Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.2
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2018
CC:5 | tram. Ipse vero dominus noster | · J Χ. et deus et pater noster, qui adamavit |
Brev 172 | en Hilsen til H. M. S. W. | · J / fra / din / Onkel. / / Min kjære Carl! |
JJ:356 | han aldrig mere vilde beundre D. | · J i Ord. Medens Assessoren derimod siger, |
NB32:122 | delse af D. Juan, siger D. | · J om Elvira: » i hendes Øie luer |
CC:7 | nt salutis, quæ est in Chr: | · J, cum gloria æterna. Fidele est verbum, |
Brev 194 | r mig ikke fra H. M. C. S. | · J, Du hilser fra Christian, Peder og Ferdinand. |
CC:10 | is æterni, dominum nostrum | · J, paret vos in omni bene facto, ut faciatis |
CC:10 | tur extra castra. Quare etiam | · J, ut suo proprio sanguine sanctificaret populum |
Papir 385 | ralen glimtede frem til D. | · J. » De skulde dog være forsigtig, |
NB17:80 | en Religieuse. / O, at Du, Herre | · J. Χ, maatte udfylde min Tanke saaledes, |
NB2:151 | ng disse Ord gjentages vor Herre | · J. Χ. » i den Nat der han blev |
CC:8 | d Titum. / P. servus dei, apostolus | · J. Χ. ( secundum fidem electorum et cognitionem |
CC:9 | et pax a deo patre nostro et domino | · J. Χ. / Gratias ago semper deo meo, memoriam |
CC:10 | , quod placet coram illo, per | · J. Χ. cui gloria in saecula saeculorum |
CC:10 | intuentes, immitamini fidem. | · J. Χ. heri et hodie idem et in æternum. |
CC:7 | apparitionem salvatoris nostri | · J. Χ., qui destruxit mortem, illuminavit |
CC:10 | æ principem et perfectorem | · J. Χ., qui pro proposita ei lætitia, |
CC:9 | us senex et nunc etiam vinctus | · J. Χ., rogo te de filio meo, quem genui |
NB4:25 | ere forsamlede, for til vor Herre | · J. Χsti Ihukommelse at deeltage i det |
NB7:67 | ( No 36, Troen til vor Herre | · J. Χstum) p. 43.: Derfor da Han ( Χstus) |
NB7:15 | nu gaae til Alteret. / Den Herre | · J. Χstus han var ikke ( o, gudsbespottelige |
NB20:148 | e een Dag. / Forbilledet / / Da | · J. Χstus levede, var han jo Forbilledet; |
NB20:172 | profant. Saa var da altsaa | · J. Χstus profan. / Og saa dadler man |
NB2:160 | af den Lærer, vor Herre | · J. Χstus, hvem Verden spyttede paa – |
AE, s. 101 | lde ned i Haven, sagde L. til | · J. ( formodentligen igjen mit halbem Lächeln): |
Papir 385 | n altfor godt forstaaer D. | · J. / Overhovedet skulde L. have i et saadant |
BB:12 | ne v. J: 1758. S. 1643 und v. | · J. 1759. S. 609. / 19. J. C. W. Moehsen: Verzeichniß |
BB:12 | eum von Friedrich Schlegel v. | · J. 1812 Oct:. / 32. Von zwei alten Bildern |
BB:12 | er Wiener Literaturzeitung v. | · J. 1816 S. 414 etwas über Faust als Krakauer |
BB:12 | en gehoben. S. Morgenblatt v. | · J. 1825 No 149. / / Opern. / 54. Dr. Fausts |
Ded:81 | Hr Geheimeconferentsraad Dr. | · j. A S. Ørsted / R af E. St af D. St: af |
CC:10 | J. moriens unicuique filiorum | · J. benedixit; et adoravit ad ultimam partem |
Not7:39 | saa sandt og saa inderligt hvad | · J. Böhme etsteds siger: i Anfægtelsens |
Not11:29 | , i Betydning af Urstand ( | · J. Bohme), den er det hvor til hele Processen |
CC:7 | ectione, quæ est in Χ. | · J. bonum depositum serva per sp. s., qui inhabitat |
AE, s. 566 | ler ved slet Intet at vide. / | · J. C. / En første og sidste Forklaring |
AE, s. 12 | om den pantsatte Bondedreng. / | · J. C. / Indhold / Side / / Indledning / |
PS, s. 217 | mig, thi jeg dandser ikke. / / | · J. C. / Propositio / / Spørgsmaalet gjøres |
BB:12 | und v. J. 1759. S. 609. / 19. | · J. C. W. Moehsen: Verzeichniß einer Sammlung |
CC:7 | t te E. et P. A. et K. Dominus | · J. Chr. cum sp. t: Gratia vobiscum / εμπλεϰω |
Papir 14:1 | gge viser sig / at Personen | · J. Chr. med constituerende / nen meget mere |
CC:11 | atres mei dilecti ne fidem d. | · J. Chr: ex gloria habeatis in ratione personarum. |
CC:7 | r mala perfer ut bonus milites | · J. Chr: Nemo pugnans implicatur vitæ negotiis, |
CC:11 | i / Cap. I / Jacobus dei et domini | · J. Chr: servus duodecim tribubus, quæ sunt |
BB:12 | on mechanischen Kunstfiguren: | · J. Christoph Wagner, ehmaliger Famulus beim |
Brev 286 | jørende er forskjellig, idet | · J. Cl., der humoristisk negter sig selv at |
CC:10 | tentoriis habitans, cum I. et | · J. cohæredibus promissionis ejusdem. Accepit |
CC:10 | t me disserentem de G., B. S. | · J. D. et S. et prophetis qui fide debellaverunt |
BB:12 | v. Göthe, fortgesetzt von | · J. D. Hofmann Leipzig 1832. 8. / 32. Faustische |
AE, s. 98 | maa bemærkes: først er | · J. egentligen ikke klar over, hvor Springet |
AE, s. 102 | g i Stilen, og i Samtalen med | · J. en socratisk Spøg, eller om disse tvende |
NB31:44 | ivs frygtelige Ende.) / Nei | · J. er en ganske anderledes dannet Mand, rolig, |
CC:10 | Fide de futuris benedixit I. | · J. et E. Fide J. moriens unicuique filiorum |
CC:10 | ioris foederis sponsor factus | · J. Et illi quidem plures facti fuerunt sacerdotes, |
CC:7 | in gratia, quæ est in Chr: | · J. Et quæ a me audisti per multos testes |
CC:10 | , et mediatorem novi foederis | · J. et sanguinem aspersum, melius loquentem |
CC:9 | ilemonem / Paulus vinctus Χst. | · J. et Timotheus frater Philemoni dilecto et |
Ded:51 | fatteren / Til / Hr Candidat | · J. F. Giødvad / venskabeligst / fra Forf. |
Brev 53 | ølger / ærbødigst / | · J. F. Giødwad / S T. / Hr. P. L. Møller |
BB:12 | Leipziger Bühne an Herrn | · J. F. Löwen zu Rostock. Erstes Schreiben |
BB:12 | Augsburg 1797 . 8. / 13. Von | · J. F. Schink sind verschiedene Dichtungen |
BB:12 | / 10. Histoire prodigieuse de | · J. Fauste, grand magicien, avec son testament |
BB:12 | weiland gewesenen Famulus D. | · J. Faustens Leben und Thaten von F: Schotus |
BB:12 | 8. / Dat anderde deel van Dr. | · J. Faustus Historien, daarin beschreven wordt |
BB:12 | 2. / 11. Die Historie van Dr. | · J. Faustus, die eenen uitnemenden groote Toovenar |
Papir 385 | aaledes tidligere, hvor D. | · J. fortæller ham, hvorledes han har i Sinde |
BB:12 | scene des ersten Theils v. C. | · J. G. G–l. Leipzig 1831. 8. / 45. L. |
Not7:7.a | ge Franciscus ein Troubadour v. | · J. Görres. – / Til det egl. Nydelses-Moment |
BB:51 | ichte der asiatischen Welt v. | · J. Görres. 1ster Band: » hinterasiatische |
BB:12 | Deutschen Volksbücher v. | · J. Görres. S. 207. fl. / 24. Ueber die |
EE1, s. 132 | kelighed, Commandanten og D. | · J. have vi allerede hørt i Ouv:, næst |
AE, s. 101 | Da han nemlig var sammen med | · J. hos Gleim, og det under Maaltidet begyndte |
AE, s. 98 | de Individualiteter som L. og | · J. i en Samtale med hinanden. Begeistringens |
NB31:44 | ham en heel Qvalitet værre. / | · J. I. er altsaa ikke, som han vel i Virkeligheden |
Papir 144 | ri. / April. 1836. / Samtale med | · J. Jürgensen d. 18 April 1836. / Han var |
Papir 220 | at skye den. Saaledes siger fE. | · J. Jürgensen, at, naar han er fuld, føler |
FF:58 | dsomste Caprioler. – / cfr. | · J. Kerner » Eine Erscheinung aus dem |
FF:18 | ighed. Det eneste Øieblik da D. | · J. kunde dandse en Gallopade vilde være |
EE1, s. 23 | een Act af Scribe, oversat af | · J. L. Heiberg / / 225 / / 7. / Vexeldriften |
NB6:36 | s til Prof. Heiberg / / Hr. Prof. | · J. L. Heiberg / Danmarks Æsthetiker / |
Ded:110 | / Høivelbaarne / Hr Etatsraad | · J. L. Heiberg / med Ærbødighed / fra |
Ded:17 | / C og D. M. / Til / Hr Professor | · J. L. Heiberg / R af D. / ærbødigst |
Ded:19 | Forfatteren. / Til / Hr Professor | · J. L. Heiberg / R af D. / ærbødigst |
Ded:26 | egge i privateje / Til / Hr Prof: | · J. L. Heiberg / Ærbødigst / fra Udgiveren |
Papir 180 | Faust et umiddelbart Drama? som | · J. L. Heiberg siger; ( gives der et saadant?). |
LA, s. 7 | historie«, udgiven af | · J. L. Heiberg. / / Kbhv. Reitzel. 1845, / |
NB31:44 | es let, at jeg har opfattet | · J. lidt a la en Professor, som roligt og trygt |
BB:12 | ner Vorrede vermehrt durch P. | · J. M. ( Marperger) Berlin 1714. 8. / 7. Des |
NB16:32 | saa, at Feilen ligger i, at | · J. M. for stærkt betoner Skyldbevidstheden; |
NB16:33 | fl. / Sygdommen til Døden. / | · J. M. har opfundet den Theorie: at føre |
Not2:2 | s funfzehnten Jarhunderts v. | · J. M. Kamarack Leipzig 1794. / Der umgekehrte |
BB:12 | funfzehnten Jahrhunderts, vom | · J. M. Kamarack. Leipzig. 1794. / 61. Der umgekehrte |
NB15:101 | / Det er aldeles rigtigt, hvad | · J. M. siger, at Syndens » Ubegribelighed« |
NB15:91 | a meget saaledes har Hegel Uret. | · J. M., at da jo Hegel ogsaa bestemmer det |
NB16:32 | n er Dorner. Han forekaster | · J. M:, at han urgerer for meget den enkelte |
CC:9 | quod est in nobis in Χst. | · J. Magnam enim habemus lætitiam et consolationem |
CC:10 | partem virgæ suæ. Fide | · J. moriens de exitu Is. cogitavit et de ossibus |
CC:10 | is benedixit I. J. et E. Fide | · J. moriens unicuique filiorum J. benedixit; |
NB15:71.a | vingende Subjektivitet. / Hvad | · J. Müller angaaer maa dog bestandig fastholdes, |
NB16:32 | er Tidens Demoralisation. / | · J. Müller er en dygtig Mand, men han er |
NB16:32 | . Uebel, Lidelse o: D:. Men | · J. Müller gjør det ikke qvalitativt |
NB15:91 | aa som Egoisme: at saa maatte jo | · J. Müller kunde være enig med ham, |
NB15:93 | ignende Bemærkning findes hos | · J. Müller men ikke saa nøiagtigt redigeret.). |
NB16:33 | t Forhold til noget Historisk. / | · J. Müller mener at have hjulpet sig ud |
NB15:102 | n. / Det er ogsaa rigtigt, hvad | · J. Müller tidligere viser, at Frihed ikke |
NB16:32.a | rd Rothe. Dorner. 2den Deel af | · J. Müllers Lære om Synden p. 557 o: |
NB12:67 | . / En saadan Prof. som fE salig | · J. Møller, det var en rigtig Professor; |
NB11:196 | i nyt theol. Bibliothek af | · J. Møller. 16de Bind 1830 p. 64 o: fl): |
HH:18 | n al Fad. har Navn i Himlen og paa | · J. O! m: T: har Du fattet denne Salighed, |
BB:2 | n Trobadourernes Sange pleiede | · J. ogsaa at foredrage Fortællinger. Den, |
NB14:57 | g, H. Martensen, eller mig, | · J. P. Mynster – ja saa kniber det. Hvad |
BI, s. 284 | d Svend for at betvinges. Hos | · J. Paul er der ogsaa ofte Tale om Ironi, og |
EE:95.b | thi Folk er, som | · J. Paul siger altid beredte til at hjælpe |
LP, note | itænkere indtil Dato; thi som | · J. Paul siger: » Solchen Sekanten, |
Papir 249 | ger krydsede sig, de da om | · j. saa maa sige, ikke vidste af hinanden, |
AE, s. 101 | s høiligen saa anerkjendte | · J. Saaledes fortæller J., at L. engang |
Papir 592 | eilighed gjenemgaaes F: W. | · J. Schellings Schrift: » Philosophische |
AE, s. 98 | forslagne L. som Katechumen. | · J. skal da udforske, hvordan det egentligen |
NB31:44 | t i Bevægelse for at gjøre | · J. til det Sorteste som var muligt, saa maa |
AE, s. 98 | ieblik; det kunde synes, at | · J. tilsidst bliver Opfinder af Springet. Dog |
DD:79 | mer etc skal rive mig fra Χ. | · J. vor Herre. Hvor hans Tro sætter ham |
Brev 190 | Semestret. / Hils H. C. S. | · J. W. / Lev vel min kjære Michael, modtag |
Brev 188 | deligt Nytaar til H. C. S. | · J. W. Dette Brev vil vel komme Dig tilhænde |
Not3:9 | or en vis Overtro. cfr. Anhang zu | · J. W. Goethes Leben von H. Döring. Weimar |
BI, note | / Ueber Aristophanes Wolken von | · J. W. Süvern. Berlin 1827. Pag. 3 øv. |
CC:6 | fratribus bonus eris diaconus | · J.Χ:, innutritus verbis fidei, et bonæ doctrinæ, |
AE, s. 101 | ndte J. Saaledes fortæller | · J., at L. engang skal have sagt mit halbem |
CC:1 | ambularetur ? Deus Abr:, I. et | · J., Deus patrum nostrorum celebravit filium |
CC:6 | dia, pax a deo patre nostro et Chr. | · J., domino nostro. Quemadmodum rogavi te, ut |
Brev 189 | en Hilsen til H. C. S. W. | · J., modtag, hvad Du selv maa beholde en Hilsen |
AE, s. 99 | ende et ligefremt Forhold til | · J., og kommer altsaa ikke selv til at gjøre |
CC:10 | roeundi in sancta in sanguine | · J., qui initiavit nobis viam recentem et vivam |
Brev 214 | Tintalerken: godt nok for | · J.B. flaut nok for Talerkenen. Heldigviis fik |
NB:47 | e maa man ikke glemme Mediationen. | · J.C: er historisk saaledes situeret: han er |
NB:47 | kæmpende mod denne, bragte | · J.C: ved den qvalitative Dialektiks Anstrængelse |
NB:47 | begyndt efter Hegelianismen. | · J.C: veed upaatvivleligt om Mediationen nok |
NB:47 | uren, som her er omtrent denne, at | · J.C: vel er berettiget i den Maade, paa hvilken |
Ded:84 | lanspapirbind, der har tilhørt | · J.F. Giødwad. Fra venstre: Opbyggelige Taler |
BB:12 | ust dramatische Phantasie von | · J.F. Schink 1804. 8. / 16. Auch hatte Schink |
Not4:46 | ulative Theologie. / v. Dr. | · J.H. Fichte. / Ersten Bandes erstes Heft. / |
Not13:39.a | en Interesse. / cfr Journalen | · J.J. p. 274, 276, 278, 280. / I Cogitata Metaphysica |
Not10:2 | atage sig Skyld. / Sophokles von | · J.J.C. Donner. Heidelberg. 1839. / / Oedipos Kolonæus |
EE1, s. 225 | en Akt af Scribe, oversat af | · J.L. Heiberg / Denne Artikel skulde bestemt |
Brev 74 | / R. af D. / Til / Hr Prof: | · J.L. Heiberg / R af D. / Copie./ / |
Ded:21 | st og kjerligst. / Til / Hr Prof: | · J.L. Heiberg / R af D. / ærbødigst / |
Brev 72 | of. Heiberg / Til / Hr Prof. | · J.L. Heiberg / R. af D. / Hermed en Pakke. / |
Ded:26 | rskrift ( 1846). Til venstre: Til | · J.L. Heiberg; helbind af shirting med guldsnit |
Ded:26 | Dedikation 26). Til højre: Til | · J.P. Mynster; helbind af sort safian med guldtrykte |
FF:18 | Menuet ypperligt samstemmer med D. | · J.s Nyden, ligesom dens Sædelighed ypperligt |
BB:2 | ereich der Jongleurs. Das Wort | · J: ( prov: joglar) kommt von jocus mittellateinisch |
BB:12 | Hanöverschen Magazine v. | · J: 1758. S. 1643 und v. J. 1759. S. 609. / |
BB:12 | ch im Leipziger Tageblatte v. | · J: 1833. No 20, worauf in den Numern 22, 23, |
Not2:2.a | indes i Leipziger Tageblatte v. | · J: 1833. No 22, 23, 25. / I den saa kaldte: |
NB11:209 | Jeg bestemte mig høiere end | · J: C., lavere end Anti-C. / / / Om / |
NB11:209 | men Forskjellen er, at som | · J: C: sætter sig selv saa lavt, at han |
CC:10 | sumus per oblationem corporis | · J: Chr. semel factam. Et quisque sacerdos |
CC:1 | oli testimonium resurrectionis | · J: Chr: ediderunt, et gratia magna erat super |
BB:19 | n selv fortæller: at d: e: | · J: kun maa opholde sig 3 Dage paa eet Sted, |
NB16:32 | bjektive, at jeg er Synder. | · J: M: afviser det rigtigt, viser at paa den |
NB16:33 | som den første. Saa blev vel | · J: M: nødt til at lægge den Afgjørelse |
NB34:13 | siger Elviras Tjener til D. | · J: om Elvira: i en afsides Vraa, i et Mandfolks |
Papir 249 | amp mell. Djævelen og Gud om | · j: s: m: sige, er ingenlunde en fra den nyere |
CC:10 | i sunt. Fide conciderunt muri | · J:, circumdata per septem dies. Fide R. adultera |
AA:56 | et stemmer med min Anskuelse af D. | · J:, der ikke var saa meget Talent som Genie, |
CC:7 | ssionem vitæ, quæ est in Chr: | · J:, Timotheo, dilecto filio. Gratia, misericordia, |
BOA, note | kæmpende mod denne, bragte | · J:C: ved den qvalitative Dialektiks Anstrængelse |
BOA, note | de philosophiske Smuler udkom. | · J:C: veed upaatvivleligt om Mediationen nok |
· ja 4249 | ||
Brev 213 | igjen, jeg som ell. er en | · Jabroder. / Til / Hr Cand. I Levin / Hermed en Pakke. |
KG, s. 98 | det er meent i Øieblikket. | · Jabroderen er ikke fremstillet som Den, der var en |
KG, s. 97 | eds Skyld kunne bruge om ham) | · Jabroderen, anseet sig selv for at være den gode |
KG, s. 97 | or saa igjen at gjøre hvad | · Jabrødrene lade være at gjøre; eller det er |
4T43, s. 143 | men Gave er ovenfra / / Ep.: | · Jac. 1, 17-22 / / / Den samme Apostel, af hvis |
4T43, s. 129 | re Eders Sjele salige ( Ep. | · Jac. 1, 17-22). / / Alene af Kundskabens Træ |
Not1:9 | høiere end Msks Viisdom.) | · Jac. 1, 5. ( den, der mangler Viisdom bede Gud |
Brev 253 | den 15de October 1850. / ( | · Jac. 2, 14. etc) / S. T. / Herr Magister S. |
Not1:8 | 1 Joh: 3, 18. – | · Jac. 2, 16. Da Opnaaelsen af Chrd: Øiemeed |
BA, note | ιωδης ( | · Jac. 3, 15). Saaledes som den paa dette Sted |
Papir 5:3 | 1. 1 Thess. 4, 15. 1 Cor: 15, 51. | · Jac. 5, 7-9. 1 Joh. 2, 18. Phil 4, 5. / |
3T44 | rfængelighedens Speidere ind ( | · Jac. II, 25). Enhver Anden vilde vel forstaae, |
3T44, s. 255 | n er Had til Gud!« ( | · Jac. IV, 4). En Saadan har jo Aandens Sands |
3T44, s. 281 | sukkede han mod« ( | · Jac. V, 9) den Stærkere, fordi han selv maatte |
Not1:8 | Naade. Rom: 8, 2. 10, 14.17. | · Jac: 1, 18.21. 1 Tim: 4, 16. 1 Pet: 1, 23. 2 |
Not1:2 | 24. Joh. 14, 21. / Eb: 5, 9. | · Jac: 1, 27. / Om Begrebet Religion? Definition: |
Not1:8 | 2 Tim: 4, 7.8. Heb: 12, 14. | · Jac: 1, 27. Joh: 3, 21. 4, 17. / § 59. / |
Not1:7 | e Høihed. Joh: 13, 14-16. | · Jac: 1, 9. / Chr: selv har betegnet sin Lidelse |
Not1:7 | ης 1 Cor: 2, 8 | · Jac: 2, 1. / Chr. kaldes Gud: Rom. 9, 5. Tit: |
Not1:5 | ngige af Gud: Luc: 22, 31. | · Jac: 2, 19. – Joh: 8, 44. 1 Joh: 3, 8? |
Not1:5 | dre deres egen Ulyksalighed. | · Jac: 2, 19. Mth: 25, 41. 2 Pet: 2, 4. Jud: 6. |
Not1:8 | ar fundet: 1 Cor: 1, 27. sq. | · Jac: 2, 5. Eph: 1, 4. 2 Thess: 2, 13. Mth: 24, |
Not1:8 | 13. Gal. 5, 14. 1 Tim: 1, 5. | · Jac: 2, 8. / K: Væsen bestaaer deri, at Msk. |
Not1:5 | . Joh: 8, 44. 2 Thess: 2, 9. | · Jac: 3, 15. / Vantro Mth: 13, 39. 2 Cor: 4, |
Not1:9 | : 3, 23. 5, 12. 1 Joh: 1, 8. | · Jac: 3, 2. / ogsaa i det Gl. T: – / |
Papir 18 | Almindl: Luc: 1, 64. 24, 53. | · Jac: 3, 9 etc. Heraf er Ordet ευλογητος, |
Papir 18 | A om Msk: mod / 1) andre Msk: | · Jac: 3, 9 Mth: 5, 44. Luc: 6, 28. Rom: 12, 4. |
Not1:9 | υ ϑεου. | · Jac: 3, 9. γεγονοτες |
Not1:6 | vbestemmelse. / Act: 17, 29. | · Jac: 3, 9. 1 Cor: 11, 7. – Gen: 1, 26. |
Not1:9 | e Gud. / Mth: 6, 32. 10, 29. | · Jac: 4, 15. Heb: 12, 5. / Χsti Sendelse. |
Not1:5 | et at frygte: Eph: 6, 11.16. | · Jac: 4, 7. 1 Pet. 5, 8. 1 Joh: 5, 18. / § |
Not1:9 | indtræde: 1 Thess. 4, 15. | · Jac: 5, 8. 1 Pet. 4, 7. 1 Joh: 2, 18-28. Heb: |
Not1:6 | 4. Tit: 2, 13. 1 Joh: 2, 18. | · Jac: 5, 8. 1 Pet: 4, 7. Eb: 10, 25. / § |
Papir 1:2 | Kirkes symbolske Bøger / af / | · Jac: Chr: Lindberg. / Kbh: 1830. / pag. 18. |
CC:6 | utatur, hoc sciens, justo legem non | · jacere, injustis vero et imorigeris, impiis et |
CC:2 | , me ad evangelium defendendum | · jacere, qui ex invidia Chr: prædicant non pure |
CC:4 | ( ipsi enim scitis, me ad hoc | · jacere. et cum apud vos fuimus essemus, prædiximus |
CC:10 | tionem, ne rursus fundamentum | · jacientes conversionis a mortuis factis, et fidei |
FB, s. 170 | for har den secteriske Mester | · Jackel et Privattheater, nogle gode Venner og |
Papir 386 | temmerne omtrent som hos Mester | · Jackel. Derved bliver Comiken mere vanvittig. Geert |
SLV, s. 296 | g troede, jeg var hos Mester | · Jackel. Ungersvenden er bragt i en brillant Belysning: |
NB20:130 | ar, forunderligt nok, over | · Jacob » al god og al fuldkommen Gave. |
NB4:161 | ledes. / / 1.) / det Sted i | · Jacob / : Ingen fristes af Gud, Enhver fristes |
GU, s. 327 | lie, Du Uforanderlige! / / / / | · Jacob 1, 17–21 / / Al god Gave og al fuldkommen |
TS, s. 37 | intsedag) / 93 / / / / / I / / | · Jacob 1, 22 til Enden / En Forbemærkning / |
NB24:74 | ar min første, min kjere Text | · Jacob 1. Ogsaa, jeg tilstaaer det, med Tanken |
NB23:93 | t. / Taktik mod Anfægtelse. / | · Jacob 4, 7.: staaer Djævelen imod, saa flyer |
TS, s. 43 | let. / Epistelen skriver St. | · Jacob Apostel / 1 Cap. 22 V. til Enden: / |
2T43 | e. Amen. / Epistelen skriver St. | · Jacob Apostel 1 Cap. 17–22 V. / Al god |
NB:214.a | – / Et ypperligt Ord af | · Jacob Boehme / Wem Zeit ist wie Ewigkeit, / |
Not11:20 | t Forhold Spinoza stod til | · Jacob Böhme er egl. aldrig bleven oplyst. |
Not4:7 | i Mysticisme fE hos | · Jacob Böhme kort sagt, det kan bevæge |
BI, s. 320 | , snart Tvivler, snart er det | · Jacob Böhme, snart Grækerne o. s. v. lutter |
Not9:1 | nts, Guds ewige Thun – | · Jacob Bohme: Gott hat aus Einem zwei gemacht |
Brev 214 | ed. De erindrer maaske, at | · Jacob Böhmes Øie første Gang oplodes |
BB:3 | nzessin Brambilla ein Capricio nach | · Jacob Callot.«, der i høi Grad fortjener |
Papir 1:2 | adsen, Anders Nielsen og Hr. | · Jacob f. Ystad, Mads Jensen og Hr: Rasmus f. |
DD:147 | 8. / Om Udholdenhed i Bønnen / | · Jacob Forstander for Menigheden i Jerusalem fortæller |
BB:2 | itische Briefe 1763. p. 78-98; | · Jacob Grimm über den deutschen Meistersang |
KG, s. 26 | tridt med den Stærkere. Som | · Jacob haltede efter at have stridt med Gud, saa |
FB, s. 117 | en: den Søn, som Du elsker. | · Jacob havde 12 Sønner og 1 han elskede, Abraham |
EE1, s. 391 | paa indre Bevægelse. / Da | · Jacob havde tinget med Laban om Betalingen for |
Papir 1:1 | v mod en lövensk Theolog | · Jacob Latomus og viste, at Chr. var mere end |
TS, s. 52 | kke, han vilde sige: Apostelen | · Jacob maa drages lidt frem, ikke for Gjerningerne |
TS, s. 53 | rer eller Læser, hvilket | · Jacob ogsaa siger. / Og nu staae vi ved vor Text. |
Papir 1:1 | see. Det var underskrevet af | · Jacob Sadoletus og skrevet d. 23 Aug 1518. Heri |
NB25:71 | oxe er er det Gudd., og som | · Jacob sagde: her er Guds Huus, her er Himlens |
4T43, s. 172 | an han glemme, som Apostelen | · Jacob siger, og derfor lader det sig og anvende |
Not1:6 | 2, 50 ( Moses). Gen: 37, 35. | · Jacob siger: שְאֹלָה |
NB11:157 | eri er ikke uheldig. / / / Naar | · Jacob siger: som Legemet er dødt uden Aand, |
TS, s. 53 | s der Intet at gjøres. / Og | · Jacob siger: vorder ikke blot Ordets Hørere, |
TS, s. 45 | e Orden i Sagen, maa Apostelen | · Jacob skubbes tilside. Tænk Dig en Luthers |
EE1, s. 391 | de vare blevne enige om, at | · Jacob skulde vogte de hvide Faar, og som Løn |
KK:7 | vad P. her udvikler om Esau og | · Jacob synes Calvinisten med Rette at gjøre |
BB:12 | Promtuarium exemplorum. / 9. | · Jacob Thomasius Discursus de vagantibus scholasticis |
BB:51 | Betydning for mit Studium. / | · Jacob Thomasius: » Disputatio de vagantibus |
Brev 46 | han en halv Time for sildig. | · Jacob v. Thyboe kan ikke have sat et forfærdeligere |
SLV, s. 341 | et til Sagen, om hun ligesom | · Jacob v. Thyboe siger: wir haben uns bedacht, |
Papir 210:1 | ll vilde et Stykke som fE | · Jacob v. Thyboe, dersom man deri lod Leander |
Papir 99:3 | . / d. 6. Novbr. 34. / / Blev | · Jacob v. Thyboe, naar vi tænke os ham døe |
EE:167 | derunder, og dog maa man sige, at | · Jacob var langt stærkere. / d. 28 Aug. 39. |
Not1:6 | 25, 8. ( Abraham) 49, 33. ( | · Jacob) Deut 32, 50 ( Moses). Gen: 37, 35. Jacob |
LA, s. 53 | ydighed, thi som en Apostel ( | · Jacob) omtrent siger det: Hjertets Reenhed er |
3T43, s. 73 | else, om ham siger Apostelen | · Jacob, han skjuler Synders Mangfoldighed. / |
SLV, s. 94 | ortælles, at Esau kyssede | · Jacob, og de lærde Jøder, som ikke tiltroede |
Not9:1 | st sig for Abraham, Isaak og | · Jacob, paa den anden Side er Gud for Folket en |
Papir 210:1 | n ladt Pistol og nu skudt | · Jacob, vilde, siger jeg, disse Stykker være |
NB26:45 | og / Christus. / Paulus – | · Jacob. / Peder – Johannes o: s: v: / |
Brev 271 | l at tale, siger Apostelen | · Jacob. Det bestræber jeg mig for at være. |
NB22:122 | stolus divitias ignem nominat ( | · Jacob: aurum et argentum vestrum ... manducabit |
EE:183.c | her hjemme kan jeg nu sige som | · Jacob: jeg saae Labans Ansigt og see det var ikke |
NB33:18 | Derfor siger Apostelen | · Jacob: mangler Nogen Viisdom, han bede om den. |
NB32:84 | ridt. / / I en Piece af en Prof. | · Jacobi ( om Irvingianerne 1854.) seer jeg, at |
CC:11 | αϱυεω.) / E. | · Jacobi / Cap. I / Jacobus dei et domini J. Chr: |
JJ:233 | , – o: s: v: – / Hvad | · Jacobi afvisende ( nemlig at det ikke er saa) |
SLV, s. 18 | igt nok er, saavidt jeg veed, | · Jacobi den Eneste, hos hvem man finder Yttringer |
AE, s. 101 | , at der intet Spring er til. | · Jacobi derimod søger sig selv, trods al sin |
AE, s. 71 | det Øvrige, at den ædle | · Jacobi end ikke tør indestaae for hans Sjels |
CC:1 | tque Simon selota, atque Judas | · Jacobi filius. Illi omnes erant assidui una |
AE, s. 99 | Styrke, hvilken er i Svaghed. | · Jacobi forstod ikke kunstnerisk at tugte sig selv |
Not11:31 | h. er negativ, Monoth. positiv. | · Jacobi har bestandig videnskabeligt givet Panth. |
AE, s. 98 | er for en Ironiker som L., og | · Jacobi har maattet døie nok, uforskyldt, forsaavidt |
AE, s. 100 | r Afgjørelsen, saa vil dog | · Jacobi her ligesom danne en Overgang dertil, han, |
BB:12 | vnd in den Druck verfertigt. | · Jacobi IIII, seyt Gott vnterthänig, widerstehwt |
AE, s. 99 | g med. / Nu videre. Da altsaa | · Jacobi med Horreur opdager, at Lessing egentligen |
Papir 283:1 | den bekjendte Samtale) / | · Jacobi noget Lignende i Anledning af Claudius |
AE, s. 99 | Forhold til Lessing ønsker | · Jacobi nu blot Fælledsskab i at gjøre Springet; |
AE, s. 227 | eddet. Jeg nægter ikke, at | · Jacobi oftere har begeistret mig, hvorvel jeg |
AE, s. 238 | rmaet Kts gjorde, mindende om | · Jacobi og Desdemona, » eine erhabene Lüge«, |
AE, s. 101 | le kan man af hvad der mellem | · Jacobi og Mendelsohn gjennem Emilie ( Reimarus) |
NB32:124 | / / I den lille Piece af Prof. | · Jacobi om Irwingianerne seer jeg, at de forklare |
Papir 283:1 | bruger det Ord Spring. / | · Jacobi om Lessing. ( den bekjendte Samtale) / |
AE, s. 101 | øg paa at ville overbevise | · Jacobi om, at der intet Spring er til. Jacobi |
AE, s. 101 | erfor ironisk, og smutter fra | · Jacobi paa sine gamle Been – som ikke due |
Not11:30 | isme ell. til Monotheisme. | · Jacobi roste sig af at være reen Theist, ivrer |
JJ:228 | af Claudius, der citeres hos | · Jacobi S. W. 3d B. p. 282. / Det er dog en rystende |
JJ:233 | og en Fortvivlelsens Kategorie. / | · Jacobi S. W. 3d B. p. 435. / Er der ingen evig |
AE, note | ligste af alle Mirakler. / Cfr. | · Jacobi S. W. 4ter B. 1ste Abtl. p. 110. / |
JJ:223 | e eller jeg tænker. / cfr | · Jacobi S.W. 2d B. p. 102. not. / Baco siger: tempus |
JJ:224 | m et pondus habentia submergit. / | · Jacobi S.W. 2d B. p. 134. not. / Naar man siger |
AE, s. 98 | ville have gjort det. Sæt, | · Jacobi selv har gjort Springet, sæt, han ved |
Not11:20 | ll. Tænken og Væren. | · Jacobi selv kjæmper forgjeves mod den Afgrund, |
AE, s. 101 | dsætning mellem Lessing og | · Jacobi sig. Lessing hviler i sig selv, føler |
AE, s. 100 | wenn es angeht.« | · Jacobi taler videre: » Wenn Sie nur auf |
AE, s. 71 | for hans Sjels Salighed, hvad | · Jacobi var alvorlig nok til at bekymre sig om |
SLV, s. 18 | orstanden. Er Grunden den, at | · Jacobi var nervesvag? En stærk Mand, der har |
AE, s. 98 | ig til troende at antage det. | · Jacobi vil med Veltalenhedens Bistand forhjælpe |
AE, s. 101 | le med Præpositioner, hvad | · Jacobi yndede saa meget. / I det Hele kan man |
NB13:86 | han er blevet staaende paa | · Jacobi). / I Opinionen taber M. ogsaa Slaget paa |
PS, s. 283 | tere fra Grund til Følge ( | · Jacobi). Det er ikke ganske saa, thi umiddelbart |
AE, s. 98 | Tid. Den begeistrede ædle | · Jacobi, der med elskelig Sympathie ofte udtaler |
Papir 42:1 | an det komme, at Fichte anviser | · Jacobi, Fries og Eschenmayer Plads mell. de reflecterende |
AE, s. 99 | t i Springet, kan ikke tvinge | · Jacobi, han maa forraade Noget, han skummer bestandigt |
AE, s. 100 | tet og hans Forkjerlighed for | · Jacobi, og den samtalende Kunst, der saa høfligt |
AE, s. 227 | at læse Systemet. Stakkels | · Jacobi, om Nogen besøger Din Grav, veed jeg |
AE, s. 101 | gjen mit halbem Lächeln): | · Jacobi, Sie wissen, das thue ich vielleicht«. |
JJ:214 | hie Beredsamkeit verbinde. ( Jfr. | · Jacobi, Smtl. W. 4. Bd., 13. Afdeling; Forordet). |
Not4:12 | aledes som ogsaa senere hos | · Jacobi. K.s Begreb af Tro forholder sig til det |
Not4:19 | erum, quia impossibile est. F.H. | · Jacobi: Ein gewußter Gott ist kein Gott. Harms |
AE, s. 71 | ham, men at endog den ædle | · Jacobis begeistrede Veltalenhed Intet formaaer |
AE, s. 101 | ilie ( Reimarus) afhandles om | · Jacobis Forhold til Lessing faae en Forestilling |
AE, note | tter at være. / Cfr. Fr. H. | · Jacobis S. W. 4ter B. 1ste Abth. p. 74. / |
KK:7 | et Zioni vindex et illis inter | · Jacobitos, qui a peccato reversi sunt. P. secutus |
AE, s. 33 | e. Blot Luthers Forkastelse af | · Jacobs Brev er nok til at bringe ham til Fortvivlelse. |
NB14:70 | ltheorie, han der forkaster | · Jacobs Brev hvorfor? fordi det ikke hører til |
NB:49 | g glæder Eder. Item det Sted af | · Jacobs Brev, at vi skulle være glade, naar |
NB24:39 | gen nok faae en anden Vending. / | · Jacobs Brev: Ordet er et Speil. At see sig til |
Not1:7.v | os gaae til Herrens Bjerg, til | · Jacobs Guds Huus, at han maa lære os sine Veie |
Oi2, s. 158 | igt er det Vigtige: Afkommet. | · Jacobs List er bekjendt nok, at han for at faae |
Not1:8 | for stridende mod Apostlens | · Jacobs Lære om den indbyrdes Uadskillelighed |
AA:16 | ld Kraft. – Røsten er vel | · Jacobs men Hænderne Esaus. / – Følgerne |
OTA, s. 152 | det Mand er, efter Apostelen | · Jacobs Ord, ustadig i alle sine Veie; han naaer |
CC:1 | s, Bartholomeus atque Matheus, | · Jacobus Alphæi atque Simon selota, atque Judas |
NB18:72 | me Dag Professor i, at Petrus og | · Jacobus bleve kagstrøgne. Raadet forbyder derpaa |
CC:11 | ω.) / E. Jacobi / Cap. I / | · Jacobus dei et domini J. Chr: servus duodecim tribubus, |
NB18:72 | Apostlene. Saa bliver Petrus og | · Jacobus stillede for Raadet, og derpaa kagstrøgne |
NB18:72 | r Professor i, at Petrus og | · Jacobus uagtet de vare blevne kagstrøgne dog |
CC:1 | i commorati sunt: Petrus atque | · Jacobus, Johannes atque Andreas, Phillipus atque |
NB22:31 | Characterens Bekostning. / | · Jacqueline Pascal. / / Det er ypperligt sagt af hende |
NB22:18 | eben Stuttgart 1840 p. 30 i | · Jacquelines ( Pascals yngste Søster) Brev til Faderen |
EE1, s. 408 | it Øie. / Din Johannes. / | · Jacta est alea. Nu maa Vendingen gjøres. Jeg |
CC:11 | Misericordia adversus deum se | · jactat. / Quæ est utilitas, fr., si quis dicat |
CC:11 | ua parvum membrum est et sese | · jactat. Ecce exiguus ignis quantam silvam incendit! |
CC:11 | ionem in corde vestro, ne vos | · jactetis et mentiamini adversus veritatem. Non est |
CC:1 | o animo sitis, neque enim erit | · jactura ulla animarum nostrarum, sed tantum navis. |
CC:2 | st. Quin etiam statuo omnia | · jacturam esse ob præstantiam cognitionis Jesu |
CC:1 | isse a Creta, et evitasse hanc | · jacturam et poenam. Et nunc cohortor vos, ut bono |
CC:2 | mini mei. ob quem omnium rerum | · jacturam feci, atque omnia quisquilias habeo, ut |
CC:1 | pestate vexaremur, postero die | · jacturam fecimus, et tertio die apparatum nostris |
NB:14 | et – see det kalder man | · Jadsk! Og hvorfor? Fordi man ingen Forestilling |
NB16:59 | lykkes med denne Dom, at det er | · Jadsk, at holde mig nede. Saa bliver Dommen: det |
NB16:59 | liver Dommen: det jeg skriver er | · Jadsk, hvorfor?, fordi jeg kan arbeide saa hurtigt, |
NB2:56 | stor Præstation overhovedet er | · Jadsk, især da fuldført i saa kort Tid. |
SFV, note | forstaae Andet end at det var | · Jadsk, og at det ikke var Umagen værd at følge |
JJ:301 | den for meget i Priis. / Dette er | · Jadsk, thi Ideens Eenhed er ikke bevaret; men |
NB:14 | – ergo: det maa være | · Jadsk. Nei naar man kun vil Eet, vil Eet med enhver |
KKS, s. 102 | og tænker: det maa være | · Jadsk. Thi om Noget er udarbeidet eller ikke, |
NB:194 | saare fornuftigt item at jeg | · jadskede i de store Bøger. Ak, at være b |
AE, s. 494 | nomsstudier ere Kjende paa en | · Jadsken i Følelser, der, værre end Utroskab, |
NB2:132 | ider saa ubeskriveligt under den | · Jadsken og Ubestemthed og Vrøvlen som er Hemmeligheden |
Papir 369 | t, og ved denne bestandige | · Jadsken, fordi han dog tillige oprindeligen har |
BOA, note | saa almindelig i vor Tid. Man | · jadsker af det Ene i det Andet, opgiver eet System |
NB:194 | lid forstaaer man ikke: ergo | · jadsker den Forfatter. / Hvad Under saa, at jeg |
JJ:281 | aldrig. Det kommer kun af at man | · jadsker i sine Kategorier, man taler om det Gode |
NB:14 | Sladder. / Man mener, at jeg | · jadsker. Ja tag det der. Jeg er fuldt forvisset |
NB2:56 | begynder Sluddren igjen om at jeg | · jadsker. Usle Kjøbstad! Og i dette Vrøvl deeltager |
BOA, s. 247 | hvad han ved sit forklarende | · Jadskerie har forvirret, at han har haft en Aabenbaring |
Brev 148 | e de Kragetæer, der under en | · jadsket Convolut afgaae til S. T. Høiærværdige |
AE, s. 162 | ar Folk, der phantastisk have | · jadsket i Alt, og været alt Muligt, naar de |
SLV, s. 20 | men Den, som engang har | · jadsket i Elskov, han kan gjerne slaae sig for |
SLV, s. 114 | Berøring, om han end har | · jadsket nok i saa kaldt Forelskelse, saa er ethvert |
EE1, s. 14 | t ziirlig, paa et enkelt Sted | · jadsket. Den anden var skrevet paa hele Ark Bikube-Papiir |
AE, note | roer dumme Mennesker, at det er | · Jadskværk. Nei, mange Ophævelser og saa en lille |
Brev 308 | än de gifva. – / | · Jag är hemma om Thorsdag ( Christi himmelsfärdsdag) |
Brev 37 | e skulde være godt nok. O, | · jag den bort denne Bekymring, der især er |
Brev 308 | få vänta Er. Får | · jag det; skulle Ni vilja komma en stund, huru |
Brev 309 | ta. / Ett ord till svar om | · jag får vänta Dem om Thorsdag eller |
Brev 308 | n kl. 4 till aftonen om | · jag kan hoppas at få vänta Er. Får |
Brev 308 | är mycket begärt, | · jag vet det. Men Danmarks utmärkta män |
TSA, s. 102 | uddommelige Myndighed til at | · jage alle Næsvise bort, der ikke vil lystre |
BOA, s. 218 | guddommelige Myndighed til at | · jage alle Næsvise bort, der ikke vil lystre |
SLV, s. 218 | Offer. Men er der Fare, saa | · jage de den Ulykkelige ud i Ørkenen, for |
AE, note | rle for at conferere, men i at | · jage dem alle paa Porten. / Aristoteles bemærker |
NB32:99 | r var god Søgning, at | · jage dem bort istedetfor at holde dem ved Boutiquen. |
NB18:78 | es liggende Steder, hvor vi | · jage dem hen. Og saasnart vi mærke, at det |
KG, s. 115 | ans Skyld maatte hade dem, at | · jage dem som vildfarende Faar ud blandt rivende |
HCD, s. 180 | en Svøbe af Snorer, for at | · jage dem ud af Templet. / Du, som læser dette |
DD:134 | et paa et stormende Hav – ( | · jage dem ud i Ørkener, som det hedder i den |
LF, s. 33 | nkast eller paa anden Maade at | · jage den bort fra dette Sted, ak et Menneske, |
BI, s. 137 | ager han den ikke med, for at | · jage den excentriske Tanke forfærdet ved |
EE2, s. 144 | s Hemmelighedsfuldhed, tør | · jage den paa Døren; nei, han kommer som en |
CT, s. 305 | er kun Een, hvis Troskab kan | · jage denne Angest ud, det er Jesus Christus. |
NB25:46 | stheden har man søgt at | · jage denne ud ved at anbringe Forsoningen saaledes: |
EE2, s. 105 | an skulde lægge an derpaa, | · jage derefter, tage det forfængeligt, sætte |
Papir 306 | det Fuldkomne, men kun at | · jage derefter. – Naar Menigheden opblæstes |
Brev 85 | ftig næsten som om jeg vilde | · jage Dig bort igjen. Deri har Du ikke ganske |
EE2, s. 151 | ning næsten har søgt at | · jage Dig bort. Ogsaa denne Beskæftigelse |
LF, s. 37 | g forskylder en Ulydighed, saa | · jage Du mig ikke strax ud af mit Skjulested, |
NB15:80 | d Eders Feighed vilde snart | · jage Eder ind igjen i Flokken, i Dyre-Flokken, |
EE2, s. 223 | den, trække Dig tilbage og | · jage efter den igjen ad andre Veie, nei Sorgen |
AE, s. 85 | t sukke over, at man ikke kan | · jage efter det Høiere, fordi man griber efter |
NB:34 | men af Tiden vildledes til at | · jage efter det Ualmindelige, det Extraordinaire. |
SLV, s. 142 | esker endog Sværmere, der | · jage efter Idealet. Saalidet som den, der spiller |
OTA, s. 155 | de Andre, hvorfor han vilde | · jage efter Indbildningens Uvisse istedetfor |
JJ:446 | ieblikkets Bifald er ligesom at | · jage efter sin egen Skygge. Den, som jager efter |
EE2, s. 195 | i Sammenligning med dem, der | · jage efter Tilfredsstillelsen, men det, Du er |
JJ:446 | orde det fyldestgjørende. / At | · jage efter Øieblikkets Bifald er ligesom |
EE2, s. 265 | gssorger? Hvad ligner det, at | · jage en fornuftig Skabning ud i Verden, og saa |
BI, s. 146 | hed med. Jeg kunde søge at | · jage en Mængde sammen fra alle Kanter; men |
NB32:110 | rnet, da larmer i Vandet for at | · jage Fiskene ad den Vei og fange desflere; som |
SLV, s. 332 | in Herre fordærvet for at | · jage Fluen bort. Det er ogsaa comisk, men Situationen |
EE1, s. 61 | utrættelig virksom for at | · jage Folk ud over den. Hegel indsatte igjen |
3T43, s. 86 | ligheden i ham til Hjælp, | · jage Frygten ud og skjule Syndernes Mangfoldighed. |
NB:203 | elsen vil er netop idelig at | · jage ham en Skræk i Livet og holde ham i |
EE2, s. 95 | Brød, med et eneste Ord at | · jage ham ud af den første Kjærligheds |
FB, s. 168 | men derfor maatte han ogsaa | · jage hende bort. Han faaer Isaak – da |
EE1, s. 179 | Sporer i hendes Side for at | · jage hende op. Det er for sildigt. Misforstaaelsen |
F, s. 486 | ige til en smagfuld Præsent, | · jage hinanden forbi i Adresseavisen og andre |
NB32:99 | en Kunder at faae, eller at | · jage Kunderne fra Stedet, hvor der før var |
Papir 254 | var rolig, begynder nu at | · jage lidt. – Ogsaa udenfor Journalerne |
BA, s. 407 | et Evige, lærer man kun at | · jage Livet af sig selv og sin Næste og af |
BI, s. 146 | ge Punkter for af dem, ved at | · jage Læseren en Skræk i Livet, at bevise |
NB21:46 | f at jeg er ganske som Andre, at | · jage mig ind mellem dem, – og saa ved |
NB27:63 | ng forkyndes – for at | · jage Msk., hver især, hen til Gud – |
BOA, s. 253 | esker og ender med at fiske, | · jage o: s: v:. / Situationen er nu lagt til |
4T43, s. 169 | r ikke Tale om at erobre, at | · jage og gribe efter Noget, men om at blive stillere |
PMH, note | ige til en smagfuld Præsent | · jage omkaps med hinanden i Adresseavisen, for, |
Brev 79 | igeoverfor Verden, at Du kan | · jage saa at sige dit Hoved ind i Verden og see |
NB27:18 | ikke skulde kunne lykkes at | · jage Samtidighedens Utøi bort: det lader |
EE2, s. 243 | det Ethiske, og han vil ikke | · jage sig selv stakaandet paa at opfylde sine |
3T44, s. 238 | i det Foregaaende søgt at | · jage Sjelen op af Trygheden til at see Livets |
Oi4, s. 211 | ik: gaae til Juliane, hun kan | · jage slige Tanker bort. » Søde Fredrik« |
NB11:160 | n var her ikke, hverken at | · jage Smeden fra Sit ell. Præsten ell. Forvalteren |
EE2, s. 41 | gaae op og ned ad Flydebroen, | · jage snart en Haand snart en Fod i Vandet, synes, |
BOA, s. 123 | n netop havde sin Styrke i at | · jage Sophisterne ud af det Abstraktes og det |
TTL, s. 417 | enne Tanke ikke istand til at | · jage Stilheden bort? Hvor flyer man saa hen |
EE2, s. 178 | g, f. Ex. til at fiske, eller | · jage, eller holde Heste o. s. v. Forsaavidt denne |
FP, s. 21 | ori man, uden at søge eller | · jage, kan tilveiebringe en saadan Assemblee af |
Papir 125:2 | us, – den romantiske Tid | · jagede og fiskede ( begge Dele netop romantiske. |
SLV, s. 332 | er, saa ere alle vore Grunde | · jagede paa Flugten, og vi troe hellere det vi |
SLV, s. 11 | Tid, og Hr. Literatussen ikke | · jagede paa, som han altid var en gelind og føielig |
EE:94 | ( Hamlet.) / d. 14 Juni 39. / Den | · Jagen efter Aandrighed, der er saa charakteristisk |
AE, s. 58 | med. Og nu denne mageløse | · Jagen efter Originalitet! Lad os tage et Analogon. |
NB10:111 | n Paagjældende: at det er en | · Jagen efter Originalitet, at det er latterligt, |
AE, s. 57 | , » hvilken mageløs | · Jagen efter Originalitet, at sige noget Saadant, |
BA, s. 407 | f Øieblikket – i sin | · Jagen efter Øieblikket. Naar man blot kan |
AE, s. 58 | et kun maadeligt ud; trods al | · Jagen, hvilken jeg dog ikke er mig bevidst, siger |
EE1, s. 129 | dens korte Livsglæde, den | · jagende Puls i dens lidenskabelige Hede. Herved |
3T44, s. 240 | dhed, vil den ikke bringe en | · jagende Uro og Higen ind i Ungdommens sorgløse |
OTA, s. 283 | s Du dog ved tom Larmen, ved | · jagende Utaalmodighed er i Pagt med Kjedsomheden, |
KG, s. 40 | Denne Evighedens Betryggethed | · jager al Angest ud og gjør Kjerlighed fuldkommen, |
KG, s. 61 | l Forkjerlighed ud ligesom den | · jager al Selvkjerlighed ud – ellers gjorde |
AA:26 | han skal fiske Midgaardsormen | · jager Benene igjennem Baaden ( vistnok physisk |
EE2, s. 84 | nden i Abrahams Huus, som jeg | · jager bort med Barnet, men hun er heller ei en |
4T44, s. 321 | greb det Høieste, dog kun | · jager derefter efterstræbt af hiin Satans |
NB19:85 | mne kan jeg ikke, han siger: jeg | · jager derefter. Naar man siger: det kan jeg ikke, |
4T44, s. 332 | Jægeren med Vildtet: han | · jager det træt, da giver han det et lille |
CT, s. 156 | lad den blive Din Fjende, der | · jager Dig ud af ethvert Tilflugtssted, Din Fjende, |
LA, s. 96 | der ideligen er paa Farten og | · jager efter at gjøre Noget » for Principets |
JJ:446 | e efter sin egen Skygge. Den, som | · jager efter den, ham undflyer den. Jeg tænker |
EE2, s. 294 | forklarer Noget, end den, der | · jager efter en Forklaring. Qvinden forklarer |
OTA, s. 153 | en, der ad Lystens brede Vei | · jager efter enhver Nydelse? Nei, saaledes gaaer |
SLV, s. 61 | ke har hende, betyder, at han | · jager efter Idealet. Han elsker maaskee Mange, |
EE2, s. 195 | sætning til den, der endnu | · jager efter Nydelsens Gjøglebilleder, per |
EE2, s. 294 | orklarer Endeligheden, Manden | · jager efter Uendeligheden. Saaledes skal det |
EE2, s. 298 | ligger igjen deri, at Manden | · jager efter Uendeligheden. Taber Qvinden Slaget, |
EE2, s. 45 | det Første«, Du | · jager efter, det alene Du vil, uden at ahne, |
EE2, s. 17 | et Øiekast, det er det, Du | · jager efter, det er et Motiv for Din ørkesløse |
G, s. 49 | haster Du saa iilsomt; hvad Du | · jager efter, er dog ikke til, Du selv ligesaa |
4T44, s. 311 | , der frygtede Livets Farer, | · jager Frygten saavidt ud, at han ikke flyer Farerne; |
DD:23 | en sollen, wenn sie von den wilden | · Jäger gejagt werden. / d. 8 Juli 37. / |
EE2, s. 281 | kun gribe Sandheden, kun den | · jager han efter. Troer Du, en saadan Skribent |
EE2, s. 197 | elige Glæde over Livet, Du | · jager ikke derefter. Lysten frister Dig ikke. |
TTL, s. 449 | ev der dog lidt tilovers, den | · jager ikke efter Afgjørelsen som den Levende |
EE2, s. 228 | s Haand som en Naadegave. Jeg | · jager ikke Sorgen bort, søger ikke at glemme |
BOA, s. 142 | om en Søger, man momentant | · jager ind i Noget, men det er den afgjørende |
Not15:4 | Jeg sagde: gjør Du det, | · jager jeg Dig en Kugle gjennem Hovedet. Det bedste |
SLV, s. 52 | r det meget vidt, nu vel, saa | · jager jeg ham en Kugle gjennem Hovedet, men at |
EE1, s. 17 | llers uforsvarligt af Eder; I | · jager jo en Angst i de kjære Pigebørn. |
KG, s. 61 | jerlighed, og Selvfornegtelsen | · jager just al Forkjerlighed ud ligesom den jager |
2T44, s. 216 | Frygten, men Taalmodigheden | · jager ligesom Kjerligheden Frygten ud. I Forhold |
BI, s. 143 | det vil være den Larm, der | · jager Læseren hen til det Punkt, hvor han |
BA, s. 407 | rtes, dertil er der ikke Tid. | · Jager man end ikke i Fortvivlelsens Hasten, saa |
Brev 142 | Fred, hvem lønlig Sorg | · jager som en ustadig Aand flygtende omkring, |
EE1, s. 179 | , den vover det Yderste, den | · jager Spottens Sporer i hendes Side for at jage |
AA:39 | Digt: Knaben Wunderhorn / Ein | · Jäger stieß wohl in sein Horn, / wohl in sein |
LP, s. 10 | modig udbryder: / Es blies ein | · Jäger wohl in sein Horn, / Wohl in sein Horn, |
Brev 83 | din S. K. / Min Addresse er | · Jägerstraße No 57 eine Treppe hoch. Det vilde være |
Brev 188 | lyttet. Min Addresse er nu | · Jägerstraße No 57., hvilken Nyhed Du herved bemyndiges |
Brev 88 | e sige Usandhed. / Min Adresse er | · Jägerstraße und Charlottenstraße an der Ecke. min |
Brev 188 | listig Vert, sluppen ind i | · Jägerstraße, jeg vil haabe, at Gadens Navn ikke er noget |
EE1, s. 219 | endnu ikke kommet. Saaledes | · jages han omkring som Latone til Hyperboræernes |
AE, s. 360 | tations-Dagen, med mindre den | · jages paa Porten, hvorved Alt er tabt, og hvilket |
OTA, s. 208 | lsidst paa de gamle Dage, at | · jages ud om Vinteren i de nøgne Skove. Derpaa |
OTA, s. 196 | Udfaldet viser, at han har | · jaget efter Indbildninger; han skulde have giftet |
OTA, s. 396 | men naar Tilliden har | · jaget Frygten ud og Frimodigheden har seiret, |
KG, s. 109 | temmelser paa et Menneske, og | · jaget ham træt, fordi der overalt er Bestemmelse, |
EE1, s. 276 | t see paa, eller en Præst | · jaget i Landflygtighed, fordi han var kjedsommelig |
LA, s. 48 | den af Ungdommens Illusion og | · jaget ind i en pinagtig Virkeligheds travle Husgjerning, |
JJ:378 | alden, at blive drillet, at blive | · jaget om Vinteren ud under aaben Himmel – |
NB9:78 | var det, at jeg engang blev | · jaget op af denne indolente Produceren, hvor |
EE1, s. 68 | t er Christendommen, der har | · jaget Sandseligheden ud af Verden, udelukket |
BI, s. 120 | e Tanke, at Mennesket ikke er | · jaget tomhændet ud i Verden, ved gjennem Erindring |
SLV, note | / Othello 2den Akt 1ste Scene, | · Jago. / Den qvindelige Figur er naturligviis |
SLV, s. 136 | k Individualitet. Et saadant | · Jagsammen af Hedenskab, der platonisk gjør Qvinden |
4T44, s. 332 | t er Tegnet til at Angestens | · Jagt atter begynder, eller om ikke Tilbagefaldet |
EE:35 | om Hegelianerne altid gjør | · Jagt efter, ved disse Efterstræbelser virkelig |
CC:12 | n. Men i denne Ideernes vilde | · Jagt er det dog ret interessant at observere |
FF:198 | ile paa Ridder Andersens vilde | · Jagt gjennem Selvmodsigelsens Skyggedale. / |
AA:2 | lde Gurre Slot«; hans vilde | · Jagt i Luften paa den hvide Hest; den sorte |
Papir 215 | og nu vil Keiseren ride paa | · Jagt med den sorte Hund, sorte Hest og sorte |
CT, s. 166 | d. Tænk Dig da, som ved en | · Jagt over hele Verden, alt hvad der ellers kaldes |
Not5:5 | et er ikke Dig der i Din flygtige | · Jagt skal fare hen over vore Hoveder, Du skal |
SLV, s. 368 | e været, den ene Dag: paa | · Jagt, den anden: rien, den tredie paa Jagt. Den |
EE1, s. 397 | den Maade. Jeg skal selv paa | · Jagt, derfor er jeg til Hest. Min Vogn holder |
AA:2 | sen lader os høre Kong Valdemars | · Jagt, Hornenes Klang og Hundenes Gøen, synes |
BB:2 | en Tid, som ikke anvendtes til | · Jagt, offredes gjerne til selskabelige Glæder, |
Papir 141 | hører Tale om den vilde | · Jagt, og den med slige Historier fortrolige Landmand |
KG, s. 290 | ham altid at gjøre en god | · Jagt, selv naar det mislykkes for alle Andre. |
JJ:401 | dem hvis Forfædre brugtes til | · Jagt, sidder i et eensomt Træ, og fortæller |
Papir 1:1 | jæg og Haar voxe, gik paa | · Jagt. – / Studenterne og Folket i Erfurt |
SLV, s. 368 | anden: rien, den tredie paa | · Jagt. Den indeholder Intet, men bliver det de |
BI, s. 314 | den fnysende Hest med en til | · Jagten afrettet Falk paa den udstrakte Høire. |
EE:81 | lige, alt sit Eventyrlige, ligesom | · Jagten har tabt det i vore Tider, hvor man kjender |
EE1, s. 427 | / Alpheus forelskede sig paa | · Jagten i Nymphen Arethusa. Hun vilde ikke bønhøre |
4T44, s. 332 | ye Kræfter og da begynder | · Jagten igjen. At et Opbyggelsesskrift taler saaledes |
KG, s. 290 | re lidenskabelig hengiven til | · Jagten. Vi prise ikke hans Valg, men derom tale |
BI, s. 337 | ring sig; Skoven gjenlyder af | · Jagthorn og Hundeglam, Engene dufte, Digte og Sange |
EE1, s. 94 | t saa stor Behag i Ridderens | · Jagthorn og i hans Elskovs-Melodier, i Hundeglammet, |
NB21:118 | g ikke troer jeg, at nogen | · Jagthund sikkrere kan spore end jeg har som et Instinkt |
Papir 575 | / Tænk en stor, vel afrettet | · Jagthund. Den er ifølge med dens Herre, som er |
NB26:11 | ig selv. / / Har Du seet en | · Jagthund: blodig, udmattet af Anstrengelse og af |
EE2, s. 176 | med enhver Svirebroder eller | · Jagtliebhaber. Ganske er det vel heller ikke Tilfælde; |
EE1, s. 397 | ge Dem, jeg er bunden ved et | · Jagtløfte, og de ere hellige.« – De |
Papir 369 | den Forvirring denne vilde | · Jagts usalige Hasten. Meddelelses-Midlerne blive |
EE1, s. 393 | t det dog egentlig kun er en | · Jagtvei; men den er banet, og Elskoven baner helst |
NB:16 | Mit Svar lød saaledes: » | · jah!, om en 10 Aar, naar jeg rigtigt har raset |
BB:51 | re ist, nach der Vorrede, vom | · Jahre 1519). / » Ueber Burgenbau und Burgeneinrichtung |
BB:12 | us spateren Zeiten. Es gab im | · Jahre 1746 die Schuchische Gesellschaft in Mainz |
BB:12 | st haufig auf das Theater. Im | · Jahre 1770 gab die Wäsersche Gesellschaft |
BB:12 | , das im deutschen Museum vom | · Jahre 1777. Mai S. 254 steht, worin Fausts abgeschiedener |
BB:12 | ellschaft. / Zu Wien wurde im | · Jahre 1779 eine Pantomime, Dr. Faust, aufgeführt, |
BB:12 | Zeit und ihres Geschmacks vom | · Jahre 1796. / 15. Johann Faust dramatische Phantasie |
BB:12 | in dessen Musen-Almanach vom | · Jahre 1804. Auch in der Samlung seiner Gedichte |
BB:12 | Nach der zweiten Ausgabe vom | · Jahre 1808 bearbeitete Tieck, mit gutem Erfolge, |
BB:12 | Zweites Schreiben S. 200. Im | · Jahre 1809 sah man in Leipzig eine ähnliche |
BB:12 | er Berliner Monatsschrift vom | · Jahre 1810 Junius S. 17 fl. / 29. Schmidt in |
BB:12 | 768. / 53. In London wurde im | · Jahre 1825 ein Faust auf das Theater gebracht, |
BB:12 | on standen im Morgenblatt vom | · Jahre 1831. / Til at belyse den national individuelle |
BB:12 | v Pfizer. Im Morgenblatte vom | · Jahre 1831. No 159 f. die Scenen knüpfen |
Not3:9 | Jenen Tag, an welchem sieben | · Jahre früher das Schauspielhaus in Weimar |
NB:214.b | e sein; / Ein stiller Geist ist | · Jahre lang geschäftig, / Die Zeit nur macht |
BI, note | eine Jungfrau in ihrem 21sten | · Jahre, in dem Alter, in welchem die Mädchen |
BI, note | senschaften in Berlin, aus den | · Jahren 1814-15: Ueber den Werth des Socrates als |
BB:2 | egenheiten, von den Zeiten und | · Jahren als Gegenstände des Gesanges redet, |
BB:12 | s Fausts, erstlich vor vielen | · Jahren fleißig beschrieben durch G. R. Widman, |
BB:12 | und Dresden am 28 August des | · Jahres 1829., als an Göthes achtzigstem Geburtstage, |
BB:12 | rwähnt sie in den Tag und | · Jahresheften, als Ergänzung seiner sonstigen Bekentnisse. |
BB:51 | hes Taschenbuch«, 8te | · Jahrgang, 1837. / » Mythengeschichte der asiatischen |
Not2:2 | drich v. Raumer. Fünfter | · Jahrgang. / Leipzig 1834. / p. 128-210. / |
BB:12 | chenbuch« fünfter | · Jahrgang. Berlin 1834. fra p. 183-206.: / |
BB:12 | ngen / 1. Schon im siebzenten | · Jahrhundert muß Faust ein Gegenstand der Schauspiele |
BB:51 | tung in Deutschland v. 11-14. | · Jahrhundert«, i v. Raumer » Historisches Taschenbuch«, |
Papir 246 | rsten Hälfte des sechzehnten | · Jahrhunderts / v. Johannes Voigt. / v. Raumers Taschenbuch |
NB24:147 | rchenversamlungen des 15 und 16 | · Jahrhunderts Constants 1840. 1ste Deel Fortalen p. XXII. |
BB:12 | n Hälfte des sechszehnten | · Jahrhunderts und war auch noch ein Zeitgenosse Shakspeares, |
BB:12 | aus der Mitte des funfzehnten | · Jahrhunderts, vom J. M. Kamarack. Leipzig. 1794. / |
SLV, note | ichbleibenden Verhältnisse | · jährlich wiederkehren! Og naar man har lært det, |
NB9:58 | ndelsen i en Novelle af Tieck der | · Jahrmarkt er godt opfattet i denne Henseende. / |
BB:12 | estreuet worden. Zwickau ohne | · Jahrzahl. 8. / 22. Historisch-kritische Untersuchung |
NB10:207 | skene opreistes ved Χstus: | · Jairi Datter – hun sover blot; Enkens Søn |
NB:151 | r eiendl. for Tvesindethed. / / / | · Jairi Datter. / / Skulle vi sige: Sligt er et |
NB:151 | Tilfælde ɔ: skulle vi sige | · Jairi Datters Opvækkelse er et Mirakel og |
NB:151 | fik sit Ønske opfyldt ( som nu | · Jairus) eller Dens, som i stille Smerte bar det |
3T44, s. 276 | r større Naade« ( | · Jak. IV, 5). Om nu endog Dens Fjed, der fulgte |
SLV, s. 218 | for den Spedalske; Isaak og | · Jakob I frygte ikke at sidde tilbords med Den, |
IC, s. 111 | oder Maria? og hans Brødre | · Jakob og Joses og Simon og Judas? Og ere ikke |
BA, s. 353 | re i Overeensstemmelse med | · Jakob, » at Gud frister Ingen«, |
AE, s. 245 | n om Forholdet mellem Esau og | · Jakob, at den Større tjene skal den Mindre: |
BA, s. 353 | bekjendte classiske Sted hos | · Jakob, at Gud frister Ingen og fristes og ikke |
EE:167 | som Gud berørte i Striden med | · Jakob, den kalder Lægerne i Almdl.: tendo Achillis«, |
OTA, s. 138 | ragtningen lægge Apostelen | · Jakobs Ord, i hans Brev 4de Capitel, Vers 8: / |
SLV, s. 315 | Usandhed. / Den projekterede | · Jalousi bliver neppe min Sorg. Non enim est in |
EE1, s. 381 | d ved Jalousien. Der er ikke | · Jalousi for de øvrige Vinduer, og en saadan |
SLV, s. 127 | t jaloux, naa Herre Gud, den | · Jalousi forvindes vel. Altsaa har jeg nævnet |
SLV, s. 313 | ved om muligen at pirre lidt | · Jalousi frem hos mig – men altsaa maa hun |
PS, note | r til, participerer uden smaalig | · Jalousi i at være, og participerer lige meget. |
EE1, s. 366 | meget anbefaler som med dyb | · Jalousi ivrer mod, ikke at tale om et Kys, et Favnetag. |
G, s. 21 | s, at den Elskede uden al mulig | · Jalousi kunde forbauses over, at en saadan Pige |
SLV, s. 132 | ler skulde det alene være | · Jalousi og onde Lidenskaber, der gjorde en Ægtemand |
EE1, s. 180 | at udvikle en ny Lidenskab, | · Jalousi paa hendes egen Sorg. Hendes Beslutning |
EE1, s. 255 | tig, det har sin Grund i min | · Jalousi paa Scribe og min Mistillid til Læseren. |
EE1, s. 255 | istillid til Læseren. Min | · Jalousi paa Scribe tilhvidsker mig, at han aldrig |
SLV, s. 303 | ngen var Fortvivlelse over i | · Jalousi ved et Spark at have dræbt sin elskede |
EE1, s. 381 | tede jeg mit Øie paa hiin | · Jalousi, da pludselig den mørke Figur bag ved |
EE1, s. 381 | Vinduer, og en saadan eensom | · Jalousi, der blot skjuler een Rude, er i Almindelighed |
EE1, s. 381 | r sig i Almindelighed bag en | · Jalousi, der dækker den Rude, ved hvilken hun |
SLV, s. 127 | en lignende Maade er det med | · Jalousi, der gives ogsaa en ædel Forelskelses |
G, s. 53 | e Hemmelighed er bevogtet af en | · Jalousi, der har mere end hundrede Øine. Da jeg |
EE2, s. 91 | ig for Penges Skyld, eller af | · Jalousi, eller for Udsigternes Skyld – fordi |
SLV, s. 128 | forkasteligt, som at rase i | · Jalousi, Magt til at blive kold, gjennemisnet i |
SLV, s. 127 | saa har jeg nævnet Ordet: | · Jalousi. Det er en mørk Lidenskab, » et |
EE1, s. 381 | retter sit Blik op mod hiin | · Jalousi. Egentlig blev jeg først opmærksom |
EE1, s. 306 | al, godt, at Du ikke kjender | · Jalousi. Hendes Hoved er fuldkommen ovalt, hun bøier |
LA, s. 46 | d endog indtil Grændsen af | · Jalousie ( f. Ex. mod Franskmændene) for Forholdet |
Papir 431.b | nder ikke uden en lille smule | · Jalousie / det ærede høistærede, / |
Not6:1 | er suspenderet. Uden smaalig | · Jalousie ligge de ved Siden af hinanden, de største |
FF:8 | sin Brudgom om Forvexlingen – | · Jalousie med Hensyn til Elvira – Hoffmann |
AE, s. 271 | 90. Constantins Opfattelse af | · Jalousie mødes p. 99 nederst og 100 øverst). |
Papir 431.a | nogle med andre uden smaalig | · Jalousie, nogle snart med snart uden / , og Børstenbinderen, |
AE, s. 376 | lighedens Lidenskab, men uden | · Jalousie, uden Misundelse, uden Mistillid vil den |
EE1, s. 381 | ude, ved hvilken hun sidder. | · Jalousien er af meget tyndt Tøi, og den, som kjender |
G, s. 12 | sluge det Sagte, men trækker | · Jalousien for, Kritikens Rist, der prøver enhver |
SLV, s. 55 | sentligen ethisk, da møder | · Jalousien som en tragisk Lidenskab. Der bliver tre |
EE1, s. 381 | ede i den Retning, i hvilken | · Jalousien viste. Derpaa nikkede Eierinden af dette |
EE1, s. 381 | el endog hilse ham skjult af | · Jalousien. – – – Meget rigtigt Klokken |
EE1, s. 381 | ne telegraphiske Forhold ved | · Jalousien. Der er ikke Jalousi for de øvrige Vinduer, |
EE1, s. 381 | igt og skjulte sig atter bag | · Jalousien. Først og fremmest sluttede jeg, at den |
EE2, s. 306 | ig har fuldkommen mit Bifald, | · jaloux bliver jeg ikke let, og det vilde ogsaa |
SLV, s. 418 | Forklaring. En ulykkelig, en | · jaloux Elsker kan vide lige saa god Beskeed om |
EE2, s. 27 | lelse angaaer, er det mest | · jaloux Menneske, jeg kjender. Jeg erindrer, Du |
EE1, s. 403 | eligheden. / Kunde jeg blive | · jaloux paa Cordelia? Død og Helvede ja! Og |
EE1, s. 156 | er stolt af sin Sorg, hun er | · jaloux paa den, thi hendes Sorg, det er hendes |
EE:123 | Ulykke med Samtiden er at jeg er | · jaloux paa Fortiden. / Det gaaer Philosophien |
SLV, s. 128 | t Liv. / Men jeg er end ikke | · jaloux paa Moderen. En Qvindes Liv som Moder er |
SLV, s. 53 | men at han kunde blive | · jaloux, at han kunde ville myrde Xantippe: ak da |
SLV, s. 52 | e Aand, han bliver enten ikke | · jaloux, eller han bliver comisk, naar han bliver |
SLV, s. 127 | er gjorde Ægtemanden lidt | · jaloux, naa Herre Gud, den Jalousi forvindes vel. |
EE1, s. 111 | han begynder med at være | · jaloux. Dette er en Interesse, som i Operaen aldeles |
CC:2 | rectionem mortuorum. Non quasi | · jam acceperim aut jam perfectus sim, quæro |
DD:41 | in ea sit Christo conformis: neque | · jam amplius horreat probrum, quod sibi commune |
CC:1 | te tribuno, sciens te a multis | · jam annis fuisse judicem hujus populi meliore |
Brev 121 | rkegaard, olim mercatorem, | · jam defunctum veneror. Dimissus c. laude ex |
Brev 121 | me impetrasse, ut vestigia | · jam derelicta studia jam oblivioni tradita |
FB, s. 101 | . ( » Memores tamen, ut | · jam dictum est, huic lumini naturali tamdiu |
NB2:194 | atus theol: pol: Indl: p. 85 ( : | · jam dudum enim res eo pervenit, ut neminem |
CC:10 | as capit, decimatus est ipse, | · jam enim erat in lumbis patris, cum Melch. |
Papir 4:1 | ad illud judicium provocare, | · jam enim initium habebit ab eo tempore, quo |
CC:6 | e adversario ob criminationem. | · Jam enim nonnulli conversi sunt post Satanam, |
CC:7 | , munus tuum perfice. Ego enim | · jam exhaurior et tempus abitus mei instat. |
CC:7 | arunt, dicentes resurrectionem | · jam factam esse, et pervertunt nonnullorum |
CC:1 | emporis spatio interjecto, cum | · jam navigatio periculosa esset propterea quod |
Brev 121 | tigia jam derelicta studia | · jam oblivioni tradita denuo succiperem. Fluctus |
CC:5 | . Mysterium enim injustitiæ | · jam operatur, solum tenens modo donec e medio |
CC:2 | m. Non quasi jam acceperim aut | · jam perfectus sim, quæro vero si comprehendam, |
CC:1 | esset propterea quod jejunium | · jam præteriisset cohortatus est illos Paulus: |
FB, s. 128 | eblik tilraaber jeg mig selv: | · jam tua res agitur. I Helten tænker jeg |
CC:4 | labor noster factus esset. Cum | · jam veniret T. ad nos a vobis lætum nuntium |
Papir 7 | exerimus, jure suo esse propositam. | · Jam vero si quæritur, quid insit huic |
CC:1 | t in diem sequentem, erat enim | · jam vesper. Multi vero eorum, qui audiverant |
NB22:68 | s l' Elysée, et ne meurent | · jamais. / / Har jeg læst et Sted citeret men |
BB:2.1 | rinern und fünffüßigen | · Jamben abgefaßten Nationalromane allerdings |
Not10:1 | egiske Versemaal γ) det | · jambiske δ) den meliske Lyrik ε) den choriske |
CC:7 | ire possunt. Quomodo Jannes et | · Jambres restiterunt Mosi, ita hi resistunt veritati, |
PCS, s. 129 | il at besvære sig over den | · jamerlige Critik, der ikke har Andet end Interjektioner |
BB:19 | paa Stadthagens Forlag. 246 pp. et | · jamerligt Product, med mindre man vilde bruge Bogen |
NB30:47 | re lovet, een Dag mindre i denne | · Jammer – saa faaer han, om muligt, ikke |
NB33:15 | Samtliges Væren er idel | · Jammer eller den virkelig er en værdifuld Tilværelse, |
NB2:63 | et, thi Politiets fleste Sager er | · Jammer og Elendighed – ikke Forbrydelser |
Oi4, s. 217 | isten, at dette er idel Qval, | · Jammer og Elendighed ( men saa rigtignok ogsaa |
Papir 487 | qvalfuldere end al msklig | · Jammer og Elendighed ellers. / Dog er det af Kjerlighed |
NB27:19 | es, at en vis Yderlighed af | · Jammer og Elendighed er = at afdøe. Nei, En |
NB33:57 | r nemlig for dette Liv idel | · Jammer og Elendighed, indtil endog det, hvad der |
NB29:27 | Efterfølgelse, idel Lidelse, | · Jammer og Hylen, skærpet ved en Dommens Baggrund, |
NB20:45 | iger Luther, opoffret sig selv i | · Jammer og i Korsets Død, og givet sine Troende |
NB32:38 | llers læser om af msklig | · Jammer og Lidelse som Barnestreger i Sammenligning |
NB32:46 | r han det jo ogsaa selv som idel | · Jammer og Lidelse. Hvor nederdrægtigt nu lige |
NB32:38 | rordentliges Existents idel | · Jammer og Lidelse. Naar saa er, vilde det egl. |
NB32:57 | gtens veed, hvad der er vor | · Jammer og Møie – og at saa Χstd. |
NB32:57 | den faae at vide, hvad vor | · Jammer og Møie er. Og naar saa Χstd. begynder |
NB32:57 | Viis mig ret klarligt min | · Jammer og Møie«. / / ɔ: viis mig, |
NB32:57 | t det slet ikke er den egl. | · Jammer og Møie, tværtimod endog noget Hjælpende: |
NB32:57 | , hvad der i Sandhed er min | · Jammer og Møie. / Men her er det igjen, det |
NB32:57 | Det er, som jeg kalder min | · Jammer og Møie. / og viis mig, hvad der i Sandhed |
NB31:142 | agen i det nye T. Msk. i al sin | · Jammer og Nød stedse plaget af Frygt for Døden |
NB29:95 | tsaa sympathiserer med de Andres | · Jammer som er den at være til. / Herimod maatte |
NB29:95 | i han sympathiserer med hele den | · Jammer som er Tilværelse, altsaa sympathiserer |
NB23:127 | e i Glæde, naar vore Synders | · Jammer stiger op til ham! Han vil i Guds Rige |
NB27:19 | ve hen hele sit Liv i denne | · Jammer uden derfor at afdøe. Maaskee finder |
NB33:40 | har fattet denne Tilværelses | · Jammer, at han maa sige med Sandhed: for mig har |
NB31:35 | relse til den største | · Jammer, dernæst til den angestfuldeste Anstrengelse |
NB31:100 | hernes Tvivlen og i Livets | · Jammer, havde lært. / Nu er Sagen vendt saaledes. |
4T44, s. 370 | g røre ved den Stridendes | · Jammer, naar han omkommer i Mismod, ved hans Raab, |
TTL, s. 456 | alfulde, ak og dog latterlige | · Jammer, naar han saaledes i afsondret Udelukke |
NB35:14 | dødelig Sjel mere ned i denne | · Jammer, ned i den uhyre Fare, af hvilken han vel, |
NB32:46 | ieste sig at være: idel | · Jammer, Nød, at være en Orm, see hvilket |
NB31:68.a | Mirakel og saa igjen i yderste | · Jammer, og saa maaskee igjen et Mirakel; thi dette |
Oi7, s. 307 | dig, ugudelig, ond Verden, at | · Jammer, Qval, Elendighed venter hver Den, der fødes, |
NB31:35 | ner et Mskes Øine for en | · Jammer, som det naturlige Msk. ingen Anelse har |
NB32:125 | var det. Ak, men den qvalfulde | · Jammer, som fra tidlig Tid var mit Lod, den har |
SLV, s. 133 | indtungede Elendighed, denne | · Jammer, som Ingen kan udholde at see paa, denne |
NB20:45 | g vil elskes ogsaa under Kors og | · Jammer. 1 Cor. 1, 21 ( » da Verden formedelst |
NB30:46 | Liv saa omtrent maatte blive en | · Jammer. Derimod meente jeg, at de Andre, der ikke |
NB30:85 | Paamindelser om dette Livs | · Jammer. Saa har man jo altid det at byde de Lidende, |
NB31:31 | Hele er Løgn og Synd og | · Jammer: lad os nu see, om Du vil troe mig. / |
NB34:9 | og denne Tilværelse er en | · Jammerdal – – er det dette Du vil sige |
NB31:31 | n Erkjendelse, at den er en | · Jammerdal – og siger saa i sit Ord det er en |
Oi5, s. 229 | efter Christendommens Lære | · Jammerdal og Straffe-Anstalt – denne herlige |
Oi7, s. 307 | maaskee 70 Aar sukke i denne | · Jammerdal og Straffe-Anstalt, og maaskee evigt fortabes. |
NB32:18 | dage, at denne Verden er en | · Jammerdal, at vove saaledes ud, at den bliver det, |
NB34:16 | t dette Liv skal være en | · Jammerdal, en Straffe-Anstalt, at Verden ligger i |
NB30:73 | Børn. / At denne Verden er en | · Jammerdal, et Fængsel, en Straffe-Anstalt. / |
NB31:31 | ger saa i sit Ord det er en | · Jammerdal, for nu at see, om Msket vil troe ham. Nei, |
NB32:18 | er os at den er saaledes en | · Jammerdal, men at det kun lidet hjælper os evigt |
NB32:18 | ie. / At denne Verden er en | · Jammerdal. / / Saaledes leves der i » Christenhed«: |
NB31:31 | ndig, ond Verden, det er en | · Jammerdal. Dette siger han i sit Ord. / Men just fordi |
AE, s. 244 | æben over os selv og denne | · Jammerdal; Lidelsen i den ikke forvexledes med et |
OTA, s. 296 | fortvivlede, glimrende eller | · jammerfulde Usselhed, hvor man lige saa lidet veed, |
NB31:93 | der mere, hans Liv ulykkeligere, | · jammerfuldere, ogsaa ved Mskenes Forfølgelse og Modstand: |
NB32:38 | plement at være blot den | · Jammerfuldeste og Elendigste – fritagen for at være |
NB31:72 | et saaledes ud: dette Msk er den | · jammerfuldeste, ulykkeligste og elendigste af Alle; Alt |
NB30:127 | ig med Gud, saa Elendig og | · jammerfuldt Lidende i denne Verden, at man kunde være |
NB31:76 | at Du bliver et ulykkelig, | · jammerfuldt, elendigt Msk, et Ordsprog blandt Msk., |
AA:34.a | orstaaelse finder gode Ting i en | · jammerlig Bog – / Philosopherne give gjerne |
NB33:51 | ndividualiteter, men at i en vis | · jammerlig Forstand Enhver er blevet To; som naar |
KG, s. 247 | er Æren og Skammen, var en | · jammerlig Karl; dersom der Ingen eller saa godt som |
FB, s. 190 | aae i Kloster? Er det ikke en | · jammerlig Leveviisdom, Klogskab, Modløshed, der |
OTA, s. 145 | t bliver dog et Menneskes Liv | · jammerlig Middelmaadighed, ussel Elendighed; Eet |
EE2, s. 295 | enfoldig og forfængelig og | · jammerlig nok til at troe, at hun under Bestemmelse |
Papir 471 | s at dette er Nonsens, i en saa | · jammerlig og syndig Verden som denne er der hver |
G, s. 69 | r det menneskelige Sprog for en | · jammerlig Opfindelse, der siger Eet, og mener et |
NB30:44 | k! Og hvilket Liv, en ussel | · jammerlig qvalfuld Tilværelse som gjerne bliver |
NB29:81 | id, Samtiden udenvidere, en | · jammerlig Samtid o: s: v: Og tænk nu paa disse |
Oi1, s. 137 | det Religieuse er i en yderst | · jammerlig Tilstand; men paa den anden Side er der |
Oi4, s. 206 | At den religieuse Tilstand er | · jammerlig, at Menneskene religieust ere i en ynkelig |
NB29:70 | den er saa demoraliseret og | · jammerlig, at, ganske rigtigt, det eneste Angreb der |
Oi9, s. 381 | en middelmaadig, en ussel, en | · jammerlig, en fordærvet, en ond Verden, kun beregnet |
NB32:88 | Verden er nu engang saaledes saa | · jammerlig, liggende som Χstd. lærer i det |
NB29:82 | rkeligheden flad og flau og | · jammerlig. Fordi Digterne ikke have turdet forudsætte |
HG, s. 159 | dsstiller – at vi, usle, | · jammerlige Dusin- og Snese-Mennesker, til syvende |
KG, s. 247 | res ved at drages ned i dette | · jammerlige forvirrede Røre: da skaffer Christendommen |
NB32:13 | l Sædekorn. Alt ender i denne | · jammerlige Higen efter at gjøre Lykke i denne Verden, |
DD:63 | r en sygelig Grublen over sin egen | · jammerlige Historie! Hvo viser Middelveien mellem |
NB32:87 | t til at sige til den forbandede | · jammerlige hjertelige, gavtyveagtige Middelmaadighed, |
BB:37.5 | ge da det blev født, saae det | · Jammerlige i Verden saa grant, at det løb ind i |
FB, s. 132 | rængbilleder af Troen, den | · jammerlige lunkne Dorskhed, der tænker: det har |
NB32:115 | Ubetydelighed og Smaalighed og | · jammerlige Misundelse er jeg i een Forstand egl. i |
EE2, s. 70 | Barneværk, og som i deres | · jammerlige Teleologi troe sig høit hævede derover; |
DD:77 | en slette Uendelighed som den | · jammerlige Uendelighed. / d. 3 Nov. 37. / |
NB30:94 | øre Lykke i Verden. Nei, | · jammerlige usle Kjøbstad, nei det kan dog ikke |
NB32:89 | Straf, forskaanet for Eders | · jammerlige, kummerlige Tilgivelse, der maaskee endog |
NB31:146 | tet at ville have med den usle, | · jammerlige, syndige Verden at gjøre uden at blive |
Oi9, s. 383 | ndhed. I denne middelmaadige, | · jammerlige, syndige, onde, ugudelige Verden maa – |
NB32:146 | ert Aarhundrede bliver det | · jammerligere og jammerligere, meningsløsere og meningsløsere |
NB34:42 | ndeligt langt ynkeligere og | · jammerligere og modbydeligere er det: at leve hen og |
NB32:146 | bliver det jammerligere og | · jammerligere, meningsløsere og meningsløsere med |
NB35:13 | r saa at gjøre det endnu | · jammerligere, og der begyndte saa den nye Slægt. / |
NB32:118 | Sprog tilbage i den gamle | · Jammerlighed – og paa den Maade er det at vi Alle |
NB29:95 | sen, fordi han gjennemskuer Alts | · Jammerlighed eller rettere Jammerligheden af det at |
BMT, s. 217 | gt, uforsvarlig, og en saadan | · Jammerlighed er, christeligt, langt værre end om |
NB33:22 | f. / O, men i hvilken ussel | · Jammerlighed har Χstheden draget Din Majestætiskhed, |
Brev 297 | – det er dog en Guds | · Jammerlighed med dette perspectivisk-speculative Systemvaas) |
OTA, s. 145 | træffes en Overeenskomst i | · Jammerlighed med Gud og Fordringen – og Sproget. |
NB33:24 | vlet og Ubetydelighedens | · Jammerlighed og Middelmaadighed o: s: v:. Saaledes forholder |
NB36:26 | e er sjunket hvilket Dyb af | · Jammerlighed og Spidsborgerlighed og Middelmaadighed |
NB31:109 | ar mit Tilfælde. Dog Mskenes | · Jammerlighed og Usselhed, der nederdrægtigt lønnede |
NB28:102 | ighed. / / / De Samtidiges | · Jammerlighed og Verdslighed. / / At jeg i sin Tid, i |
NB31:109 | i Mskenes Nederdrægtighed og | · Jammerlighed piner det ud af Den, der oprindeligen elskede |
NB24:14 | ndelig Intet, føler jeg mig i | · Jammerlighed usslere end den Ussleste: ja, saa er det |
NB34:42 | t i Sammenligning med denne | · Jammerlighed, at Det man selv anseer for Fabel at det |
NB36:26 | nde i den Grad er sjunken i | · Jammerlighed, demoraliseret, vidende med sig selv at |
2T44, s. 195 | lledsskab med Forstandens | · Jammerlighed, der gjør Forsættet smaaligt; thi |
NB30:18 | rer ham uden denne msklige | · Jammerlighed, der ikke tør bede, ikke tør begjere, |
NB30:18 | tør troe, denne msklige | · Jammerlighed, der jo paa en Maade ogsaa gjør ham til |
G, s. 61 | og nu i sit Bedrag haane al den | · Jammerlighed, der ofte nok bryster sig, men ogsaa spotte |
SLV, s. 101 | er et Himmerig mod en saadan | · Jammerlighed, det er ogsaa min Mening. Derfor tør |
NB36:31 | ldeste Maade viser ham hans egen | · Jammerlighed, det paa den piinligste Maade holder ham |
EE1, s. 37 | føres for Tilværelsens | · Jammerlighed, er det, der hentes fra Betragtningen af |
NB35:13 | den nærmest foregaaendes | · Jammerlighed, for saa at gjøre det endnu jammerligere, |
NB29:77 | rin i Forhold til den givne | · Jammerlighed, hvad saa, saa vil man, det vil sige, de |
EE2, s. 286 | ngelse, en Følge af Livets | · Jammerlighed, istedetfor den er en Forhøielse, en |
Oi2, s. 161 | nne Verdens Gehalt: Vrøvl, | · Jammerlighed, Middelmaadighed, Pjat, Pjank, at lege Christendom, |
Oi7, s. 293 | n selv vedgaaer at være en | · Jammerlighed, nei, frækt trodses paa, at Christendommen |
NB34:26 | tne sluddret Χstd. ned i en | · Jammerlighed, saa det at være Χsten ansees for |
NB30:84 | nne længes bort fra slig | · Jammerlighed, saaledes kan man længes bort, længes |
NB28:69 | . / / / Vore Tiders religieuse | · Jammerlighed. / / Nu tildags har man ikke engang saa |
NB28:58 | er og Deler i al det Vrøvl og | · Jammerlighed. / Blodet i Nadveren negtet Lægfolk. |
NB29:81 | g nok til at nøies med ethisk | · Jammerlighed. / Fortræffeligt. Tænk en Skole, hvor |
NB29:85 | Mskslægtens overhaandtagende | · Jammerlighed. / Hvordan Sagen staaer. / |
EE2, s. 42 | ed sig end hele den første | · Jammerlighed. Jeg skal senere komme tilbage derpaa, og |
NB34:42 | r dem: at være en saadan | · Jammerlighed. Man ynker en Mand, der finder sig i at |
DD:68 | t evig humoristiske Smil over Msk. | · Jammerlighed.) saaledes gaaer det med Humoristens Latter; |
NB32:127 | rfor paa ingen Maade denne | · Jammerlighed: man maa tage Verden som den er, men holder |
NB32:129 | ndelse og Smaalighed og Piat og | · Jammerlighed; ei heller hvad der maaskee piner endnu |
NB29:95 | Jammerlighed eller rettere | · Jammerligheden af det at være til, eller han ved Lidelser |
HG, s. 159 | finde os i ydmygt at tilstaae | · Jammerligheden, at Slægten nu er i den Alder, hvor det |
NB30:24 | as bliver, lyksaliggjort, i | · Jammerligheden. / – dette er Loven – / |
Oi7, s. 312 | aae ind i Middelmaadighedens, | · Jammerlighedens, Uredelighedens Compagnie; her vil, ved |
EE2, s. 219 | d er, og det er een af Livets | · Jammerligheder den taabelige Strid, der føres om, hvilken |
SLV, s. 439 | il her ikke tale om saadanne | · Jammerligheder, som at ville angre en enkelt Handling og |
NB34:42 | std. er dog virkelig det | · Jammerligste der er muligt. Ikke den crasseste Overtro |
NB30:26 | kommer trækkende med den | · jammerligste Krikke af en Hest: saa er der intet Latterligt |
NB28:61 | kke taale. Men min Samtid er den | · jammerligste Usselhed. I Egenskab af Publikum paatager |
NB30:50 | igste, usleste, elendigste, | · jammerligste, dummeste, syndigste Msk, der nogensinde |
Oi2, s. 154 | spat og skank og bovlam og et | · jammerligt » Kretur«) maatte være |
Oi7, s. 316 | re det; man anseer det for | · jammerligt at ville finde sig i dette Forhold, blive |
G, s. 69 | som man kalder Sproget, for et | · jammerligt Kragemaal, der kun forstaaes af en Clique! |
NB32:36 | il Du det ikke? Ak, men saa | · jammerligt leve vi nutildags, at vi Alle ere forvænte |
BI, s. 316 | hed, der ikke er andet end et | · jammerligt Product af sin Omgivelse, mod alle de Dusinmennesker, |
BB:44 | i den animalske Uddunstning? Hvor | · jammerligt slæber det sig ikke hen uagtet alle |
NB29:58 | synke saa dybt, blive noget saa | · Jammerligt. / Det nye Testamente ivrer mod Vranglære, |
NB34:42 | en er det dog skrækkelig | · jammerligt: for de Fleste er Christd. egl. Mythologie, |
DD:45 | bleven til et Barn forsvandt under | · Jammertoner. / d. 31 Aug. 37. / Saavidt jeg husker er |
CC:1 | r convenientes quæsiverunt: | · jamne Domine restitues regnum Israeli. Ille vero: |
AE, s. 169 | ng, at han skulde flæbe og | · jamre for Domstolen tryglende om Naade – |
OTA, s. 333 | høre Suk og Klageskrig og | · Jamren, da høres dette ofte nok fra de Lidende. |
Papir 83 | det Tilfældige.« / 22 | · Jan 1837. / Det Ondes Rige her i Livet – |
Papir 37 | det vilde de ei formaae. / d. 7 | · Jan 36 / Forskiellige Maader at opfatte Livets |
Papir 45:2 | aaende – at døe / d. 8 | · Jan 37. / Det gaaer med mange Msk ogsaa Philosopher |
Papir 84 | e Henrettedes Kirkegaard) / d. 25 | · Jan 37. / eget Sprog / 2 Navne ligesom Jøderne. |
DD:203 | den ved sine Syllogismer. / d. 20 | · Jan 39. / Gud give Kraft til ene at tænke |
FF:31 | v at have regnet Stykket. / d. 17. | · Jan. / / / [ Citat af Hamann] / Der maa dog |
Brev 84 | / Min kjære Emil. / d. 16 | · Jan. / / Dit Brev har jeg modtaget, og det var |
Not11:35 | m Unwille, som Zorn. / 35. / 29 | · Jan. / B var altsaa bleven sig selv mægtigt; |
Not11:32 | nne Overvindelse. / 32. / d. 25 | · Jan. / Den første Personlighed er den, der |
Not11:28 | n det blev staaende. / 28. / 17 | · Jan. / Den tredie Potens er altsaa det egl. |
Not11:26 | eberexistirende. / 26. / 13. | · Jan. / Det natura nødv: Existerende har i |
Brev 190 | kjære Michael! / d. 31 | · Jan. / Dit Brev har jeg rigtigt modtaget, og |
Not11:27 | være. – / 27. / d. 14 | · Jan. / En virkelig Mulighed forudsætter altid |
Not11:29 | il Forarbeidelse. / 29. / d. 18 | · Jan. / Forstand og Villie modsættes ofte |
Not11:25 | f at være Gud. / 25. / d. 10 | · Jan. / I det Foregaaende er viist en Mulighed |
Not11:30 | e Dele med lige Ret. / 30. / 20 | · Jan. / Monotheismens almdl. Sætning kommer |
Not11:33 | samme Momenter. / 33 / 26 | · Jan. / Opstod Skabningen einfach, alene ved |
TNS, s. 147 | nye Sandhedsvidner / Den 26de | · Jan. / S. Kierkegaard. / / » Gaverne |
SBM, s. 141 | irkelige Bestaaende. / D. 26. | · Jan. / S. Kjerkegaard. / / Stridspunktet er: |
Not11:34 | μου. / 34. / d. 28 | · Jan. / Vi maa nu nærmere betragte det historiske |
Papir 1:1 | monachorum. / pag. 236. d. 3 | · Jan. 1521. udkom en ny Banbulle, hvori ban lystes |
Papir 97:3 | lte Tilfælde ligne. / d. 29. | · Jan. 1835. / 1Som Exempel derpaa vil jeg anføre, |
Papir 97:4 | satte Præmie. / d. 29de | · Jan. 1835. / Han er ikke en Mand, der søger |
Papir 97:5 | gne hans Gemytlighed. / d. 29de | · Jan. 1835. / Som en Scene vilde jeg tænke |
Papir 61:2 | til de samme Resultater. / d 22 | · Jan. 1835. / Som et Bidrag til Bestemmelsen |
Papir 38 | ved Reiser. Pythagoras. Homer). / | · Jan. 1836. / Som en egen Maade, paa hvilken |
AA:14.2 | e Systems nye Skabelse. / d. 14. | · Jan. 1837. / Bemærkninger, der fandtes paa |
FF:30 | ke rører det Inderste. / d. 17. | · Jan. 1837. / Der er mange Msker, der komme til |
Brev 199 | givne Onkel. / Odense d 14 | · Jan. 1850. / Kjære Onkel! / Hvorledes skal |
Brev 205 | rainet. – / Hørup. d 1 | · Jan. 1851 / Kjære Onkel! / Maa jeg ikke sige: |
Papir 116 | , at det er Forfængelighed. / | · Jan. 36. / / Sentimentalitet forholder sig til |
Papir 117 | forholder sig saaledes med.). / | · Jan. 36. / Den samme Vanskelighed, der viser |
Papir 118 | eligheden i Erkjendelsen / d. 15 | · Jan. 36. / Det er meget interessant at see Resultatet |
Papir 115:2 | n, som forsvinde ved Varmen. / | · Jan. 36. / Det er underligt nok med Overtro. |
Papir 115:3 | g har tabt i Lotteriet. / | · Jan. 36. / Det har ofte paatrængt sig mig, |
Papir 115:1 | med Haand kan trænge ind. / | · Jan. 36. / Modgang knytter Msk. sammen og bringer |
FF:33 | toner næsten hørlige. / | · Jan. 37. / / / Der gives Msk, der tale efter |
Papir 206:2 | 1ste Spalte øverst. / d. 17 | · Jan. 37. / / 17. Papir207, afskrift af Barfod |
Papir 81:2 | redie Eenhedens. – / d. 5 | · Jan. 37. / Det at Christendommen ikke er kommen |
Papir 82 | op denne Sætning? / d. 22 | · Jan. 37. / Det er ret mærkeligt, at Christus |
AA:12.1 | de dem selv paa Bakken. / d. 14. | · Jan. 37. / Hvor ofte hænder det ikke, at |
FF:159 | at slaae Individet ihjel. / d. 1 | · Jan. 38. / Jeg vilde skrive en Novelle med Mottoer |
GG:3 | guddommelige Frihed. / d. 14. | · Jan. 39. / / Den, som ikke kan forstaae det |
GG:2 | at de vare som Børnene. / d. 12. | · Jan. 39. / Clausen og før ham en stor Mængde |
DD:204 | ikke igjen. – / d. 22 | · Jan. 39. / Det bør være med Mskets Sjælstilstande, |
DD:196 | ægtig i de Svage. / d. 16 | · Jan. 39. / Det er det Sørgelige med mig, |
DD:202 | sige: jeg døer daglig. / d. 20 | · Jan. 39. / Hegel er en Johannes Climacus, der |
Brev 83 | / fr. / Min kjære Emil! / d. 1 | · Jan. 42. / / Glædeligt Nytaar. Tak for det |
Brev 193 | / Min kjære Sophie! / d. 22 | · Jan. 42. / Dit Brev af 15d har jeg rigtigt modtaget, |
Brev 189 | / Min kjære Michael! / d. 16 | · Jan. 42. / Dit Brev har jeg rigtigt modtaget, |
DD:194 | dnu at vegetere i. – / d. 9 | · Jan. Kl. 9 om Aftenen præcise. / saafremt |
Not11:31 | s Theismens Indvending. / d. 24 | · Jan.. 31. / / Pantheismen er Impotens og har sit |
FF:175 | n riig Mands Død. / d. 18 | · Jan: / Det gaaer med dem, der ere komne ud over |
NB:114 | skeer et Msk. som han troer. / 24 | · Jan: / Gud være lovet, at alle Pøbelagtighedens |
FF:176 | her til N. N. per Hegel. / d. 17 | · Jan: / Naar man hører, at Een ved Drik stimulerer |
FF:34 | den som de vare vante til. / d. 30 | · Jan: / Naar Noget ret skal blive nedtrykkende, |
Not11:36 | eogoniske Proces. / 36. / d. 31 | · Jan: / Skabelsen var fuldendt, men bygget paa |
Not11:23 | actus purus. / 23. / d. 5 | · Jan: / Udtrykket for den pos: Ph.s Begyndelse |
Papir 1:1 | udgav i en Prædiken d. 24 | · Jan: 1520 et Decret imod samme, og man udspredte |
Papir 1:2 | menneskelig Sjæl. / d. 21 | · Jan: 1530 udskrev Carl Rigsdagen til Augsburg. |
Papir 3:1 | el af Kanne. – † d. 21 | · Jan: 1710. / Poul Gerhard født i Gräfenheinichen |
Papir 206:1 | raft i dens Vorden / d: 7 | · Jan: 37 / Noget Lignende seer jeg at Heiberg |
DD:7.b | olen. ( af en Lap Papir af Dato 5 | · Jan: 37, som jeg fandt i min Skuffe.). / |
BB:25 | men den sidste. / d. 27 | · Jan: 37. / Blandinger. / Disposition til en |
BB:24 | . / Torsdag Eftermiddag d. 26 | · Jan: 37. / Det er det Standpunct, man finder |
BB:2.f | g engang faaer bedre Tid. / d. 17 | · Jan: 37. / Hoffmann Klein Zaches gennant Zinnober. |
BB:23 | / Lune; Ironie; Humor. ?? / d. 16 | · Jan: 37. / Noget om Pagen i Figaro; Papageno |
FF:170 | t han ikke eier den. / d. 10 | · Jan: 38. / Besynderlig Sammenstilling / |
FF:173 | som Rovdyret altid alene. / d. 13 | · Jan: 38. / Der gives Folk, der i den Grad omgaaes |
FF:169 | εϰϱοι. / d. 9 | · Jan: 38. / Det er en fortræffelig Dialog |
FF:174 | lig Omgang med Hittegods. / d. 17 | · Jan: 38. / Det er sært, at det ikke er falden |
FF:164 | sit Yderste. – / d. 3 | · Jan: 38. / Er jeg Ukrudt i Litteraturen – |
FF:172 | dnu for Forfatteren have. / d. 13 | · Jan: 38. / Humoristen gaaer ligesom Rovdyret |
FF:162 | utter reducerede Familier. / d. 2 | · Jan: 38. / Hvor besynderligt den ene Dag gaaer |
FF:168 | rag over det Humoristiske. / d. 6 | · Jan: 38. / Jeg ledte netop efter et Udtryk for |
FF:171 | en Kammerherre-Nøgle. / d. 10 | · Jan: 38. / Naar jeg læser en Bog, er det |
FF:166 | mer indholdte Sværmerie / d. 4 | · Jan: 38. / Vaudevillen er den musicalske Idee-Association. |
DD:200 | te Dørre. – / d. 18 | · Jan: 39 / Det første Indtryk man faaer af |
DD:199 | Laster«. – / d. 17 | · Jan: 39. / ... Thi Sorg er et gammelt Ord, det |
DD:205 | r Sjælen have. – / d. 23 | · Jan: 39. / .... først da naar Hjertets ængstelige |
DD:193 | ed os. cfr Luc 8, 39. / d. 9 | · Jan: 39. / .... thi hvad Haab er der vel for |
DD:207 | le. ( cfr. Luc: XXI, 19). / d. 28 | · Jan: 39. / / Da den valgte Titel paa Stykket |
DD:201 | cfr Mc. IX, 11 o: s: v:) / d. 18 | · Jan: 39. / cfr Luc IX, 29. / Herre! gjør |
DD:190 | Aarene, sin Deuteronomion. / d. 6 | · Jan: 39. / cfr Luc: IX, 31. / Det er det Forvirrede |
DD:188.a | gode og derpaa den slette. / 1 | · Jan: 39. / Chr: vandrer paa Havet. / Bøn |
DD:191 | harisæeren og Tolderen. / d. 7 | · Jan: 39. / Den Christne kan tumles meget i Verden |
DD:198.a | ham efter din Lignelse. / d. 18 | · Jan: 39. / Den stoiske Philosoph Empedokles |
DD:188 | som en Tyran. – / d. 3 | · Jan: 39. / Det er det samme Mirakel, som gjentager |
GG:4 | dette Com parativ in mente. / d. 14 | · Jan: 39. / Det synes at fremgaae af Mth: XII, |
DD:198 | see ned til dig. – / d. 17 | · Jan: 39. / Eller hvo er Du som udstykker Hjerterne, |
DD:197 | men hele Ordet forandres. / d. 17 | · Jan: 39. / Eller mener Du, at ligesom Jøderne |
DD:189 | vn med sit himelske Smiil. / d. 6 | · Jan: 39. / Enhver Enkelts Liv har ogsaa sin |
DD:188.b | kke tage fra os. – / d. 1 | · Jan: 39. / Fader i Himlene! Naar Tanken om Dig |
DD:206 | ets Fylde for Disciplene. / d. 27 | · Jan: 39. / Lader os i Taalmodighed forhverve |
DD:192 | brugte de deres egen Mynt. / d. 8 | · Jan: 39. / Og vil Χstus end ikke tillade |
GG:5 | lens Hjælp. – / d. 15 | · Jan: 39. / Rom IV. En og Anden har forundret |
DD:39.a | uc 4, 31-37; Mc 1, 21-28. / d. 8 | · Jan: 39. / Som jo Χstd. ogsaa forargede |
NB29:12 | gter denne Stimmel, dette | · Janhagel af rare, hjertelige Msker, der ogsaa saadan |
AE, s. 481 | oratiores, eller Hovedstadens | · Janhagel til sidste Instants i Forholdet til sig |
BA, s. 422 | øirøstede Foretagenders | · Janischarmusik at holde eensom en Tanke borte, ligesom |
EE2, s. 138 | ng, eller Du fremtræder og | · Janitscharmusikken i Dit Indre overdøver Din Bevidsthed, |
CC:7 | tis pervenire possunt. Quomodo | · Jannes et Jambres restiterunt Mosi, ita hi resistunt |
Not1:8.g | gratiæ. 1597-1611. Cornelius | · Jansen Biskop i Ypern udgav: Augustinus sive doctrina |
EE1, s. 327 | jøkken. Medens de to Jfr. | · Jansen toge Tøiet paa, bleve vi To alene i |
EE1, s. 332 | t derom. Jeg veed af Firmaet | · Jansen, at hun ikke spiller, det strider mod Tantens |
EE1, s. 332 | sidder i Selskab med de tre | · Jansener, saa taler hun meget lidet, deres Pjat kjeder |
EE1, s. 332 | kab, til stor Forundring for | · Jansenerne. Uforklarligt er det mig ikke, naar jeg |
Not1:8 | rveiende Modstand fornyet af | · Jansenister. – / Gotschalck gik videre og fremsatte |
Not1:6 | nske System forsøgtes ved | · Jansenius i den cath: K., vedligeholdt det sig i |
EE1, s. 330 | at komme lidt før til Fru | · Jansens og om muligt møde hende i Døren, |
EE1, s. 332 | der. Idag kom jeg op til Fru | · Jansens, jeg havde lukket Døren halv op uden |
EE1, s. 330 | jeg, at hun skal hen til Fru | · Jansens, saa træffer jeg ikke gjerne sammen med |
EE1, s. 430 | Fortepiano, der fandtes hos | · Jansens. Det er opslaaet. Paa Nodestolen ligger |
EE1, s. 327 | hende første Gang hos Fru | · Jansens. Jeg blev forestillet for hende. Det syntes |
CC:3 | ndentes, ut deus aperiat nobis | · januam verbi ad prædicandum mysterium Christi, |
Papir 63 | ed den i Solskin. – / d. 28 | · Januar 1835. / Det synes mig at Spørgsmaalet |
Papir 102:2 | til at græde. / d. 19. | · Januar 1835. / Paa den anden Side ligger det Comiske |
BB:37.11 | secatalog for Juli 1836 – | · Januar 1837; S. 27, øverst). / Disposition |
Papir 297 | rre Ting til. / Ældre end | · Januar 1843. / i Schacspears Somernats-Drøm |
SLV, s. 14 | nbefalede. / Christianshavn i | · Januar 1845. / Ærbødigst / Hilarius Bogbinder. |
AE, s. 569 | Fædrelandet«, | · Januar 1846 ( Frater Taciturnus). / Min Pseudonymitet |
NB:101 | iis er det Høieste. / / / | · Januar 1847. / / / Det hvad jeg misbilliger i |
NB:107 | leve stille«. / / / d. 20 | · Januar 1847. / / Det har bestandigt tiltalt mig |
Brev 173 | el. / / Min kjære Carl! / 20 | · Januar 1847. / / Hvis Du tænker, tænker |
BOA, s. 92 | iøbh. | · Januar 1847. / Indledning. / 1846. / Da vor Tid |
Papir 382 | sning. / S. Kierkegaard. / | · Januar 1848. / med Aargangens Slutning Hovedtitel, |
Brev 42 | homsen. / Hermed en lille Pakke. / | · Januar 1849. / Kjære Julie! / At Du var en |
NB15:1 | NB15. / / / d. 6. | · Januar 1850. / / 1. Journalen NB15, forpermens |
Brev 300 | g. Kierkegaard / Torsdagen d 17 | · Januar 1850. / Kjære Hr Magister! / |
NB22:145 | itik i Berlingske Tidende d. 17 | · Januar 1851. / / Det er dog en frygtelig Frækhed |
NB23:1 | NB23. / d. 22 | · Januar 1851. / Min Opgave / p. 3. / / |
NB25:109 | et blev ogsaa holdt. Den 1 | · Januar 1852 blev min Vei forandret, jeg gik hjem |
NB25:25 | 1852.« ( NB25:25) / | · Januar 1852. / » Professoren« / |
NB25:25 | r med overskriften » | · Januar 1852.« ( NB25:25) / Januar 1852. |
DRT, s. 163 | Den religieuse Tilstand / | · Januar 1855. / S. Kierkegaard. / / Den religieuse |
ET, s. 169 | kun een eneste / D. 26de | · Januar 1855. / S. Kierkegaard. / / O, Luther, |
Not11:22 | ærdig. / / / 22. / d. 3 | · Januar 42. / I den n: Ph. er Intet fast, men Alt |
Papir 362 | ig ikke tydeligt. / d. 20. | · Januar 47. / Dødens Trøst. / |
NB7:16 | ligen bestemt til at holdes d. 14 | · Januar 48, men der var ingen Altergang hverken |
NB4:33 | iet gik det isænk. / / / d. 29 | · Januar 48. / / / Christus uddrev en Djævel, |
NB9:1 | NB.9 / d. 2 | · Januar 49. / Tilsidst afskaffes alle reent msklige |
SLV, s. 392 | indtræder derfor med 3die | · Januar Aaret efter; thi han skal religieust helbredes, |
SLV, s. 367 | der, jeg takker af. Den 3die | · Januar begynder Uroen igjen. Naar der takkes af |
Brev 202 | , og komme alm. tilbage sidst i | · Januar ell først i Februar. / / Guulspurven |
SLV, s. 13 | ar det igaar, det var den 5te | · Januar i dette Aar, kommer han hen til os og ønsker |
Papir 1:1 | ilian †). / pag. 111. I | · Januar kom det til en Samtale mellem L. og Miltitz, |
F, s. 485 | er, der endog tilfredsstiller i | · Januar Maaned, og den Bog, der kjøbes i Januar |
F, s. 485 | ed, og den Bog, der kjøbes i | · Januar Maaned. Dog tør jeg forsikkre et høistæret |
ELF, s. 61 | r kom, saavidt jeg erindrer i | · Januar, en Prædiken over en af den høiærværdige |
Brev 247 | / Ærb. / S. K. / d. 17 | · Januar. / » De stoler paa min Taushed, selv |
Not11:24 | ikke det Nødv: / 24. / d. 7 | · Januar. / Das unvordenkliche S. er ikke det Existerende |
NB27:60 | Jorden. / / / 1853. / d. 4. | · Januar. / Den christelige Fordring. / |
Brev 114 | / Til / Hr Pastor E. Boesen. / 7 | · Januar. / Kjere! / Naa, glædeligt Nytaar! Nu |
Brev 46 | Deres / S. K. / [ Berlin,] d. 8. | · Januar. / Kjære Pastor Spang. / Glædeligt |
G, s. 79 | live / Deres Hengivne. / d. 13 | · Januar. / Min tause Medvider! / Stormene have udraset |
Papir 1:1 | ekjendtgjorde den først 7 | · Januar. / pag. 186. L. gjentog sin Appellation |
PPM, s. 137 | Paludan-Müller / Den 11te | · Januar. / S. Kierkegaard. / / Pastor Paludan-Müller |
DD:195 | men her have vi en Midler / d. 11 | · Januar. 39. / Hebr: 3, 6. την παϱϱησιαν |
SLV, s. 392 | ner pludseligen med den 3die | · Januar. Andre Opfattelser kunde ogsaa her anføres, |
SLV, s. 212 | om sædvanligt. / / d. 26. | · Januar. Midnat. / Ak! hvis det var muligt, hvis |
SLV, s. 198 | et for et Menneske. / d. 12. | · Januar. Midnat. / Alt sover; kun de Døde stige |
SLV, s. 187 | til at være det. / d. 5. | · Januar. Midnat. / Den stille Fortvivlelse / |
SLV, s. 208 | te Anstrængelse! / d. 20. | · Januar. Midnat. / Her er dog ingen Trediemand? |
SLV, s. 203 | n hun aner Intet. / / d. 17. | · Januar. Midnat. / Hvad jeg skriver om Morgenen |
SLV, s. 185 | høieste Ønske. / d. 3. | · Januar. Midnat. / Naar en Fortvivlet styrter gjennem |
SLV, s. 183 | ssem nisi periissem. / d. 3. | · Januar. Morgen. / Altsaa idag for et Aar siden |
SLV, s. 188 | evede eller døde. / d. 8. | · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden saae jeg |
SLV, s. 194 | at overtale hende. / d. 11. | · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Det er |
SLV, s. 197 | ærkest virkende. / d. 12. | · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Det er |
SLV, s. 201 | ge hende i Passiar! / d. 15. | · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Er det |
SLV, s. 202 | nder at reflektere! / d. 17. | · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Hvad er |
SLV, s. 207 | Ed eller sværge. / d. 20. | · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Jeg kan |
SLV, s. 193 | n Sjel er besluttet. / d. 9. | · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Jeg tæller |
SLV, s. 211 | ider reent erotisk. / d. 25. | · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Religieuse |
Not4:6 | og sin Modsætning, er en | · Janus Bifrons. – / / Det er det tredie |
FF:93 | derastie«). / Jeg er en | · Janus bifrons: med det ene Ansigt leer jeg, med |
EE1, s. 384 | tykkeste Krat og forsvandt. | · Janus vilde hun ogsaa narre, men han narrede |
Brev 31 | per / warde / Sædding d 24 | · Janvr. 1842. / Høiærværdige og høilærde |
NB12:181 | g blot i Forhold til et Msk. fE | · Ja-Ordet for den Elskende, Tilgivelsens Ord af Den, |
EE1, s. 286 | get aldeles Ubestemmeligt. I | · Japan er det, saavidt jeg veed, Skik og Brug, |
PCS, s. 129 | en Samtale som den mellem en | · Japaneser og en dansk Matros, hvilken Poul Møller |
IC, s. 172 | nassar, om han er Romer eller | · Japaneser, det er ham det Ligegyldigste af Alt. Men |
PCS, s. 129 | Poul Møller har opbevaret: | · Japaneseren sagde » Tanko-Panko« hvortil |
NB21:55 | om hvad Χstd. er, i magelig | · Jargon at conferere ( hjerteligt!) med Andre derom |
Papir 476 | n mere eller mindre end en egen | · Jargon ligesom Juristerne Lægerne o: s: v: |
SD, s. 169 | gs Kunststykke at tale i den | · Jargon om et Selv og om Fortvivlelse. / Naar Umiddelbarheden |
NB15:84 | egravelser, at tale en egen | · Jargon, der aldeles ingen Fordringer gjør, saasnart |
NB14:97 | n hele Skjødesløsheds | · Jargon, der saadan i en Halvtime er istand til |
NB28:74 | ilbage i den almdl. msklige | · Jargon, og det kaldes Χstd – og dette |
SLV, s. 385 | upopulaire, fordi de tale en | · Jargon, og ingenlunde fordi de tale dybsindigt. |
Not3:6 | t und über ein halbes | · Jarhundert gewurzelt hat, plotzlich zu verlassen zwänge.« |
BB:2 | es in Anfang des zwölften | · Jarhunderts und vielleicht noch höher hinauf. 2) |
Not2:2 | us der Mitte des funfzehnten | · Jarhunderts v. J. M. Kamarack Leipzig 1794. / |
LP, s. 20 | nes novi ( » nyfødte | · Jarler, nattegamle Svende«) ere komne ud, |
Not3:4 | ftigen.« p. 55 hvor | · Jarno igjen taler om Wilhelms Stræben efter |
Not3:4 | a sine Vandringer sammen med | · Jarno, der reiser under Navn af Montan, som studerer |
FP, s. 21 | ende Post Nr. 76. Det er denne | · Jasken frem og tilbage, det er denne forvirrede |
SLV, s. 271 | n Den, der jasker i Eet, han | · jasker i Alt, og den, som synder i Eet, han synder |
SLV, s. 271 | enneske mere. / Men Den, der | · jasker i Eet, han jasker i Alt, og den, som synder |
F, s. 470 | som at bøie Grenen tilside i | · Jasminhytten og see hende, der sidder i Løn: min |
BB:2 | icht noch höher hinauf. 2) | · Jaufre, Sohn des Dovon oder Doon aus dem Fabelkreise |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet