S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.2

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2018



Andre udgaver








Version 1.8.2, 2018

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BI, note krifter): Dasselbe ist Solger' · n begegnet; in den speculativen Expositionen
Brev 167 havn, 8 November 1851. / H · N Clausen. / / Høiærværdige Hr Professor!
Brev 165 / Kbh. 25 Sept. 1847. / H · N Clausen. / Hr. Magister Kierkegaard. /
Papir 305:3 / Wir alle Secten und Partei' · n der Großen, / Die mit des Mondes Wechsel
Papir 14:1 m ein Ergebniβ i den lille / · n det umidd. falder hjem til og som af den
Brev 60 Molbech / R af D og D M R af · N o: s: v: / Tømmerup Præstegaard.
NB24:34 r den. / cfr Rudelbach S. p. 372 · n og 373 ø. / Savonarola. Apologetik.
GG:1 sdom, at Forskjellen mell. det · N og det Gl. T. var den, at der i hiint ikke
Not13:23 la partie du mellieur tout · n' est pas necessairement le mellieur, qu'
EE1, s. 26 , plaisir et bien, / Tout · n' est que vent, que fumée: / Pour mieux
EE1, s. 26 e: / Pour mieux dire, tout · n' est rien. / Hvad er en Digter? Et ulykkeligt
NB12:60.a ttet. D. 25 Juli 1848 sagde N. · N, at Paulus havde sagt det og var blevet
Papir 305:3 uns leben / Wir beten, sing' · n, erzählen uns Geschichten, / Und lachen
Brev 297 d min Broder. / Deres / R. · N. – / / Til R. Nielsen. / Det bliver
Brev 289 d 10 August 1849. / Deres / R. · N. – / S T / Hr Magist. Kierkegaard.
Brev 277 erceerskolen? / Deres / R. · N. – / S T / Hr Magister Kierkegaard
Brev 295 g høre Dem tale. / Deres / R · N. – / S T / Hr Magister Kierkegaard
Brev 278 Hebraisk. / Deres / R. · N. – / Taarbæk Kroe d 21 Juli 1848.
NB14:97 l at slaae sig til Ridder paa R. · N. ( en saa saare taknemlig Opgave i dette
NB13:2 orfatterskab totalt / p. 133 · n. / / Om mig selv cfr ..... p. 39 /
NB24:33 Rudelbach Savonarola p. 372 · n. / 3 / Savonarola / / Bernhard siger: Utaknemlighed
KM, note / S. 171, 2den Spalte, Lin. 4 f. · n. / At Sætteren virkelig er Medarbeider
EE:89 che Sagen v. Graf Mailath. p. 152. · n. / d. 29 Mai 39. / Χstd.s Standpunkt
Brev 282 g skulde gjøre. / Deres / R. · N. / Den 2den Mai 1849. / S T / Hr Magister
G, s. 89 rne. / Til / Velbyrdige Hr. N. · N. / denne Bogs virkelige Læser. / Min
Brev 124 Hr Prof. Dr. Trier / R af · N. / Hr Etatsraad! / d. 25 Juni /
Ded:76 Molbech / R af D. og DM R af · N. / Med Ærbødighed og Hengivenhed /
Brev 293 Den 28 August / Deres / R · N. / Om Billeten veed man Intet paa Posthuset
NB14:97 , at jeg stikker bag ved R. · N. / Om Peter. / cfr p. 158 i denne Journal
NB9:73.a isch Karlsruhe p. 223. / p. 254 · n. / Overlæg. / Det er dog aabenbart, at
Brev 283 Tid at vente. / Deres / R. · N. / P.S. Deres » gudelige Taler«
Brev 279 mig selv. / Deres / R. · N. / P.S. Just som ovenstaaende Linier vare
Brev 287 nde hinanden? / Deres / R. · N. / S T / Hr Magister Kierkegaard / P. S.
Brev 303 em beleiligt. / Deres / R. · N. / S T / Hr Magister Kierkegaard / S T /
Brev 285 nibussen«. / Deres / R. · N. / S T / Hr Magister Kierkegaard. / S T
Brev 301 ielse at spadsere. / Deres / R · N. / S T / Hr Magst. Kierkegaard. / S T /
Brev 178 digst / plantet / af / N. · N. / Til / Henriette Lund. / Min kjære
Brev 302 a at spadsere idag. / Deres / R · N. / Torsd d 4 April 1850. / S T / Hr Magister
Brev 299 Arriveret hertil. / Deres / R. · N. / Torsdag. d 20 Sptbr. / S T / Hr Magist
NB24:149 Tertullian / / de præscript. · n. 23: dum verisimilia mentiuntur, veritatem
Brev 117 ster Kjerkegaard. / Nørregade · N. 45. / Kjære! / Tak, mange Tak for Din
Not1:8.h n?). 1555. Pfeffinger imod ham: · N. Amsdorff, og de Jenaiske Flaccius, Museus,
Papir 349:1 else af Forholdet, hvis Hr N. · N. antager, at jeg har udgivet hele den store
NB9:13 Galskab. Og dette Samme, naar R. · N. bliver Den, der skal staae for Skjenken:
NB7:6 eg maaskee aldrig forvandt. Men R. · N. bliver stødt – og saa foretrækker
Ded:96 iærværdige Hr. Minister H. · N. Clausen / R. af D. m m / i dyb Ærbødighed
Ded:106 dige Hr. Minister / Prof. Dr. H. · N. Clausen, / R. af D. og Dm. / i dyb Ærbødighed
F, s. 509 of. Heiberg; thi jeg er kun N. · N. Den Ældre vil maaskee ansee mit Foretagende
KKS, s. 105 den Tanke, at det er Jfr. N. · N. Derfor kan Galleriet naturligvis aldrig
Not4:22 var givet, positivt. – ved · N. derimod er dette uvæsentlig kun derpaa
NB25:102 ent som det Værk Hr. N. · N. dersom han vilde, kunde præstere. Og
NB15:77 r jeg ingenlunde opgivet R. · N. Det er ikke saa let: fra endelig Forstand
NB6:76 t var mig ogsaa kjert, at R. · N. dog havde forstaaet mig saa meget, som
NB19:36 har vendt sig saaledes, at · N. dog vel vil blive udviklet. / Martensen.
NB6:76 han gjør for mig. / O, R. · N. drømmer neppe om, hvorledes han ved
NB28:67 en falder paa, at Grosserer · N. egl. fortjente Beundring: see derfor bliver
NB29:96 orstaaer sig, hverken Prof. · N. eller franske Roman-Forfattere ere Politie,
NB17:81 sthed! / R. Nielsen. / Jeg skrev · N. en Billet til ( for at jeg dog ikke paa
NB6:76 Bæven. Jeg havde givet R. · N. en ligefremmere Meddelelse. Men paa den
NB17:78 endelig meget. / Men nu maa · N. enten drages saa meget stærkere til
DRT, s. 164 Livet, som hvis En sagde: N. · N. er Christen, N. N. stræber christeligt.
Not4:22 n Auctoritæt – ved · N. er det det Væsentlige, at Jeget er fuldkomment
NB10:13 En, der er Forfatter som R. · N. er det, og aabenbart benytter hvad han
G, s. 23 rt disse Formler: » N. · N. er et godt Menneske, men han er kjedelig;
NB9:13 : det bliver det Overordl! Dog R. · N. er nu engang i at være stor lille nok
NB23:88 de sig høre. / Provst N. · N. er virkelig Kunstner. Hans Optræden
NB18:70 lder Oberhofprædikant N. · N. et Skrift som vil kaste et nyt Lys over
DD:143 samme Lande. M. fra Ø. mod V., · N. fra V. m. Ø. – / d. 17 Sept. /
DD:143 af de store Fortidens Feldtherre. · N. følte sig ell. optraadte idetmindste
NB23:88.a vil man sige: ja men Provst N. · N. han græder han ordentlig hulker –
NB15:77 ved Hjælp af Mængde. / R. · N. har dog vistnok egl. gjort Begyndelsen
NB12:93 saa smukt et Billede. / R. · N. har nu i en Billet af 10 Aug opdaget, at
JC, s. 46 ed Tro paa, at Philosophen N. · N. havde tvivlet for ham. – Om Sætningen
NB22:85 og Martensen, det lægger · N. heller ikke nu mere Skjul paa for mig,
NB22:168 Existents-Proportioner. / / N. · N. holder et mesterligt, opløftende og
Brev 304.1 ntlige Dom: uagtet Prof. · N. i Ideen seet ( men det forstaaer vel omtrent
NB14:90.d n, som var det mig, der lod R. · N. i Stikken, istedetfor at det er hans egen
NB8:62 Replik. / » Hørte De N. · N. idag prædike?« » Jo,
NB28:36 det vel ogsaa med, at Prof. · N. igjen bliver Ven med Mynster-Martensen.
NB14:90.d r for at / Egentligen er R. · N. ikke oprindeligen udviklet ved Læsning
NB17:78 var det jeg vilde sætte · N. ind i Sagen – men jeg blev ved at
Not4:22 n paa Objektets Side – ved · N. indeholder Objektet som Objekt slet ingen
EE2, s. 93 . 10, samme Dag Kl. 11 Hr. N. · N. Jfr. N. N.« Dette klinger nu høist
NB14:128.1 etents Stilling i Forhold til · N. K.) / Som en Bassist stundom kan tage Tonen
NB29:93 der seer Du hvad Grosserer · N. kan præstere, det fineste og delicateste
EE2, s. 93 r. N. N. og dydzirede Jfr. N. · N. Kl. 10, samme Dag Kl. 11 Hr. N. N. Jfr.
NB17:27 r først, at den berømte N. · N. lever her i Byen, og nu øses der Lovtaler
NB29:93 an ogsaa gevaltigt hos Grosserer · N. Læs denne Anmeldelse; der seer Du hvad
Ded:104 H.C. Ørsted / St af D. St af · N. m m / i dyb Ærbødighed / hengivenst
Ded:68 tsraad Molbech / R af D., DM R af · N. m m / Med Ærbødighed og Hengivenhed
Ded:82 Conf. Ørsted / St af D. St af · N. m m... / i dyb Ærbødighed / fra Udgiveren
Ded:95 Ørsted. / St af D. St af · N. m: m: m: / i dyb Ærbødighed / fra
NB17:76 ire. / / Det, hvorved Prof. · N. maaskee meest har skadet mig, er denne
NB23:88 en saa veed igjen Provst N. · N. med mageløs Virtuositet at bruge sin
Brev 288 ft afgik med Posten til R. · N. men som er forkommet. / / Kjere! /
NB12:60.a flettet. D. 25 Juli 1848 sagde · N. N, at Paulus havde sagt det og var blevet
G, s. 89 rnerne. / Til / Velbyrdige Hr. · N. N. / denne Bogs virkelige Læser. /
Brev 178 ødigst / plantet / af / · N. N. / Til / Henriette Lund. / Min kjære
Papir 349:1 attelse af Forholdet, hvis Hr · N. N. antager, at jeg har udgivet hele den
F, s. 509 Prof. Heiberg; thi jeg er kun · N. N. Den Ældre vil maaskee ansee mit Foretagende
KKS, s. 105 ved den Tanke, at det er Jfr. · N. N. Derfor kan Galleriet naturligvis aldrig
NB25:102 omment som det Værk Hr. · N. N. dersom han vilde, kunde præstere.
DRT, s. 164 paa Livet, som hvis En sagde: · N. N. er Christen, N. N. stræber christeligt.
G, s. 23 hørt disse Formler: » · N. N. er et godt Menneske, men han er kjedelig;
NB23:88 lade sig høre. / Provst · N. N. er virkelig Kunstner. Hans Optræden
NB18:70 sholder Oberhofprædikant · N. N. et Skrift som vil kaste et nyt Lys over
NB23:88.a Og vil man sige: ja men Provst · N. N. han græder han ordentlig hulker –
JC, s. 46 n med Tro paa, at Philosophen · N. N. havde tvivlet for ham. – Om Sætningen
NB22:168 . / Existents-Proportioner. / / · N. N. holder et mesterligt, opløftende
NB8:62 sk Replik. / » Hørte De · N. N. idag prædike?« » Jo,
EE2, s. 93 Kl. 10, samme Dag Kl. 11 Hr. · N. N. Jfr. N. N.« Dette klinger nu
EE2, s. 93 0 Hr. N. N. og dydzirede Jfr. · N. N. Kl. 10, samme Dag Kl. 11 Hr. N. N. Jfr.
NB17:27 ller først, at den berømte · N. N. lever her i Byen, og nu øses der
NB23:88 , men saa veed igjen Provst · N. N. med mageløs Virtuositet at bruge
EE2, s. 93 iske Betydning: Anno 1750 Hr. · N. N. og dydzirede Jfr. N. N. Kl. 10, samme
KKS, s. 96 e sætte paa Placaten: Jfr. · N. N. og hendes Lykke – i den Grad er
FF:176 saaledes lyde Addresserne her til · N. N. per Hegel. / d. 17 Jan: / Naar man hører,
NB24:44 dning, og skrive paa sin Dør: · N. N. praktisirender Artz. Saaledes meente
F, s. 497 skrive paa sin Dør: » · N. N. praktisirender Arzt.« Om nu
NB23:88 ftensang i vor Frue Kirke Provst · N. N. R af D og D M. / Alt var udsolgt, Huset
DRT, s. 164 En sagde: N. N. er Christen, · N. N. stræber christeligt. / Men da Christendommen
NB23:88 Manges Skyld haabe vi at Provst · N. N. vil endnu engang lade sig høre. /
EE2, s. 93 mme Dag Kl. 11 Hr. N. N. Jfr. · N. N.« Dette klinger nu høist forfærdeligt,
EE:6 abas er omtrent paa Dansk: » · N. N.«, אָבָא‎
KKS, s. 104 forvexler Glæden over Jfr. · N. N.' s phænomenale Ungdommelighed med
JJ:445 r bleven henrettet af Skarpretter · N. N., der gjorde det med megen Accuratesse;
NB9:22 til Gud. Ja: ethvert Msk. det er · N. N., og Alt det er X X. Paa den Maade opdager
NB14:90 r opmærksom paa, hvorledes R. · N. næsten udelukkende beskjeftigede sig
NB25:2 Lidelses-Historien / p. 175 · n. o: fl. / / Angaaende Texter til Fredags-Prædikener
JJ:266.a cfr Trendlenburg elementa p. 15 · n. og 16 ø. og mange Steder i logische
NB22:14 hichte Port Royal 1ste B. p. 680 · n. og 681 ø.). / Her er den Dialektik som
GG:1 l. / / Om Forholdet mellem det · N. og det Gl.T. / Efterat Hierax ell. Hierakas
EE2, s. 93 e Betydning: Anno 1750 Hr. N. · N. og dydzirede Jfr. N. N. Kl. 10, samme Dag
Papir 251 liver Forskjellen mell. d. · N. og Gl. T fremhævet, og nu følger
KKS, s. 96 ætte paa Placaten: Jfr. N. · N. og hendes Lykke – i den Grad er hun
NB19:37 ed, disputerende e concessis med · N. og Stilling at benytte Pseudonymerne mod
NB15:77 ete det, at just Det, at R. · N. ogsaa saadan vilde være en Mag. K. (
FF:176 ledes lyde Addresserne her til N. · N. per Hegel. / d. 17 Jan: / Naar man hører,
Not11:19 nne Adskillelse mell. p og · n. Ph. bestaae? For at overveie dette maa
Not11:18 . negative Philosophie? D. · n. Ph. har det i Erfaringen Værende som
Not11:21 bliver til Gud. – d: · n. Ph: har til Indhold det a priori begribelige
NB24:44 ng, og skrive paa sin Dør: N. · N. praktisirender Artz. Saaledes meente man
F, s. 497 ive paa sin Dør: » N. · N. praktisirender Arzt.« Om nu end
NB23:88 nsang i vor Frue Kirke Provst N. · N. R af D og D M. / Alt var udsolgt, Huset
NB9:13 var død – saa skulde R. · N. rigtig spille op – og hvorved? ja
NB29:98 ske sandt – ja, hvis Prof. · N. selv ret forstod, i hvilken Grad jeg gjennemskuer
NB29:98 t, dog troer jeg neppe, at Prof. · N. selv ret vidste det. / Sagen er her kunne
NB11:51 mere har væsentligen R. · N. sluppet det Gamle. Det seer nok ud som,
NB11:51 i den christelige Taktik. Men R · N. som er en middelmaadig Taktiker, han hitter
Ded:36 sraad Molbech / R af D og DM R af · N. St o s: v / Med Ærbødighed / hengivenst
Brev 58 lbech. / R af D. og DM. R af · N. St. o: s: v: / hermed en Pakke. / 6. Brev
DRT, s. 164 sagde: N. N. er Christen, N. · N. stræber christeligt. / Men da Christendommen
NB6:78 n hvad har jeg ikke lært! / R. · N. synes dog slet ikke at kunne tage Indtrykket
NB23:160 t foranledige Discussion; Prof. · N. synes ikke slet saa overbeviist –
NB27:6 re – lige stik mod det · N. T – være Tegn paa Guds Naade.
NB27:57 , derom kan man efterlæse det · N. T ( at forlade Alt, at hade sig selv, sit
DS, s. 235 ke simpelt, fremdrager af det · N. T Det, som tydeligt nok staaer der og med
Not1:5 til hvilket hell. ikke i det · N. T findes noget Spor. – / Englene
Papir 27:2 som man endelig vil finde i det · N. T forledet ved et saadant enkelt Ord som
Papir 251 Guds Rige bliver nu i det · N. T forskjellig opfattet. Imod Pharisæernes
Papir 251 21, 31. Joh: 18, 36) I det · N. T skilles ogsaa i Ideen om Guds Rige dets
Papir 251 t begrundet. – I det · N. T skilles tydelig mellem dette β: indvortes
NB27:36 ee, hvad Χstd. er efter det · N. T! Christendommen, det at blive og være
NB18:28 dog Fordringen staaer i det · N. T) Gud er naadig o: s: v:. Nei, det har
Papir 524:1 rede Priser ( de findes i det · N. T) har hver Generation og hver Enkelt i
Papir 58 forklare mig, at det hedder i d. · N. T, at den, som ikke troer skal straffes.
NB17:101 e sig til at gjøre efter det · N. T, at leve overeenstemmende med det N.
NB27:57 m kan man atter efterlæse det · N. T, der er saare langt fra at lægge Dølgsmaal
NB19:12 ler andet af hine Ord i det · N. T, der indeholde Fordring i Retning af
Papir 520 Christen thi der er, efter det · N. T, Fare forbunden med at bekjende Χstum.
NB26:104 ler hvor er det Sted i det · N. T, hvor denne Fremgangsmaade anbefales?
Not1:7 r end at henvende os til det · N. T, hvoraf vi kunne udlede: / 1 at Forestillingen
NB25:68 ( og dette er ifølge det · N. T. Χstd.): han kan ikke bære sig
Not1:7.h ed) / ( Chr: kaldes ogsaa i det · N. T. υιος το
NB26:55 ster selv. / Christd. i det · N. T. – Christenhed. / / I det N. T.
NB21:145 de deres Koner læse det · N. T. – de stole naturligviis paa, at
KK:4 jengjelder Godt med Godt. / d. · N. T. – i Χsti Liv adskiller sig
NB21:99 e Bestemmelser findes i det · N. T. – og saa gjøre Tilstaaelse
NB26:33 in Opgave. / / Jeg fremtager det · N. T. ( iforveien har jeg forskaffet mig et
NB21:92 skal sørges for, at hele det · N. T. ( undtagen maaskee Aabenbaringen) læses
NB26:22 e simpelt, som ogsaa sees af det · N. T. / » Det Ubetingede« bliver
NB26:33 ) sammenlignet med hele det · N. T. / / / Angreb paa Den og Den er mig væsentligen
NB18:71 hvor jeg vil udlægge det · N. T. / Adgangen vil staae Enhver aaben, med
NB21:127 rier end der egl. fordres i det · N. T. / Det er dette Sving mere som egl. er
NB22:98 ot endog flygtigt at læse det · N. T. / Dog dette er Antiqveret. / / Her Exempler
NB17:101 t leve overeenstemmende med det · N. T. / Eller er Meningen maaskee den, at
NB22:100 et ikke Efterfølgelse. / Det · N. T. / er dog som en Satire over os. / Det
Papir 524:2 t aflægge Eed paa det · N. T. / Hvorledes jeg forstaaer Fremtiden
Papir 545 nde den« saaledes i det · N. T. / I Χsthed gaae vi Alle ad een
Papir 546 Uro – saaledes i det · N. T. / i Christenhed er Χstdom Beroligelse
NB13:84 e Børn og læser i det · N. T. / Jeg dadler ikke de Næringsdrivende,
NB21:99 ler ikke, at de staae i det · N. T. / Jeg mener, at det er dog bedre at
NB25:6 ind, hvorom der blev Strid. / Det · N. T. / Luther siger udtrykkelig etsteds,
Papir 467:1 ed skal forpligte sig paa det · N. T. / Men hvis han ikke ved Eed vil forpligte
NB26:30 eligt, dette er Evangeliet i det · N. T. / Men snart indtraadte Forandringen
NB27:33 e Andet end den er ifølge det · N. T. / Men vi have ingen officiel Bestemmelse
NB25:68 denne Χstd. efter det · N. T. / Naar saa er, er hans Χstds-Forkyndelse
NB27:33 for hvad Χstd. er uden det · N. T. / Nu er altsaa Enhver forpligtet til,
NB25:68 std er, er indeholdt i det · N. T. / Og M. har paa det Høitideligste
Papir 464 han forsker lærd i det · N. T. / Og see, Ordets guddommelige Korthed
Papir 1:1 lige i s: A: en ny Udgave af · N. T. / pag. 375. Af ældre Oversættelser
NB24:122 aber, for at faae det ud af det · N. T. / Stedet af Ruysbroek er citeret efter
NB28:51 nok Alle blive salige: det · N. T. aander i den Modsætning: en lille
NB24:48 sen« forlangt i det · N. T. af den Χstne. / Jeg formaaer det
Not1:5 og ligesom Yttringerne i det · N. T. alle ere fremførte leilighedsviis
Papir 71 Standpunctet) i Modsætning til · N. T. angivet i Heb: 12, 24. » αιματι
NB26:23 paa Lidelse, hvad ogsaa det · N. T. Apostlene, Sandhedsvidnerne o: s: v:
NB19:55 Jeg. / / Jeg læser i det · N. T. at det at forkynde Χstd. er Veien
NB25:10 et af Msker. / Derfor har vi det · N. T. at holde os til; og saa maa Enhver for
NB27:71 alt det Anstrengende i det · N. T. at være sagt særligen til Apostlene
NB26:36 – og dog siger Jesus i det · N. T. atter og atter: Den, som ikke følger
NB19:81 hi vi ere saavidt, at man af det · N. T. beviser at saaledes forholder det sig.
Papir 523 hristeligt, Nonsens. I det · N. T. bevises den derfor heller ikke saaledes,
NB25:6 som han ogsaa siger, at naar det · N. T. blev draget frem, oversat i Modersmaalet,
Not1:7 . 38, 7. – Ogsaa i det · N. T. bruges υιος
NB11:180 har glemt, at det staaer i det · N. T. cfr. Luc: 10, 23. / Men ellers har man
NB26:10 il den Tegning som er i det · N. T. De » Overordentlige«
Not1:6 er denne Fortælling i det · N. T. De senere Lærdomme om Syndefaldet
KK:4 Forhold mell. det Gl. og · N. T. Den bibelske Dogmatik falder som historisk
Not10:8 ος betyder i det · N. T. den fordærvede Verden. Jeget trækker
NB28:7 vle. / Luther er næst det · N. T. den sandeste Skikkelse. Hvad udtrykker
Not1:7 . 1 Tim: 2, 6. / Naar i det · N. T. denne forsonende Virksomhed især
Papir 525 ordringen som den er i det · N. T. der er ikke een af os, ikke een eneste,
NB26:25 af dette Liv. / Anderledes i det · N. T. Det er ikke Sværdet der hænger
NB17:102 a svært at forstaae det · N. T. Det er Menneskehedens Sag jeg taler,
NB26:33 et som just er Nerven i det · N. T. det Iogforsigværende er gaaet ud
NB17:59 Tegning) men man finde dog i det · N. T. det Sted, hvor der omtales: Professorer
Papir 16 jure si respicimus alia loca · N. T. dicitur de apostolis ergo υ
NB27:46 stedse forundret, at dette i det · N. T. dog fremstilles som noget Begeistrende,
KK:4 lexionen i Apokrypherne 3) det · N. T. dogmatiske Bestemmelser. – /
Papir 520 t man har at holde sig det · N. T. efterrettelig, og i Modsætning til
Brev 116 lfældig Læsning i det · N. T. ell. i et gudeligt Skrift; naar Du gaaer
NB27:71 smaalet er, anerkjender det · N. T. en anden Art Christne end » Discipelen«.
Not1:6 Ps: 8, 7. / Vi finde i det · N. T. en Modsætning mell. νους,
NB17:102 ove at være ene med det · N. T. Ene med det, det vil sige, være saaledes
NB27:80 hvorledes det ifølge det · N. T. er at forstaae, at det er Tegn paa,
Papir 492 ildeste Udsvævelser. / I det · N. T. er Christendom en Udførelse af »
NB27:57 en officielle. / / Ifølge det · N. T. er der kun een Art af Christne: »
Papir 468 Aand stik imod. / Ifølge det · N. T. er der Strid mellem Gud og Msk. Selvfølgeligt
Papir 519 erlatterligste. / Ifølge det · N. T. er det at være Christen det naturlige
NB27:80 bringe. / Thi ifølge det · N. T. er egl. det at være Χsten: at
Papir 484 deelagtig i – i det · N. T. er en evig Salighed Dette mindst af
NB28:54 hvert Msk. sige. O, men det · N. T. er en frygtelig Bog; thi det regner
NB17:102 lken Vildfarelse. Nei, det · N. T. er en Lære, og Videnskaben maa man
NB17:102 ede. Men i Forhold til det · N. T. er Forsigtigheden endnu større: man
NB25:11 orunderligt! Man antager, at det · N. T. er Guds Ord – men man synes reent
NB21:54 ei, det maa Enhver tilstaae: det · N. T. er i Grunden let nok at forstaae –
Papir 370.a bleven Videnskab – det · N. T. er ikke mere Medium men critisk gjort
NB27:80 et til. / Thi ifølge det · N. T. er jo Forholdet dette: Hedningen vil
Papir 484 alige. / Christendom i det · N. T. er just at dette afgjøres i Timeligheden,
NB26:51 en jeg skulde videre. / Det · N. T. er Lidelse indtil det Sidste –
NB24:100 tet for Χstd. / I det · N. T. er Sagen saa yderst simpel. / Christus
NB26:67 Retfærdige Gud; og i det · N. T. er Sagen vendt saaledes, at just Efterfølgelsen
Papir 548 Verden o: s: v:«. I det · N. T. er Situationen, at der er Verden som
NB14:106 ret til eller ikke, hvem det · N. T. er skrevet af o: s: v:. / Altsaa han
NB21:145 gang saa vante til, at det · N. T. er til – og at vi da saadan forstaae
NB17:102 . / Sagen er ganske simpel. Det · N. T. er yderst let at forstaae. Men vi Mennesker,
NB27:65 hele det Sprog der bruges i det · N. T. er, skjøndt der bruges de samme Ord
NB28:23 sten og vi Msker sige Eet, det · N. T. et Andet er ikke det forunderlige; det
Not1:5 anførte Yttringer af det · N. T. finde vi Anvendelse gjort af de enkelte
Not1:9.3 rke til den Synthese, der i det · N. T. findes af ethvert Dogma, saaledes, at
BA, note ller Gud som et Øie. / I det · N. T. findes en poetisk Omskrivelse af Øieblikket.
NB10:140 Sagen er ganske simpel. Tag det · N. T. for Dig, læs. Kan Du negte, tør
Not1:5 blevne begunstigede ved det · N. T. Forbigaaelse af alle disse Spørgsmaal;
NB25:111 , ingenlunde er betjent som det · N. T. fordrer, men i denne fordærvede Verden
Papir 491 om den Aandelighed, hvilken det · N. T. fordrer. Nei, hvis en Christen fra Oldtiden
BA, note sig i disse Sphærer. / I det · N. T. forekommer Benævnelsen σοϕια
Not10:8 : som alle andre Offere? I. · N. T. forestilles Χst. som Præst og
Papir 513 forpligtet ved Eed paa det · N. T. forsvare at lade sig underholde af »
NB17:101 ære overeenstemmende med det · N. T. Fortræffeligt. Her er saa senere
NB28:7 ige, de Existentser, som det · N. T. fremstiller er en heel Qvalitet forskjellig
NB26:55 Christenhed. / / I det · N. T. fremstilles det at blive Χsten
Papir 520 , at bekjende Christum. / I det · N. T. fremstilles det saaledes: man kan kun
Papir 487 – thi, ifølge det · n. T. fødes intet Msk. som Aand, efter
BA, s. 443 sindighed paa at vise, at det · N. T. først er skrevet i det andet Aarhundrede,
Papir 524:2 er ved Eed forpligtet paa det · N. T. Ganske rigtigt; men ved nærmere Eftersyn
NB17:63 « skal lære, hvad det · N. T. ganske simpelt forpligter ham som enhver
NB17:102 stedet: saaledes lyder det · N. T. gjennem Videnskaben. Som hiint den Piintes
Papir 462 t? Jeg troer det ikke. Det · N. T. gjør paa det allerbestemteste Undtagelse
NB24:77 til Dogma, til Pligt. / Det · N. T. har aabenbart en Forkjerlighed for den
NB20:172 rutter – og Andet end det · N. T. have vi dog vel ikke at holde os til.
Papir 529 oisme. Men saaledes er det · N. T. heller ikke. Enhver der troer, at der
BA, s. 442 at bevise, at hvert Ord i det · N. T. hidrører fra den vedkommende Apostel,
NB18:79 en Grad, naar man antager at det · N. T. holder 14. / Deraf er ogsaa Følgen,
NB28:54 jeg til Naaden igjen. / Det · N. T. hviler aabenbart i den Betragtning,
NB27:78 ette er Χstd efter det · N. T. Hvo Du er, svar mig, troer Du, at et
Papir 520 tning – men ifølge det · N. T. hører til det at bekjende, at der
Papir 548 tte de pathetiske Udtryk af det · N. T. i Retning af det Existentielle især
NB28:7 re. / Heraf sees ogsaa, at det · N. T. ikke ganske ligefrem og udenvidere kan
DD:17 sti Taler og overhovedet det h: · N. T. ikke har det ironiske ell. humoristiske
Papir 520 i saa Fald vil altsaa det · N. T. ikke mere kunne afgive Regelen for det
NB4:8 d, som Χstd. ( den i det · N. T. ikke Søndags-Sluddren af dem i Bombasin,
NB28:7 v: / Heraf seer man, at det · N. T. ikke udenvidere er Regulativet for os
NB17:102 des have vi spærret det · N. T. inde ved Hjælp af Videnskaben. Forgjeves
NB22:100 og som en Satire over os. / Det · N. T. indeholder Trøst og atter Trøst
NB27:84 alig end andre Msker. / Det · N. T. især Evangelierne forjætter aabenbart
NB20:15 e. / / Det er let at see, at det · N. T. især Evangelierne kun indeholder
Papir 516 / Og hvilken af dem kommer det · N. T. især Evangelierne nærmest? /
NB27:77 enhed« læser det · N. T. især Evangelierne. / / Man deler
NB27:87 slaaet af i Forhold til det · N. T. især Evangeliernes Fordring til det
NB27:80 ud og at elske Gud. / Tag nu det · N. T. især Evangeliet hvad lærer det?
NB27:84 ldeles ikke negte, at i det · N. T. især i Evangelierne fremstilles det
NB11:108 Bestaaende beraaber sig paa det · N. T. Ja, da Χstd. selv var »
NB25:5 er er en Bog, som hedder det · N. T. Jeg føler mig af den saaledes og
NB17:102 igt at være ene med det · N. T. Jeg gjør mig ikke bedre end jeg er,
NB17:102 re belyse o: s: v: o: s: v: det · N. T. Jo, jeg takker! Ja vi Mennesker vi ere
NB18:79 t behøve – hvorimod det · N. T. kan trøste den Elendigste af Alle,
Papir 525 / Saligheds-Vilkaaret er i det · N. T. knyttet til det at være Christen
NB17:102 at være Christen uden at det · N. T. kommer En altfor nær. / Den christelige
Papir 15 ommer, deraf at opholde. I d. · N. T. kun Med. at erhverve sig Noget. Deraf
CC:1.j is frementibus. fremo ferocio. In · N. T. legitur semel et quidem Aor: 1. act.
NB19:12 tte sig ind i det Hele. Med det · N. T. lige omvendt. Det forholder sig blot
Not1:7 Sir: 36, 12-17. Ogsaa i det · N. T. Luc: 1, 68. sq: Luc: 24, 21. Act: 1,
Not1:7 e vi dem dog benyttede i det · N. T. Luc: 24, 46. Act: 3, 18. 26, 23. 1 Cor:
NB28:27 aae hen og hænge mig. / I det · N. T. læres, hvorledes vi Msker skulde
NB27:48 er og Symboler til Side, tag det · N. T. læs det – og siig er Det her
NB17:59 f dem faldt det ind, at tage det · N. T. læse det ligefremt og eenfoldigt
NB26:35 gaae ad den Vei.« I det · N. T. læse vi: I skulle blive hadede af
NB26:35 kal gaae den Vei!« I det · N. T. læse vi: jeg er kommet at tvistiggjøre
NB21:145 p. 68. / / / Hvorledes det · N. T. læses. / / Vi ere nu engang saa vante
NB24:154 sk, saa alle tempora i det · N. T. maa forandres til Perfectum eller Plusquamperfectum;
Papir 527 en blodigste Satire. / Det · N. T. maa virkelig ( ogsaa blot pathetisk)
NB27:80 er det igjen, ifølge det · N. T. maatte Gud svare Dig: ja, min Ven, mig
NB21:99 anstrengende Steder af det · N. T. Man fortier dem – og saa indretter
Papir 4:1 sacrificium, legitur bis in · N. T. Mc. 7, 11 Deo devotum est. Josephus
NB18:88 t det egl. er fordret i det · N. T. Men alligevel, det var meget for Høit
NB18:73 det ogsaa fremstillet i det · N. T. Men idet nu Χstd. forkyndes i sin
Not1:9 ς der omtales i det · N. T. mod Legemernes Opstandelse? σαϱξ
Papir 4:1 est thesaurus sacer in · N. T. Mth: 27, 6. קָרַ
Papir 548 alt forandret i Forhold til det · N. T. Naar vi da lade som Ingenting og benytte
BA, s. 421 gt, at det Dæmoniske i det · N. T. netop først viser sig ved Christi
NB27:83 ( objektivt) Læren efter det · N. T. og de symbolske Bøger – –
NB26:30 std. Sammenlign saa det · N. T. og Du skal see det er den størst
NB18:71 ldigt at ville forstaae det · N. T. og eenfoldigt stræbe i Gjerning at
Papir 464 at beskjeftige sig med det · N. T. Og i en ældre Tid iagttoges dog den
NB26:104 r Guds Vrede ifølge det · N. T. og jeg har Intet Andet at holde mig
Papir 474 ndt ved Eed forpligtet paa det · N. T. og ordineret – er ikke en Jesu
NB27:33 hvad Χstd er efter det · N. T. Og saa vil Collisionerne fremkomme,
Brev 150 rmiddag et Exemplar af det · N. T. og takker Gud for, at jeg blev den,
NB27:61 bemægtiger Fjenderne sig det · N. T. og viser saare let, at det hele Officielle
DD:11.a.a / Derfor tales der ogsaa i det · N. T. om, at al Guds Gjerning er god ( hvor
NB27:19 nne Collisioner som dem det · N. T. omtaler at hade Fader og Moder o: s:
Not1:7 eslægtens Frelse. / I det · N. T. omtales en evig Raadslutning grundet
NB17:102 skaben. At ville slaae det · N. T. op, forstaae hvad man læser deri
NB17:102 e Skrift. / Jeg slaaer det · N. T. op, jeg læser: » vil Du være
NB23:118 109. / Vor Maade at læse det · N. T. paa / Tænk en af de ældre Ki
NB26:33 : s: v: o: s: v:. / Men det · N. T. repræsenterer just det Iogforsigværende,
NB26:23 er Χstd. ifølge det · N. T. Saa høit er jeg langtfra, men jeg
Papir 467:1 ære bundet ved Eed paa det · N. T. saa kan han ikke forsvare at lade sig
Papir 467:1 Eed vil forpligte sig paa det · N. T. saa vil Staten vel ikke lønne ham.
BA, s. 443 r, og derfor maa han have det · N. T. sat i Classe med alle andre Bøger.
NB27:80 Offer mere behøves; det · N. T. selv forudsiger, at enhver sand Χsten
CC:2.b giter produco efficio, ut sit. In · N. T. semel Phill. 4, 10 resuscitastis curam
BA, s. 426 ationen. En Dæmonisk i det · N. T. siger derfor til Christus, da han nærmer
BA en ligesom hiin Dæmoniske i det · N. T. siger i Forhold til Frelsen: τι
NB27:77 delse, om hvilken der i det · N. T. siges Χstus sagde til Apostlene,
NB17:102 Forgjeves opløfter det · N. T. sin Stemme høiere end Abels Blod,
NB20:172 vel, man vise mig, hvor da det · N. T. slaaer af og prutter – og Andet
Not1:7 t, at paa andre Steder i det · N. T. snart Chr: Død, snart Opstandelsen
AE, note Tale om: lidt efter lidt. I det · n. T. staaer ogsaa, at der er to Veie, og
NB27:77 il Indtægt. Om der i det · N. T. staaer: Χstus sagde til Apostlene,
Papir 519 er er overhovedet ifølge det · N. T. Strid paa Liv og Død mellem Gud og
NB23:33 e træde frem ene med det · N. T. tage den simpleste christelige Leveregel
Papir 525 og i den Forstand som det · N. T. tager det er ikke en eneste af os Χsten,
NB17:102 turde være ene med det · N. T. Til hvilke frygtelige Conseqventser
NB28:7 udenvidere at ville gjøre det · N. T. til Regulativ for mig, jeg som dog ikke
NB16:84 ed-Regel. / / Læs for Alt det · N. T. uden Commentar. Vilde vel en Elsket
NB17:102 vaagen for at gjøre det · N. T. vanskeligere og vanskeligere at forstaae;
NB27:71 n af den Hellige Skrift det · N. T. vise mig, at det at være elsket af
NB25:68 det saa holdes over for det · N. T. viser det sig ikke at være det Χstlige.
NB17:102 taaelse: at jeg finder det · N. T. yderst let at forstaae, men at jeg hidtil
NB23:118 ade, paa hvilken vi læse det · N. T.! Vi udelade alt det Existentielle, lade
BA, s. 424 ng af Fortællingerne i det · N. T.) / Det Dæmoniske er det Indesluttede
NB25:86 noget langt høiere ( cfr det · N. T.) det virkelig at være i Slægt
NB18:28 det dog er Fordringen i det · N. T.) end sige har jeg Lov til at paatage
NB25:68 klige er ikke Eet ( cfr. d. · N. T.) just derfor er det godt, at Repræsentanten
Papir 438 ning i det Exemplar af det · N. T., af hvilket Bindet er revet, til det
NB26:56 t forlanges. Det staaer jo i det · N. T., altsaa det er forlangt, nemlig hvis
NB26:67 a dette staaer udtrykkelig i det · N. T., at Christus syntes godt om ham, fordi
NB27:80 Saa lærer rigtignok det · N. T., at der skal skjenkes den Χstne
NB19:55 følge M. / Jeg læser i det · N. T., at det at forkynde Χstd. fører
NB24:158 nne Religieusitet følger det · N. T., at det at holde sig i Sandhed nær
NB17:102 re det lidt godt igjen for det · N. T., at det ikke skal blive vred paa os
NB21:60 rge, hvor det staaer i det · N. T., at en Præst absolut skal være
NB28:57 g derfor lærer ogsaa det · N. T., at Guds-Aand maa hjælpe Msk. til
NB27:88 alig! Vi see jo ogsaa i det · N. T., at han i Forhold til Dem, hvem han
Papir 504 Brug man nu gjør af det · N. T., at man tager Ordene situationsløs
Papir 251 Idee findes overalt i det · N. T., at ved Chr: Parousie Guds Rige skal
NB17:102 lpe til at forstaae det · N. T., at vi bedre kunde høre dets Røst.
NB25:89 som den er indeholdt i det · N. T., begynder forfra med hver Slægt.
NB26:66 . skal foredrages efter det · N. T., bliver det saare vanskeligt at anbringe
Not1:5 hvilken de ere optagne i det · N. T., deels i den Maade, paa hvilken de ere
NB17:102 til at holde igjen paa det · N. T., denne – som Videnskaben siger
Papir 448:2 ttes ind som den findes i det · N. T., denne uendelige Fordring, der uendeligt
NB18:58 dikanten« omtales i det · N. T., der kun taler om » Vidner«,
Papir 474 ærdomme, thi den Side af det · N. T., der vilde belyse hele dette Væsen,
NB27:57 am som det forudsiges i det · N. T., det er evig vist. / Men mon Den vil
NB17:102 aar jeg blot forstaaer det · N. T., det med at gjøre det, det skal jeg
Papir 464 beskjeftigede sig med det · N. T., dog forsaavidt var strengere i Charakteer
NB27:23 Forholdet ikke fremstillet i det · N. T., ei heller kan Forholdet være saaledes
Papir 492 Collisioner, som stikker i det · N. T., en Umulighed dersom der ikke er Pligter
NB26:33 af Livet som er indeholdt i det · N. T., er der ikke sammenlignet hermed foregaaet
BA, note ositionen απο i det · N. T., for at betegne Bortfjernelsen fra Gud,
NB17:102 lse for at værge sig mod det · N. T., for at sikkre sig, at man kan vedblive
NB17:102 / Tag hvilketsomhelst Ord i det · N. T., glem Alt uden det, forpligt Dig til
NB25:68 varer til Ordination og det · N. T., han maatte sige: » det jeg forkynder
NB22:158 gsaa udtrykkeligt udtrykt i det · N. T., hvor Χstus til Disciplene, der
NB26:40 aaledes læres det ogsaa i det · N. T., hvor jo fE Christus udtrykkelig siger
NB26:104 er det saa end sige i det · N. T., hvor Lidelsen er blevet uendelig større
NB13:77 Asket. See saa efter i det · N. T., hvor meget han behøvede at leve
NB21:127 dog, at det skylder vi Gud, det · N. T., Idealerne, stadigt at bringe det i
BA llinger derom, som findes i det · N. T., lader man i Almindelighed staae hen.
NB19:57.b i Skjæget af vor Herre, det · N. T., Luther, især af Luther, dette Guds
NB17:101 han skal blot lære efter det · N. T., men saa skal han forpligte Tilhørerne
NB17:102 Msker saa farlig, som det · N. T., naar det blev sat paa frie Fod. /
NB26:33 lde os Χstne efter det · N. T., naar det som just er Nerven i det N.
Papir 474 edrage nogle Lærdomme af det · N. T., nogle Lærdomme, thi den Side af
Papir 467:2 fritages for Eed paa det · N. T., og der i Statens Navn og paa dens Ansvar
DS, s. 256 nd sand Christendom efter det · N. T., og derved dømme og tilintetgjøre
NB25:5 der er en Bog som hedder det · N. T., og Enhver skal ved sig selv for Gud
NB23:118 gaaer, at det staaer i det · N. T., og gjør Indrømmelse. / Jeg kan
NB27:48 tillere hele Mildheden ud af det · N. T., og lade Strengheden blive tilbage.
NB11:77 nte – som var det det · N. T., og som var ikke Χsti eget Liv,
NB26:104 lv og saa mange mange Ord i det · N. T., ogsaa dette naar Χstus siger til
NB14:132 i sin Sandhed som den er i det · N. T., saa er den et Gude-Sprog, og der maa
NB21:145 es 50 pc. lavere end i det · N. T., saa veed jeg Exempler paa Mænd,
Papir 451 det har Gud ifølge det · N. T., som jo Taleren altid lægger til
NB27:33 let er Χstd. efter det · N. T., tør han ikke negte. Men siger han:
NB17:102 som kunne vi ikke forstaae det · N. T., vi ville ikke forstaae det. / See her
NB18:73 es i sin Sandhed, som i det · N. T., viser det sig, at denne Lære kommer
NB17:102 t ethvert Msk. kan eie det · N. T.: o, men hvad gjøre vi ikke, for at
Papir 450 t Modsatte af hvad den er i det · N. T.? Er det saa Χstd? Eller er det
NB28:7 et for os, thi hvad udtrykker det · N. T.? Først Χsti Liv, dog dette er
Papir 474 n er ved Eed forpligtet paa det · N. T.? Nei, det hjælper visseligen ikke,
NB25:68 tds-Forkyndelse være det · N. T.s Χstd. ( og dette er den eneste
Papir 450 den Guds-Mand. / Ifølge det · N. T.s Χstd. er den Guds-Mand Den, som
Papir 467:2 anderledes være i det · N. T.s Charakteer og Aand; ganske anderledes,
NB27:48 rdighed – og det er jo det · N. T.s Christendom hun confirmeres i –
NB27:36 endte let, da det, ifølge det · N. T.s egen Lære ellers vilde blive ikke
NB17:102 Øre: saaledes lyder det · N. T.s gudd. Myndighed gjennem Videnskaben
NB27:57 le Alt afgjort. / / / / Det · N. T.s Lære er: at Χstd er at hade
KK:3 ges Død for nødv: b) det · N. T.s Udsagn om denne Gjenstand ere at ansee
NB22:121 Det er her som overalt med det · N. T: det er den største Satire over Χstheden.
Not1:7 2, 19. Es: 54, 8. Ogsaa i d. · N. T: Mth. 1, 21. Luc: 1, 77. Den messianske
Not1:7 Vind paa Opstandelsen i det · N. T: Rom: 1, 4. 10, 9. 1 Cor: 15, 17. 2 Cor:
NB25:6 ed at forbyde Læsningen af det · N. T:, saa sikkrede Protestantismen sig ved
NB21:54 r vist, at det staaer i det · N. T; men der skal være Variant, Læsemaaden
NB19:12 eneste Rigtige. / Hvorledes det · N. Testamente kun vil læses fangende. /
NB32:9 efter en Ruus. / Men ypperlig er · N. til at prostituere Slægten. Denne Slægt
DD:143 Italien – og dernæst gik · N. Tog i modsat Retning af Muhameds Udbredelse
JJ:282 er en Ende, selv den Kjole som Hr · N. tredie Gang lod vende selv Jesper Mortens
NB26:33 jøre det at forkynde det · N. Ts Χstd. til den meest smilende og
Papir 467:2 mangelfuldt, men er det · N. Ts Charakteer og Aand stik imod. / Ifølge
NB27:57 Alvor af at efterkomme det · N. Ts Fordring til det at være Χsten,
NB28:23 siger Det han siger er det · N. Ts Lære. At En siger, jeg skal gaae
NB2:111 older det sig ogsaa med det · N. Ts slette Græsk. Fandt allerede Socrates
Papir 520 d lige det Modsatte af det · N. Ts, og følgeligt maatte vi vel bede
NB17:78 fdød. / Om Nielsen. / At · N. var og er den eneste Mulighed her har jeg
NB23:88 nges Skyld haabe vi at Provst N. · N. vil endnu engang lade sig høre. / Provst
NB6:76 den anden Side, hvorvidt R. · N. virkelig havde forstaaet mig, hvorvidt
NB21:163 ulsivisk Fromhed.« · N. viser rigtigt, at det er reen Misforstaaelse,
EE2, s. 93 Dag Kl. 11 Hr. N. N. Jfr. N. · N.« Dette klinger nu høist forfærdeligt,
EE:6 s er omtrent paa Dansk: » N. · N.«, אָבָא‎ בַר,
KKS, s. 104 vexler Glæden over Jfr. N. · N.' s phænomenale Ungdommelighed med Skuespillerindens
NB23:220 der Kirche 3die B. p. 345 · n.) Godt. Men her passede Luther maaskee ikke
GG:2 m Jøderne ( jfr. de Wette p. 121 · n.), og at en og anden senere Fortolker har
KM, note ( p. 169, 2den Sp. L. 13 fra · n.); » den almindelige Forknyttelse svarede
JJ:445 leven henrettet af Skarpretter N. · N., der gjorde det med megen Accuratesse; ogsaa
NB22:85 den ind i Sagen. Jeg valgte · N., der selv tidligere havde søgt Tilnærmelsen.
NB12:165.b næsten blevet vred paa R. · N., fordi han har villet efterligne mig, og
NB6:76 atte være saaledes med R. · N., jeg maatte i Frygt og Bæven lade Gud
NB9:22 l Gud. Ja: ethvert Msk. det er N. · N., og Alt det er X X. Paa den Maade opdager
NB17:76 in Dom fra tidligere Tid om · N., og med Viden om hvad Andre dømte om
NB22:85 jeg skaffede dem af med R. · N., tillige juble over, at jeg nu igjen havde
SFV, note ler« 2den Deel p. 217 · n.; cfr. » Afsluttende Efterskrift«
NB11:51 ribe. / Men hvad gjør R. · N.? Stolende paa mig og min Dialektik, at den
Papir 264:7 polemisk for at vise, at · N.N ikke kunde svare. Det kunde i denne Henseende
BOA, s. 268 gjort, ad modum: Philosophen · N.N. er tyndbenet – ergo er han ingen
NB12:60.a evet hudflettet derfor og blev · N.N. til Belønning derfor R af D. / Da Alt
NB18:26 ; privat vilde De sige ( da R. · N.s Evangelietro udkom) » vi erkjende
NB14:90 Pulten: Polemica angaaende · N.s store Bog). / Imidlertid, da jeg har ham
NB17:7 igen dens Tid vil nok komme. / R. · N.s Ulykke er dog egl. at han er forqvaklet
Not9:1 ig fra Guds Søn, og i det · N.T Χsti Præexistents. Denne Præexistents
Papir 69 t Symbolet ikke findes i det · N.T. ( hvorvidt det i og for sig selv er rigtig
EE:57 med Prophetiens Betydning for det · N.T. / d. 5 Mai 39. / 7de Forsvar for Anonymitæten.
Not10:9 Tre Gange helligt. – i det · N.T. Adskillelsen af Fader og Søn er fremtrædende.
Not11:34 par excellence; men i det · N.T. bruges det ikke som Æres-Titel, men
NB13:52 e er saaledes, hvor er saa i det · N.T. det Sted, hvor man svinger af til det fede
Papir 54 ksomhed, medens de forfattede det · N.T. ell. ogsaa maa den være udvidet til
DD:165 unde synes underligt, at det · N.T. ender med en Prophetie ( Joh: Aabenbaring);
Papir 50 e bemærket, at Chrdommen i det · N.T. endnu meget smagte af Jødedom, at de
EE:33 høieste i det gl.T.; men i det · N.T. er εν γλωσση
NB17:59 auli fire Reiser. / At der i det · N.T. findes Steder, hvoraf man kan bevise Rigtigheden
NB2:8 Alteret Gud Din Gave. / I det · N.T. fremstilles det som var det en anden Gave
NB13:51 se, hvilke Fordringer der i det · N.T. gjøres til et Menneske for at være
Not10:8 um. Denne Thun kaldes i det · N.T. Kjærlighed, den er den uendelige Kjærlighed.
Not9:1 og Rabbinerne . – Det · N.T. Lære om gudd. Natur i Χsto, om
NB:108 æser atter og atter i det · N.T. Men Ulykken er, at Msk. aldeles ikke veed
DD:165 der udaandet i det øvrige · N.T. nu saa at sige indaandes igjen i Apocalypsen.
Not11:35 væsentlig bruges i det · N.T. om Hedenskabet som Afgudsdyrkelse. I sin
Not9:1 ell. at det indeholdes i det · N.T. Selv Rationalisterne om de end mene, at
Not9:1 t Læren er ubestemt i det · N.T. Supranaturalisterne vil hell. ei tillade
Not11:34 ledes som det fremstilles i det · N.T. Sønnen taler her om Lydighed mod Faderen,
NB11:77 æsterne kluddre. Fra det · N.T. tage de en Art Mildhed, fra det gl. en
NB13:70 vidt man mod Beraabelsen paa det · N.T. til Forsvar for det Polemiske i Χstd,
JJ:380 Aand. Og naar der nu staaer i det · N.T., at denne Synd kan ikke tilgives, hvad saa?
NB11:97 istedetfor at holde sig til det · N.T., eenfoldigt, ɔ:, at gjøre hvad der
Papir 474 om denne findes beskreven i det · N.T., ei heller er » Præstens«
Papir 69 s som det fortælles i det · N.T., er langt vidtløftigere end i Daaben
NB11:97 simpelt og ligefrem staaer i det · N.T., gjør Du det til Virkelighed ved existentielt
Not4:33 keer i Indledninger til det · N.T., hvor man udvikler de ydre Grunde for de
JJ:380 saa megen Maadehold bruges i det · N.T., Synd mod den Hellig Aand. For at forcere
Papir 54 rste finde vi ingen Grund i d. · N.T., tvertimod er jo det, man anfører:
Papir 54 ovedet er characteristisk for det · N.T:: denne Bliven over). Vilde vi nu tænke
FF:20 Litt. 8d Aargang. 11 Hefte p. 400 · n: ( i en Recension over Oehl:s Socrates.):
NB16:4 esynden« / p. 2. / 11; 13 · n: / / Christelig » Menighed«
NB14:2 donym Anti-Climacus / p. 27. · n: / / Om mig selv / p. 43. / / Kategorien
Papir 324 p. 158 n: / cfr. Journ. p. 158 · n: / / p. 130. / p. 130 / / 1) Lidt om Modsigelserne
JJ:72 emann Gesch. d. Ph. 1ste B. p. 264 · n: / At Guds Søn blev Mske er vistnok det
Papir 324 ræk. / cfr. Journalen p. 158 · n: / cfr. Journ. p. 158 n: / / p. 130. /
DD:6.a . ikke har haft Humor. cfr p. 482 · n: / d. 17 April 38. / Hvorvidt fremtræder
EE:105 o: s: v: Ægteskab, cfr. p. 7. · n: / d. 7 Juli 39. / og netop fordi Kirken
Papir 264:5 fr. EE. p. 37. DD. p. 59 · n: / Det er besynderligt med det Had Hegel
JJ:50 ægelsen. / Hamann 8d B. p. 307. · n: / Det er en ret interessant Historie, som
NB24:29.a r Rudelbach Savonarola p. 208. · n: / Samtale med Biskop Mynster d. 2 Mai.
NB14:36.a ig selv ud deraf. / cfr. p. 55 · n: / Som det i Forholdet til Forsynet og Styrelsen
Papir 377 eg besluttet fra 1ste Juli · n: A: at udgive et Tidsskrift /
KK:3 / / Naturalismus / Den chrst: · N: adskiller sig deri fra den deistiske og
Not11:20 ns Ophævelses-Stand. Ved den · n: alene havde den intet Resultat, men derved
KK:3 zerer det med det Naturlige. / · N: begriber Χstd. kun som naturlig Tilfredsstillelse
Ded:83 dgiveren / Til / Hr Minister / H: · N: Clausen / R af D. / i dyb Ærbødighed
Not1:1 Forelæsninger. / af / H: · N: Clausen. / Caput 5. / Om den hellige Skrifts
Not11:20 at. I d. p: Ph. triumpherer den · n: Den p: Ph. er altid den ursprünglich
Not11:21 :, saa kan man sige, i den · n: er Fornuften kun i sig selv ( dette kun
KK:3 se som han udsendte. – / · N: er indifferent imod Alt, hvorved Χstus
KK:3 en mellem Religion og Natur. / · N: er indifferent imod Underet, Hemmeligheder
Not11:18 høieste Grad System, d. · n: ikke, da den er nichts behauptende. –
KK:7 rophetæ reditum nuntiantes. · n: l: sunt illi prophetæ apostoli doctoris
Papir 180 g skyldig i. p. 35 lin 3 f: · n: nicht einmal dir, hvor jeg havde overseet
NB26:77.a at svigte Sagen. / cfr p. 159 · n: o: fl. / Guds Førelse med mig. /
Not4:28 en Deel. – / NB. ad p. 149 · n: og 150 ø:. Det synes underligt, at Erdm.
NB4:5.b rnalen NB2 p 147-48 / Dto p. 242 · n: og 243 ø. / Det er dog meget ubetydeligt
Not4:45 er jo bagefter cfr. p. 244. · n: og 245 ø:, men kommer det bag efter,
NB23:167 ag 357 o: fl., og pag 367. · n: og 368 findes det Sted, jeg nærmest
NB12:75 tenhed. / Dogmatiken p. 480 · n: og 481 ø. / Det var en snurrig Syllogisme!
AA:46 Stuttgart og T. 1830 34 B. p. 365 · n: og 66 ø.). / Philosophien er Livets
Not4:45 werden. / Fremdeles p. 266 · n: og 67 ø: Schleiermacher konnte auf einem
Not11:18 den Modsætning mell. d. · n: og p. Ph., som hele Historien opviser,
Not11:21 er sig ved Forholdet mell. · n: og p. Ph:; thi den n: Ph. ender i Begrebet
Not11:19 ev nu denne Modsætning mell. · n: og p: Philosophie egl. tydelig i hans Fornuft-Anthitese,
Not11:19 ange Udtryk for Forholdet mell. · n: og p: Philosophie. Det der er Thesis kunde
DD:40 . Berlin 1815) 1ste B. p. 149 · n: om Een, der forskrev sig til Djævelen:
Not11:20 res nu Overgangen fra den · n: Ph til den p. Ikke med det virkeligt Existerende,
Not11:20 stiren-Könnende har d. · n: Ph. at gjøre. Dens Sidste er Potentsen,
Not11:20 ere. Man har egl. meent, at den · n: Ph. begrundede den p:, rigtigere er det
Not11:20 ositive begrunder den n:. I den · n: Ph. bliver de smaa Mysterier foredragne,
Not11:21 uft-Videnskab brugt om den · n: Ph. bruger man i materiel Forstand, forsaavidt
Not11:20 endelse, den opreiser den i den · n: Ph. bøiede Fornuft. Den n: Ph: er Fornuftens
Not11:20 men Kritik. Hvorledes vilde den · n: Ph. da kunde svare til de retfærdige
Not11:20 a langt gaaer nu ogsaa den · n: Ph. Den fordums Metaphysik gik ogsaa saa
Not11:21 ell. n: og p. Ph:; thi den · n: Ph. ender i Begrebet og den p. begynder
Not11:20 tens, søger sig i den n:. d. · n: Ph. er blot hinwegschaffende, den skaffer
Not11:21 vorfra d. p. Ph. gaaer ud. I d. · n: Ph. er det den forud for Seyn gaaende Tænken,
Not11:18 n paanødes de Dumme. d. · n: Ph. er et i sig afsluttet System, i denne
Not11:21 sig ( sich laßt), i den · n: Ph. er Fornuften den sig selv betragtende
Not11:27 al Existents saaledes som i den · n: Ph. er ikke virkelig Potens. Den Mulighed,
Not11:22 / d. 3 Januar 42. / I den · n: Ph. er Intet fast, men Alt flydende, indtil
Not11:19 delse med den positive; d. · n: Ph. er prima scientia, d. p. Ph. er den
Not11:18 es apriorisk Empirisme. D. · n: Ph. er reen Apriorisme. I d. p: Ph: er
Not11:31 d til Theisme. Ogsaa i den · n: Ph. er Theisme det eneste mulige Udtryk
Not11:19 le Videnskaber, ligesom d. · n: Ph. gaaer forud for alle Vdskb. saa slutter
Not11:18 tte ved fri Tænken ( d. · n: Ph. har den nødv: Tænkning) det Aposterioriske,
Not11:31 ommer man ikke ud over den · n: Ph. har man kun Theisme. Theisme er det
Not11:19 r den høieste Vdsk; den · n: Ph. har primum cogitabile, den p: Ph. har
Not11:20 ste Seyn-Könnende i d. · n: Ph. har Seyn efter sig. Saa langt gaaer
Not11:19 kun een Ph:; thi i det den · n: Ph. kommer til Bevidstheden om den p. Ph.,
Not11:20 visning selv har fremkaldt. Den · n: Ph. kunde vel gjerne være alene, men
Not11:20 inden i d. p. Ph. / 20. / / Den · n: Ph. miskjendes, naar den blot ansees som
Not11:20 yen-Könnende kommer d. · n: Ph. ogsaa, men kommer forkeert til det,
Not11:18 ecte synes at ligge, at d. · n: Ph. var irreligieus. Men dette er aldeles
Not11:20 at være selvstændig. Den · n: Ph. vil nærmest tilhøre Skolen, være
Not11:18 les usandt, skjøndt den · n: Ph. vistnok har Religionen außer sich.
Not11:22 see det Ufuldkomne ved den · n: Ph., at den har Principet paa en omvendt
Not11:21 hvori den maa tages i den · n: Ph., hvor den er das gewollte, saa er dette
Not11:26 komme her igjen som i den · n: Ph., men de komme som de, der have S. til
Not11:21 e og afløser sig fra d. · n: Ph., og kunde saaledes godt begynde uden
Not11:19 ndse har tilhører en · n: Ph., og vil jo ikke sige Andet end at i
Not11:21 ledes godt begynde uden d. · n: Ph., saaledes som Spinoza begyndte med
Not11:19 som Ende, saaledes som d. · n: Ph.; für sich kan den n: Ph: ikke kaldes
Not11:20 n n: Ph. bøiede Fornuft. Den · n: Ph: er Fornuftens Fornedrelsestilstand,
Not11:19 Ph.; für sich kan den · n: Ph: ikke kaldes Ph:, den bliver først
Not11:18 d, men saa forvansket i d. · n: Ph:, at den neppe er til at kjende. Men
Not11:19 saa tilhører dette egl. den · n: Ph:, da det at udsige, at den har en Grændse
Not11:22 s blot Idee saaledes i den · n: Ph:, deels det virkeligt existerende. Forsaavidt
Not11:20 chaft. Den p. Ph. er egl. i den · n: som Potens, søger sig i den n:. d. n:
Not9:1 enere, men omvendt. Uden det · n: T. er det gl. T. ikke blot ikke forstaaelig,
NB29:61 mentes Christendom / / / / I det · n: T. er Forholdet: Gud-Msket, et enkelt Msk.
JJ:146 lt eftersom det gl. ell. det · n: T. er transparent deri. / Jeg kunde maaskee
Papir 560 19 Mai 55. / At blive hvad det · n: T. forstaaer ved Christen er Noget som
Papir 1:1 er. / p. 374. 1522 udkom det · n: T. og 5 Mosebøger udkom oversatte af
JJ:146 rier. Thi hvad vilde vel det · n: T. sige om en Tro, der mener at skulde
NB33:13 Sagen staae saaledes i det · n: T., at Χstus overveiende talte om
Papir 566 villet raadføre sig med det · n: T.: vilde den have seet, at det n: T: ubetinget
Papir 581 mbringer samme Virkning som det · n: T.s Χstd ( Forfølgelse o: D:),
NB34:33 Sammensværgelsen mod det · n: T.s Χstd, og langt farligere end alle
NB33:50 t at blive Χsten i det · n: T.s Forstand ( dette Punkt har H. H. i
NB33:13 de lige det Modsatte af det · n: T: Χstd. / Hvor afskyeligt, at det
Papir 561:4 neste Faktum, indeholdt i det · n: T: – alt Andet er jo om den Ting.
NB26:6 std, som denne findes i det · N: T: – altsaa dog vel uden Hensyn til
Papir 587 ct, hvad den ogsaa kaldes i det · n: T: / Frygt især at fare vild ved at
Papir 553 skab. / C. / Ifølge det · n: T: afgjøres Ens evige Salighed her i
Papir 487 At blive Aand er, ifølge det · n: T: at døe, at afdøe – thi,
NB34:31 Læresætninger: saa er det · n: T: en latterlig Bog – at sætte
NB14:25 se i den farlige Bog, det · N: T: endte med at gjøre sig selv ulykkelige«
NB28:33 staaende Χsthed? I det · N: T: er Χstd. bestandigt Mission, enhver
NB34:38 aa evigt blev salig. Det er, det · n: T: er i den Grad ene fortabt i det Evige,
NB33:13 ). / Χstd. som den er i det · n: T: er i Retning af: Villien i Msk, Alt
Papir 553 s-Nydelse. / B. / Ifølge det · n: T: fanger Gud efter Mskene, fordi han vil
NB11:97 Sagen er ganske simpel. Tag det · n: T: for Dig – luk Din Dør, tal
NB33:28 enne: at den istedetfor hvad det · n: T: forstaaer ved Χstd. har hittet
Papir 581 / Χstd. er, ifølge det · n: T: Glæde; men saaledes, at Undersætningen
Papir 553 std. er Χstd. Uro. / Det · n: T: hviler i den Betragtning, at et Msk.
NB33:50 være Χsten er i det · n: T: just denne: qvalitativ Ueensartethed
Papir 577 give En. Men naar Eeden paa det · N: T: kommer imellem bliver det, christeligt,
NB33:50 tet, der ( som jo ogsaa det · n: T: lærer) er Had til Verden, Had til
NB34:39 ighed viser sig, som jo det · n: T: lærer, at det at være Χsten
Papir 562 / at naar man kun har det · n: T: mener han ikke at kunne holde sig over
NB34:9 st, hvilken er lige mod det · n: T: og en Svagheds-Concession i Retning
Papir 68:1 n ind i en Modsigelse, da der i · N: T: paa andre Stæder tydelig læres,
NB33:13 jælpe Dig. Og see, i det · n: T: staaer Sagen saaledes: det Gud vil er,
NB33:50 n i den Betydning hvori det · n: T: tager det, er virkelig for evigt at
Papir 566 T.: vilde den have seet, at det · n: T: ubetinget fordrer Adskillelse af Kirke
Papir 556 forstyrre. Mig kommer det · n: T: ypperligt til Hjælp; thi det forklarer
NB25:48 t fra ikke saa stærkt som det · N: T:!) saa raaber man: det er Overdrivelse,
NB33:50 Christen er ( ifølge det · n: T:) det Guddommelige sat saaledes sammen
NB33:50 edes som Sagen staaer i det · n: T:) forholder sig nu som en Qvalitets Forskjel
Papir 586 . uden Veiledning. Thi det · n: T:, Χsti Forkyndelse hviler i, at
Papir 577 ed Eed forpligtede paa det · n: T:, / Min Opgave er at bevare Urokkelighed,
Papir 558 noget saa høit som det · n: T:, bringer han hele sit Liv i den qvalfuldeste
Papir 578 kal fastholdes som det er i det · n: T:, et betænkeligt NB, som bevirker,
NB31:16 sten, som ved Eed bunden paa det · n: T:, forpligtet til at sige nei, det hjælper
NB35:42.a t – eedfæstet paa det · n: T:, hvilken Eed han vel forstaaer saaledes:
NB31:69 aa Een, og Gud er, ifølge det · n: T:, saa opsat paa det Intensive, at han
NB33:29 a er Gud jo ogsaa, ifølge det · n: T:, villig til at gribe ind, hjælpe,
NB32:128 g lige det Modsatte af det · n: T:. / / / ... Men saa er der en Evighed,
NB14:106 Lad ham saa tage og læse det · N: T:. Dette kan Ingen nægte, at den Dydslære,
NB33:13 ig med Gud. Thi hvad er det · n: T:? en Haandbog for dem, der skulle offres.
Papir 554 Lidelse. / Den Lidelse som det · n: T:s Χstd sigter paa som den specifike
NB33:14 valitet forskjellig fra det · n: T:s Χstd, ei heller løgnagtigt
NB34:32 det, at det de prædike er det · n: T:s Χstd. / Maaskee var i Hedenskabet
Papir 561:3 eds« Χstd og det · n: T:s Χstd. Det er derfor just »
Papir 553 æbende. / A. / Ifølge det · n: T:s Χstd. er Χstd. Uro. / Det
NB34:33 Sammensværgelse mod det · n: T:s Christd. Jeg veed det vel, Christenheden
NB33:29 raf vil blive, forudsiger jo det · n: Testamente: at lide. Men paa den anden
JJ:146 man baade har det gl. og det · n: Testamente; thi det gl. har ganske andre
NB30:67 ære et Høiere end det · n: Testamentes Christd. I Asner! / Anm Det
NB33:36 or det at blive Χsten i det · n: Testamentes Forstand, er det muligt for
NB13:86 n berlingske Tidende Gross. · N: træder tjenende i Charakteer af en Sværgende,
Papir 556.a aer jo prægtigt til. / det · n: Ts Χstd / en Efterfølger, som godt
NB33:14 om nu, at man forandrer det · n: Ts Χstd. for at faae den til at passe
NB34:5 n anden Art af Χstd. end det · n: Ts Χstd.: saa vilde dette Angreb kunne
NB33:29 t er at være Χsten i det · n: Ts Forstand. / Hvad Følgen deraf vil
NB33:13 en et Barn opdrages var det · n: Ts, saa maatte Sagen staae saaledes i det
Not11:20 g. Den p. Ph. bringer det i den · n: Unerkennbare til Erkjendelse, den opreiser
Not4:2 ( samme Bind p. 105 lin 13 fr: · n:) / Benecke der Brief Pauli an die Römer
NB23:222 Idee der Kirche 3die B. p. 346 · n:) / Det er nu godt nok; men Sagen har sin
NB5:105 uldt at tale saaledes: ( p. 114. · n:) Hvad der vederfares mig, naar jeg ikke
Not4:45 er at gjøre ( cfr p. 235 · n:) uden forsaavidt disse skulle vorde frembragte.
Not13:34 stheden. ( cfr Indl: p. 71 · n:). Paa en lignende Maade hjælper Plotin
NB24:67 30, han siger selv ( p. 430 · n:): jeg vilde aldrig komme til at høre op,
Not11:21 re Forskjel mell. p. og · n:, saa kan man sige, i den n: er Fornuften
NB14:97.b . / cfr p. 158 i denne Journal · n:. / Hans Ord ere høist besynderlige: han
NB7:20.a . / cfr dog Journalen NB5 p. 65 · n:. / Man maa see det nærved, ell. troer
Not11:20 som Potens, søger sig i den · n:. d. n: Ph. er blot hinwegschaffende, den
Brev 262 tte: at lære sig til m: · N:. Det er et ypperligt Udtryk for Trangens
Not11:20 , at den positive begrunder den · n:. I den n: Ph. bliver de smaa Mysterier foredragne,
Not4:9 Præpositionerne. fE i det · N:T. » i ham leve røres og ere vi,
Not1:2 dogmatiske Gyldighed af det · N:T. – / Negativ. ( 1 Cor: 9, 22. 10,
NB18:23 og formelt consequent. / Saa kom · N; han skulde forbedre. Han gaaer hen og forvandler
KM, s. 15 , letforklarlige, ja næsten · n\ødvendige\«;nødvendige«; og altsaa er dog vel hiin Sindsstemning,
Papir 9:7 . – / #. / Jochum Nielsen / · Naa / Den herskende Anskuelse er, at det Meste
Brev 82 n boer i Nærheden af mig. · Naa det bliver vel derved. Du kjender mine
EE1, s. 361 kkeri falder der altid af, · naa det er jo lovlige Sportler. Og hvorfor
NB11:193 saa er det jo let at forstaae. · Naa Gud skee Lov at jeg har gjort det, og ikke
SLV, s. 127 e Ægtemanden lidt jaloux, · naa Herre Gud, den Jalousi forvindes vel. Altsaa
Papir 347 es kommer til / / Johan. / · Naa høistærede Medstrider, hvorledes
Papir 368-14.a e tale under Gevæhr. R. · naa maa jeg ikke det, U: nei, De maa ikke tale
Papir 365-10.a ær« R. » · naa maa jeg ikke det; ja naar De bare vil sige
G, s. 58 hvor var det vi slap? · naa naa, ja! saa vil vel Symptomerne være
Papir 391 kun to igjen. / / P. H. / · Naa synes Du det; jeg er naturligviis ganske
NB14:90 er skulde have Gavn af ham. · Naa Taalmodighed. – Hans store Bog maatte
Brev 11 r 10 Hr Cancelliraad. – · Naa var det det, svarede Canc: ja lille Vægter
Brev 5 an allerede har hittet paa.) / · Naa! Alt skee nu til det bedste, vi behøve
G, s. 53 at jeg var sær«. · Naa! det maa en Iagttager være forberedt
EE1, s. 17 k paa mig, og sagde: » · naa! I vil udgive mine Papirer! Det er ellers
NB4:140 nden og sagde: » god Dag, · naa, det er da længe siden jeg har seet Dem«
NB16:47 Tjeneren: 250rd fik jeg. Herren: · naa, det er endda ganske godt betalt; imidlertid
NB30:15 Styrelsen paa det Hele og siger: · naa, det gaaer løs paa Gavtyvestreger, ja,
NB2:83 Guds-Kjerlighed som Phantasterie. · Naa, det maa man nu holde et Fruentimmer til
TS, s. 54 t ligge der, og siger » · naa, Du sidder og læser det Brev, Du har
NB7:3 aa er det mig, som sagde Gud: · naa, Du vil selv styre – ja saa behøver
TTL, s. 443 Død vil Kjøberen sige: · naa, er han død. Og naar saa alle de gamle
NB3:13 te med Vægteren og sagde: · naa, er Kl. 10, ja saa vil jeg gaae i Seng,
EE1, s. 104 e, hvor han løber – · naa, gjør han ikke Lykke blandt Pigerne.«
Brev 114 . Boesen. / 7 Januar. / Kjere! / · Naa, glædeligt Nytaar! Nu er da formodentlig
YDR, s. 115 ynde Ordet. Apostelen svarer: · Naa, har Synedriet det, saa vil jeg altsaa blive
YDR, s. 115 dsstraf. Apostelen svarer: · Naa, har Synedriet gjort det, saa vil jeg altsaa
Papir 537 randsen og siger: » · naa, hvordan gaaer det ham« saa svarer
NB7:26 øre et saadant Msk: sige: · naa, i Guds Navn, jeg vælger Gud –
KKS, s. 98 t siger til sig selv » · naa, iaften har han en ordenlig Storm«:
G, s. 58 hvor var det vi slap? naa · naa, ja! saa vil vel Symptomerne være disse.
EE2, s. 44 re mig saa store Bryderier. · Naa, jeg skriver jo ogsaa blot for Dig, og Din
NB7:31 t som altsaa er Ingenting. / · Naa, lad saa være! Da jeg var Barn, har man
BB:37 paa Kinden og siger: » · Naa, min søde Glut,« ( det er for
NB9:41 etinger mig Eet« » · Naa, og hvad er det?« » At jeg
NB23:128 ske rolig i Himlen, han svarer: · naa, saa Du vil altsaa examineres; thi det bliver
IC, s. 120 , om hvilken han maatte sige: · naa, Ulykken var da ikke saa forskrækkelig,