Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.2
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2018
BI, note | krifter): Dasselbe ist Solger' | · n begegnet; in den speculativen Expositionen |
Brev 167 | havn, 8 November 1851. / H | · N Clausen. / / Høiærværdige Hr Professor! |
Brev 165 | / Kbh. 25 Sept. 1847. / H | · N Clausen. / Hr. Magister Kierkegaard. / |
Papir 305:3 | / Wir alle Secten und Partei' | · n der Großen, / Die mit des Mondes Wechsel |
Papir 14:1 | m ein Ergebniβ i den lille / | · n det umidd. falder hjem til og som af den |
Brev 60 | Molbech / R af D og D M R af | · N o: s: v: / Tømmerup Præstegaard. |
NB24:34 | r den. / cfr Rudelbach S. p. 372 | · n og 373 ø. / Savonarola. Apologetik. |
GG:1 | sdom, at Forskjellen mell. det | · N og det Gl. T. var den, at der i hiint ikke |
Not13:23 | la partie du mellieur tout | · n' est pas necessairement le mellieur, qu' |
EE1, s. 26 | , plaisir et bien, / Tout | · n' est que vent, que fumée: / Pour mieux |
EE1, s. 26 | e: / Pour mieux dire, tout | · n' est rien. / Hvad er en Digter? Et ulykkeligt |
NB12:60.a | ttet. D. 25 Juli 1848 sagde N. | · N, at Paulus havde sagt det og var blevet |
Papir 305:3 | uns leben / Wir beten, sing' | · n, erzählen uns Geschichten, / Und lachen |
Brev 297 | d min Broder. / Deres / R. | · N. – / / Til R. Nielsen. / Det bliver |
Brev 289 | d 10 August 1849. / Deres / R. | · N. – / S T / Hr Magist. Kierkegaard. |
Brev 277 | erceerskolen? / Deres / R. | · N. – / S T / Hr Magister Kierkegaard |
Brev 295 | g høre Dem tale. / Deres / R | · N. – / S T / Hr Magister Kierkegaard |
Brev 278 | Hebraisk. / Deres / R. | · N. – / Taarbæk Kroe d 21 Juli 1848. |
NB14:97 | l at slaae sig til Ridder paa R. | · N. ( en saa saare taknemlig Opgave i dette |
NB13:2 | orfatterskab totalt / p. 133 | · n. / / Om mig selv cfr ..... p. 39 / |
NB24:33 | Rudelbach Savonarola p. 372 | · n. / 3 / Savonarola / / Bernhard siger: Utaknemlighed |
KM, note | / S. 171, 2den Spalte, Lin. 4 f. | · n. / At Sætteren virkelig er Medarbeider |
EE:89 | che Sagen v. Graf Mailath. p. 152. | · n. / d. 29 Mai 39. / Χstd.s Standpunkt |
Brev 282 | g skulde gjøre. / Deres / R. | · N. / Den 2den Mai 1849. / S T / Hr Magister |
G, s. 89 | rne. / Til / Velbyrdige Hr. N. | · N. / denne Bogs virkelige Læser. / Min |
Brev 124 | Hr Prof. Dr. Trier / R af | · N. / Hr Etatsraad! / d. 25 Juni / |
Ded:76 | Molbech / R af D. og DM R af | · N. / Med Ærbødighed og Hengivenhed / |
Brev 293 | Den 28 August / Deres / R | · N. / Om Billeten veed man Intet paa Posthuset |
NB14:97 | , at jeg stikker bag ved R. | · N. / Om Peter. / cfr p. 158 i denne Journal |
NB9:73.a | isch Karlsruhe p. 223. / p. 254 | · n. / Overlæg. / Det er dog aabenbart, at |
Brev 283 | Tid at vente. / Deres / R. | · N. / P.S. Deres » gudelige Taler« |
Brev 279 | mig selv. / Deres / R. | · N. / P.S. Just som ovenstaaende Linier vare |
Brev 287 | nde hinanden? / Deres / R. | · N. / S T / Hr Magister Kierkegaard / P. S. |
Brev 303 | em beleiligt. / Deres / R. | · N. / S T / Hr Magister Kierkegaard / S T / |
Brev 285 | nibussen«. / Deres / R. | · N. / S T / Hr Magister Kierkegaard. / S T |
Brev 301 | ielse at spadsere. / Deres / R | · N. / S T / Hr Magst. Kierkegaard. / S T / |
Brev 178 | digst / plantet / af / N. | · N. / Til / Henriette Lund. / Min kjære |
Brev 302 | a at spadsere idag. / Deres / R | · N. / Torsd d 4 April 1850. / S T / Hr Magister |
Brev 299 | Arriveret hertil. / Deres / R. | · N. / Torsdag. d 20 Sptbr. / S T / Hr Magist |
NB24:149 | Tertullian / / de præscript. | · n. 23: dum verisimilia mentiuntur, veritatem |
Brev 117 | ster Kjerkegaard. / Nørregade | · N. 45. / Kjære! / Tak, mange Tak for Din |
Not1:8.h | n?). 1555. Pfeffinger imod ham: | · N. Amsdorff, og de Jenaiske Flaccius, Museus, |
Papir 349:1 | else af Forholdet, hvis Hr N. | · N. antager, at jeg har udgivet hele den store |
NB9:13 | Galskab. Og dette Samme, naar R. | · N. bliver Den, der skal staae for Skjenken: |
NB7:6 | eg maaskee aldrig forvandt. Men R. | · N. bliver stødt – og saa foretrækker |
Ded:96 | iærværdige Hr. Minister H. | · N. Clausen / R. af D. m m / i dyb Ærbødighed |
Ded:106 | dige Hr. Minister / Prof. Dr. H. | · N. Clausen, / R. af D. og Dm. / i dyb Ærbødighed |
F, s. 509 | of. Heiberg; thi jeg er kun N. | · N. Den Ældre vil maaskee ansee mit Foretagende |
KKS, s. 105 | den Tanke, at det er Jfr. N. | · N. Derfor kan Galleriet naturligvis aldrig |
Not4:22 | var givet, positivt. – ved | · N. derimod er dette uvæsentlig kun derpaa |
NB25:102 | ent som det Værk Hr. N. | · N. dersom han vilde, kunde præstere. Og |
NB15:77 | r jeg ingenlunde opgivet R. | · N. Det er ikke saa let: fra endelig Forstand |
NB6:76 | t var mig ogsaa kjert, at R. | · N. dog havde forstaaet mig saa meget, som |
NB19:36 | har vendt sig saaledes, at | · N. dog vel vil blive udviklet. / Martensen. |
NB6:76 | han gjør for mig. / O, R. | · N. drømmer neppe om, hvorledes han ved |
NB28:67 | en falder paa, at Grosserer | · N. egl. fortjente Beundring: see derfor bliver |
NB29:96 | orstaaer sig, hverken Prof. | · N. eller franske Roman-Forfattere ere Politie, |
NB17:81 | sthed! / R. Nielsen. / Jeg skrev | · N. en Billet til ( for at jeg dog ikke paa |
NB6:76 | Bæven. Jeg havde givet R. | · N. en ligefremmere Meddelelse. Men paa den |
NB17:78 | endelig meget. / Men nu maa | · N. enten drages saa meget stærkere til |
DRT, s. 164 | Livet, som hvis En sagde: N. | · N. er Christen, N. N. stræber christeligt. |
Not4:22 | n Auctoritæt – ved | · N. er det det Væsentlige, at Jeget er fuldkomment |
NB10:13 | En, der er Forfatter som R. | · N. er det, og aabenbart benytter hvad han |
G, s. 23 | rt disse Formler: » N. | · N. er et godt Menneske, men han er kjedelig; |
NB9:13 | : det bliver det Overordl! Dog R. | · N. er nu engang i at være stor lille nok |
NB23:88 | de sig høre. / Provst N. | · N. er virkelig Kunstner. Hans Optræden |
NB18:70 | lder Oberhofprædikant N. | · N. et Skrift som vil kaste et nyt Lys over |
DD:143 | samme Lande. M. fra Ø. mod V., | · N. fra V. m. Ø. – / d. 17 Sept. / |
DD:143 | af de store Fortidens Feldtherre. | · N. følte sig ell. optraadte idetmindste |
NB23:88.a | vil man sige: ja men Provst N. | · N. han græder han ordentlig hulker – |
NB15:77 | ved Hjælp af Mængde. / R. | · N. har dog vistnok egl. gjort Begyndelsen |
NB12:93 | saa smukt et Billede. / R. | · N. har nu i en Billet af 10 Aug opdaget, at |
JC, s. 46 | ed Tro paa, at Philosophen N. | · N. havde tvivlet for ham. – Om Sætningen |
NB22:85 | og Martensen, det lægger | · N. heller ikke nu mere Skjul paa for mig, |
NB22:168 | Existents-Proportioner. / / N. | · N. holder et mesterligt, opløftende og |
Brev 304.1 | ntlige Dom: uagtet Prof. | · N. i Ideen seet ( men det forstaaer vel omtrent |
NB14:90.d | n, som var det mig, der lod R. | · N. i Stikken, istedetfor at det er hans egen |
NB8:62 | Replik. / » Hørte De N. | · N. idag prædike?« » Jo, |
NB28:36 | det vel ogsaa med, at Prof. | · N. igjen bliver Ven med Mynster-Martensen. |
NB14:90.d | r for at / Egentligen er R. | · N. ikke oprindeligen udviklet ved Læsning |
NB17:78 | var det jeg vilde sætte | · N. ind i Sagen – men jeg blev ved at |
Not4:22 | n paa Objektets Side – ved | · N. indeholder Objektet som Objekt slet ingen |
EE2, s. 93 | . 10, samme Dag Kl. 11 Hr. N. | · N. Jfr. N. N.« Dette klinger nu høist |
NB14:128.1 | etents Stilling i Forhold til | · N. K.) / Som en Bassist stundom kan tage Tonen |
NB29:93 | der seer Du hvad Grosserer | · N. kan præstere, det fineste og delicateste |
EE2, s. 93 | r. N. N. og dydzirede Jfr. N. | · N. Kl. 10, samme Dag Kl. 11 Hr. N. N. Jfr. |
NB17:27 | r først, at den berømte N. | · N. lever her i Byen, og nu øses der Lovtaler |
NB29:93 | an ogsaa gevaltigt hos Grosserer | · N. Læs denne Anmeldelse; der seer Du hvad |
Ded:104 | H.C. Ørsted / St af D. St af | · N. m m / i dyb Ærbødighed / hengivenst |
Ded:68 | tsraad Molbech / R af D., DM R af | · N. m m / Med Ærbødighed og Hengivenhed |
Ded:82 | Conf. Ørsted / St af D. St af | · N. m m... / i dyb Ærbødighed / fra Udgiveren |
Ded:95 | Ørsted. / St af D. St af | · N. m: m: m: / i dyb Ærbødighed / fra |
NB17:76 | ire. / / Det, hvorved Prof. | · N. maaskee meest har skadet mig, er denne |
NB23:88 | en saa veed igjen Provst N. | · N. med mageløs Virtuositet at bruge sin |
Brev 288 | ft afgik med Posten til R. | · N. men som er forkommet. / / Kjere! / |
NB12:60.a | flettet. D. 25 Juli 1848 sagde | · N. N, at Paulus havde sagt det og var blevet |
G, s. 89 | rnerne. / Til / Velbyrdige Hr. | · N. N. / denne Bogs virkelige Læser. / |
Brev 178 | ødigst / plantet / af / | · N. N. / Til / Henriette Lund. / Min kjære |
Papir 349:1 | attelse af Forholdet, hvis Hr | · N. N. antager, at jeg har udgivet hele den |
F, s. 509 | Prof. Heiberg; thi jeg er kun | · N. N. Den Ældre vil maaskee ansee mit Foretagende |
KKS, s. 105 | ved den Tanke, at det er Jfr. | · N. N. Derfor kan Galleriet naturligvis aldrig |
NB25:102 | omment som det Værk Hr. | · N. N. dersom han vilde, kunde præstere. |
DRT, s. 164 | paa Livet, som hvis En sagde: | · N. N. er Christen, N. N. stræber christeligt. |
G, s. 23 | hørt disse Formler: » | · N. N. er et godt Menneske, men han er kjedelig; |
NB23:88 | lade sig høre. / Provst | · N. N. er virkelig Kunstner. Hans Optræden |
NB18:70 | sholder Oberhofprædikant | · N. N. et Skrift som vil kaste et nyt Lys over |
NB23:88.a | Og vil man sige: ja men Provst | · N. N. han græder han ordentlig hulker – |
JC, s. 46 | n med Tro paa, at Philosophen | · N. N. havde tvivlet for ham. – Om Sætningen |
NB22:168 | . / Existents-Proportioner. / / | · N. N. holder et mesterligt, opløftende |
NB8:62 | sk Replik. / » Hørte De | · N. N. idag prædike?« » Jo, |
EE2, s. 93 | Kl. 10, samme Dag Kl. 11 Hr. | · N. N. Jfr. N. N.« Dette klinger nu |
EE2, s. 93 | 0 Hr. N. N. og dydzirede Jfr. | · N. N. Kl. 10, samme Dag Kl. 11 Hr. N. N. Jfr. |
NB17:27 | ller først, at den berømte | · N. N. lever her i Byen, og nu øses der |
NB23:88 | , men saa veed igjen Provst | · N. N. med mageløs Virtuositet at bruge |
EE2, s. 93 | iske Betydning: Anno 1750 Hr. | · N. N. og dydzirede Jfr. N. N. Kl. 10, samme |
KKS, s. 96 | e sætte paa Placaten: Jfr. | · N. N. og hendes Lykke – i den Grad er |
FF:176 | saaledes lyde Addresserne her til | · N. N. per Hegel. / d. 17 Jan: / Naar man hører, |
NB24:44 | dning, og skrive paa sin Dør: | · N. N. praktisirender Artz. Saaledes meente |
F, s. 497 | skrive paa sin Dør: » | · N. N. praktisirender Arzt.« Om nu |
NB23:88 | ftensang i vor Frue Kirke Provst | · N. N. R af D og D M. / Alt var udsolgt, Huset |
DRT, s. 164 | En sagde: N. N. er Christen, | · N. N. stræber christeligt. / Men da Christendommen |
NB23:88 | Manges Skyld haabe vi at Provst | · N. N. vil endnu engang lade sig høre. / |
EE2, s. 93 | mme Dag Kl. 11 Hr. N. N. Jfr. | · N. N.« Dette klinger nu høist forfærdeligt, |
EE:6 | abas er omtrent paa Dansk: » | · N. N.«, אָבָא |
KKS, s. 104 | forvexler Glæden over Jfr. | · N. N.' s phænomenale Ungdommelighed med |
JJ:445 | r bleven henrettet af Skarpretter | · N. N., der gjorde det med megen Accuratesse; |
NB9:22 | til Gud. Ja: ethvert Msk. det er | · N. N., og Alt det er X X. Paa den Maade opdager |
NB14:90 | r opmærksom paa, hvorledes R. | · N. næsten udelukkende beskjeftigede sig |
NB25:2 | Lidelses-Historien / p. 175 | · n. o: fl. / / Angaaende Texter til Fredags-Prædikener |
JJ:266.a | cfr Trendlenburg elementa p. 15 | · n. og 16 ø. og mange Steder i logische |
NB22:14 | hichte Port Royal 1ste B. p. 680 | · n. og 681 ø.). / Her er den Dialektik som |
GG:1 | l. / / Om Forholdet mellem det | · N. og det Gl.T. / Efterat Hierax ell. Hierakas |
EE2, s. 93 | e Betydning: Anno 1750 Hr. N. | · N. og dydzirede Jfr. N. N. Kl. 10, samme Dag |
Papir 251 | liver Forskjellen mell. d. | · N. og Gl. T fremhævet, og nu følger |
KKS, s. 96 | ætte paa Placaten: Jfr. N. | · N. og hendes Lykke – i den Grad er hun |
NB19:37 | ed, disputerende e concessis med | · N. og Stilling at benytte Pseudonymerne mod |
NB15:77 | ete det, at just Det, at R. | · N. ogsaa saadan vilde være en Mag. K. ( |
FF:176 | ledes lyde Addresserne her til N. | · N. per Hegel. / d. 17 Jan: / Naar man hører, |
Not11:19 | nne Adskillelse mell. p og | · n. Ph. bestaae? For at overveie dette maa |
Not11:18 | . negative Philosophie? D. | · n. Ph. har det i Erfaringen Værende som |
Not11:21 | bliver til Gud. – d: | · n. Ph: har til Indhold det a priori begribelige |
NB24:44 | ng, og skrive paa sin Dør: N. | · N. praktisirender Artz. Saaledes meente man |
F, s. 497 | ive paa sin Dør: » N. | · N. praktisirender Arzt.« Om nu end |
NB23:88 | nsang i vor Frue Kirke Provst N. | · N. R af D og D M. / Alt var udsolgt, Huset |
NB9:13 | var død – saa skulde R. | · N. rigtig spille op – og hvorved? ja |
NB29:98 | ske sandt – ja, hvis Prof. | · N. selv ret forstod, i hvilken Grad jeg gjennemskuer |
NB29:98 | t, dog troer jeg neppe, at Prof. | · N. selv ret vidste det. / Sagen er her kunne |
NB11:51 | mere har væsentligen R. | · N. sluppet det Gamle. Det seer nok ud som, |
NB11:51 | i den christelige Taktik. Men R | · N. som er en middelmaadig Taktiker, han hitter |
Ded:36 | sraad Molbech / R af D og DM R af | · N. St o s: v / Med Ærbødighed / hengivenst |
Brev 58 | lbech. / R af D. og DM. R af | · N. St. o: s: v: / hermed en Pakke. / 6. Brev |
DRT, s. 164 | sagde: N. N. er Christen, N. | · N. stræber christeligt. / Men da Christendommen |
NB6:78 | n hvad har jeg ikke lært! / R. | · N. synes dog slet ikke at kunne tage Indtrykket |
NB23:160 | t foranledige Discussion; Prof. | · N. synes ikke slet saa overbeviist – |
NB27:6 | re – lige stik mod det | · N. T – være Tegn paa Guds Naade. |
NB27:57 | , derom kan man efterlæse det | · N. T ( at forlade Alt, at hade sig selv, sit |
DS, s. 235 | ke simpelt, fremdrager af det | · N. T Det, som tydeligt nok staaer der og med |
Not1:5 | til hvilket hell. ikke i det | · N. T findes noget Spor. – / Englene |
Papir 27:2 | som man endelig vil finde i det | · N. T forledet ved et saadant enkelt Ord som |
Papir 251 | Guds Rige bliver nu i det | · N. T forskjellig opfattet. Imod Pharisæernes |
Papir 251 | 21, 31. Joh: 18, 36) I det | · N. T skilles ogsaa i Ideen om Guds Rige dets |
Papir 251 | t begrundet. – I det | · N. T skilles tydelig mellem dette β: indvortes |
NB27:36 | ee, hvad Χstd. er efter det | · N. T! Christendommen, det at blive og være |
NB18:28 | dog Fordringen staaer i det | · N. T) Gud er naadig o: s: v:. Nei, det har |
Papir 524:1 | rede Priser ( de findes i det | · N. T) har hver Generation og hver Enkelt i |
Papir 58 | forklare mig, at det hedder i d. | · N. T, at den, som ikke troer skal straffes. |
NB17:101 | e sig til at gjøre efter det | · N. T, at leve overeenstemmende med det N. |
NB27:57 | m kan man atter efterlæse det | · N. T, der er saare langt fra at lægge Dølgsmaal |
NB19:12 | ler andet af hine Ord i det | · N. T, der indeholde Fordring i Retning af |
Papir 520 | Christen thi der er, efter det | · N. T, Fare forbunden med at bekjende Χstum. |
NB26:104 | ler hvor er det Sted i det | · N. T, hvor denne Fremgangsmaade anbefales? |
Not1:7 | r end at henvende os til det | · N. T, hvoraf vi kunne udlede: / 1 at Forestillingen |
NB25:68 | ( og dette er ifølge det | · N. T. Χstd.): han kan ikke bære sig |
Not1:7.h | ed) / ( Chr: kaldes ogsaa i det | · N. T. υιος το |
NB26:55 | ster selv. / Christd. i det | · N. T. – Christenhed. / / I det N. T. |
NB21:145 | de deres Koner læse det | · N. T. – de stole naturligviis paa, at |
KK:4 | jengjelder Godt med Godt. / d. | · N. T. – i Χsti Liv adskiller sig |
NB21:99 | e Bestemmelser findes i det | · N. T. – og saa gjøre Tilstaaelse |
NB26:33 | in Opgave. / / Jeg fremtager det | · N. T. ( iforveien har jeg forskaffet mig et |
NB21:92 | skal sørges for, at hele det | · N. T. ( undtagen maaskee Aabenbaringen) læses |
NB26:22 | e simpelt, som ogsaa sees af det | · N. T. / » Det Ubetingede« bliver |
NB26:33 | ) sammenlignet med hele det | · N. T. / / / Angreb paa Den og Den er mig væsentligen |
NB18:71 | hvor jeg vil udlægge det | · N. T. / Adgangen vil staae Enhver aaben, med |
NB21:127 | rier end der egl. fordres i det | · N. T. / Det er dette Sving mere som egl. er |
NB22:98 | ot endog flygtigt at læse det | · N. T. / Dog dette er Antiqveret. / / Her Exempler |
NB17:101 | t leve overeenstemmende med det | · N. T. / Eller er Meningen maaskee den, at |
NB22:100 | et ikke Efterfølgelse. / Det | · N. T. / er dog som en Satire over os. / Det |
Papir 524:2 | t aflægge Eed paa det | · N. T. / Hvorledes jeg forstaaer Fremtiden |
Papir 545 | nde den« saaledes i det | · N. T. / I Χsthed gaae vi Alle ad een |
Papir 546 | Uro – saaledes i det | · N. T. / i Christenhed er Χstdom Beroligelse |
NB13:84 | e Børn og læser i det | · N. T. / Jeg dadler ikke de Næringsdrivende, |
NB21:99 | ler ikke, at de staae i det | · N. T. / Jeg mener, at det er dog bedre at |
NB25:6 | ind, hvorom der blev Strid. / Det | · N. T. / Luther siger udtrykkelig etsteds, |
Papir 467:1 | ed skal forpligte sig paa det | · N. T. / Men hvis han ikke ved Eed vil forpligte |
NB26:30 | eligt, dette er Evangeliet i det | · N. T. / Men snart indtraadte Forandringen |
NB27:33 | e Andet end den er ifølge det | · N. T. / Men vi have ingen officiel Bestemmelse |
NB25:68 | denne Χstd. efter det | · N. T. / Naar saa er, er hans Χstds-Forkyndelse |
NB27:33 | for hvad Χstd. er uden det | · N. T. / Nu er altsaa Enhver forpligtet til, |
NB25:68 | std er, er indeholdt i det | · N. T. / Og M. har paa det Høitideligste |
Papir 464 | han forsker lærd i det | · N. T. / Og see, Ordets guddommelige Korthed |
Papir 1:1 | lige i s: A: en ny Udgave af | · N. T. / pag. 375. Af ældre Oversættelser |
NB24:122 | aber, for at faae det ud af det | · N. T. / Stedet af Ruysbroek er citeret efter |
NB28:51 | nok Alle blive salige: det | · N. T. aander i den Modsætning: en lille |
NB24:48 | sen« forlangt i det | · N. T. af den Χstne. / Jeg formaaer det |
Not1:5 | og ligesom Yttringerne i det | · N. T. alle ere fremførte leilighedsviis |
Papir 71 | Standpunctet) i Modsætning til | · N. T. angivet i Heb: 12, 24. » αιματι |
NB26:23 | paa Lidelse, hvad ogsaa det | · N. T. Apostlene, Sandhedsvidnerne o: s: v: |
NB19:55 | Jeg. / / Jeg læser i det | · N. T. at det at forkynde Χstd. er Veien |
NB25:10 | et af Msker. / Derfor har vi det | · N. T. at holde os til; og saa maa Enhver for |
NB27:71 | alt det Anstrengende i det | · N. T. at være sagt særligen til Apostlene |
NB26:36 | – og dog siger Jesus i det | · N. T. atter og atter: Den, som ikke følger |
NB19:81 | hi vi ere saavidt, at man af det | · N. T. beviser at saaledes forholder det sig. |
Papir 523 | hristeligt, Nonsens. I det | · N. T. bevises den derfor heller ikke saaledes, |
NB25:6 | som han ogsaa siger, at naar det | · N. T. blev draget frem, oversat i Modersmaalet, |
Not1:7 | . 38, 7. – Ogsaa i det | · N. T. bruges υιος |
NB11:180 | har glemt, at det staaer i det | · N. T. cfr. Luc: 10, 23. / Men ellers har man |
NB26:10 | il den Tegning som er i det | · N. T. De » Overordentlige« |
Not1:6 | er denne Fortælling i det | · N. T. De senere Lærdomme om Syndefaldet |
KK:4 | Forhold mell. det Gl. og | · N. T. Den bibelske Dogmatik falder som historisk |
Not10:8 | ος betyder i det | · N. T. den fordærvede Verden. Jeget trækker |
NB28:7 | vle. / Luther er næst det | · N. T. den sandeste Skikkelse. Hvad udtrykker |
Not1:7 | . 1 Tim: 2, 6. / Naar i det | · N. T. denne forsonende Virksomhed især |
Papir 525 | ordringen som den er i det | · N. T. der er ikke een af os, ikke een eneste, |
NB26:25 | af dette Liv. / Anderledes i det | · N. T. Det er ikke Sværdet der hænger |
NB17:102 | a svært at forstaae det | · N. T. Det er Menneskehedens Sag jeg taler, |
NB26:33 | et som just er Nerven i det | · N. T. det Iogforsigværende er gaaet ud |
NB17:59 | Tegning) men man finde dog i det | · N. T. det Sted, hvor der omtales: Professorer |
Papir 16 | jure si respicimus alia loca | · N. T. dicitur de apostolis ergo υ |
NB27:46 | stedse forundret, at dette i det | · N. T. dog fremstilles som noget Begeistrende, |
KK:4 | lexionen i Apokrypherne 3) det | · N. T. dogmatiske Bestemmelser. – / |
Papir 520 | t man har at holde sig det | · N. T. efterrettelig, og i Modsætning til |
Brev 116 | lfældig Læsning i det | · N. T. ell. i et gudeligt Skrift; naar Du gaaer |
NB27:71 | smaalet er, anerkjender det | · N. T. en anden Art Christne end » Discipelen«. |
Not1:6 | Ps: 8, 7. / Vi finde i det | · N. T. en Modsætning mell. νους, |
NB17:102 | ove at være ene med det | · N. T. Ene med det, det vil sige, være saaledes |
NB27:80 | hvorledes det ifølge det | · N. T. er at forstaae, at det er Tegn paa, |
Papir 492 | ildeste Udsvævelser. / I det | · N. T. er Christendom en Udførelse af » |
NB27:57 | en officielle. / / Ifølge det | · N. T. er der kun een Art af Christne: » |
Papir 468 | Aand stik imod. / Ifølge det | · N. T. er der Strid mellem Gud og Msk. Selvfølgeligt |
Papir 519 | erlatterligste. / Ifølge det | · N. T. er det at være Christen det naturlige |
NB27:80 | bringe. / Thi ifølge det | · N. T. er egl. det at være Χsten: at |
Papir 484 | deelagtig i – i det | · N. T. er en evig Salighed Dette mindst af |
NB28:54 | hvert Msk. sige. O, men det | · N. T. er en frygtelig Bog; thi det regner |
NB17:102 | lken Vildfarelse. Nei, det | · N. T. er en Lære, og Videnskaben maa man |
NB17:102 | ede. Men i Forhold til det | · N. T. er Forsigtigheden endnu større: man |
NB25:11 | orunderligt! Man antager, at det | · N. T. er Guds Ord – men man synes reent |
NB21:54 | ei, det maa Enhver tilstaae: det | · N. T. er i Grunden let nok at forstaae – |
Papir 370.a | bleven Videnskab – det | · N. T. er ikke mere Medium men critisk gjort |
NB27:80 | et til. / Thi ifølge det | · N. T. er jo Forholdet dette: Hedningen vil |
Papir 484 | alige. / Christendom i det | · N. T. er just at dette afgjøres i Timeligheden, |
NB26:51 | en jeg skulde videre. / Det | · N. T. er Lidelse indtil det Sidste – |
NB24:100 | tet for Χstd. / I det | · N. T. er Sagen saa yderst simpel. / Christus |
NB26:67 | Retfærdige Gud; og i det | · N. T. er Sagen vendt saaledes, at just Efterfølgelsen |
Papir 548 | Verden o: s: v:«. I det | · N. T. er Situationen, at der er Verden som |
NB14:106 | ret til eller ikke, hvem det | · N. T. er skrevet af o: s: v:. / Altsaa han |
NB21:145 | gang saa vante til, at det | · N. T. er til – og at vi da saadan forstaae |
NB17:102 | . / Sagen er ganske simpel. Det | · N. T. er yderst let at forstaae. Men vi Mennesker, |
NB27:65 | hele det Sprog der bruges i det | · N. T. er, skjøndt der bruges de samme Ord |
NB28:23 | sten og vi Msker sige Eet, det | · N. T. et Andet er ikke det forunderlige; det |
Not1:5 | anførte Yttringer af det | · N. T. finde vi Anvendelse gjort af de enkelte |
Not1:9.3 | rke til den Synthese, der i det | · N. T. findes af ethvert Dogma, saaledes, at |
BA, note | ller Gud som et Øie. / I det | · N. T. findes en poetisk Omskrivelse af Øieblikket. |
NB10:140 | Sagen er ganske simpel. Tag det | · N. T. for Dig, læs. Kan Du negte, tør |
Not1:5 | blevne begunstigede ved det | · N. T. Forbigaaelse af alle disse Spørgsmaal; |
NB25:111 | , ingenlunde er betjent som det | · N. T. fordrer, men i denne fordærvede Verden |
Papir 491 | om den Aandelighed, hvilken det | · N. T. fordrer. Nei, hvis en Christen fra Oldtiden |
BA, note | sig i disse Sphærer. / I det | · N. T. forekommer Benævnelsen σοϕια |
Not10:8 | : som alle andre Offere? I. | · N. T. forestilles Χst. som Præst og |
Papir 513 | forpligtet ved Eed paa det | · N. T. forsvare at lade sig underholde af » |
NB17:101 | ære overeenstemmende med det | · N. T. Fortræffeligt. Her er saa senere |
NB28:7 | ige, de Existentser, som det | · N. T. fremstiller er en heel Qvalitet forskjellig |
NB26:55 | Christenhed. / / I det | · N. T. fremstilles det at blive Χsten |
Papir 520 | , at bekjende Christum. / I det | · N. T. fremstilles det saaledes: man kan kun |
Papir 487 | – thi, ifølge det | · n. T. fødes intet Msk. som Aand, efter |
BA, s. 443 | sindighed paa at vise, at det | · N. T. først er skrevet i det andet Aarhundrede, |
Papir 524:2 | er ved Eed forpligtet paa det | · N. T. Ganske rigtigt; men ved nærmere Eftersyn |
NB17:63 | « skal lære, hvad det | · N. T. ganske simpelt forpligter ham som enhver |
NB17:102 | stedet: saaledes lyder det | · N. T. gjennem Videnskaben. Som hiint den Piintes |
Papir 462 | t? Jeg troer det ikke. Det | · N. T. gjør paa det allerbestemteste Undtagelse |
NB24:77 | til Dogma, til Pligt. / Det | · N. T. har aabenbart en Forkjerlighed for den |
NB20:172 | rutter – og Andet end det | · N. T. have vi dog vel ikke at holde os til. |
Papir 529 | oisme. Men saaledes er det | · N. T. heller ikke. Enhver der troer, at der |
BA, s. 442 | at bevise, at hvert Ord i det | · N. T. hidrører fra den vedkommende Apostel, |
NB18:79 | en Grad, naar man antager at det | · N. T. holder 14. / Deraf er ogsaa Følgen, |
NB28:54 | jeg til Naaden igjen. / Det | · N. T. hviler aabenbart i den Betragtning, |
NB27:78 | ette er Χstd efter det | · N. T. Hvo Du er, svar mig, troer Du, at et |
Papir 520 | tning – men ifølge det | · N. T. hører til det at bekjende, at der |
Papir 548 | tte de pathetiske Udtryk af det | · N. T. i Retning af det Existentielle især |
NB28:7 | re. / Heraf sees ogsaa, at det | · N. T. ikke ganske ligefrem og udenvidere kan |
DD:17 | sti Taler og overhovedet det h: | · N. T. ikke har det ironiske ell. humoristiske |
Papir 520 | i saa Fald vil altsaa det | · N. T. ikke mere kunne afgive Regelen for det |
NB4:8 | d, som Χstd. ( den i det | · N. T. ikke Søndags-Sluddren af dem i Bombasin, |
NB28:7 | v: / Heraf seer man, at det | · N. T. ikke udenvidere er Regulativet for os |
NB17:102 | des have vi spærret det | · N. T. inde ved Hjælp af Videnskaben. Forgjeves |
NB22:100 | og som en Satire over os. / Det | · N. T. indeholder Trøst og atter Trøst |
NB27:84 | alig end andre Msker. / Det | · N. T. især Evangelierne forjætter aabenbart |
NB20:15 | e. / / Det er let at see, at det | · N. T. især Evangelierne kun indeholder |
Papir 516 | / Og hvilken af dem kommer det | · N. T. især Evangelierne nærmest? / |
NB27:77 | enhed« læser det | · N. T. især Evangelierne. / / Man deler |
NB27:87 | slaaet af i Forhold til det | · N. T. især Evangeliernes Fordring til det |
NB27:80 | ud og at elske Gud. / Tag nu det | · N. T. især Evangeliet hvad lærer det? |
NB27:84 | ldeles ikke negte, at i det | · N. T. især i Evangelierne fremstilles det |
NB11:108 | Bestaaende beraaber sig paa det | · N. T. Ja, da Χstd. selv var » |
NB25:5 | er er en Bog, som hedder det | · N. T. Jeg føler mig af den saaledes og |
NB17:102 | igt at være ene med det | · N. T. Jeg gjør mig ikke bedre end jeg er, |
NB17:102 | re belyse o: s: v: o: s: v: det | · N. T. Jo, jeg takker! Ja vi Mennesker vi ere |
NB18:79 | t behøve – hvorimod det | · N. T. kan trøste den Elendigste af Alle, |
Papir 525 | / Saligheds-Vilkaaret er i det | · N. T. knyttet til det at være Christen |
NB17:102 | at være Christen uden at det | · N. T. kommer En altfor nær. / Den christelige |
Papir 15 | ommer, deraf at opholde. I d. | · N. T. kun Med. at erhverve sig Noget. Deraf |
CC:1.j | is frementibus. fremo ferocio. In | · N. T. legitur semel et quidem Aor: 1. act. |
NB19:12 | tte sig ind i det Hele. Med det | · N. T. lige omvendt. Det forholder sig blot |
Not1:7 | Sir: 36, 12-17. Ogsaa i det | · N. T. Luc: 1, 68. sq: Luc: 24, 21. Act: 1, |
Not1:7 | e vi dem dog benyttede i det | · N. T. Luc: 24, 46. Act: 3, 18. 26, 23. 1 Cor: |
NB28:27 | aae hen og hænge mig. / I det | · N. T. læres, hvorledes vi Msker skulde |
NB27:48 | er og Symboler til Side, tag det | · N. T. læs det – og siig er Det her |
NB17:59 | f dem faldt det ind, at tage det | · N. T. læse det ligefremt og eenfoldigt |
NB26:35 | gaae ad den Vei.« I det | · N. T. læse vi: I skulle blive hadede af |
NB26:35 | kal gaae den Vei!« I det | · N. T. læse vi: jeg er kommet at tvistiggjøre |
NB21:145 | p. 68. / / / Hvorledes det | · N. T. læses. / / Vi ere nu engang saa vante |
NB24:154 | sk, saa alle tempora i det | · N. T. maa forandres til Perfectum eller Plusquamperfectum; |
Papir 527 | en blodigste Satire. / Det | · N. T. maa virkelig ( ogsaa blot pathetisk) |
NB27:80 | er det igjen, ifølge det | · N. T. maatte Gud svare Dig: ja, min Ven, mig |
NB21:99 | anstrengende Steder af det | · N. T. Man fortier dem – og saa indretter |
Papir 4:1 | sacrificium, legitur bis in | · N. T. Mc. 7, 11 Deo devotum est. Josephus |
NB18:88 | t det egl. er fordret i det | · N. T. Men alligevel, det var meget for Høit |
NB18:73 | det ogsaa fremstillet i det | · N. T. Men idet nu Χstd. forkyndes i sin |
Not1:9 | ς der omtales i det | · N. T. mod Legemernes Opstandelse? σαϱξ |
Papir 4:1 | est thesaurus sacer in | · N. T. Mth: 27, 6. קָרַ |
Papir 548 | alt forandret i Forhold til det | · N. T. Naar vi da lade som Ingenting og benytte |
BA, s. 421 | gt, at det Dæmoniske i det | · N. T. netop først viser sig ved Christi |
NB27:83 | ( objektivt) Læren efter det | · N. T. og de symbolske Bøger – – |
NB26:30 | std. Sammenlign saa det | · N. T. og Du skal see det er den størst |
NB18:71 | ldigt at ville forstaae det | · N. T. og eenfoldigt stræbe i Gjerning at |
Papir 464 | at beskjeftige sig med det | · N. T. Og i en ældre Tid iagttoges dog den |
NB26:104 | r Guds Vrede ifølge det | · N. T. og jeg har Intet Andet at holde mig |
Papir 474 | ndt ved Eed forpligtet paa det | · N. T. og ordineret – er ikke en Jesu |
NB27:33 | hvad Χstd er efter det | · N. T. Og saa vil Collisionerne fremkomme, |
Brev 150 | rmiddag et Exemplar af det | · N. T. og takker Gud for, at jeg blev den, |
NB27:61 | bemægtiger Fjenderne sig det | · N. T. og viser saare let, at det hele Officielle |
DD:11.a.a | / Derfor tales der ogsaa i det | · N. T. om, at al Guds Gjerning er god ( hvor |
NB27:19 | nne Collisioner som dem det | · N. T. omtaler at hade Fader og Moder o: s: |
Not1:7 | eslægtens Frelse. / I det | · N. T. omtales en evig Raadslutning grundet |
NB17:102 | skaben. At ville slaae det | · N. T. op, forstaae hvad man læser deri |
NB17:102 | e Skrift. / Jeg slaaer det | · N. T. op, jeg læser: » vil Du være |
NB23:118 | 109. / Vor Maade at læse det | · N. T. paa / Tænk en af de ældre Ki |
NB26:33 | : s: v: o: s: v:. / Men det | · N. T. repræsenterer just det Iogforsigværende, |
NB26:23 | er Χstd. ifølge det | · N. T. Saa høit er jeg langtfra, men jeg |
Papir 467:1 | ære bundet ved Eed paa det | · N. T. saa kan han ikke forsvare at lade sig |
Papir 467:1 | Eed vil forpligte sig paa det | · N. T. saa vil Staten vel ikke lønne ham. |
BA, s. 443 | r, og derfor maa han have det | · N. T. sat i Classe med alle andre Bøger. |
NB27:80 | Offer mere behøves; det | · N. T. selv forudsiger, at enhver sand Χsten |
CC:2.b | giter produco efficio, ut sit. In | · N. T. semel Phill. 4, 10 resuscitastis curam |
BA, s. 426 | ationen. En Dæmonisk i det | · N. T. siger derfor til Christus, da han nærmer |
BA | en ligesom hiin Dæmoniske i det | · N. T. siger i Forhold til Frelsen: τι |
NB27:77 | delse, om hvilken der i det | · N. T. siges Χstus sagde til Apostlene, |
NB17:102 | Forgjeves opløfter det | · N. T. sin Stemme høiere end Abels Blod, |
NB20:172 | vel, man vise mig, hvor da det | · N. T. slaaer af og prutter – og Andet |
Not1:7 | t, at paa andre Steder i det | · N. T. snart Chr: Død, snart Opstandelsen |
AE, note | Tale om: lidt efter lidt. I det | · n. T. staaer ogsaa, at der er to Veie, og |
NB27:77 | il Indtægt. Om der i det | · N. T. staaer: Χstus sagde til Apostlene, |
Papir 519 | er er overhovedet ifølge det | · N. T. Strid paa Liv og Død mellem Gud og |
NB23:33 | e træde frem ene med det | · N. T. tage den simpleste christelige Leveregel |
Papir 525 | og i den Forstand som det | · N. T. tager det er ikke en eneste af os Χsten, |
NB17:102 | turde være ene med det | · N. T. Til hvilke frygtelige Conseqventser |
NB28:7 | udenvidere at ville gjøre det | · N. T. til Regulativ for mig, jeg som dog ikke |
NB16:84 | ed-Regel. / / Læs for Alt det | · N. T. uden Commentar. Vilde vel en Elsket |
NB17:102 | vaagen for at gjøre det | · N. T. vanskeligere og vanskeligere at forstaae; |
NB27:71 | n af den Hellige Skrift det | · N. T. vise mig, at det at være elsket af |
NB25:68 | det saa holdes over for det | · N. T. viser det sig ikke at være det Χstlige. |
NB17:102 | taaelse: at jeg finder det | · N. T. yderst let at forstaae, men at jeg hidtil |
NB23:118 | ade, paa hvilken vi læse det | · N. T.! Vi udelade alt det Existentielle, lade |
BA, s. 424 | ng af Fortællingerne i det | · N. T.) / Det Dæmoniske er det Indesluttede |
NB25:86 | noget langt høiere ( cfr det | · N. T.) det virkelig at være i Slægt |
NB18:28 | det dog er Fordringen i det | · N. T.) end sige har jeg Lov til at paatage |
NB25:68 | klige er ikke Eet ( cfr. d. | · N. T.) just derfor er det godt, at Repræsentanten |
Papir 438 | ning i det Exemplar af det | · N. T., af hvilket Bindet er revet, til det |
NB26:56 | t forlanges. Det staaer jo i det | · N. T., altsaa det er forlangt, nemlig hvis |
NB26:67 | a dette staaer udtrykkelig i det | · N. T., at Christus syntes godt om ham, fordi |
NB27:80 | Saa lærer rigtignok det | · N. T., at der skal skjenkes den Χstne |
NB19:55 | følge M. / Jeg læser i det | · N. T., at det at forkynde Χstd. fører |
NB24:158 | nne Religieusitet følger det | · N. T., at det at holde sig i Sandhed nær |
NB17:102 | re det lidt godt igjen for det | · N. T., at det ikke skal blive vred paa os |
NB21:60 | rge, hvor det staaer i det | · N. T., at en Præst absolut skal være |
NB28:57 | g derfor lærer ogsaa det | · N. T., at Guds-Aand maa hjælpe Msk. til |
NB27:88 | alig! Vi see jo ogsaa i det | · N. T., at han i Forhold til Dem, hvem han |
Papir 504 | Brug man nu gjør af det | · N. T., at man tager Ordene situationsløs |
Papir 251 | Idee findes overalt i det | · N. T., at ved Chr: Parousie Guds Rige skal |
NB17:102 | lpe til at forstaae det | · N. T., at vi bedre kunde høre dets Røst. |
NB25:89 | som den er indeholdt i det | · N. T., begynder forfra med hver Slægt. |
NB26:66 | . skal foredrages efter det | · N. T., bliver det saare vanskeligt at anbringe |
Not1:5 | hvilken de ere optagne i det | · N. T., deels i den Maade, paa hvilken de ere |
NB17:102 | til at holde igjen paa det | · N. T., denne – som Videnskaben siger |
Papir 448:2 | ttes ind som den findes i det | · N. T., denne uendelige Fordring, der uendeligt |
NB18:58 | dikanten« omtales i det | · N. T., der kun taler om » Vidner«, |
Papir 474 | ærdomme, thi den Side af det | · N. T., der vilde belyse hele dette Væsen, |
NB27:57 | am som det forudsiges i det | · N. T., det er evig vist. / Men mon Den vil |
NB17:102 | aar jeg blot forstaaer det | · N. T., det med at gjøre det, det skal jeg |
Papir 464 | beskjeftigede sig med det | · N. T., dog forsaavidt var strengere i Charakteer |
NB27:23 | Forholdet ikke fremstillet i det | · N. T., ei heller kan Forholdet være saaledes |
Papir 492 | Collisioner, som stikker i det | · N. T., en Umulighed dersom der ikke er Pligter |
NB26:33 | af Livet som er indeholdt i det | · N. T., er der ikke sammenlignet hermed foregaaet |
BA, note | ositionen απο i det | · N. T., for at betegne Bortfjernelsen fra Gud, |
NB17:102 | lse for at værge sig mod det | · N. T., for at sikkre sig, at man kan vedblive |
NB17:102 | / Tag hvilketsomhelst Ord i det | · N. T., glem Alt uden det, forpligt Dig til |
NB25:68 | varer til Ordination og det | · N. T., han maatte sige: » det jeg forkynder |
NB22:158 | gsaa udtrykkeligt udtrykt i det | · N. T., hvor Χstus til Disciplene, der |
NB26:40 | aaledes læres det ogsaa i det | · N. T., hvor jo fE Christus udtrykkelig siger |
NB26:104 | er det saa end sige i det | · N. T., hvor Lidelsen er blevet uendelig større |
NB13:77 | Asket. See saa efter i det | · N. T., hvor meget han behøvede at leve |
NB21:127 | dog, at det skylder vi Gud, det | · N. T., Idealerne, stadigt at bringe det i |
BA | llinger derom, som findes i det | · N. T., lader man i Almindelighed staae hen. |
NB19:57.b | i Skjæget af vor Herre, det | · N. T., Luther, især af Luther, dette Guds |
NB17:101 | han skal blot lære efter det | · N. T., men saa skal han forpligte Tilhørerne |
NB17:102 | Msker saa farlig, som det | · N. T., naar det blev sat paa frie Fod. / |
NB26:33 | lde os Χstne efter det | · N. T., naar det som just er Nerven i det N. |
Papir 474 | edrage nogle Lærdomme af det | · N. T., nogle Lærdomme, thi den Side af |
Papir 467:2 | fritages for Eed paa det | · N. T., og der i Statens Navn og paa dens Ansvar |
DS, s. 256 | nd sand Christendom efter det | · N. T., og derved dømme og tilintetgjøre |
NB25:5 | der er en Bog som hedder det | · N. T., og Enhver skal ved sig selv for Gud |
NB23:118 | gaaer, at det staaer i det | · N. T., og gjør Indrømmelse. / Jeg kan |
NB27:48 | tillere hele Mildheden ud af det | · N. T., og lade Strengheden blive tilbage. |
NB11:77 | nte – som var det det | · N. T., og som var ikke Χsti eget Liv, |
NB26:104 | lv og saa mange mange Ord i det | · N. T., ogsaa dette naar Χstus siger til |
NB14:132 | i sin Sandhed som den er i det | · N. T., saa er den et Gude-Sprog, og der maa |
NB21:145 | es 50 pc. lavere end i det | · N. T., saa veed jeg Exempler paa Mænd, |
Papir 451 | det har Gud ifølge det | · N. T., som jo Taleren altid lægger til |
NB27:33 | let er Χstd. efter det | · N. T., tør han ikke negte. Men siger han: |
NB17:102 | som kunne vi ikke forstaae det | · N. T., vi ville ikke forstaae det. / See her |
NB18:73 | es i sin Sandhed, som i det | · N. T., viser det sig, at denne Lære kommer |
NB17:102 | t ethvert Msk. kan eie det | · N. T.: o, men hvad gjøre vi ikke, for at |
Papir 450 | t Modsatte af hvad den er i det | · N. T.? Er det saa Χstd? Eller er det |
NB28:7 | et for os, thi hvad udtrykker det | · N. T.? Først Χsti Liv, dog dette er |
Papir 474 | n er ved Eed forpligtet paa det | · N. T.? Nei, det hjælper visseligen ikke, |
NB25:68 | tds-Forkyndelse være det | · N. T.s Χstd. ( og dette er den eneste |
Papir 450 | den Guds-Mand. / Ifølge det | · N. T.s Χstd. er den Guds-Mand Den, som |
Papir 467:2 | anderledes være i det | · N. T.s Charakteer og Aand; ganske anderledes, |
NB27:48 | rdighed – og det er jo det | · N. T.s Christendom hun confirmeres i – |
NB27:36 | endte let, da det, ifølge det | · N. T.s egen Lære ellers vilde blive ikke |
NB17:102 | Øre: saaledes lyder det | · N. T.s gudd. Myndighed gjennem Videnskaben |
NB27:57 | le Alt afgjort. / / / / Det | · N. T.s Lære er: at Χstd er at hade |
KK:3 | ges Død for nødv: b) det | · N. T.s Udsagn om denne Gjenstand ere at ansee |
NB22:121 | Det er her som overalt med det | · N. T: det er den største Satire over Χstheden. |
Not1:7 | 2, 19. Es: 54, 8. Ogsaa i d. | · N. T: Mth. 1, 21. Luc: 1, 77. Den messianske |
Not1:7 | Vind paa Opstandelsen i det | · N. T: Rom: 1, 4. 10, 9. 1 Cor: 15, 17. 2 Cor: |
NB25:6 | ed at forbyde Læsningen af det | · N. T:, saa sikkrede Protestantismen sig ved |
NB21:54 | r vist, at det staaer i det | · N. T; men der skal være Variant, Læsemaaden |
NB19:12 | eneste Rigtige. / Hvorledes det | · N. Testamente kun vil læses fangende. / |
NB32:9 | efter en Ruus. / Men ypperlig er | · N. til at prostituere Slægten. Denne Slægt |
DD:143 | Italien – og dernæst gik | · N. Tog i modsat Retning af Muhameds Udbredelse |
JJ:282 | er en Ende, selv den Kjole som Hr | · N. tredie Gang lod vende selv Jesper Mortens |
NB26:33 | jøre det at forkynde det | · N. Ts Χstd. til den meest smilende og |
Papir 467:2 | mangelfuldt, men er det | · N. Ts Charakteer og Aand stik imod. / Ifølge |
NB27:57 | Alvor af at efterkomme det | · N. Ts Fordring til det at være Χsten, |
NB28:23 | siger Det han siger er det | · N. Ts Lære. At En siger, jeg skal gaae |
NB2:111 | older det sig ogsaa med det | · N. Ts slette Græsk. Fandt allerede Socrates |
Papir 520 | d lige det Modsatte af det | · N. Ts, og følgeligt maatte vi vel bede |
NB17:78 | fdød. / Om Nielsen. / At | · N. var og er den eneste Mulighed her har jeg |
NB23:88 | nges Skyld haabe vi at Provst N. | · N. vil endnu engang lade sig høre. / Provst |
NB6:76 | den anden Side, hvorvidt R. | · N. virkelig havde forstaaet mig, hvorvidt |
NB21:163 | ulsivisk Fromhed.« | · N. viser rigtigt, at det er reen Misforstaaelse, |
EE2, s. 93 | Dag Kl. 11 Hr. N. N. Jfr. N. | · N.« Dette klinger nu høist forfærdeligt, |
EE:6 | s er omtrent paa Dansk: » N. | · N.«, אָבָא בַר, |
KKS, s. 104 | vexler Glæden over Jfr. N. | · N.' s phænomenale Ungdommelighed med Skuespillerindens |
NB23:220 | der Kirche 3die B. p. 345 | · n.) Godt. Men her passede Luther maaskee ikke |
GG:2 | m Jøderne ( jfr. de Wette p. 121 | · n.), og at en og anden senere Fortolker har |
KM, note | ( p. 169, 2den Sp. L. 13 fra | · n.); » den almindelige Forknyttelse svarede |
JJ:445 | leven henrettet af Skarpretter N. | · N., der gjorde det med megen Accuratesse; ogsaa |
NB22:85 | den ind i Sagen. Jeg valgte | · N., der selv tidligere havde søgt Tilnærmelsen. |
NB12:165.b | næsten blevet vred paa R. | · N., fordi han har villet efterligne mig, og |
NB6:76 | atte være saaledes med R. | · N., jeg maatte i Frygt og Bæven lade Gud |
NB9:22 | l Gud. Ja: ethvert Msk. det er N. | · N., og Alt det er X X. Paa den Maade opdager |
NB17:76 | in Dom fra tidligere Tid om | · N., og med Viden om hvad Andre dømte om |
NB22:85 | jeg skaffede dem af med R. | · N., tillige juble over, at jeg nu igjen havde |
SFV, note | ler« 2den Deel p. 217 | · n.; cfr. » Afsluttende Efterskrift« |
NB11:51 | ribe. / Men hvad gjør R. | · N.? Stolende paa mig og min Dialektik, at den |
Papir 264:7 | polemisk for at vise, at | · N.N ikke kunde svare. Det kunde i denne Henseende |
BOA, s. 268 | gjort, ad modum: Philosophen | · N.N. er tyndbenet – ergo er han ingen |
NB12:60.a | evet hudflettet derfor og blev | · N.N. til Belønning derfor R af D. / Da Alt |
NB18:26 | ; privat vilde De sige ( da R. | · N.s Evangelietro udkom) » vi erkjende |
NB14:90 | Pulten: Polemica angaaende | · N.s store Bog). / Imidlertid, da jeg har ham |
NB17:7 | igen dens Tid vil nok komme. / R. | · N.s Ulykke er dog egl. at han er forqvaklet |
Not9:1 | ig fra Guds Søn, og i det | · N.T Χsti Præexistents. Denne Præexistents |
Papir 69 | t Symbolet ikke findes i det | · N.T. ( hvorvidt det i og for sig selv er rigtig |
EE:57 | med Prophetiens Betydning for det | · N.T. / d. 5 Mai 39. / 7de Forsvar for Anonymitæten. |
Not10:9 | Tre Gange helligt. – i det | · N.T. Adskillelsen af Fader og Søn er fremtrædende. |
Not11:34 | par excellence; men i det | · N.T. bruges det ikke som Æres-Titel, men |
NB13:52 | e er saaledes, hvor er saa i det | · N.T. det Sted, hvor man svinger af til det fede |
Papir 54 | ksomhed, medens de forfattede det | · N.T. ell. ogsaa maa den være udvidet til |
DD:165 | unde synes underligt, at det | · N.T. ender med en Prophetie ( Joh: Aabenbaring); |
Papir 50 | e bemærket, at Chrdommen i det | · N.T. endnu meget smagte af Jødedom, at de |
EE:33 | høieste i det gl.T.; men i det | · N.T. er εν γλωσση |
NB17:59 | auli fire Reiser. / At der i det | · N.T. findes Steder, hvoraf man kan bevise Rigtigheden |
NB2:8 | Alteret Gud Din Gave. / I det | · N.T. fremstilles det som var det en anden Gave |
NB13:51 | se, hvilke Fordringer der i det | · N.T. gjøres til et Menneske for at være |
Not10:8 | um. Denne Thun kaldes i det | · N.T. Kjærlighed, den er den uendelige Kjærlighed. |
Not9:1 | og Rabbinerne . – Det | · N.T. Lære om gudd. Natur i Χsto, om |
NB:108 | æser atter og atter i det | · N.T. Men Ulykken er, at Msk. aldeles ikke veed |
DD:165 | der udaandet i det øvrige | · N.T. nu saa at sige indaandes igjen i Apocalypsen. |
Not11:35 | væsentlig bruges i det | · N.T. om Hedenskabet som Afgudsdyrkelse. I sin |
Not9:1 | ell. at det indeholdes i det | · N.T. Selv Rationalisterne om de end mene, at |
Not9:1 | t Læren er ubestemt i det | · N.T. Supranaturalisterne vil hell. ei tillade |
Not11:34 | ledes som det fremstilles i det | · N.T. Sønnen taler her om Lydighed mod Faderen, |
NB11:77 | æsterne kluddre. Fra det | · N.T. tage de en Art Mildhed, fra det gl. en |
NB13:70 | vidt man mod Beraabelsen paa det | · N.T. til Forsvar for det Polemiske i Χstd, |
JJ:380 | Aand. Og naar der nu staaer i det | · N.T., at denne Synd kan ikke tilgives, hvad saa? |
NB11:97 | istedetfor at holde sig til det | · N.T., eenfoldigt, ɔ:, at gjøre hvad der |
Papir 474 | om denne findes beskreven i det | · N.T., ei heller er » Præstens« |
Papir 69 | s som det fortælles i det | · N.T., er langt vidtløftigere end i Daaben |
NB11:97 | simpelt og ligefrem staaer i det | · N.T., gjør Du det til Virkelighed ved existentielt |
Not4:33 | keer i Indledninger til det | · N.T., hvor man udvikler de ydre Grunde for de |
JJ:380 | saa megen Maadehold bruges i det | · N.T., Synd mod den Hellig Aand. For at forcere |
Papir 54 | rste finde vi ingen Grund i d. | · N.T., tvertimod er jo det, man anfører: |
Papir 54 | ovedet er characteristisk for det | · N.T:: denne Bliven over). Vilde vi nu tænke |
FF:20 | Litt. 8d Aargang. 11 Hefte p. 400 | · n: ( i en Recension over Oehl:s Socrates.): |
NB16:4 | esynden« / p. 2. / 11; 13 | · n: / / Christelig » Menighed« |
NB14:2 | donym Anti-Climacus / p. 27. | · n: / / Om mig selv / p. 43. / / Kategorien |
Papir 324 | p. 158 n: / cfr. Journ. p. 158 | · n: / / p. 130. / p. 130 / / 1) Lidt om Modsigelserne |
JJ:72 | emann Gesch. d. Ph. 1ste B. p. 264 | · n: / At Guds Søn blev Mske er vistnok det |
Papir 324 | ræk. / cfr. Journalen p. 158 | · n: / cfr. Journ. p. 158 n: / / p. 130. / |
DD:6.a | . ikke har haft Humor. cfr p. 482 | · n: / d. 17 April 38. / Hvorvidt fremtræder |
EE:105 | o: s: v: Ægteskab, cfr. p. 7. | · n: / d. 7 Juli 39. / og netop fordi Kirken |
Papir 264:5 | fr. EE. p. 37. DD. p. 59 | · n: / Det er besynderligt med det Had Hegel |
JJ:50 | ægelsen. / Hamann 8d B. p. 307. | · n: / Det er en ret interessant Historie, som |
NB24:29.a | r Rudelbach Savonarola p. 208. | · n: / Samtale med Biskop Mynster d. 2 Mai. |
NB14:36.a | ig selv ud deraf. / cfr. p. 55 | · n: / Som det i Forholdet til Forsynet og Styrelsen |
Papir 377 | eg besluttet fra 1ste Juli | · n: A: at udgive et Tidsskrift / |
KK:3 | / / Naturalismus / Den chrst: | · N: adskiller sig deri fra den deistiske og |
Not11:20 | ns Ophævelses-Stand. Ved den | · n: alene havde den intet Resultat, men derved |
KK:3 | zerer det med det Naturlige. / | · N: begriber Χstd. kun som naturlig Tilfredsstillelse |
Ded:83 | dgiveren / Til / Hr Minister / H: | · N: Clausen / R af D. / i dyb Ærbødighed |
Not1:1 | Forelæsninger. / af / H: | · N: Clausen. / Caput 5. / Om den hellige Skrifts |
Not11:20 | at. I d. p: Ph. triumpherer den | · n: Den p: Ph. er altid den ursprünglich |
Not11:21 | :, saa kan man sige, i den | · n: er Fornuften kun i sig selv ( dette kun |
KK:3 | se som han udsendte. – / | · N: er indifferent imod Alt, hvorved Χstus |
KK:3 | en mellem Religion og Natur. / | · N: er indifferent imod Underet, Hemmeligheder |
Not11:18 | høieste Grad System, d. | · n: ikke, da den er nichts behauptende. – |
KK:7 | rophetæ reditum nuntiantes. | · n: l: sunt illi prophetæ apostoli doctoris |
Papir 180 | g skyldig i. p. 35 lin 3 f: | · n: nicht einmal dir, hvor jeg havde overseet |
NB26:77.a | at svigte Sagen. / cfr p. 159 | · n: o: fl. / Guds Førelse med mig. / |
Not4:28 | en Deel. – / NB. ad p. 149 | · n: og 150 ø:. Det synes underligt, at Erdm. |
NB4:5.b | rnalen NB2 p 147-48 / Dto p. 242 | · n: og 243 ø. / Det er dog meget ubetydeligt |
Not4:45 | er jo bagefter cfr. p. 244. | · n: og 245 ø:, men kommer det bag efter, |
NB23:167 | ag 357 o: fl., og pag 367. | · n: og 368 findes det Sted, jeg nærmest |
NB12:75 | tenhed. / Dogmatiken p. 480 | · n: og 481 ø. / Det var en snurrig Syllogisme! |
AA:46 | Stuttgart og T. 1830 34 B. p. 365 | · n: og 66 ø.). / Philosophien er Livets |
Not4:45 | werden. / Fremdeles p. 266 | · n: og 67 ø: Schleiermacher konnte auf einem |
Not11:18 | den Modsætning mell. d. | · n: og p. Ph., som hele Historien opviser, |
Not11:21 | er sig ved Forholdet mell. | · n: og p. Ph:; thi den n: Ph. ender i Begrebet |
Not11:19 | ev nu denne Modsætning mell. | · n: og p: Philosophie egl. tydelig i hans Fornuft-Anthitese, |
Not11:19 | ange Udtryk for Forholdet mell. | · n: og p: Philosophie. Det der er Thesis kunde |
DD:40 | . Berlin 1815) 1ste B. p. 149 | · n: om Een, der forskrev sig til Djævelen: |
Not11:20 | res nu Overgangen fra den | · n: Ph til den p. Ikke med det virkeligt Existerende, |
Not11:20 | stiren-Könnende har d. | · n: Ph. at gjøre. Dens Sidste er Potentsen, |
Not11:20 | ere. Man har egl. meent, at den | · n: Ph. begrundede den p:, rigtigere er det |
Not11:20 | ositive begrunder den n:. I den | · n: Ph. bliver de smaa Mysterier foredragne, |
Not11:21 | uft-Videnskab brugt om den | · n: Ph. bruger man i materiel Forstand, forsaavidt |
Not11:20 | endelse, den opreiser den i den | · n: Ph. bøiede Fornuft. Den n: Ph: er Fornuftens |
Not11:20 | men Kritik. Hvorledes vilde den | · n: Ph. da kunde svare til de retfærdige |
Not11:20 | a langt gaaer nu ogsaa den | · n: Ph. Den fordums Metaphysik gik ogsaa saa |
Not11:21 | ell. n: og p. Ph:; thi den | · n: Ph. ender i Begrebet og den p. begynder |
Not11:20 | tens, søger sig i den n:. d. | · n: Ph. er blot hinwegschaffende, den skaffer |
Not11:21 | vorfra d. p. Ph. gaaer ud. I d. | · n: Ph. er det den forud for Seyn gaaende Tænken, |
Not11:18 | n paanødes de Dumme. d. | · n: Ph. er et i sig afsluttet System, i denne |
Not11:21 | sig ( sich laßt), i den | · n: Ph. er Fornuften den sig selv betragtende |
Not11:27 | al Existents saaledes som i den | · n: Ph. er ikke virkelig Potens. Den Mulighed, |
Not11:22 | / d. 3 Januar 42. / I den | · n: Ph. er Intet fast, men Alt flydende, indtil |
Not11:19 | delse med den positive; d. | · n: Ph. er prima scientia, d. p. Ph. er den |
Not11:18 | es apriorisk Empirisme. D. | · n: Ph. er reen Apriorisme. I d. p: Ph: er |
Not11:31 | d til Theisme. Ogsaa i den | · n: Ph. er Theisme det eneste mulige Udtryk |
Not11:19 | le Videnskaber, ligesom d. | · n: Ph. gaaer forud for alle Vdskb. saa slutter |
Not11:18 | tte ved fri Tænken ( d. | · n: Ph. har den nødv: Tænkning) det Aposterioriske, |
Not11:31 | ommer man ikke ud over den | · n: Ph. har man kun Theisme. Theisme er det |
Not11:19 | r den høieste Vdsk; den | · n: Ph. har primum cogitabile, den p: Ph. har |
Not11:20 | ste Seyn-Könnende i d. | · n: Ph. har Seyn efter sig. Saa langt gaaer |
Not11:19 | kun een Ph:; thi i det den | · n: Ph. kommer til Bevidstheden om den p. Ph., |
Not11:20 | visning selv har fremkaldt. Den | · n: Ph. kunde vel gjerne være alene, men |
Not11:20 | inden i d. p. Ph. / 20. / / Den | · n: Ph. miskjendes, naar den blot ansees som |
Not11:20 | yen-Könnende kommer d. | · n: Ph. ogsaa, men kommer forkeert til det, |
Not11:18 | ecte synes at ligge, at d. | · n: Ph. var irreligieus. Men dette er aldeles |
Not11:20 | at være selvstændig. Den | · n: Ph. vil nærmest tilhøre Skolen, være |
Not11:18 | les usandt, skjøndt den | · n: Ph. vistnok har Religionen außer sich. |
Not11:22 | see det Ufuldkomne ved den | · n: Ph., at den har Principet paa en omvendt |
Not11:21 | hvori den maa tages i den | · n: Ph., hvor den er das gewollte, saa er dette |
Not11:26 | komme her igjen som i den | · n: Ph., men de komme som de, der have S. til |
Not11:21 | e og afløser sig fra d. | · n: Ph., og kunde saaledes godt begynde uden |
Not11:19 | ndse har tilhører en | · n: Ph., og vil jo ikke sige Andet end at i |
Not11:21 | ledes godt begynde uden d. | · n: Ph., saaledes som Spinoza begyndte med |
Not11:19 | som Ende, saaledes som d. | · n: Ph.; für sich kan den n: Ph: ikke kaldes |
Not11:20 | n n: Ph. bøiede Fornuft. Den | · n: Ph: er Fornuftens Fornedrelsestilstand, |
Not11:19 | Ph.; für sich kan den | · n: Ph: ikke kaldes Ph:, den bliver først |
Not11:18 | d, men saa forvansket i d. | · n: Ph:, at den neppe er til at kjende. Men |
Not11:19 | saa tilhører dette egl. den | · n: Ph:, da det at udsige, at den har en Grændse |
Not11:22 | s blot Idee saaledes i den | · n: Ph:, deels det virkeligt existerende. Forsaavidt |
Not11:20 | chaft. Den p. Ph. er egl. i den | · n: som Potens, søger sig i den n:. d. n: |
Not9:1 | enere, men omvendt. Uden det | · n: T. er det gl. T. ikke blot ikke forstaaelig, |
NB29:61 | mentes Christendom / / / / I det | · n: T. er Forholdet: Gud-Msket, et enkelt Msk. |
JJ:146 | lt eftersom det gl. ell. det | · n: T. er transparent deri. / Jeg kunde maaskee |
Papir 560 | 19 Mai 55. / At blive hvad det | · n: T. forstaaer ved Christen er Noget som |
Papir 1:1 | er. / p. 374. 1522 udkom det | · n: T. og 5 Mosebøger udkom oversatte af |
JJ:146 | rier. Thi hvad vilde vel det | · n: T. sige om en Tro, der mener at skulde |
NB33:13 | Sagen staae saaledes i det | · n: T., at Χstus overveiende talte om |
Papir 566 | villet raadføre sig med det | · n: T.: vilde den have seet, at det n: T: ubetinget |
Papir 581 | mbringer samme Virkning som det | · n: T.s Χstd ( Forfølgelse o: D:), |
NB34:33 | Sammensværgelsen mod det | · n: T.s Χstd, og langt farligere end alle |
NB33:50 | t at blive Χsten i det | · n: T.s Forstand ( dette Punkt har H. H. i |
NB33:13 | de lige det Modsatte af det | · n: T: Χstd. / Hvor afskyeligt, at det |
Papir 561:4 | neste Faktum, indeholdt i det | · n: T: – alt Andet er jo om den Ting. |
NB26:6 | std, som denne findes i det | · N: T: – altsaa dog vel uden Hensyn til |
Papir 587 | ct, hvad den ogsaa kaldes i det | · n: T: / Frygt især at fare vild ved at |
Papir 553 | skab. / C. / Ifølge det | · n: T: afgjøres Ens evige Salighed her i |
Papir 487 | At blive Aand er, ifølge det | · n: T: at døe, at afdøe – thi, |
NB34:31 | Læresætninger: saa er det | · n: T: en latterlig Bog – at sætte |
NB14:25 | se i den farlige Bog, det | · N: T: endte med at gjøre sig selv ulykkelige« |
NB28:33 | staaende Χsthed? I det | · N: T: er Χstd. bestandigt Mission, enhver |
NB34:38 | aa evigt blev salig. Det er, det | · n: T: er i den Grad ene fortabt i det Evige, |
NB33:13 | ). / Χstd. som den er i det | · n: T: er i Retning af: Villien i Msk, Alt |
Papir 553 | s-Nydelse. / B. / Ifølge det | · n: T: fanger Gud efter Mskene, fordi han vil |
NB11:97 | Sagen er ganske simpel. Tag det | · n: T: for Dig – luk Din Dør, tal |
NB33:28 | enne: at den istedetfor hvad det | · n: T: forstaaer ved Χstd. har hittet |
Papir 581 | / Χstd. er, ifølge det | · n: T: Glæde; men saaledes, at Undersætningen |
Papir 553 | std. er Χstd. Uro. / Det | · n: T: hviler i den Betragtning, at et Msk. |
NB33:50 | være Χsten er i det | · n: T: just denne: qvalitativ Ueensartethed |
Papir 577 | give En. Men naar Eeden paa det | · N: T: kommer imellem bliver det, christeligt, |
NB33:50 | tet, der ( som jo ogsaa det | · n: T: lærer) er Had til Verden, Had til |
NB34:39 | ighed viser sig, som jo det | · n: T: lærer, at det at være Χsten |
Papir 562 | / at naar man kun har det | · n: T: mener han ikke at kunne holde sig over |
NB34:9 | st, hvilken er lige mod det | · n: T: og en Svagheds-Concession i Retning |
Papir 68:1 | n ind i en Modsigelse, da der i | · N: T: paa andre Stæder tydelig læres, |
NB33:13 | jælpe Dig. Og see, i det | · n: T: staaer Sagen saaledes: det Gud vil er, |
NB33:50 | n i den Betydning hvori det | · n: T: tager det, er virkelig for evigt at |
Papir 566 | T.: vilde den have seet, at det | · n: T: ubetinget fordrer Adskillelse af Kirke |
Papir 556 | forstyrre. Mig kommer det | · n: T: ypperligt til Hjælp; thi det forklarer |
NB25:48 | t fra ikke saa stærkt som det | · N: T:!) saa raaber man: det er Overdrivelse, |
NB33:50 | Christen er ( ifølge det | · n: T:) det Guddommelige sat saaledes sammen |
NB33:50 | edes som Sagen staaer i det | · n: T:) forholder sig nu som en Qvalitets Forskjel |
Papir 586 | . uden Veiledning. Thi det | · n: T:, Χsti Forkyndelse hviler i, at |
Papir 577 | ed Eed forpligtede paa det | · n: T:, / Min Opgave er at bevare Urokkelighed, |
Papir 558 | noget saa høit som det | · n: T:, bringer han hele sit Liv i den qvalfuldeste |
Papir 578 | kal fastholdes som det er i det | · n: T:, et betænkeligt NB, som bevirker, |
NB31:16 | sten, som ved Eed bunden paa det | · n: T:, forpligtet til at sige nei, det hjælper |
NB35:42.a | t – eedfæstet paa det | · n: T:, hvilken Eed han vel forstaaer saaledes: |
NB31:69 | aa Een, og Gud er, ifølge det | · n: T:, saa opsat paa det Intensive, at han |
NB33:29 | a er Gud jo ogsaa, ifølge det | · n: T:, villig til at gribe ind, hjælpe, |
NB32:128 | g lige det Modsatte af det | · n: T:. / / / ... Men saa er der en Evighed, |
NB14:106 | Lad ham saa tage og læse det | · N: T:. Dette kan Ingen nægte, at den Dydslære, |
NB33:13 | ig med Gud. Thi hvad er det | · n: T:? en Haandbog for dem, der skulle offres. |
Papir 554 | Lidelse. / Den Lidelse som det | · n: T:s Χstd sigter paa som den specifike |
NB33:14 | valitet forskjellig fra det | · n: T:s Χstd, ei heller løgnagtigt |
NB34:32 | det, at det de prædike er det | · n: T:s Χstd. / Maaskee var i Hedenskabet |
Papir 561:3 | eds« Χstd og det | · n: T:s Χstd. Det er derfor just » |
Papir 553 | æbende. / A. / Ifølge det | · n: T:s Χstd. er Χstd. Uro. / Det |
NB34:33 | Sammensværgelse mod det | · n: T:s Christd. Jeg veed det vel, Christenheden |
NB33:29 | raf vil blive, forudsiger jo det | · n: Testamente: at lide. Men paa den anden |
JJ:146 | man baade har det gl. og det | · n: Testamente; thi det gl. har ganske andre |
NB30:67 | ære et Høiere end det | · n: Testamentes Christd. I Asner! / Anm Det |
NB33:36 | or det at blive Χsten i det | · n: Testamentes Forstand, er det muligt for |
NB13:86 | n berlingske Tidende Gross. | · N: træder tjenende i Charakteer af en Sværgende, |
Papir 556.a | aer jo prægtigt til. / det | · n: Ts Χstd / en Efterfølger, som godt |
NB33:14 | om nu, at man forandrer det | · n: Ts Χstd. for at faae den til at passe |
NB34:5 | n anden Art af Χstd. end det | · n: Ts Χstd.: saa vilde dette Angreb kunne |
NB33:29 | t er at være Χsten i det | · n: Ts Forstand. / Hvad Følgen deraf vil |
NB33:13 | en et Barn opdrages var det | · n: Ts, saa maatte Sagen staae saaledes i det |
Not11:20 | g. Den p. Ph. bringer det i den | · n: Unerkennbare til Erkjendelse, den opreiser |
Not4:2 | ( samme Bind p. 105 lin 13 fr: | · n:) / Benecke der Brief Pauli an die Römer |
NB23:222 | Idee der Kirche 3die B. p. 346 | · n:) / Det er nu godt nok; men Sagen har sin |
NB5:105 | uldt at tale saaledes: ( p. 114. | · n:) Hvad der vederfares mig, naar jeg ikke |
Not4:45 | er at gjøre ( cfr p. 235 | · n:) uden forsaavidt disse skulle vorde frembragte. |
Not13:34 | stheden. ( cfr Indl: p. 71 | · n:). Paa en lignende Maade hjælper Plotin |
NB24:67 | 30, han siger selv ( p. 430 | · n:): jeg vilde aldrig komme til at høre op, |
Not11:21 | re Forskjel mell. p. og | · n:, saa kan man sige, i den n: er Fornuften |
NB14:97.b | . / cfr p. 158 i denne Journal | · n:. / Hans Ord ere høist besynderlige: han |
NB7:20.a | . / cfr dog Journalen NB5 p. 65 | · n:. / Man maa see det nærved, ell. troer |
Not11:20 | som Potens, søger sig i den | · n:. d. n: Ph. er blot hinwegschaffende, den |
Brev 262 | tte: at lære sig til m: | · N:. Det er et ypperligt Udtryk for Trangens |
Not11:20 | , at den positive begrunder den | · n:. I den n: Ph. bliver de smaa Mysterier foredragne, |
Not4:9 | Præpositionerne. fE i det | · N:T. » i ham leve røres og ere vi, |
Not1:2 | dogmatiske Gyldighed af det | · N:T. – / Negativ. ( 1 Cor: 9, 22. 10, |
NB18:23 | og formelt consequent. / Saa kom | · N; han skulde forbedre. Han gaaer hen og forvandler |
KM, s. 15 | , letforklarlige, ja næsten | · n\ødvendige\«;nødvendige«; og altsaa er dog vel hiin Sindsstemning, |
Papir 9:7 | . – / #. / Jochum Nielsen / | · Naa / Den herskende Anskuelse er, at det Meste |
Brev 82 | n boer i Nærheden af mig. | · Naa det bliver vel derved. Du kjender mine |
EE1, s. 361 | kkeri falder der altid af, | · naa det er jo lovlige Sportler. Og hvorfor |
NB11:193 | saa er det jo let at forstaae. | · Naa Gud skee Lov at jeg har gjort det, og ikke |
SLV, s. 127 | e Ægtemanden lidt jaloux, | · naa Herre Gud, den Jalousi forvindes vel. Altsaa |
Papir 347 | es kommer til / / Johan. / | · Naa høistærede Medstrider, hvorledes |
Papir 368-14.a | e tale under Gevæhr. R. | · naa maa jeg ikke det, U: nei, De maa ikke tale |
Papir 365-10.a | ær« R. » | · naa maa jeg ikke det; ja naar De bare vil sige |
G, s. 58 | hvor var det vi slap? | · naa naa, ja! saa vil vel Symptomerne være |
Papir 391 | kun to igjen. / / P. H. / | · Naa synes Du det; jeg er naturligviis ganske |
NB14:90 | er skulde have Gavn af ham. | · Naa Taalmodighed. – Hans store Bog maatte |
Brev 11 | r 10 Hr Cancelliraad. – | · Naa var det det, svarede Canc: ja lille Vægter |
Brev 5 | an allerede har hittet paa.) / | · Naa! Alt skee nu til det bedste, vi behøve |
G, s. 53 | at jeg var sær«. | · Naa! det maa en Iagttager være forberedt |
EE1, s. 17 | k paa mig, og sagde: » | · naa! I vil udgive mine Papirer! Det er ellers |
NB4:140 | nden og sagde: » god Dag, | · naa, det er da længe siden jeg har seet Dem« |
NB16:47 | Tjeneren: 250rd fik jeg. Herren: | · naa, det er endda ganske godt betalt; imidlertid |
NB30:15 | Styrelsen paa det Hele og siger: | · naa, det gaaer løs paa Gavtyvestreger, ja, |
NB2:83 | Guds-Kjerlighed som Phantasterie. | · Naa, det maa man nu holde et Fruentimmer til |
TS, s. 54 | t ligge der, og siger » | · naa, Du sidder og læser det Brev, Du har |
NB7:3 | aa er det mig, som sagde Gud: | · naa, Du vil selv styre – ja saa behøver |
TTL, s. 443 | Død vil Kjøberen sige: | · naa, er han død. Og naar saa alle de gamle |
NB3:13 | te med Vægteren og sagde: | · naa, er Kl. 10, ja saa vil jeg gaae i Seng, |
EE1, s. 104 | e, hvor han løber – | · naa, gjør han ikke Lykke blandt Pigerne.« |
Brev 114 | . Boesen. / 7 Januar. / Kjere! / | · Naa, glædeligt Nytaar! Nu er da formodentlig |
YDR, s. 115 | ynde Ordet. Apostelen svarer: | · Naa, har Synedriet det, saa vil jeg altsaa blive |
YDR, s. 115 | dsstraf. Apostelen svarer: | · Naa, har Synedriet gjort det, saa vil jeg altsaa |
Papir 537 | randsen og siger: » | · naa, hvordan gaaer det ham« saa svarer |
NB7:26 | øre et saadant Msk: sige: | · naa, i Guds Navn, jeg vælger Gud – |
KKS, s. 98 | t siger til sig selv » | · naa, iaften har han en ordenlig Storm«: |
G, s. 58 | hvor var det vi slap? naa | · naa, ja! saa vil vel Symptomerne være disse. |
EE2, s. 44 | re mig saa store Bryderier. | · Naa, jeg skriver jo ogsaa blot for Dig, og Din |
NB7:31 | t som altsaa er Ingenting. / | · Naa, lad saa være! Da jeg var Barn, har man |
BB:37 | paa Kinden og siger: » | · Naa, min søde Glut,« ( det er for |
NB9:41 | etinger mig Eet« » | · Naa, og hvad er det?« » At jeg |
NB23:128 | ske rolig i Himlen, han svarer: | · naa, saa Du vil altsaa examineres; thi det bliver |
IC, s. 120 | , om hvilken han maatte sige: | · naa, Ulykken var da ikke saa forskrækkelig, |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet