkte hentet fra en · Daarekiste. En Patient i en saadan Anstalt vil løbe
DS, s. 247 faae hele Huset gjort til en · Daarekiste. Jeg er af den Tanke, at hvis jeg havde
NB5:61 ig i, at et heelt Land er en · Daarekiste. Jeg har vittigt og spøgende kunnet more
NB4:73 lsen ikke langt fra at være en · Daarekiste. Men Sagen er Pressen er feig mod Pres
SD, s. 198 ælpe ham til at ende i en · Daarekiste; thi det quid nimis er tilstede, som saa
SLV, s. 71 n seer vanvittigere ud end et · Daarekistelem, saa vanvittig som Een, der end ikke kunde
SLV, s. 316 gtelse ikke at ansees for et · Daarekistelem. Det opnaaer jeg ogsaa; jeg troer virkelig,
CC:15 e, gaae afveien for dem. Ja i · Daarekisten – troer Du ikke, at jeg kan komme
AE, s. 179 da Jorden ikke rund, fordrer · Daarekisten endnu et Offer for denne Antagelses Skyld
FB, s. 125 ntlig henrettet eller sendt i · Daarekisten, kort, han blev ulykkelig i Forhold til
NB13:30 en gal Mand, der anvises Plads i · Daarekisten, saa gjør man ikke videre. O, men naar
NB3:4 nne Msker nuomstunder henvises til · Daarekisten. Hvad vilde Luther tænke, at den Stand,
SLV, s. 316 svares der: afsted med ham i · Daarekisten. Vilde jeg sige: jeg var kjed af hende,
SLV, s. 316 ke paa ham, afsted med ham i · Daarekisten.« / Mundus vult decipi; dette kan neppe udtrykke
SD, s. 177 i Ørkenen, i Klosteret, i · Daarekisten; er han ikke et virkeligt Menneske, paaklædt
DD:78 g er overbeviist om, at der i alle · Daarekister have været Copernicaner før Copernicus)
NB2:66 oralisationen sige ( ligesom · Daaren i Davids Psalme): Ingen seer mig. Naar
TTL, s. 446 orfængeligste Pynt, griber · Daaren i hans forfængeligste Øieblik; det
NB23:174 Augustin anfører et saadant: · Daaren krænker Herrens Vei, men giver i sit
PS, s. 248 Fald aldrig noget bedre; thi · Daaren siger i sit Hjerte, der er ingen Gud; men
KG, s. 15 det er skjult for ham i · Daarens Indbildskhed, hvor trøstesløst hans
NB20:64 at verdslig Klogskab kalder dem · Daarer – / ak, at det dog ikke er faldet
OTA, s. 429 ede som Forbrydere eller som · Daarer – ak, og just derpaa kjendes de,
NB:208 st og Tillid blive overordl. O, I · Daarer – item I Præster, som ikke veed
NB12:147 e Ingen ret fatte Alvoren. O, I · Daarer aldrig var Bogen saa alvorlig som den Gang.
NB15:80 ber virksomt ind i Livet. / O, I · Daarer eller I Hyklere; hvorledes staaer jeg udenfor
NB22:8 Tvang bort, saa ere vi det. O, I · Daarer eller I Sophister; Apostlene Luther o:
NB15:34 t som idag er dog for galt. / De · Daarer forstaae sig naturligviis ikke just christeligt
OTA, s. 232 d, at I ere Mange, thi mange · Daarer gjøre dog ikke een Viis, og Mængden
KG, s. 362 om de enkelte Særlinger og · Daarer ikke var, saa vilde Verden være aldeles
NB5:95 eg gjør det omgiven – af · Daarer og daglige Forhaanelser: siden den Tid
NB30:67 Gud velbehageligere. / O, I · Daarer og I Gavtyve; thi begge Dele er det. /
NB:7 gt er det at see den Mængde · Daarer og Uforstandige, der lee, og som dog i
KG, s. 318 er paa den Maade, vel derimod · Daarer og Umennesker! / Men naar man har denne
FB, s. 138 Virkelighed kan fratage ham. · Daarer og unge Mennesker snakke om, at Alt er
BOA, s. 148 at bringe. At Nysgjerrige og · Daarer og Vindmagere hellere ønske noget Andet
NB10:193 dannet Publikum. / O, og I · Daarer saaledes have I levet og saaledes leve
NB:17 men hvad bryder · Daarer sig om Consequents – og hvor mange
NB2:160 nem og for Fornemme, og for · Daarer som løbe med blot fordi det er fornemt.
NB6:21 eg især enhver Dygtigere, · Daarer vilde det vel ikke kunde hjælpe at bede
NB10:29 eg var blevet stolt. / O, I · Daarer! / At vide, at være dog saa stærkt
4T44, s. 303 an vel svaret: » O, I · Daarer! jeg formaaer slet Intet, end ikke at lade
NB:118 ke veed Noget om Socialiteten. De · Daarer! Men paa den anden Side skylder jeg mig
SFV, s. 50 d ( hiint store Indbegreb af · Daarer) er der for den væsentlige Ironiker intet
GU, s. 329 lig Tale, ere vi da i den Grad · Daarer, at vi behøve at formanes til Sagtmodighed
NB:17 en Bistand; – men disse · Daarer, denne Mængde, hele dette Sammensurium
AE, s. 325 hver Generation har været · Daarer, der i forfængelig Indbildning have forvexlet
NB24:78 er det saa nær, at blive · Daarer, der indbilde sig selv Noget, eller Hyklere.
SLV, s. 41 en. Tvertimod foragter jeg de · Daarer, der indbilde sig, at deres Elskov har saa
NB10:181 som ingen Fare var! O, I · Daarer, ell rettere I Tvetydige! Nei der er ingen
NB17:60 ok forkynde alligevel. O, I · Daarer, ell. rettere ogsaa I ere om ikke Utøi
DS, s. 183 skabt Verdens Skikkelse. O, vi · Daarer, eller vi Listige; nei aldrig har nogen
DS, s. 149 e det Sande at vide, eller som · Daarer, hvem man kan bilde Alt ind, naar man blot
NB3:49 l anmasse mig Noget mod den. O, I · Daarer, I kan let nok faae Stüvenfænge
NB29:54 ver om Efterfølgelse. De · Daarer, jo nærmere de have ligget ham, desto
NB29:65 – / – – o, I, · Daarer, just derved er det han bliver udødelig;
NB:12 en saadan Plan, og kunde tie. O, I · Daarer, kun Den, der kan tie, har en saadan Plan.
NB3:21 atter. / Skal man leve sammen med · Daarer, maa man være forberedt paa at blive
IC, s. 191 disse Tusinder og Tusinder af · Daarer, og Verdens Spot bliver dog saa ubetydelig
NB2:138 to vigtigere. O, I grinende · Daarer, som dog slet ikke veed hvad I grine af.
NB3:20 lt over mig, især alle de · Daarer, som skulde takket mig ydmygst, at jeg vilde
CT, s. 181 i han haver ikke Velbehag til · Daarer; hvad Du lover, det betal. Det er bedre,
AE, s. 325 r vor Tids Forskjellighed, at · Daarerne end ikke nøies med at forvexle sig med
NB5:61 ig – men Pøbelen og · Daarerne ere alle vittige og ironiske. /
NB2:138 t om at hidse Pøbelen og · Daarerne paa mig. Men Sagen er denne G. foragter
OTA, s. 166 Dom de Vises, de Enkelte ere · Daarerne; nu er Jorden Guds-Rige, det i Himlen kun
EE1, s. 214 a Glædens Spil, eller paa · Daarernes Lykke, vi som Intet troe paa uden paa Ulykken.
OTA, s. 369 rdiggjøre Gud, hvad kun · Daarers Indbildskhed og indbildske Viisdom kan
OTA, s. 162 idesættelse, Verdens Dom, · Daarers Spot, Letsindighedens Latter, Hensynets
OTA, s. 168 idesættelse, Verdens Dom, · Daarers Spot, Letsindighedens Latter, Hensynets
TTL, s. 469 ng, ligesom det vise Ord i en · Daares Mund, i hans Mund skal blive en Usandhed.
BB:12 van Dr. J. Faustus Historien, · daarin beschreven wordt Christoffel Wagenaars
Papir 564 digt med det at være en · daarlig Χsten, der vilde fare til Helvede,
NB20:154 r mig, at jeg er en saadan · daarlig Χsten, jeg som dog bliver i den bestaaende
EE1, s. 347 ter og Vinden er heller ikke · daarlig .... Driller hende lidt! .... Hvor blev
EE1, s. 345 e. / Ja det er unegteligt en · daarlig Ansættelse i Livet, at gaae med sin
NB31:146 og allerede det er da en · daarlig Art af Pessimisme, den man nødtvungen
OL, s. 33 ligt reformatorisk Arbeide. En · daarlig Artikel nemlig i et Blad, der udgiver sig
OL, s. 33 r at være reformatorisk, en · daarlig Artikel, der selv er et reformatorisk Forsøg,
NB30:130 aximum deraf, at han er en · daarlig Astronom, Mathematiker; ikke videre; man
TTL, s. 408 sin Skyld, han gjør kun en · daarlig Begyndelse, eller rettere, han fortsætter
BOA, s. 150 Critiker endda ikke veed saa · daarlig Beskeed om: hvor undermineret vor Tid er
OTA, s. 272 rligen sige, hvad vel mangen · daarlig Bondemand har sagt: » Fuglene stjæle«,
AE, s. 361 gepræst, søvnige som en · daarlig Brudejomfru; da de ikke formaaede at fatte
NB7:60 Standen. Saaledes er det ogsaa en · daarlig Christen, der paa Grund af Gjenvordighederne
G, s. 10 , men blev mæt, han havde en · daarlig Constitution; den, der valgte Gjentagelsen,
PS, note faae Leilighed til at see, hvor · daarlig deres Adfærd er. Den absolute Methode,
BI, note or god, i en anden Forstand for · daarlig dertil); Aristophanes lader ham ikke blot
2T43, s. 46 te Gud. Da indsaae Du, hvor · daarlig Din Adfærd var. Du vilde, at Guds Forestillinger
DS, s. 231 n stor Ladebygning. Det er en · daarlig Efterabelse. Nei, naar det er Gud der gjør
SLV, s. 120 e Forstand som, at det er en · daarlig Elsker, der ikke bliver Digter; og enhver
AE, s. 318 og fragmentarisk er Mand, saa · daarlig en Existents er det ogsaa, naar en Tænkende,
Brev 7 opmærksom, er jeg ikke saa · daarlig en Iagttager) over, at det træffer Dig.
4T43, s. 152 n Rette, hvor uforstandig og · daarlig er da ikke ofte denne Beundring. De ville
OTA, s. 289 jelen. Meest ufuldkommen, ja · daarlig er den Tale, der ganske glemmer hiint høitidelige
SLV, s. 132 n, at være fri for enhver · daarlig Fordring til Barnet, thi mange Forældre
EE1, s. 400 aa er det i Almindelighed en · daarlig Fornøielse. De komme der kun eengang
KG, s. 237 Forældrene; i barnagtig og · daarlig Forstand er det saa, at Barnet bedrog Forældrene,
KG, s. 237 sandt i » barnagtig og · daarlig Forstand«. Paa den anden Side,
SLV, s. 115 il, og al anden Frieri er en · daarlig Frispas. Jeg frabeder mig saaledes at vælge,
Brev 40 Pen. Man vil sige: det er en · daarlig Gjenstand at kaste sin Kjærlighed paa.
SBM, s. 142 ige lige ud » Du er en · daarlig Gud, ikke bedre værd end at man gjør
NB24:64 Sprog. Majestæten skriver en · daarlig Haand, paa en Lap Papir o: D: – jo
3T44 deres Legemer til en uskjøn og · daarlig Haardførhed; eller endeligen en Mand,
NB30:26 t indrømme, at det er en · daarlig Hest. Nei, nei, det er en Ko. / Religieust
NB32:136 døde Biskop M. var ikke · daarlig i denne Retning. / / / » Menings-Udleierne
NB12:111 ommen bliver at han var en · daarlig Ironiker, der dog i Forholdet til mig betragtede
Papir 263:3 at det skulde være en · daarlig Jurist der ikke af een Proces skabte 10,
BI selv, der maatte have været en · daarlig Karl, om der ikke i hans Fremstilling skulde
OTA, s. 216 aae hen. O, det er jo dog en · daarlig Klogskab ( hvor meget den end bryster sig,
OTA, s. 198 eskadiget. Ak, det er dog en · daarlig Klogskab ( hvor meget den end bryster sig
TTL, s. 409 and gjelder det, at det er en · daarlig Kriger der ikke haaber at blive Øverste,
3T44 an sagt, at det at ønske er en · daarlig Kunst, og Den, der saaledes ønsker,
NB6:80 de – ell. er han jo en · daarlig Kunstner. Og saa: ja, hvis saa hiin Anden
NB30:43 – ellers var Gud ogsaa en · daarlig Makker, som ikke tog sig iagt for, at hans
BOA, s. 121 te: saa bliver han eo ipso en · daarlig Makker. Selv derfor om Staten eller Statskirken
SD, note ver sig ogsaa hen, og det er en · daarlig Mand, som ikke gjør det; men hans Selv
BA, s. 338 var en Mythe, og endvidere en · daarlig Mythe; thi naar Forstanden forfalder til
DD:164.a ster..... og skulde jeg være · daarlig nok dertil, da vilde jeg dog ønske,
AE, s. 282 er Ynglingen indbildsk og · daarlig nok dertil, saa er hans Angreb intetsigende.
AE, s. 542 gtet er jeg ikke daarlig, men · daarlig nok til at ansee dette saa humoristisk
KG, s. 244 rpaa, eller indskrænket og · daarlig nok til at bryste sig af et Sammenlignings-Forhold,
LA, s. 54 nkeligt, at En kunde være · daarlig nok til at finde min Fremstilling i sin
SLV, s. 90 mig generende, hvis jeg var · daarlig nok til at paatage mig noget Saadant; jeg
PS, note emstillet for Seierherren og var · daarlig nok til at tilbyde ham sin Tjeneste paa
TTL, s. 408 od den Talende, dersom Du var · daarlig nok til at ville dømme ham, hvilket
OTA, s. 230 v kun at ville det Jordiske, · daarlig nok til ogsaa at ville jordisk tynge Dig
OTA, s. 230 Forhold til Gud, og var hun · daarlig nok til selv kun at ville det Jordiske,
G, s. 11 Spøg, og som saadan stundom · daarlig nok. / Erindringens Kjærlighed er den
2T43, s. 35 og forsaavidt er den dog en · daarlig og intetsigende Tale. – Man kommer
SLV, s. 170 være nok til at knuse al · daarlig og letsindig og opblæst og usund og
AE, s. 447 d ind, at Prindsessen var saa · daarlig og saa daarligen verdslig sindet, at hun
F, s. 477 skrevet en Bog! Thi dette er en · daarlig og sværmerisk Tale, der da derfor ogsaa
NB4:117 og anklager sin Skjebne, en · daarlig og taabelig Travlhed, der har travlt med
EE:28 d Latteren, hvad om Verden var saa · daarlig og Tilværelsen saa ulykkelig, at Latteren
PS, s. 260 lads, er Anledning til mangen · daarlig og ørkesløs Tale, maaskee ogsaa Anledning
PS, s. 279 de noget Andet, hvilket er en · daarlig Opfattelse. Dersom det Opfattede forandres
EE1, s. 104 vil have det, og det var en · daarlig Pige, der ikke ønskede at blive ulykkelig
EE:38 : » saa er Du ogsaa en · daarlig Pige.« – / d. 23 Martz. 39.
NB31:129 om en Prokurator, at det er en · daarlig Prokurator der ikke af een Sag han ender
DD:38 r den Bemærkning, at naar en · daarlig Skytte skyder sidder man bedst ved Maalet;
PS, s. 271 kene om denne Ting, saa megen · daarlig Snak, at de usande og forvirrede Rygter,
AE, note Noget af Frygt for at komme med · daarlig Snak, og af Frygt for at faae et forkeert
BI, s. 124 tør sige, at jeg fører · daarlig Snak, og taler om Ting, som ikke angaaer
Oi9, s. 376 et Ord, som lyder: det er en · daarlig Soldat, der ikke haaber at blive General.
Oi9, s. 376 r dette Ord besjele Alle: en · daarlig Soldat, som ikke haaber at blive General.
SLV, s. 296 elte, forekommer mig ligesaa · daarlig som de Skrædderforældre, der lade
AE, s. 428 Fornemhed mod det Endelige er · daarlig Spøg, eller rettere er slet ikke Spøg;
SLV, s. 112 at ville gjøre Alt, er en · daarlig Spøg, men at gjøre sit Yderste og
SLV, s. 118 r, at man hører saa megen · daarlig Tale om Forelskelse, da man hører saa
2T43, s. 51 et, hvortil saadan usund og · daarlig Tale! Om det var Uret, det afgjøre Du
BA, s. 456 r maaskee Mange en mørk og · daarlig Tale, da de endog rose sig af aldrig at
SLV, s. 135 aledes, thi dette var kun en · daarlig Tale, saaledes er det i Virkeligheden med
FB, s. 209 ette kun en ørkesløs og · daarlig Tale. / Men den høieste Lidenskab i
OTA, s. 408 lighed, er forfængelig og · daarlig Tale; men ligesom med sammenpressede Læber,
SLV, s. 393 ghed til at adsprede det, en · daarlig Tale; thi det skal ikke adspredes. Det
3T44, s. 274 vilde dette ikke være en · daarlig Tanke, om Nogen meente, at dette kun gjaldt
EE2, s. 117 t det for det Første er en · daarlig Triumph, naar man triumpherer over den
DD:63 , er ell. vil vorde, og – en · daarlig Trøst over et almdl. mskligt commune
EE1, s. 204 i sig, thi ellers er han en · daarlig Tvivler. Han mangler Slutningspunktet;
3T43, s. 66 d, sødere end Alt. Og saa · daarlig var Hedningens Tanke om Kjerligheden og
JJ:333 k i min Haand. Ak! det er en · daarlig Vished, som allerede den græske Skepsis
SLV, s. 120 e. Jeg antager, at det er en · daarlig Ægtemand, der ikke bliver Humorist ved
NB7:60 se. / desto større / Det er en · daarlig Ægtemand, der jublede i Forlovelsens
Brev 84 jeg til rede, er jeg end en · daarlig Ægtemand, er min Sjæl end beskjæftiget
EE2, s. 234 kal gifte sig for at blive en · daarlig Ægtemand, saa seer Du let, at jeg maa
EE2, s. 233 selv alene, og da var jeg en · daarlig Ægtemand. Da det nu efter min Mening,
Papir 44 skaber er en, skjøndt hidentil · daarlig, Forløber for denne Udvikling. /
TTL, s. 424 r daarligen vundet, eller dog · daarlig, hvis den allerede skal være vundet,
AE, s. 542 umorist betragtet er jeg ikke · daarlig, men daarlig nok til at ansee dette saa
JJ:90 t er derimod en saare ufuldkommen, · daarlig, msklig Spøg, at en enkelt Yndling tiltaler
Brev 192 Slutningen af det var kun · daarlig; iaar er det begyndt uheldigt, maaskee vil
2T43, s. 45 Dine jordiske Ønsker og · daarlige Begjeringer, byttede dem for Dig og gav
OTA, s. 300 en fortærende Ild mod den · daarlige Bekymring. Saaledes ogsaa med Evangeliet.
OTA, s. 337 det Umulige muligt. See, de · daarlige Brudejomfruer ere et Billede paa den daarlige
NB2:234 pstanden, og ikke stjaalet. / De · daarlige Brudejomfruer ere ikke fremstillede som
2T44, s. 213 angeliets Mening, at alle de · daarlige Brudejomfruer indslumrede strax, eller
AE, s. 26 ligt at faae den igjen. De fem · daarlige Brudejomfruer, de havde tabt Forventningens
CT, s. 220 dste? Eller var dette ikke de · daarlige Brudejomfruers Feil, at de bleve sikkre,
NB15:114 i Forhold til den · daarlige Brug jeg gjør af Naaden; og saaledes
IC, s. 246 ere o. D. bleve de usande, de · daarlige Christne, men dog ogsaa Christne. Unægteligt,
2T44, s. 213 for, om man hører til de · daarlige eller til de fornuftige Brudepiger. Udholdenhedens
TTL, s. 398 m Ungdommen, god at lokke til · daarlige Foretagender, men inderlig god at lokke
NB19:66 ligere havde elsket mig. O, · daarlige forfængelige Hjerte, som dog vil tillyve
OTA, s. 338 fruer ere et Billede paa den · daarlige Forventning; men lad os forandre Parablen
CT, s. 316 nd det verdslige, letsindige, · daarlige Hjerte, der taabeligt regner paa Guds indbildte
AE, s. 298 ens Sphære, et Asyl for de · daarlige Hoveder. Men Tro er en Sphære for sig
AE, s. 514 ammenligningen mellem gode og · daarlige Hoveder. Paradoxet forholder sig væsentligen
NB14:148 a Sligt, naar man har viist det · Daarlige i Kloster-Hudflettelserne o: s: v:. /
NB9:21 s) at Parabelen om de kloge og de · daarlige Jomfruer ikke gjør Forskjellen mellem
KG, s. 237 Moderen barnagtigt havde den · daarlige Mening, at det var Barnet, som bedrog dem!
JJ:111 løse dens Paradox – den · daarlige msklige Forstand vil, at han skal have
NB15:16 de Dig i mit besmittede, og · daarlige og bedragelige Hjerte. / Titlen: /
SLV, s. 82 lemt den saa hurtigt, thi paa · daarlige Qvinders Viis er din Tale – hvad
OL, s. 32 age over Kjøbenhavnspostens · daarlige reformatoriske Stræben, da reducerer
IC, s. 161 Christus, svagt er vort eget · daarlige Sind, som kun altfor gjerne lader sig drage
NB19:11 aa havde været bedre? O, · daarlige Spørgsmaal: nei. Der var Eet og Andet,
CT, s. 56 re Umenneske bliver han i sin · daarlige Stræben for dog at blive til Noget,
4T43, s. 168 es med Taalmodighed; thi den · daarlige Sæd voxer ogsaa i Utaalmodighed; men
NB18:60 aaer, at det var Undskyldninger, · daarlige Undskyldninger, som ikke bør holde et
NB26:118 mme Retter, drikker af den · daarlige Viin eller Øllet – vil han ikke
2T44, s. 207 den utvivlsomme Opfyldelses · daarlige Viisdom, eller trøstede sig ved den
2T44, s. 207 d den utvivlsomme Skuffelses · daarlige Viisdom, saa vil han dog snart, uden at
Papir 571 e saa meget at bestille og · daarlige Øine. / Den sidste Gang jeg saa talte
AA:20 æse, – ansaae dem for saa · daarlige, at ikke engang Tilhængerne af Kjøbenhavnsposten
LA, s. 91 ingsløst grinende, alle de · Daarlige, der føres i ny Fristelse, idet de i
4T44, s. 319 nævne det Sindrige og det · Daarlige, der har tjent eller har villet tjene til
GU, s. 335 alvorligere: det fristede det · daarlige, forfængelige Hjerte at tale i høie
TTL, s. 446 ige Idrætter og griber den · Daarlige, iført hendes forfængeligste Pynt,
Not6:6 nne Fred, ikke vi selv, ikke vore · daarlige, jordiske Ønsker, mine vilde Begjæringer,
NB25:49 lade Dig med et Msk; svage, · daarlige, kjødelige Hjerte, som bestandigt speculerer
SLV, s. 120 gtefolkene ere heller ikke · daarlige. Jeg antager, at det er en daarlig Ægtemand,
NB24:11 g ( af Mængden) ansees som de · Daarlige; Socrates gaaer jo her ligefrem ind paa
SLV, s. 132 kke længere vaagne end de · daarlige? En Ægtemand er i denne Henseende, i
KG, s. 52 vis man da vil undgaae at tale · daarligen – ikke tale som en Kræmmer taler,
OTA, s. 188 rfor ikke bedragersk og ikke · daarligen anbefale Afgjørelsen. Ønsker Nogen
3T44, s. 253 in megen Kløgt. Lad os da · daarligen antage, at Gud i Himlene var som et svagt
TTL, s. 422 Forkjelede snart viist, snart · daarligen anvende saa megen Tid, naar altsaa disse
OTA, s. 279 n bekymrede Skovdue frygtede · daarligen at blive ganske afhængig af Gud, derfor
CT, s. 132 re Andre rige? Lad Dig ikke · daarligen bedrage. Det seer saa nemt ud med at give
OTA, s. 216 vor snaksom den end er), der · daarligen bedrager sig selv for den høieste Trøst,
2T44, s. 220 pfyldelsen lige nær, hvor · daarligen dette end synes den jordiske Forstand.
OTA, s. 196 t Alt, thi han dømte ikke · daarligen efter Udfaldet, det var der jo heller ikke
TAF, s. 296 for Verden, han kan maaskee · daarligen glæde sig ved, at det lykkes ham, eller
3T44, s. 275 Selvfornægtelse, der ikke · daarligen greb efter Gjøglebilleder, og ikke modvillig
AE, s. 369 især » hvis man kun · daarligen har sørget for sin Alderdom, ved ikke
3T44, s. 239 t misforstaaet Ønske, der · daarligen higer derefter. Vilde man saaledes opbygges
OTA, s. 238 r, skjøndt underkuet, dog · daarligen indbilder Dig, at hvis Du havde Lykken
AE, s. 359 at være færdig, og ikke · daarligen indlade sig paa at prutte, hvorved han
2T44, s. 211 ventet, at han engang skulde · daarligen kneise som det golde Figentræ, der Intet
BB:7 vet behageligt. F: fordømte · daarligen Livet og nu paatager Mephisto sig at bibringe
CT, s. 295 dslerne, at de ikke, som vi · daarligen mene, skulle gjøre vort lykkelige Liv
OTA, s. 152 om mangen Forblindet · daarligen mener det Samme: saa lader os dog ikke
OTA, s. 281 and, som Verden, ofte nok og · daarligen nok, anbefaler forfængelig Adspredelses
LF, s. 22 r at gjøre Alvor af at tie, · daarligen og meningsløst at kluddre Taushed ind
2T43, s. 46 lader os et Øieblik tale · daarligen og paa menneskelig Viis. Hvis der var et
OTA, s. 276 sorg. Thi lader os ikke tale · daarligen og smaaligt, ved at sige, at den Rige er
PS, s. 234 orstaae ham; thi naar vi tale · daarligen om det Menneskelige, da kunne vi jo antage
CT, s. 280 eller skulle vi tale saaledes · daarligen om Evangeliet? Thi naar saa var, da angik
OTA, s. 215 klogt, » at man ikke · daarligen opgiver et jordisk Haab om en mulig eventyrlig
OTA, s. 295 r Føden, da ville vi ikke · daarligen sige, at han ernærer sig selv, vi ville
LA, s. 17 ret mod sig selv; vilde Nogen · daarligen sige, at han har været tro over Lidet,
OTA, s. 272 ; eller skulle vi maaskee · daarligen sige, hvad vel mangen daarlig Bondemand
AE, s. 32 tidsskrifter, man hører dem · daarligen spotte den lærde Granskers Omsorg for
Papir 306 rke Ord efter, og saaledes · daarligen støie og larme, beskæmme Apostelen
AE, s. 447 sessen var saa daarlig og saa · daarligen verdslig sindet, at hun skulde have nogen
TTL, s. 424 ver en indbildt Seier, som er · daarligen vundet, eller dog daarlig, hvis den allerede
PS, s. 258 vedblive ( at vi skulle tale · daarligen) enten han vil eller ei. Han kan da ikke
BA, s. 382 al tale accommodationsviis og · daarligen, Adam ikke havde syndet, saa var det Sexuelle
TTL, s. 438 vel Nogen, om han end talede · daarligen, dog med Sandhed sige at have talet med
3T44, s. 253 ., lad os et Øieblik tale · daarligen, eller rettere lad os endnu et Øieblik
2T44, s. 207 tør saaledes, klogt eller · daarligen, fortabe og udtjene sig i den stykkevise
BA, s. 396 kal tale accomodationsviis og · daarligen, ikke syndet, da var han i samme Øieblik
OTA, s. 235 d os ikke blive fornemme, og · daarligen, ja bespotteligen afskaffe det fra Fædrene
PS, s. 233 g, ved en liden Stund at tale · daarligen, kunne tænke os i det Jordiske. Det Ulykkelige
3T44, s. 254 forlade det. / Vi have talet · daarligen, men selv da har det jo viist sig, at Tanken
OTA, s. 127 ettigelse – til at tale · daarligen, og Ungdommen ingen Udelukkelse fra at kunne
3T44, s. 253 Øieblik vedblive at tale · daarligen; thi Du mærker dog vel allerede, at denne
HG, s. 159 n bliver, bliver daarligere og · daarligere – hvad han dog ikke kan forandre,
Brev 234 ogsaa i mine Tanker intet · Daarligere end den travle Deeltagelse, der i almdl.
HG, s. 159 jo ældre han bliver, bliver · daarligere og daarligere – hvad han dog ikke
NB24:66 n, at Alt som Meddelelsen bliver · daarligere og daarligere, bliver Udbredelsen ved Hjælp
BB:36 r, en Ham af sig og deri krybe de · daarligere Tilhængere ind. – / /
NB24:66 Meddelelsen bliver daarligere og · daarligere, bliver Udbredelsen ved Hjælp af nye
NB28:7 jeg formaaer, ak, det er dog · Daarlighed – ergo maa jeg have Naaden paa første
OTA, s. 230 Dig ned: da skal en Qvindes · Daarlighed dog vel ikke formaae at forandre Evighedens
NB10:213 aaskee er – i msklig · Daarlighed føler Dig smigret ved, at der er en
NB:12 emodig ved at see Menneskenes · Daarlighed ja deres Foragtelighed. Sandeligen min
AA:20 ham hans comiske Side og vise hans · Daarlighed og Aandsfattigdom. Efter at jeg havde skrevet
4T43, s. 166 ig selv. / Saa var det da en · Daarlighed og en Utaalmodighed at ville erhverve Verden,
2T43, s. 55 godt, at det var andet end · Daarlighed og Synd, Du vilde lide enhver Straf, men
4T44, s. 292 Menneskene; thi er det ikke · Daarlighed, at det er Klæderne, der gjør en Mand
Papir 306 me over denne Prædikens · Daarlighed, da Jøderne æske Tegn, og Grækerne
JJ:122 et Menneske, som skjuler sin · Daarlighed, end et Menneske, som skjuler sin Viisdom.
OTA, s. 148 lene er ikke som en ung Piges · Daarlighed, han lønner ikke det Store med Beundring,
EE1, s. 349 . Min Ironi over Menneskenes · Daarlighed, min Spot over deres Feighed, over deres
3T44, s. 253 er af sig selv, at det er en · Daarlighed, naar man taler om, hvad deraf igjen følger.
Papir 74 f de bestaaende Grændsers · Daarlighed, og Brøstfældighed ( Bibelen constituerende
3T44, s. 253 nde, men derfor netop er det · Daarlighed, om den Enkelte vilde sætte sig hen og
Papir 306 o aabenbart, og det var en · Daarlighed, om hine tvende Mennesker vilde mene, at
4T44, s. 336 et Snigmord, eller en · Daarlighed. / Saa maa Talen vel begynde anderledes
NB19:90 hans Opløftelse over Verdens · Daarlighed. Men for en Χsten er Ironie for lidt,
OTA, s. 198 t til Beviis – for sin · Daarlighed; hvor meget den end peger paa Udmærkelsens
GU, s. 333 nyttes saaledes, thi da maatte · Daarligheden og Letsindigheden i os hellere ønske,
Papir 254 over Menneskenes Kampe og · Daarligheder, og glæde mig over, at ligesom den Tid
FQA, s. 9 ke dem ud, eller blotte deres · Daarligheder. I Middelalderen viste noksom de talrige
FV, s. 11 dsstilling – omtrent den · daarligst aflagte, den mindst betryggede, forsaavidt
Not4:9 g ( en Ode af Marthensen det · Daarligste af hvad han hidtil har leveret en forceret
SLV, s. 262 men en Sindssvag er ikke den · daarligste Iagttager, naar hans fixe Idee bliver et
4T44, s. 377 den menneskeligt talt er det · daarligste Kjøbmandskab, der nogensinde er gjort
TTL, s. 393 e Kirkens Piller, og ikke det · daarligste Menneskes meest forkeerte Tale og ikke
4T44, s. 377 den er menneskeligt talt det · daarligste og menneskeligt talt det vanskeligste Kjøbmandskab.
3T44, s. 239 ledes forstaaet, vel var den · daarligste og trøstesløseste Tale, der er hørt
Papir 461 at man faaer først, det · daarligste Stykke af Stegen, Prøvekoppen af Kaffeen,
Papir 377 til Bords men de faae det · daarligste Stykke af Stegen. Og den store Bog bliver
AE, s. 264 r den Skuespillerinde for den · daarligste, der især har de Partier, hvor hun spiller
NB16:17 t just er de ubetydeligste, · daarligste, mindst udviklede, mindst bevidste Msker,
SLV, s. 429 e Typer. Vor Tid er ikke den · daarligste, thi det er ligesom om hele Generationen
OTA, s. 266 ennesket har den, saa det er · daarligt af Lilien at bekymre sig om Sligt, men
OTA, s. 266 kymre sig om Sligt, men ikke · daarligt af Mennesket. Dersom nemlig Lilierne virkeligen
JJ:221 r Troen. Her er det igjen ligesaa · daarligt at komme med Sandsynligheder eller Indvendinger;
OiA, s. 9 vilde det være ikke mindre · daarligt at sige dette til Andersen, saafremt man
Brev 1 ogen Tid været plaget af et · daarligt Been, som skadede ham meget, da han ei
TTL, s. 408 tter hvad der med Synden var · daarligt begyndt. Hvad der kommer med Synden, det
4T44, s. 379 Haand det Forvirrede og kun · daarligt Begyndte, tænk Dig Barnets Forundring
Oi8, s. 357 in Ven, Du bedrager Dig selv; · daarligt benyttede Du ikke Leiligheden som bødes,
Brev 118 ikke saa stor; urimeligt og · daarligt betænkt synes mig nok det var; men Folk
FB, s. 143 han er kjed deraf, da var det · daarligt bevendt med hans Resignation. /
AE, s. 386 ret med, saa har jeg gjort et · daarligt Bytte, men jeg har ikke vovet Noget. Ligger
KG, s. 257 lære om, og lære, hvor · daarligt det er at elske Andre for sin egen Fordeels
BI, s. 140 ve sig selv og Andre, hvor · daarligt det vilde være af ham af Frygt for Døden
BI, s. 140 r. Socrates bemærker, hvor · daarligt det vilde være af ham, der var af Guden
BA, s. 370 ttraa, uden hans Liv enten er · daarligt eller fortabt. Men dette, at Qvinden heri
EE1, s. 402 yrbøder, det var ikke saa · daarligt et Parti ... De har bestemt selv Skyld,
BA, s. 360 Grund i, at Individet var et · daarligt Exemplar. / § 1 / / Objektiv Angest
2T43, s. 35 ningen saaledes som den, der · daarligt formeente, at han havde tabt Troen, eller
2T43, s. 35 han havde tabt Troen, eller · daarligt formeente, at noget Enkelt havde frataget
KG, s. 237 jerlighed til Barnet, som kun · daarligt forstaaer at elske sig selv, at det at
NB20:70 reensstemmelser) derfor er det i · daarligt Græsk o: s: v: o: s: v:. / Tag et andet
TTL, s. 465 ader, hvor tankeløst, hvor · daarligt hans Liv er. Derfor er Tilbageholdenhed
NB18:89 saa, at det Gode kun betaler sig · daarligt i denne Verden ( hvad vi Alle fornemt ere
NB18:89 e. / At det Gode kun betaler sig · daarligt i denne Verden, det veed vi Alle, saa det
NB20:14 nstants: o, men han har kun · daarligt kjendt Msket, naar han kunde mene, at det
AE, s. 210 n lave Priis netop betyder et · daarligt Kjøbmandskab, medens den høieste
NB30:78 at skjule sig bag ved, hvor · daarligt man saa forresten er skjult som nu bag
LF, s. 21 en!« O, det var kun et · daarligt Middel, i samme Grad vil han kun stærkere
NB2:84 nes skal have sagt, at det var et · daarligt Msk, der aldrig havde gjort et andet Msk.
NB24:168 get Værdifuldt og noget · daarligt Noget: saaledes kan jeg, paa samme existentielle
NB32:104 tilværks og det maaskee · daarligt nok, hvis han med denne Maalestok vilde
SLV, s. 41 terlig som den anden. Ligesaa · daarligt og hoffærdigt finder jeg det ogsaa,
2T43, s. 35 iren? Skulde det være saa · daarligt og intetsigende, at et Menneske ret blev
FF:98 Gud ved Forestillingen om, at hvor · daarligt og sørgeligt det end var, der dog var
4T43, s. 165 erhverves. / Hvad Menneskene · daarligt og utaalmodigen hige efter som det Høieste,
BOA, s. 156 be sig paa, saa den ikke blev · daarligt opblæst ved at have bestaaet i saa lang
SD, s. 139 ragtning forstaaer sig meget · daarligt paa Fortvivlelse. Den overseer saaledes
OTA, s. 214 Men saa er det jo et · daarligt Paafund med det Eviges Hjælp«,
IC, s. 64 Gjennemsnittet, altsaa at et · daarligt paaklædt Menneske, der nærmest (
NB18:26 , at jeg pecuniairt har saa · daarligt Raad dertil. / Mildhed – Strenghed.
OL, s. 33 deels fordi den selv var et · daarligt reformatorisk Arbeide. En daarlig Artikel
OL, s. 33 rsøg, er dog vel eo ipso et · daarligt reformatorisk Product. Og da nu fremdeles
EEL, s. 65 ttiget Forsøg er ogsaa kun · daarligt retfærdiggjort ved lidt Juristeri, thi
NB:13 for saa er man vist Noget. Saa · daarligt skulde jeg have studeret min Shakspeare,
NB20:71 dette lige saa unyttigt og · daarligt som at gøe af Maanen. Paa en saadan
NB24:64 2. / At Guds Ord er skrevet i et · daarligt Sprog. / / Calvin fremhæver meget rigtigt
Not5:28 føle Erkjendelsens Veer, for · daarligt til at føle dens Salighed, – og
EE2, s. 69 flere en Anden færre, lige · daarligt til Hobe; thi om Een endog kunde forene
EE1, s. 231 Haanden tager den sig meget · daarligt ud, og man seer strax, at den ikke er født
Papir 340:15 Øiekast synes det et · daarligt Vederlag. Men see hiin venlige gl. Mand
Brev 235 re piinagtigt ( især i · daarligt Veier) at vride og vende sig uden at kunne
Brev 172 Vi havde et ubeskriveligt · daarligt Veir første og især anden Juledag.
KG, s. 163 Thi Kløgten mener – · daarligt, at man spilder sin Kjerlighed, ved at elske
LA, s. 104 g er noget Umodent og Usandt, · Daarligt, da er dette min egen Opfindelse. Enhver
Papir 378 mme overilet, letsindigt, · daarligt, fordømmende om en Anden, det har man
NB8:106 ige til dem: men er det da noget · Daarligt, han har skrevet: saa vilde man vistnok
IC, s. 195 m gjør denne Opdagelse. Et · daarligt, indbildsk Menneske, der er saa overordentlig
4T44, s. 345 Det er nu vistnok meget · daarligt, ja endog taabeligt sagt; thi naar man ikke
Papir 366:3 , da jeg gjør det saa · daarligt, jeg maa først have meget mere at vide
BA, s. 338 es er det ikke, og det er lige · daarligt, ulogisk, uethisk, uchristeligt, at ville
Brev 224 endda ikke er solgt saa · daarligt. / Det følger da af sig selv, at her
PCS, s. 131 ad der er godt og hvad der er · daarligt. Dernæst er det den Umiddelbare en Trang,
CT, s. 193 Høimodige saa taabeligt og · daarligt. Thi at En vælger et Liv, hvorved han
AE, s. 195 en Forargelse og Græker en · Daarskab – og Forstanden det Absurde. Stærkere
NB13:55 g lever i mit Fødeland som en · Daarskab – og Ideen maa jeg have hos mig,
DS, s. 247 r en Forargelse, Græker en · Daarskab – ogsaa denne Art Christendom findes
OTA, s. 227 gsmaal at foranledige til ny · Daarskab – ved Svaret. / Talen spørger
JJ:221 allerede alle Sandsynligheder en · Daarskab ( saaledes Forelskelse – naar Desdemona
AE, s. 477 thi det er vel saa, at det er · Daarskab altid at lee, men eensidigen er det blot
SD, s. 160 . Det vilde ogsaa være en · Daarskab at negte, at der i Hedenskabet er ført
CT, s. 234 ra Christendommen være den · Daarskab at sige, at Enhver, der blev forhaanet
PS, s. 245 er han til, saa er det jo en · Daarskab at ville bevise det; da jeg, netop i det
OTA, s. 225 d til det Gudelige er Manges · Daarskab den, at de verdsligt ansee Taleren for
NB3:28 lde ud fremdeles. – Om · Daarskab eller Misundelse skulde ville gjøre
3T43, s. 85 rstanden, at erindre Alt; en · Daarskab er det for den, at Kjerligheden skjuler
Not1:9 – 1 Cor: 1, 25 ( Guds · Daarskab er høiere end Msks Viisdom.) Jac. 1,
3T43, s. 88 Rom skulde frygte ham, hans · Daarskab for uskyldig til at væbne Magten imod
NB12:78 enske. Det at det Christelige er · Daarskab for Verden skal være Alvor. Den Χstne
OTA, s. 127 dsætning, fordi denne vise · Daarskab forraadte, at den Unge i Ungdommen vilde
4T44, s. 346 t, men sæt det dog var en · Daarskab i Forhold til Det, hvor der slet Intet
KG, s. 196 aaet er Verdens væsentlige · Daarskab ingenlunde latterlig, selv hvor latterlig
Papir 306 t det. O! ogsaa Løgn og · Daarskab kan vække Forargelse og Spot. Han veed
AE, s. 197 en Daare, som det jo altid er · Daarskab med uendelig Lidenskab at ville anstrænge
4T44, s. 354 derens Fedme. / Det er en · Daarskab med Ungdommens høitflyvende Beslutninger,
SLV, s. 202 elskelig, at leve Viisdom og · Daarskab mellem hinanden, uden ret at vide, hvilket
KG, s. 138 i denne Henseende er en stor · Daarskab mod sig selv; thi der er visse Ting, og
NB4:109 Tab, Nederlag, ell. Taabelighed · Daarskab o: s: v:. Det er som naar Theatermaleren
IC, s. 111 ieblik, at Du er Gud, hvilken · Daarskab og Afsindighed, at Du da er dette ringe,
SFV, s. 96 e af Alle, er Noget, som kun · Daarskab og Arrigskab har kunnet falde paa, og kun
PS, s. 299 , uagtet det er Forstanden en · Daarskab og det menneskelige Hjerte til Forargelse,«
NB:64 er endnu bedre, naar det bliver en · Daarskab og en Latterlighed; eller endnu bedre naar
KG, s. 198 lot menneskelige Forestilling · Daarskab og Forargelse. Men ved at gjøre dette
3T43, s. 74 oliske Ord som en begeistret · Daarskab og hellere prise den Kløgt, der siger:
AA:18 Evangelium var Hedningerne en · Daarskab og Jøderne en Forargelse. Og skulde
Oi9, s. 378 kles ved denne usle Verdens · Daarskab og Løgn. Her en saadan Dosis. /
NB23:122 r en Forargelse og Græker en · Daarskab og nu er den – Dannelse. For Biskop
AE, s. 86 kke. Og derfor ansees det for · Daarskab og Særhed at bryde sig derom og om Vanskelighederne,
SFV, note ns Fordring« altid er · Daarskab og Taabeligheder; at Sandheden i Verdens
NB14:82 have forstaaet, at Piat og · Daarskab og Travlhed uendelig har Overmagten. /
KG, s. 110 e Fyldest. Saaledes taler kun · Daarskab om Kjerlighed, som var der Strid mellem
Papir 340:14 euse. Det vilde være · Daarskab om Nogen i Betragtning af, at han phantastisk
OTA, s. 227 d Mængden, ham var det en · Daarskab ved et saadant Spørgsmaal at foranledige
EE2, s. 201 og deri ere vi alle lige. Den · Daarskab vil ikke falde ham ind at ville sløve
PS, s. 235 edens Gjenstand maaskee i sin · Daarskab vilde prise sig salig ved. / /
KG, s. 251 ts eller Mulighedens. Hvilken · Daarskab! Man udelader altsaa i Talen om Haabet ganske
Papir 306 Forargelse og Græker en · Daarskab! Var det ikke ligesaa sørgeligt som hvis
Oi4, s. 208 r en Forargelse, Græker en · Daarskab), at den i den Grad er som beregnet paa at
SLV, s. 127 rtil Tant og forfængeligt · Daarskab), jeg fængsler hende saa vist ikke ( hvor
EE2, s. 163 leven Dig en Forargelse og en · Daarskab, » at det forekommer Dig at være
4T44, s. 312 og for en endnu større · Daarskab, at han glædede sig ved sin Fuldkommenhed.
4T44, s. 312 hans Tungsind uadskillelige · Daarskab, at han meente, at denne Betragtning betragtede
AE, s. 197 var Hedninger og Jøder en · Daarskab, at han vilde være det; nu er man Christen
Papir 270 ns apostoliske Kald ham en · Daarskab, at han ønsker at drage bort herfra.
NB26:82 re den msklige Viisdom til · Daarskab, at vende Forholdet om ( ogsaa her er Forargelsens
AE, s. 477 stemple Latterens Misbrug som · Daarskab, da Daarskaben er nok saa stor og nok saa
Papir 306 ærende; og Græker en · Daarskab, da de søge Viisdom, men det Nærværende
IC, s. 158 r en Forargelse, Græker en · Daarskab, da den blev forhaanet, bespottet, som Skriften
SLV, s. 82 ilgiver jeg Dig din tidligere · Daarskab, da Du selv har glemt den saa hurtigt, thi
PS re berettiget til at sigte Den for · Daarskab, der er forstandig nok til ikke at kunne
4T44, s. 320 rette Navn, skal den kaldes · Daarskab, der har tabt Aandens Sands og Intet kan
2T43, s. 50 lige Erfaring, at det er en · Daarskab, der ikke bliver ustraffet, at ville vove,
OTA, s. 232 ligere, at Det den priser er · Daarskab, desto usandsynligere, at det er Sandhed;
NB22:138 Χstd. er Fornuften en · Daarskab, det Absurde. / / / a Dette er den forfeilede
OTA, s. 239 den Kløgtige fangen i sin · Daarskab, det utilladelige Middel havde han brugt,
EE:174 e Haand og griber de Vise i deres · Daarskab, Du udstrækker den din vældige Haand
Oi9, s. 376 ealerne er en Taabelighed, en · Daarskab, en Galskab, er Hovmod, Indbildskhed«
DS, s. 206 blevet dem det Upraktiske, en · Daarskab, en Latterlighed, at de, oprørsk eller
BA, s. 409 t dette er Aandløsheden en · Daarskab, er mig en Glæde og et glædeligt Tegn.
BI, s. 127 ttres og befries fra Legemets · Daarskab, for at fuldkomme hvad de allerede her i
EE1, s. 66 / for ham er det en · Daarskab, for mig Viisdom, for ham Kjedsommelighed,
Papir 306 ns Gjenstand; Græker en · Daarskab, fordi de søge Viisdom, medens Troen
Papir 306 Dig selv; og Græker en · Daarskab, fordi den vil forlige Dig med Dig selv,
3T44, s. 258 omheds Maal er Erfaringen en · Daarskab, fordi det gaaer tilbage, da er Himlen hans
NB12:78 ge. Man skal tilstaae, at det er · Daarskab, fordi nu Gud vil det saaledes, og at derfor
AE, s. 200 r en Forargelse, Græker en · Daarskab, Forstanden det Absurde, og henvender sin
OTA, s. 127 da skal dette være · Daarskab, hvad enten det er en Olding der taler,
AE, s. 549 r en Forargelse, Græker en · Daarskab, ikke noget taabeligt Noget, som baade Jøder
FB, s. 115 t tilintetgjort. Det var jo en · Daarskab, men Abraham loe ikke deraf, som Sara, da
Papir 340:16 s Klogskab ikke blot en · Daarskab, men det forfærdeligste Selvbedrag. /
BA, s. 401 eden er dette naturligviis en · Daarskab, men i Virkeligheden er det det Store; thi
OTA, s. 234 fordi han ikke forraadte sin · Daarskab, men ogsaa fordi denne Selvbeherskelse vilde
PS, s. 304 t, nøies med den stridende · Daarskab, men var vel villig til at troe, naar dette
IC, s. 139 r en Forargelse, Græker en · Daarskab, Mysteriet ved hvem Alt blev aabenbart,
F, s. 490 lige saa taabelig som det er en · Daarskab, naar den Enkelte vil mene i at tilfredsstille
AE, s. 359 for er den i endelig Forstand · Daarskab, netop fordi den i uendelig Forstand er
KG, s. 197 omst, at den er Forargelse og · Daarskab, nu som engang i Begyndelsen og saa længe
EE1, s. 231 m en viis Styrelse bliver en · Daarskab, og Anledningen en Skalk, der driver sin
KG, s. 101 en Gud griber de Vise i deres · Daarskab, og Christus fangede Spørgeren i Svaret,
FB, s. 136 en saadan Kjærlighed er en · Daarskab, og den rige Bryggerenke er et fuldkomment
EE1, s. 223 nd Afsindighed, og Troen end · Daarskab, og Haabet end Galgenfrist, og Kjærlighed
BOA, s. 169 ige, det der er Forstanden en · Daarskab, og netop derfor er det aldeles ligegyldigt
Papir 306 n Forargelse, Græker en · Daarskab, Paulus en Guds-Kraft til Salighed, om det
OTA, s. 225 ng, der her forskylder samme · Daarskab, som den i Forhold til Skuespillet: at ansee
FB, s. 113 n Viisdom, hvis Hemmelighed er · Daarskab, stor ved det Haab, hvis Form er Vanvid,
Papir 306 ghed, der var Græker en · Daarskab, thi hvis hiin ædle Konge kun derved
3T44, s. 258 en Forargelse, Græker en · Daarskab, udskudt af Verden, i Livsfare, i Hunger,
Papir 270 gribe Verdens Vise i deres · Daarskab, vi ville ydmyge os selv under hans apostoliske
EE1, s. 333 k – det havde været · Daarskab. – Erindringen er ikke blot et Conservations-Middel,
NB21:77 det at vove Phantasterie og · Daarskab. – Og saaledes overalt. /
SLV, s. 336 jeg lod dem nedhugge i deres · Daarskab. / 31. Thi Herren, Herren haver al Magt,
Papir 306 elighed og kun en aabenbar · Daarskab. / Denne hemmelighedsfulde Viisdom forkynder,
AE, s. 543 en Forargelse og Græker en · Daarskab. / Naar der tales til et Barn om Christendommen,
SD, s. 198 kal sige det lige ud, mig en · Daarskab. / Og nu Christendommen! Christendommen
EE1, s. 228 n Forargelse og Græker en · Daarskab. Anledningen er altid det Tilfældige,
AE, s. 544 en Forargelse og Græker en · Daarskab. Christus bliver Gudebarnet, eller for det
CT, s. 46 et Vidende i den Viden, som er · Daarskab. Den uvidende Fugl er i Sammenligning med
SLV, s. 72 nen er en Næsviished og en · Daarskab. Den, der naar han er 20 Aar gammel, ikke
Papir 306 Forargelse og Græker en · Daarskab. Det Øie, der saae den var altsaa ikke
KG, s. 65 l Forargelse, og Viisdommen en · Daarskab. Er Du, m. T., maaskee som det hedder en
3T43, s. 90 andheden? Nei den var dem en · Daarskab. Formaaede hans Lære hurtigt at sætte
AE, s. 240 orhold til det at ramse er en · Daarskab. Han har brugt en Forlovelse. Dette billiger
KG, s. 107 dslig Klogskab den største · Daarskab. Hold Dig derfor aldrig til Gud ( saaledes
EE2, s. 30 e ridderlige Trofasthed er en · Daarskab. Hvad Under da at Qvinden vil emanciperes,
AE, s. 197 re en Christen igjen bliver · Daarskab. I den første Tid var en Christen en
OTA, s. 127 dette være Ugudelighed og · Daarskab. Ja vist er det saa, at der var Den, som
AE, s. 266 en Forargelse og Græker en · Daarskab. Men at forstaae denne mørke Tale saaledes,
NB12:78 er ham det Høieste, er Verden · Daarskab. Men her kommer Udflugten. Istedetfor at
EE:43 sindighed jeg forkynder, at det er · Daarskab. Men jeg vilde spørge Dig, har Du aldrig
SLV, s. 288 gjør al min Klogskab til · Daarskab. Naar jeg kunde lære at slaae af i min
Papir 306 Forargelse og Hedninger en · Daarskab. Om den halve Verden havde reist Spotten
AE ller den der spotter Paradoxet som · Daarskab. Saasnart da Den, der har havt Troens Lidenskab,
KG, s. 220 ighed er dette den største · Daarskab: at det i en vis Forstand slet Intet at
KG, s. 369 r en Forargelse, Græker en · Daarskab: det er, som gik det Christelige i Barndom.
KG, s. 329 O, i Verdens Øine hvilken · Daarskab: meest at behøve Guds Bistand, naar man
OTA, s. 125 det Nærværende, være · Daarskab: Ynglingen skulde ikke kunne forstaae det,
FB, s. 146 lade din Sjæl synke i slig · Daarskab; der skeer intet Mirakel, og hele Livet
2T43, s. 41 d og griber de Vise i deres · Daarskab; Du oplader den, Din milde Haand og mætter
CT, s. 238 g være med i enhver priset · Daarskab; han maa ganske glemme Gud og Evighedens
KG, s. 123 stelige, belees af Verden som · Daarskab; men den christelige Kjerlighed hades og
Papir 306 orargelse og Grækere en · Daarskab; men han veed at Læren er Sandhed. Dette
DS, s. 248 gelse og Grækeren i mig en · Daarskab; og i ethvert Tilfælde at lide for Læren
NB8:39 e Christen, er ganske bogstavelig · Daarskab; og saaledes skal det være. /
BOA, s. 149 stendommen blive Græker en · Daarskab; thi at Guden aabenbarede sig i Lidelse
OTA, s. 333 rmest, da var Christi Liv · Daarskab; thi hans Liv var saaledes Opoffrelse, at
AE, s. 267 en Forargelse og Græker en · Daarskab; thi Jøden havde igjen religieus Inderlighed
KG, s. 196 sig over Verdens Modstand og · Daarskab; thi selv om det lader sig gjøre, som
PS, s. 255 jørelsens Øieblik er en · Daarskab; thi skal Afgjørelsen sættes, da (
Papir 306 Forargelse og Græker en · Daarskab? Det var ikke en opflammet Tale glødende
NB12:78 Andet end troe det. Men er · Daarskaben blot Udtrykket for det overordl. Dybsindige
AE, s. 477 rens Misbrug som Daarskab, da · Daarskaben er nok saa stor og nok saa fordærvelig
TTL, s. 409 , at man saaledes har blandet · Daarskaben ind i den alvorligste Forbindelse. Talen
3T44, s. 253 l allerede, at denne Tale er · Daarskaben nær ved sin megen Kløgt. Lad os da
OTA, s. 289 ngeligt og strax begynder · Daarskaben om Klædningsstykkerne, om Buxer og Trøie,
KG, s. 110 det Samme med Fordringen. Kun · Daarskaben sætter Splid mellem Loven og Kjerligheden,
NB12:78 de dette, gjør man det der er · Daarskaben til Udtrykket for det Dybe, det Dybsindige,
KG, s. 110 hvad vi have kaldet » · Daarskaben«) og Gud, verdslig Viisdom og Christendom
IC, s. 158 Men da den stred, da den var · Daarskaben, Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab,
PS, s. 255 dtryk er, at Øieblikket er · Daarskaben, Paradoxet er Daarskaben; hvilket er Paradoxets
AE, s. 267 , Signalet til Forargelsen og · Daarskaben. Men lad os ikke forvandle Christendommen
NB15:16 Du Viisdommens Aand hos · Daarskaben; Du Sandhedens Aand hos Selvbedraget! O,
PS, s. 255 t er Daarskaben, Paradoxet er · Daarskaben; hvilket er Paradoxets Fordring paa at Forstanden
EE1, s. 47 fortryde det; lee ad Verdens · Daarskaber eller græd over dem, Du vil fortryde
BOA, s. 129 holog kjender de menneskelige · Daarskaber fra Grunden, og altsaa er i Besiddelse
KG, s. 199 ens Mulighed og tilskreve den · Daarskaber i hundredeviis. O, sørgeligt spildte
EE1, s. 47 er begge Dele. Lee ad Verdens · Daarskaber, Du vil fortryde det; græd over dem,
EE1, s. 47 enten Du leer ad Verdens · Daarskaber, eller Du græder over dem, Du fortryder
BI, s. 62 Magisterii artium acquirat. / · Dabam d. XVI Julii MDCCCXLI. / F.C. Sibbern,
KK:7 Huic deo gen: masc: Phoenices · dabant deam Baaltis ɔ: Astarten αϕϱοδιτη,
BB:2 erabtheilungen. Wir wollen uns · dabei aus guten Gründen die Freiheit nehmen
BB:7 t jener naive Humor; wird aber · dabei in die Ferne, in ein Jenseits, in überirdische
BI, note n handelnden Menschen gemacht. · Dabei ließ er die ganze Welt der Vorstellung,
Papir 252:4 nheit gebildet; aber · dabei so kalt, gleichgültig und empfindungslos,
BB:7 Kräfte und Mächte, die · dabei wirksam sind. In das Heiligste, Himmlische,
NB11:102 andere Catechismus-Artikel · dabey, worauf die ersten Christen und vielleicht
CC:7 mihi justitiæ corona, quam · dabit mihi dominus illo die, justus judex, non
Not1:6.n 17 Artikel: Chr piis et electis · dabit vitam æternam et perpetua gaudia, impios
CC:11 iciter, neque erubescere facit, et · dabitur illi. Roget vero in fide non hæsitans.
CC:10 st dies illos, dicit dominus: · dabo leges meas in cordibus eorum, et in cogitationibus
CC:5 domini nostri Jesu Chr:, qui poenas · dabunt, interitum æternum a facie domini et
CC:13 – [ svare]: » · Da-Da«; og med slige sørgelige Betragtninger
EE1, s. 27 skal Barnet have. Svaret er: · Da-da. Og med saadanne Betragtninger begynder
EE2, s. 98 vel, at denne Roes skjuler en · Daddel i sig, og at især Qvinden ingenlunde
Papir 326:2 rværende Tid / / Roes ell. · Dadel / / det Roesværdige – Forkastelige.
KM, s. 13 r paa sig, og vælte en Deel · Dadel fra sig over paa Fædrelandet, at bringe
FP, s. 21 r paa sig, og vælte en Deel · Dadel fra sig over paa Fædrelandet. Vi kunne
TTL, s. 389 aaledes en Misforstaaelse, og · Dadel i al sin Berettigelse dog lidt Modstand
F, s. 479 gemeget enten det er Roes eller · Dadel og hengiver sig i Eensomhed til det vederqvægende,
AE, s. 489 , disker det snart Roes snart · Dadel op, indkalder det Nogle encomio publico
JJ:435 2) hvilke Yttringer af Bifald og · Dadel tales der om? Om Analogier til Folkehobens
FP, s. 21 atteren søger at afvise vor · Dadel ved den Bemærkning, » at Kjøbenhavnsposten
Papir 316:2 ad dumme Msker vilde sige som · Dadel, at det netop var Rosen. Saaledes: det er
FP, s. 22 lt Hensyn, berettige os til en · Dadel, hvori vi, indrømmende hiin Tilbageskuen,
AaS virker langt eftertrykkeligere end · Dadel, selv om denne er fortjent, er sand, det
AaS genlunde, at Forfatteren fortjener · Dadel. Det er utroligt, saameget man kan slutte
AaS nt mener tillige, at jeg fortjener · Dadel. Saavidt man ellers kjender denne Forfatter,
AaS slutter Dr. Beck, at jeg fortjener · Dadel; hvad om man nu sluttede saaledes: Derfor
BA, s. 346 . Dette er naturligviis ingen · Dadel; thi den har ikke selv villet det, men har
AaS aaledes: Derfor fortjener Dr. Beck · Dadel? Denne Slutning ligger langt nærmere,
EE1, s. 369 ens Standpunkt er langt mere · dadelværdig end min Adfærd mod Tanten, saa vil det
NB8:37 gheder. Det Utaknemlige, det · Dadelværdige er saa, at hiint indskrænkede Msk. bryder
SLV, s. 127 e er skeet. Jeg finder intet · Dadelværdigt deri, tvertimod fordrer jeg det af en Ægtemand,
Brev 159.4 e jo ogsaa være noget · dadelværdigt Grusomt i saa længe at forholde Dig,
NB5:95 ns – mit derimod ofte · dadelværdigt: o, men dog har Peter aldrig elsket Fader
EE1, s. 98 ikke heller at · dadle Christendommen; thi den har jo kun Ideen
AA:18 til nu alt dette? Ikke for at · dadle den Christne men for at vise Modsætningen
NB2:155 til. Man kan derfor egl. ikke · dadle den Umiddelbare at han ikke elsker Næsten,
BA, s. 392 kommende. Man kan derfor ikke · dadle det græske Livs Fortabthed i Øieblikket,
CC:12 unde bruge som Mynster for at · dadle en nyere, saa var det Synd at beskylde
BOA, s. 274 , vilde være taabeligt at · dadle ham for, deels vedkommer det jo Ingen,
OTA, s. 225 ales, at man maa prise eller · dadle ham, men Tilhørerens Gjengivelse er
NB11:207 ret, uden at jeg dog derfor vil · dadle ham. Her hedder det, i Advent er Evangelierne
TSA, s. 76 i Forhold til en Medlevende · dadle hans Stridighed, at han saa haardnakket
CC:12 e. Hvor underligt, at see dem · dadle Middelalderens Jesuitisme, da dog netop
PMH, s. 82 ldte Tanke, uden dog at ville · dadle mig for, at jeg i en æsthetisk og psychologisk
SFV, s. 42 t havde de dog havt Ret i at · dadle mig, fordi jeg ved saaledes at svække
SLV, s. 319 gang, vilde smile ad mig, og · dadle min Letsindighed, thi det Bedaarende det
NB:63 de de Uret, saa beklage de sig, de · dadle Mskene; men det er netop at bestemme sig
OTA, s. 200 , der, hvor de med stor Larm · dadle Noget af hvad der bliver sagt og gjort,
Papir 320 t Miraculøse); snart vil den · dadle og spotte en Fritænken, der forarges
NB7:55 r meest Medlidenhed, men det · dadle vi; hun har meest Medlidenhed, hjælper
DS, s. 160 ja, hvor nyt, thi at det er at · dadle, det er endda ikke det Nye, men at det er:
NB30:107 mordet derfor skulde være at · dadle, fordi det er Utaknemlighed: er naturligviis
AE, s. 297 , saa er man intellectuelt at · dadle, fordi det i Intellectualitetens Sphære
Brev 317 er det ikke fordi jeg vil · dadle, hvem jeg holder af; men fordi jeg maa forklare
3T44, s. 245 lev ældre, var jo ikke at · dadle, tvertimod er det vel værd at prise,
NB22:138 i Lærdom. Chrysostomus · dadlede den Christnes Adfærd, at han just havde
BA, s. 323 alende. Det, Socrates egentlig · dadlede hos Sophisterne under den Distinction:
Papir 254 bestaaende Forfatning, den · dadlede kun den enkelte Embedsmands formeentlig
BA, note at forklare al Forskjellighed; · dadlede siden det Samme hos Eschenmayer ( i dennes
BA, s. 392 erfor kan det med Rette siges · dadlende om Mennesket, at han lever kun i Øieblikket,
NB16:98 dt altid godt fra det, naar man, · dadlende, kalder Corsaren Skjemt, Spøg o: D: I
OTA, s. 200 doblet gjengive Bifaldets og · Dadlens Larm: hvor skulde der, som man siger, en
Not3:1.a kyldig i samme Feil, som Herder · dadler –? / Schleiermacher » Vertrauhte
EE2, s. 129 tning, Du siger: » jeg · dadler dem ikke, bebreider dem ikke, dømmer
Not7:3 il det Høiere. Χstus · dadler dem selv senere: de kom til ham ikke fordi
Not11:16 es ist, er det Andet. Han · dadler dem, der εν τοις
EE:191 / / Ogsaa Verden lærer det og · dadler den barnagtige Utaalmodighed, der vil høste
Not11:10 tentsenss Existents. Hegel · dadler den for slet at have beviist det. Men det
Not4:12 levende hos sig. Medens K. · dadler den fremherskende Phantasie i de almdl.
Not1:2 roen paa egen Prøvelse og · dadler den sløve Ligegyldighed, der ikke efterkommer
BI, note re værd end 1000 Øine, og · dadler derfor saavel Astronomer som Musikere,
NB28:7 e. / Luther slog af. Det jeg · dadler er, at han ikke stærkere gjorde dette
BA, note af Rosenkrantz ( om Schelling) · dadler han denne og priser Hegel. Men Hegels Ulykke
Papir 221 ( romantische Schule) saa ivrig · dadler hos A.W. Schlegel den underlige Krebsegang,
NB20:54 g blive til Ingenting. / Det jeg · dadler hos Mynster er sandeligen ikke at han ikke
BI, s. 320 Det er det, som Hegel især · dadler hos Tieck, og som ogsaa fremgaaer af hans
NB13:84 læser i det N. T. / Jeg · dadler ikke de Næringsdrivende, o, langtfra;
NB12:63 jektiviteten i Χstd. Ellers · dadler man det, naar en Digter, en Kunstner o:
NB14:135 r Døden. Og i vore Tider der · dadler man det, vil næsten gjøre det latterligt,
NB20:172 stus profan. / Og saa · dadler man Klostret, at det er at flygte ud af
JJ:435 at læses paa Locumet. / Og saa · dadler man mig, fordi jeg holder paa Mynster,
NB8:71 paa Kjøb, en Tingen. Han · dadler med Rette dem, der opgive Alt fordi de
Not11:16 begribe Virkeligheden. Han · dadler Platos Lære om Tingenes Deeltagelse
BI, note t og, at Kallikles ( i Gorgias) · dadler Socrates, fordi han vedbliver at give sig
BI, s. 94 ke at samtale. Det han nemlig · dadler ved det Udtryk at tale i Modsætning
NB10:104 læser en Tale, som viser og · dadler, at saa Mange vel vilde sige det Høieste
SLV, s. 451 den, netop den Slægt, han · dadler, er jo i det Tilfælde, at den priser,
FP, s. 21 t fordi K. imod uretfærdige · Dadlere anbefaler, hvad vi engang havde yttret,
2T44, s. 218 n bringer; saa kan det ogsaa · dadles hos et Menneske, at han er forventende.
NB11:145 orelskelsen, det Erotiske) · dadles og i Modsætning dertil stilles det Christelige:
AA:12 mand, istedetfor at han burde · dadles, da den første Priis for en Skribent
AaS ing mener han, at jeg fortjener at · dadles, fordi der er flere Allusioner, han ikke
OL, s. 33 Tid manglede Kraft; men deels · dadlet den, fordi den sagde, at vor kraftløse
NB19:27 tning til Stilling der blot blev · dadlet for Tonen, » Nielsen kan jeg slet
Not3:6 nt er, ligesaa meget har man · dadlet ham for en vis » Lauheit in sittlichen
JJ:214 Efterretning om ham, at han blev · dadlet, daß er gegen die Observants mit der
Not3:8 rgeboten wird, und sich eben · dadurch als ein ursprünglich Todtes außer
BI, s. 351 sich vernichten und doch eben · dadurch das Wesentliche für uns enthalten,
BB:2 knüpfung der Strophen wird · dadurch erreicht, daß man entweder das letzte
Not3:4 denn leicht fällt man · dadurch in ein formliches stolzes Wesen, man soll
DD:10 Götterideale schafft und · dadurch sich endlich als die Macht der Religion
AA:56 n: Von einem Don Juan war er schon · dadurch unterschieden, daß er keinesweges bloß
BI, s. 347 Existenz angenommen, und sich · dadurch von sich selbst geschieden hat. Her er
BI, s. 345 Existenz angenommen und sich · dadurch von sich selbst geschieden hat. Und ist
BI, s. 343 ophens) von allen übrigen · dadurch wesentlich unterscheidet, daß sie allumfassend
BI, s. 333 and, zu unrein, als daß er · dadurch zu einer wahren Ansicht hätte gelangen
    · Dag 1415
Papir 254 an en lille Bitterhed i et · Dagblad ikke er saa farlig. Jeg mener det heller
Brev 57 lde jeg gjøre det i noget · Dagblad. Som jeg blev Præst med en stor Utilbøielighed
AE, s. 324 st at forsvinde, saa end ikke · Dagblade, end mindre critiske Journaler, end mindre
BOA, note ing. Især er det naturligviis · Dagbladene, Journallitteraturen, der bidrager til at
SFV, s. 96 til den Opmærksomhed, som · Dagbladene, særligen Grosserer Nathanson, efter
NB4:14 isterer ikke i Danmark. Loven for · Dagbladenes Critik er denne: skriver jeg 53 Ark, saa
NB:2 tørrelser som Publikum, mod · Dagbladenes tryglende Tyrannie o.s:v: – lige
BMT t faae anbragt. Det var i » · Dagbladet«, en Anonym – formodenlig en Sjælesørger!
EE1, s. 23 / 271 / / 8. / Forførerens · Dagbog / / 291 / / ΔΙΑΨΑΛΜΑΤΑ
Papir 274:1 / Blade af en Opsigtsbetjents · Dagbog / det var d. 1ste April 1830 at jeg blev
JJ:183 ner gratis. / Forførerens · Dagbog / Nr. 2. / Et Forsøg i det Dæmoniske
EE1, s. 291 et opdager. / Forførerens · Dagbog / sua passion' predominante /
EE1, s. 294 roduceret det Oplevede. Hans · Dagbog er derfor ikke historisk nøiagtig eller
EE1, s. 301 r et tidligere Bind af denne · Dagbog faldet i mine Hænder, saa vilde jeg
AE, s. 261 n store Bog og Forførerens · Dagbog foranledigede et Opløb, da man troede
Not7:2 e Søndag e: T: / cfr. min · Dagbog fra min Reise. / / Herre vor Gud! Til Dig
NB10:10 eligieuse. Var nu Forførerens · Dagbog ikke gaaet forud, saa havde det vel endt
JJ:136 ortsættelsen af Forførerens · Dagbog maatte være i det Piquante, hans Forhold
NB10:173 bination af Forførerens · Dagbog og det psychologiske Experiment Skyldig
NB12:60 Paulus personligt og holdt · Dagbog over hans Liv, den anden var i Tjeneste
Not15:4 / / » Forførerens · Dagbog« er skrevet for hendes Skyld for at støde
SFV, note nsaae » Forførerens · Dagbog« for det Centrale i hele Forfatterskabet.
NB10:185 r » Forførerens · Dagbog« har jeg skrevet for hendes Skyld, for at
NB10:10 u see. / » Forførerens · Dagbog« maatte gaae forud for at belyse »
SFV, note , med » Forførerens · Dagbog« som Synspunkt, overfaldt, eller faldt over
NB28:54 thi » Forførerens · Dagbog« var jo for at støde fra, eller som det
AE, note / Selv » Forførerens · Dagbog« var kun Rædselens Mulighed, som Æsthetikeren
Not15:4.n age. / » Forførerens · Dagbog« var vistnok beregnet paa at støde fra
NB12:138.c t ved » Forførerens · Dagbog«, det mislykkedes, men det lykkedes med Corsaren.
AE, s. 258 r var » Forførerens · Dagbog«, thi den blev vel omtrent meest læst
JJ:135 llede til » Forførerens · Dagbog«. Det skulde være en qvindelig Figur:
JJ:135 delig Figur: » Hetærens · Dagbog«. En saadan Skikkelse var vel Umagen værd
SFV, s. 21 r paa » Forførerens · Dagbog«. Og hvad skete saa? Bogen gjorde uhyre Lykke
SFV, s. 71 Og alt Det om Forførerens · Dagbog, dette uhyre Piquante! Nu, ja ogsaa det
EE1, s. 294 elst anden Hensigt med denne · Dagbog, er høist usandsynligt; at den i strængeste
LP, s. 55 ndringer, indsmuglede i Naomis · Dagbog, lod sig bedst udgive særskilt, og dersom
NB10:10 ressant. Nu hjalp Forførerens · Dagbog, og man fandt det keedeligt – ganske
NB:202 vende Lyst ved en Forførers · Dagbog, og saaledes over Alt. – / d. 5 Mai
G, s. 29 a Mærkværdighederne i sin · Dagbog, og til Gjengjeld sit i de Reisendes store
EE1, s. 294 ken meer eller mindre end en · Dagbog, omhyggeligt ført; og som jeg, efter
EE1, s. 41 lde noget Menneske føre en · Dagbog, saa skulde det være mig for at komme
NB10:16 klaringen af Forførerens · Dagbog, skiøndt den dog mindst vilde blive forstaaet
NB5:83 delse. / Af den engelske Læges · Dagbog. / Den Scene, hvor han selv kommer og besøger
EE1, s. 16 ing, betitlet: Forførerens · Dagbog. Her møde nye Vanskeligheder, idet A
SFV, s. 21 forunderligt!) Forførerens · Dagbog. Verden aabnede sig endog efter en overordentlig
EE1, s. 295 ader det sig nu forklare, at · Dagbogen desuagtet har faaet et saadant digterisk
EE1, s. 295 des den Stemning, af hvilken · Dagbogen er fremgaaet som det andet Stadiums Frugt,
EE1, s. 300 er paa forskjellige Steder i · Dagbogen findes et Par Ord, hvis Betydning jeg i
EE1, s. 17 t finde en Tidsbestemmelse. I · Dagbogen findes hist og her et Datum, hvad der derimod
SLV, s. 368 Stolten-Hendrik. / Her ender · Dagbogen for denne Gang. Den handler om Intet, dog
EE1, s. 300 ldet mig ind, hvad der nu af · Dagbogen fremgaaer Sandsynlighed for, at til enkelte
EE1, s. 300 e have hjulpet mig stort, da · Dagbogen i sin videre Fremrykken bliver sparsommere
EE1, s. 300 hold til Cordelia, indeholdt · Dagbogen indslynget derimellem en og anden lille
SLV, s. 397 har jeg ladet løbe ind i · Dagbogen nogle Opsatser, hvor han ligesom famler
EE1, s. 18 hed, som han ellers bruger. I · Dagbogen staaer der heller ikke: Mandagen den 7de
EE1, s. 300 en fragaae Alt, paastaae, at · Dagbogen var et digterisk Forsøg, eller han vil
EE1, s. 296 Forstand. Man seer ogsaa af · Dagbogen, at det stundom var noget aldeles Vilkaarligt,
EE1, s. 296 udgjør Hoved-Indholdet af · Dagbogen, har jeg kjendt. Om han har forført flere,
NB11:135.a / I en af mine allerældste · Dagbøger ( før jeg blev Candidat) staaer: Χstus
SFV, s. 52 Hjælp, eller Journaler og · Dagbøger, eller at conferere disse med hinanden:
NB:15 dede i mig; saaledes at være en · Dagdriver medens jeg ubetinget var den Flittigste
Papir 416.b an, som en Løsgænger og · Dagdriver slendrer om paa Dandseboder / der høre
AE, s. 82 Som bekjendt var Socrates en · Dagdriver, der hverken brød sig om Verdenshistorien
NB28:86 dette letsindige Msk, en · Dagdriver, en Flaneur« – aah, ja! /
SFV, s. 42 en Mening om mig: jeg var en · Dagdriver, en Lediggænger, en Flaneur, en letsindig
NB23:209 , nemlig ikke at jeg er en · Dagdriver, men vel en af de Flittigste, og saa er
NB20:170 paa Gaden saa man ansees for en · Dagdriver, saa Mskene blive kjede af En, saa der slet
SFV, s. 42 det Mindste, han er en reen · Dagdriver. / Saaledes existerede jeg understøttende
JJ:56 r tillade sig, at ansee Een for en · Dagdriver. Om Bogen selv var meningsløs, dens Tilblivelse
BI, s. 185 v beskriver som en Samling af · Dagdrivere og ørkesløse Mennesker, der synge
G, s. 62 ae kolde og som ørkesløse · Dagdrivere ved Siden af hinanden, og det ene Nei siger
DS, s. 228 get for Børn, Fruentimmer, · Dagdrivere. Men Verdens Frelser, han siger, som var
NB16:57 n. Nei, Kræmmersvendene, · Dagdriverne, o: s: v: o: s: v: de blive ved Hjælp