Niels Jørgen Cappelørn Kirkehistoriske excerpter Søren Kierkegaards Skrifter 27 P1 Introduktion til Løse papirer Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg Kierkegaard Normalformat vers.1 Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2011 http://sks.dk/p1/kom.xml 20130118 Karsten Kynde 1.8 Geschichte der teutschen Reformation ... Marheinecke. Professor Th. i Berlin Geschichte der teutschen Reformation. / Erster Theil. / Von Dr. Philipp Marheinecke / Professor der Theologie an der Königl. Universität zu Berlin, Berlin 1816 (forkortet Geschichte der teutschen Reformation bd. 1). Værket består af fire dele, bd. 1-4, Berlin 1816-34. – Philip(p) Konrad Marheine(c)ke (1780-1846), ty. evangelisk teolog; fra 1805 prof. i Erlangen, fra 1807 i Heidelberg og fra 1811 i Berlin. pag 6. Carlstadt tilstaaer ... inden han fik Bibelen at see da. gengivelse af følgende stykke i kap. 1 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 5, l. 32 - s. 6, l. 1. – Carlstadt: el. Karlstadt, Andreas von, egl. Andreas Rudolf Bodenstein von Karlstadt (1486-1541); ty. præst, dr.theol. 1510, samme år prof. i Wittenberg; brød med Den rom.-katolske Kirke i 1520 og sluttede sig til Martin Luther. Karlstadts opfattelse af gudstjenesten og hans spiritualistiske teologi førte i løbet af 1520'erne til et brud med Luther. pag 11. Mængden af Geistlige ... 2 Terminerer og 30 Nonner da. gengivelse af følgende stykke i kap. 1 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 11, l. 16-21. – det nuværende Gotha: hovedstaden i hertugdømmet Gotha. – Terminerer: Marheineke har 'Terminirer', betegnelse for personer, der var ansvarlige for at lede og organisere de områder i byen, hvor tiggermunkene havde lov at tigge. pag 26 et 27. Erasmus har ... med en Aristides sammentrængt excerpt fra Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 26, l. 8 - s. 27, l. 9. – Erasmus: Erasmus fra Rotterdam (1466 el. 1469-1536), holl. katolsk filolog og teolog; berømmet for sin lærdom og videnskabelighed; en ledende skikkelse i den nordeuropæiske renæssancehumanisme. Hans udgave af NT på gr. med filologiske forklaringer fra 1516, ledsaget af en lat. oversættelse med kommentarer, fik grundlæggende betydning for reformationen og for tekstkritikken. – Pave Julius d. 2: Giuliano della Rovere (1443-1513), pave Julius II fra 1503 til sin død. – Jupiter: i rom. mytologi den øverste gud (gr. Zeus). – Decius: sigter formentlig til Publius Decius Mus, der som krigstribun under krigen mod samnitterne (343 f.Kr.) skal have indviet sig til de underjordiske guder og ved at lide døden i slaget have købt sejren til sine landsmænd. – Curtius: sigter formentlig til den rom. sagnhelt Marcus Curtius, om hvem legenden fortæller følgende: Da oraklet havde meddelt, at den kløft, der skulle have dannet sig på Forum, alene kunne udfyldes ved ofring af Roms største gode, fik Curtius den idé, at det måtte være rom. soldaters mod og styrke, og han kastede sig i fuld udrustning og til hest ned i kløften som et offer. Straks lukkede kløften sig, og der dannedes en sump, kaldet Lacus Curtius. – Socrates: el. Sokrates (o. 470-399 f.Kr.), gr. filosof; udviklede sin tænkning i dialog med sine samtidige; søgte gennem sin majeutiske metode (sin jordemoderkunst) at forløse andre, der i forvejen var svangre med viden, og at hjælpe dem af med deres vrangforestillinger, hvilket altid skete i samtalens form. Han blev anklaget for at antage andre guder end dem, staten anerkendte, og for at fordærve Athens ungdom; en folkedomstol i Athen kendte ham skyldig, og han blev henrettet med et bæger gift, som han tømte med sindsro. Han har intet skriftligt efterladt sig; hans karakter, samtalekunst og lære er hovedsagelig blevet skildret af tre samtidige forfattere, nemlig af Aristofanes i komedien Skyerne, af Xenofon i de fire 'sokratiske' skrifter, herunder mindeskriftet om Sokrates Memorabilia, og af Platon i dialogerne. – Phocions: el. Fokion (402-317 el. 318 f.Kr.), gr. feltherre og statsmand; her sigtes til, at han blev anklaget for landsforræderi og henrettet med et bæger gift, fordi han i 318 ikke havde forhindret makedoneren Kassandros' general i at besætte Piræus. – Scipio: Publius Cornelius Scipio Africanus Major (236-183 f.Kr.), rom. general og statsmand; en af tidens betydelige og fortjenstfulde militære og politiske personligheder. Da han (forårsaget af Cato den Ældre) blev anklaget for at have begået underslæb og modtaget bestikkelse, nægtede han af stolthed at forsvare sig; i stedet trak han sig tilbage til sit gods, hvor han få år senere døde. – Aristides: el. Aristeides (530-468 el. 467 f.Kr.), gr. feltherre og statsmand. I en strid mellem ham og Themistokles blev han dømt til landsforvisning, men blev dog et par år efter kaldt tilbage pga. krigstruslen fra perserne; efter sejren over dem deltog han i den videre udvikling af demokratiet. pag. 35. et 36 Luther ... d. 10 Nov. 1483 ... studerede nu Retsvidenskab sammentrængt excerpt fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 35, l. 6 - s. 36, l. 29. – Luther: Marheineke har: »Doctor Martin Luther«. – Hans Fader: Hans Luther (oplyst af Marheineke). – Eisleben: ty. by i Mansfeld-Südharz i delstaten Sachsen-Anholt. – Magdeburg: ty. by i delstaten Sachsen-Anholt, beliggende ved floden Elben. – Eisenach: ty. by i delstaten Thüringen, beliggende 40 km V for Erfurt. – Conrad Cottas Enke: Ursula Cotta, f. Schalbe (d. 1511), enke efter Conrad Cotta, tidligere borgmester i Eisenach. – Høiskolen: Marheineke har: »die hohe Schule«. – Erfurt: ty. by i delstaten Thüringen, beliggende ca. 100 km SV for Leipzig. – Mag. Ph: magister i filosofi. pag 37. 1503 blev han syg ... Tordenslag ... slog ned tæt ved ham sammentrængt excerpt fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 37, l. 1-21. – en tydsk Præst ... en stor Mand af ham: Marheineke gengiver præstens trøstende ord således: »mein Baccalaurer, seid getrost, ihr werdet dieses Lagers nicht sterben, unser Gott wird noch einen großen Mann aus euch machen, der viel Leute wieder trösten wird: denn wen Gott lieb hat, dem legt er zeitlich das heilige Kreuz auf, in welchem geduldige Leute viel lernen.« – Alexius: omtales af Marheineke som 'einer Luthers besten Freunde'. pag. 39. han studerede ... under Jodocus ... den eisenachske Dr excerpt fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 39, l. 31 - s. 40, l. 1. – Augustin: Aurelius Augustin(us) (354-430), biskop, den betydeligste kirkelærer i den lat. kirke; født i Nordafrika og uddannet som retoriker i Kartago; blev kristen og lod sig i 387 døbe af Ambrosius i Milano, fra 391 præst og fra 395 biskop i Hippo i Nordafrika. – Jodocus: Jodocus Isenacensis el. Jodocus fra Eisenach (formentlig d. 1519), kendt som 'Doctor Isenacensis', ty. katolsk (skolastisk) teolog og forf.; prof. i teologi og filosofi og præst ved St. Maria Kirken i Erfurt, 1505-10 prof. i teologi ved det nyoprettede universitet i Wittenberg, men vendte hurtigt tilbage til Erfurt. pag 40. 1508 ... ved Wittemberg ... til Rom i Ærende excerpt fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 40, l. 3-9. – ved Wittemberg: Marheineke har: »an die nicht lange zuvor gestiftete Universität« i Wittenberg (), ty. by i delstaten Sachsen-Anhalt, beliggende ved floden Elben. – i Ærende: Marheineke har: »in Angelegenheiten seines Ordens«. Efter sin Hjemkomst blev han Dr. Th. excerpt fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 40, l. 27-29. – Dr. Th.: Marheineke har 'Doctor der heiligen Schrift'. pag. 43. Da Staupitz blev sendt ... »Den tydske Theologie« sammentrængt excerpt fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 43, l. 21-32. – Staupitz: Johannes von Staupitz (o. 1468-1524), ty. katolsk teolog og munk; fra 1497 prior for Augustinerordenens kloster i Tübingen og fra 1500 prior i München, første dekan for det teologiske fakultet ved det i 1502 nyoprettede universitet i Wittenberg, fra 1503 tillige generalvikar for kongregationen af Augustinerklostre i Sachsen-Thüringen. Efter at have overdraget sit professorat til Luther koncentrerede Staupitz sig især om forkyndelse for lægfolket i prædikener og opbyggelsesskrifter. – »Den tydske Theologie«: SK havde Die Deutsche Theologie, eine sehr alte, für jeden Christen äußerst wichtige Schrift, mit einer Vorrede von Dr. Martin Luther und dem gewesenen Generalsuperintendenten Johann Arnd, udg. af F.C. Krüger, Lemgo 1822, ktl. 634. pag. 45. 1517 ... til Dresden ... Tetzel i Nærheden af Witt: excerpt fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 45, l. 1-8. – blev han: Luther. – Dresden: ty. by i delstaten Sachsen, beliggende i Elbens floddal. – Hertug Georgs: Georg den Skæggede (1471-1539), hertug af hertugdømmet Sachsen 1500-1539. – Tetzel: Johann Tetzel (o. 1465-1519), ty. katolsk teolog, munk; indtrådte i slutningen af 1480'erne i dominikanerordenen, fra 1509 inkvisitor, 1505-10 og fra 1516 afladssubkommissær. I forsommeren 1517 prædikede han aflad i nærheden af Wittenberg. pag 47. Nogle Fyrster ... opbygget Elbebroen v. Torgau sammentrængt, frit excerpt fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 47, l. 18-30. – Fredrik 3 af Sachsen: Frederik III el. Frederik den Vise (1463-1525), kurfyrste af kurfyrstendømmet Sachsen 1486-1525; oprettede i 1502 det nye universitet i Wittenberg. – Elbebroen v. Torgau: træbro over floden Elben, færdig o. 1513, ved Torgau, ty. by i den nordvestlige del af delstaten Sachsen. pag 48. ... Kirkelove opoffrede Paven ... en Ildebrand 1492.) excerpt fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 48, l. 1-10. – Leipzig: ty. by i delstaten Sachsen. – Freiberg: ty. by i delstaten Sachsen. pag. 53. et 54. Leo X ... Stifterne Kamin og Meissen excerpter fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 53, l. 3-11 og l. 20-29. – Leo X: Giovanni de' Medici (1475-1521), pave som Leo X 1513-21. – hans Søster gift med en Prinds Cibo: Maddalena de' Medici gift med Franceschetto Cibo el. Cybo, søn af pave Innocent VIII, der gjorde ham til greve af Anguillara. – Angelo Arcimboldi: el. Arcemboldi (d. 1550), tilhørte en adelsslægt i Milano; blev som 30-årig udnævnt til apostolsk protonotar (første sekretær) og referendar (sagsbehandler og rådgiver) hos pave Leo X, der i 1514 gjorde ham til pavelig legat og generalkommissær for afladshandelen i store dele af Nordeuropa, herunder Skandinavien, kom til København i 1516; blev 1550 ærkebiskop i Milano. – Westphalen: sigter formentlig til Niederrheinisch-Westfälische Reichskreis (oprettet i 1512), svarende til det nuværende Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen i Tyskland. – Kamin: ty. stift i hertugdømmet Pommeren. – Meissen: ty. stift i hertugdømmet Sachsen. pag 54. En egen Afladscomission ... Albrecht Erkebiskop ... af Brandenburg excerpt fra kap. 2 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 54, l. 22-32. – Christoph de Forli: Christopher Numar fra Forli (d. 1528); fra 1514 generalvikar og fra 1517 general for franciskanerordenen, i 1517 også gjort til kardinal af pave Leo X. – Samson fra Mailand: Marheineke har: »Bernhardin Samson von Mayland«; Bernhardin Samson, el. Sanson fra Milano (fødsels- og dødsår ukendte), franciskanermunk; kom i 1518 til Schweiz som den pavelige befuldmægtigede kommissær for den schweiziske afladshandel. – Albrecht Erkebiskop af Maynz og Magdeburg: Albrecht II af Brandenburg (1490-1545), ty. greve og ærkebiskop; var først sammen med sin bror, Joachim I, markgreve af Brandenburg, dernæst trådte han ind i den gejstlige stand og blev ærkebiskop af Magdeburg og fungerende biskop for det vakante Halberstad, desforuden ærkebiskop af Mainz og således overhoved over kirkeprovinsen Mainz samt kurfyrste, senere tillige kardinal. Han var stærkt involveret i afladshandlen i Tyskland, og den omtalte tredje afladskommission hørte under ham. – Maynz: Mainz, ty. by i delstaten Rheinland-Pfalz, beliggende ved floden Rhinens venstre bred, hvor floden Main løber sammen med Rhinen. – Bisp til Halberstadt: se Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 56. Halberstadt, ty. by i det nordlige Harzvorland i delstaten Sachsen-Anhalt. pag. 60. 61. ... de 95 Theses: ... Paven kan ikke eftergive Synder o: s: v. fri, da. gengivelse af følgende stykke i kap. 3 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 60, l. 3-8. – de 95 Theses: Herom skriver Marheineke, s. 59: Luther »schlug nach altem Brauch am Allerheiligen-Abend des Jahrs 1517. jene berühmten fünf und neunzig Sätze an die Thüre der Schloßkirche zu Wittenberg«. – o: s: v.: S. 60-63 gengiver Marheineke følgende numre af de 95 teser: 11, 21, 22, 24, 25, 26, 27, 28, 32, 37, 38, 39, 41, 42, 43, 47, 50, 52, 53, 55, 56, 62, 63, 64, 79, 80, 81, 82, 86, 90. pag. 68. Tetzel ... Luthers Theses ... opbrændte en stor Deel af dem excerpt fra kap. 3 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 68, l. 11-19. – Begravelse: Marheineke har 'die Verbrennung und Leiche'. pag. 69. d. 13 Apr: 1518 ... Reise til Heidelberg ... Berømmelse excerpt fra kap. 3 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 69, l. 9-11 og l. 27f. – Heidelberg: ty. universitetsby i delstaten Baden-Württemberg. – disputerede: Herom fortæller Marheineke: »Es war daselbst ein allgemeiner Convent der Augustinermönche (...). Diese Gelegenheit benutzte er, einige Lehren vom Verdienst der Werke und vom Gebrauch der Aristotelischen Philosophie zur Disputation zu bringen, er stellete zu diesem Zweck vierzig Paradoxa auf.« pag. 79. Til at oplyse Folket ... Luthers ... Prædikener om Bod) excerpt fra kap. 3 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 79, l. 24 til s. 80, l. 1. – hans Skrifter: Marheineke har: »einige teutsche Schriften«. pag. 81. En geistlig Domstol ... i Rom ... til Rom inden 60 excerpt fra kap. 3 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 81, l. 13-20. – Silvester Prierio: Silvestro Mazzolini da Prierio (Sylvester Mazzolini fra Prierio) el. Sylverster Prierio (1456-1523 el. 1527), ital. katolsk teolog, dominikanermunk; underviste i teologi i Bologna, Pavia, Venedig og Rom, fra 1515 pavelig hofteolog (Magister sacri Palatii (Magister for Det hellige Palads)), udfærdigede i foråret 1518 »Dialogus potestate papae« (Samtale om den pavelige embedsmagt) som et teologisk responsum om Luthers 95 teser. – d. 7 Aug: i 1518. pag. 83. d. 8 Aug skrev Luther til Spalatin ... Sagen i Augspurg sammentrængte excerpter fra kap. 3 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 83, l. 9-13 og l. 25-30. – d. 8 Aug: i 1518. – Spalatin: Georg (Burkhardt) Spalatin (1484-1545), ty. jurist og præst; fra 1512 leder af det nyoprettede universitetsbibliotek i Wittenberg, fra 1516 privatsekretær, sjælesørger og hofpræst for den sachsiske kurfyrste Frederik den Vise (), fungerede fra 1517 som det afgørende bindeled mellem Luther og kurfyrsten. – Kajetan: Tommaso de Vio Gaetani Cajetan (Thomas de Vio fra Gaeta, 1469-1534), kendt som kardinal Cajetan el. Kajetan, ital. katolsk filosof og teolog, dominikanermunk; fra 1508 ordensgeneral for dominikanerne, i 1517 gjort til kardinal af pave Leo X, fungerede i 1518 som pavelig legat i Tyskland. – Augspurg: Marheineke har her og fremdeles 'Augspurg', der er det samme som: Augsburg, ty. by i delstaten Bayern. pag. 84. d 7 Oct. ankom L. til Augsburg excerpt fra kap. 3 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 83, l. 20f. – d 7 Oct.: i 1518. – L.: Luther. pag. 86. et 87 ... erholdt ... Basel, Freiburg, Löwen og Paris, Dom excerpter fra kap. 4 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 86, l. 22f., og s. 87, l. 17-30. – d. 12 Oct: i 1518. – Legaten: Kardinal Kajetan (). – Clemens VI: Pierre Roger (1290 el. 1291-1352), pave som Clemens VI 1342-52 (i Avignon). – extravagans: lat., i retssproget betegnelse for et tillæg af et paveligt dekret til det egl. Corpus juris canonici (den egl. samling af den kanoniske ret). – Staupitz: . – Phil: v. Feilitsch: Philipp von Feilitsch el. Feilitzsch (1473? - efter 1532), 'kursächsischer Rat'. – Johan Rühel: Johann Rühel (o. 1490 - efter 1541), dr.jur, 'kursächsischer Rat'. – Basel: schweizisk by, beliggende i det nordvestlige Schweiz ved bredden af Rhinen. – Freiburg: Freibrug im Bresgau, ty. by i delstaten Baden-Württemberg. – Löwen: (flamsk Leuven, fr. Louvain), belgisk by i region Flandern. pag. 89. Cardinalen ... mirabiles speculationes in capite suo citat fra kap. 4 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 89, noten. – Cardinalen: Kardinal Kajetan (). – Ego nolo amplius ... in capite suo: lat., Jeg nægter at tale yderligere med dette bæst, for han har dybtliggende øjne og besynderlige overvejelser i hovedet. pag: 93. Først i Nyrenberg fik Luther ... fangen indtil videre excerpt fra kap. 4 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 93, l. 12-20. – Nyrenberg: Nürnberg, ty. by i delstaten Bayern. – Kajetan: . – Jacob Sadoletus: el. Jacopo Sadoleto (1477-1547), ital. katolsk teolog og forf.; fra 1513 gehejmesekretær hos pave Leo X, fra 1517 biskop i Carpentras, og fra 1536 kardinal. pag. 97. d 30 Oct. ankom han ... dog ei var reist endnu sammentrukket excerpt fra kap. 4 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 97, l. 12-33. – d 30 Oct.: i 1518. – Wit: Wittenberg. – Churfyrsten: Frederik den Vise (). – Underhandling: Marheineke har 'Verhandlungen'. – Kajetan: . – Han gjorde ... Afskeds Gilde: Luther. – Spalatin: . pag. 98. Endnu under Maaltidet ... en ny Underhandler excerpt fra kap. 4 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 98, l. 3-7. pag. 99. Philip Melanchton ... en Ven af Reuchlin excerpt fra kap. 4 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 99, l. 20-25. – Philip Melanchton: Marheineke har: Philipp Melanchthon, (1497-1560), ty. filolog og luthersk teolog, reformator; fra 1518 prof. i græsk ved universitetet i Wittenberg og fra 1519 medlem af dets teologiske fakultet. Melanchthon var Luthers nære ven og medarbejder. – Phalz: i dag Rheinland-Phalz, delstat i det sydvestlige Tyskland. – Pforzheim: ty. by i delstaten Baden-Württemberg. – Gr: if. Marheineke 'grammatik'. – Georg Simmler: (1475-1536), fra o. 1498 til 1510 rektor for latinskolen i Pforzheim. – Reuchlin: Johannes Reuchlin (1455-1522), humanist; Melanchthon var nevø af Reuchlin, »der ihn seinen Sohn zu nennen pflegte«, fortæller Marheineke videre. pag. 100. Studerede ivrig i Heidelberg ... 1518 ... til Wittenb: excerpter fra kap. 4 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 100, l. 1-5, l. 15-18 og l. 23. – Heidelberg: ty. by i delstaten Baden-Württemberg. – Tübingen: ty. by i delstaten Baden-Württemberg. – Philos.: filosofi. – Churfyrsten af Sachsen: Frederik den Vise (). – Augspurg: el. Augsburg (). – hans Universitet: det af kurfyrsten nyoprettede universitet i Wittenberg (). pag. 107. ... 1518 indgav Universitetet i Witt: ... undersøgt i Tydskland excerpt fra kap. 4 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 107, l. 2-11. – Witt: Wittenberg. – Churfyrsten: Frederik den Vise (). – Intercessionsskrivelse: mæglings- el. bønsskrivelse. – ved det pavelige Hof: Marheineke har: »bei dem päpstlichen Stuhl«. – Degenhard Pfeffinger: (1471-1519), finansminister og 'kursächsischer Rat' hos Frederik den Vise. – Keiseren: Maximilian I (1459-1519), ty.-rom. kejser 1493-1519. pag. 108. 1518 d. 9 Nov: ... et Decret ... at trække sig tilbage sammentrængt excerpt fra kap. 4 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 108, l. 1-12. – Linz: østrigsk by i delstaten Oberösterreich. – Kajetan: . pag. 110. ... 1519 sendes Carl v. Miltitz ... til Churf: af Sachsen excerpt fra kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 110, l. 3-7. – Carl v. Miltitz: el. Karl von Miltitz (o. 1490-1529), ty. katolsk præst; fra 1512 el. 1513 knyttet til kurien i Rom som sekretær for pave Leo X, der 1518 udpegede Miltitz til pavelig nuntius el. nuncius, dvs. pavens diplomatiske legat el. repræsentant (i dag med status af ambassadør) i et land. – Maynz: Mainz (). – Trier: ty. by i delstaten Rheinland-Pfalz, beliggende ved floden Mosel. – Meissen: . – bringe den indviede Rose til Churf: af Sachsen: Marheineke fortæller: »dem Churfürsten zu Sachsen [] die geweihete güldene Rose zu überbringen, welche der Papst nur gekrönten Häuptern und großen Fürsten zu sonderlicher Auszeichnung zu schenken pflegte.« Maximilian † , oplyses i kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 109, l. 4-6. pag. 111. I Januar ... en Samtale ... under Taarer kyssede ham sammentrængt excerpt fra kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 111, l. 17-23. – Januar: i 1519. – Samtale: fandt sted i Altenburg i Spalatins hus (). – L.: Luther. – Miltitz: . pag. 114. Luther ... lovet Miltitz ... skrev d. 3 Martz. 1519 excerpt fra kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 114, l. 2f. – see pag. 112: henviser til s. 112, l. 4-12, hvor det om Luthers samtale med Miltitz fortælles: »Er erbot sich ferner, aufs demüthigste an den Papst zu schreiben und zu bekennen, daß er allzuscharf und hitzig gewesen, doch dieses nicht in der Meinung gethan habe, um der Römischen Kirche etwas abzusprechen, sondern vielmehr als ein gehorsamer Sohn die lästerlichen Reden zu widerlegen, woraus so viel Aergerniß, Schimpf und Schande für die Römische Kirche bei dem Volk erwachsen sey.« pag. 115. Det andet L. havde lovet ... med Vranglæren excerpter fra kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 112, l. 12-14, og s. 115, l. 9-12. – L.: Luther. pag. 121. Endnu en Sammenkomst ... uden Følge excerpt fra kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 112, l. 12-14, og s. 121, l. 5-8. pag. 127 et 28. ... en Disput ... skjønne Tapeter excerpter fra kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 127, l. 21-29, og s. 128, l. 1-15 og l. 26-31. – Eck: Johannes Eck el. Johann von Eck (opr. Johannes Mayer el. Johann Maier, 1486-1543), ty. katolsk teolog; fra 1510 prof. i teologi i Ingolstadt. Efter at Eck i 1518 havde angrebet Luther, udgav Carlstadt () en række teser imod Eck, hvilket førte til denne disputation i Leipzig. – Hertug Barnim: Barnim IX (1501-73), hertug af Pommern-Stettin; rektor for universitetet i Wittenberg i sommersemestret 1519. – Rector magnificentissimus: (lat., den allerhøjværdigste) ty. ærestitel for fyrstelige universitetsrektorer. – Melanch: Philipp Melanchthon (). – Hertug Georg: Georg den Skæggede (). – Disp: disputationen. – Notarierne: el. notarerne, protokolførerne (som tog referat af disputationen). pag. 129. d. 27 Juni ... i det store Collegium ... holde Orden excerpt fra kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 129, l. 2-13. – d. 27 Juni: i 1519. Carlstadt og Eck strede 8 Dage om den frie Villie fri, da. gengivelse af følgende stykke i kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 129, l. 26f. – Carlstadt: . – Eck: . pag. 130. ... strede Carlstadt og Eck igjen 3 Dage excerpt fra kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 130, l. 4-8. – han: Eck (). – L: Luther. – Pavens Primat: forrang, overhøjhed, fx som her pavens primat frem for andre biskopper. – Carlstadt: . L. fik Befaling af Hertugen af Pom̄eren ... ikke ... holde Prædiken sammentrængt excerpt fra kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 130, l. 32 - s. 131, l. 4. – L.: Luther. – Hertugen af Pom̄eren: Barnim IX, hertug af Pommern-Stettin (). 133. L: modtog i Juli M: 2 Skrivelser ... Hus for Bøhmen excerpt fra kap. 5 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 133, l. 6-15. – L: Luther. – Juli M: juli måned i 1519. – Hussiterne: tilhængerne af Hus, se underkommentar nedenfor. – Bøhmen: region i Centraleuropa, i dag en del af staten Tjekkiet. – fr: fra. – Johannes Paduska: el. Johann Paduska (fødsels-og dødsår ikke identificeret), hussitisk præst ved Mariakirken, hovedkirken, i Prag. – Rosdialovinus: Wenceslaus Rosdialovinus el. Wenzel Rozdalowski (fødsels-og dødsår ikke identificeret), hussistisk provst ved det carolingske kollegium i Prag. – Hus: Marheineke har 'Huß', dvs. Johann el. Johannes Hus (o. 1370-1415), bøhmisk teolog og reformator; blev i 1400 ordineret til præst i Bethlehems Kapellet, fra 1402 til 1403 og atter i 1409 rektor for universitetet i Prag, 1410 lyst i band, 1412 ekskommunikeret og 1415 erklæret kætter og henrettet ved brænding. pag. 140 og 41. L. yttrede ... om den hellige Nadvere ... stor Heftighed excerpter fra kap. 6 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 140, l. 32 - s. 141, l. 7, og s. 144, l. 25-27. – L.: Luther. – Sermon: prædiken, tale, foredrag. – man kunde nyde den under begge Skikkelser: Marheineke skriver, at Luther i sin sermon »unter andern wünschte, daß den Layen der Kelch zurückgegeben und das Abendmahl von ihnen in beiden Gestalten genossen würde«. Fra det 12. årh. var det blevet mere og mere alm. i Den rom.-katolske Kirke, at lægfolket kun måtte nyde nadveren under én skikkelse ('sub una specie'), dvs. kun modtage brødet, men ikke vinen, mens det var forbeholdt de gejstlige at nyde nadveren under begge skikkelser ('sub utraque specie'). Da husitterne () begyndte at uddele nadveren under begge skikkelser, blev dette fordømt af koncilet i Konstanz i 1415. Sml. Papir 203, i SKS 27, 154, med kommentarer. – Meiszen: Marheineke har 'Meißen' (). – Johan v. Schleinitz: Johann von Schleinitz (1470-1537), ty. katolsk biskop; fra 1499 domkantor i Meissen og præst i Naumburg, fra 1518 biskop i Meissen som Johann VII. – Bøhmen og opdragen i Prag: . pag. 149. 150. Universiteterne ... Pavernes Overherredømme over Tydskland sammentrængt excerpt fra kap. 6 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 149, l. 4 - s. 150, l. 21. – Löwen: . – Kölln: dvs. Köln, ty. by i delstaten Nordrhein-Westfalen, beliggende på begge sider af floden Rhinen. – hans: Luthers. – Basel: . – L: trøstede sig med L. Valla med Reuchlins Exempel: Marheineke skriver: »Er [Luther] tröstet sich aber darin mit dem Schicksale eines Picus, Laurentius Valla, Johannes Reuchlin [] und anderer und zeiget zugleich, welch einen Schimpf jene Kölnischen Theologen bereits in dem Streit mit Reuchlin eingelegt und wie das wahre Christenthum endlich immer mehr den Theologen abhanden gekommen und nur noch bei dem Volke zu finden sey.« Laurentius Valla el. Lorenzo della Valle (1405 el. 1407-57), ital. humanist, katolsk præst og retoriker, blev ordineret i 1431, dog uden at kunne få et embede, men blev senere samme år prof. i retorik i Pavia. Da han her kom i strid med juristerne, måtte han forlade byen. Efter at have opholdt sig ved en række forskellige universiteter, hvor han forelæste, var han en årrække i tjeneste hos kong Alfons af Aragonien, og efter at være blevet anklaget af inkvisitionen for kætteri (1444) – en anklage, der senere blev tilbagetrukket – endte han som kuriesekretær i Rom og præst ved Laterankirken; skønt han tidligere havde angrebet både pavedømmet og den etablerede kirke, nød han nu stor anerkendelse for sin kritiske og videnskabelige indsats og for sine værker. – i en italiensk Theolog Thomas Rhadinus Navn: Marheineke skriver: »Von einer andern Seite her wurde er [Luther] angegriffen in einer lateinischen Schrift, die (...) unter dem Namen eines italienischen Gottesgelehrten, Thomas Rhadinus, herausgekommen, aber nach damaliger Meinung Vieler von Emser zu Leipzig verfertiget war. Inzwischen ist kein hinlänglicher Grund vorhanden, einem damals wirklich zu Rom lebenden Gelehrten dieses Namens die Schrift abzusprechen«. Der er tale om Thomas Rhadinus Todiscus el. Tommaso Radini Tedeschi (1488-1527), ital. katolsk teolog og dominikanermunk; prof. i teologi i Rom; hans skrift udkom i Rom i aug. 1520 og i et optryk i Leipzig i okt. samme år. – Emser i Leipzig: Hieronymus Emser (1478-1527), ty. katolsk teolog, prof. i Leipzig (); fra 1505 i hertug Georgs tjeneste (). – cfr pag 133. nederst. – Hussiterne: Marheineke skriver, s. 133, nederste del: »Hieronymus Emser, Professor in Leipzig, den Luther schon früher zu Dresden kennen gelernt, schrieb einen Brief nach Prag, worin er, sich gleisnerisch stellend als Freund und Vertheidiger Luthers, behauptete, derselbe habe es zu Leipzig keinesweges mit den Böhmen gehalten (), sey vielmehr dieser Ketzerei ganz und gar abgeneigt, also daß seines Beifalls die Böhmen sich auch nicht rühmen könnten. Solchen Judaskuß und böse Tücke empfand Luther sehr schmerzlich, griff ihn also darüber gar unsanft an und deckte seine bösen Absichten sehr bitter auf. Und wie es auch zu Leipzig ergangen war, ging es auch hier: die Verwandtschaft der Materien führte von einem Kapitel aufs andere und also auch hier sprach er seine Meinung von der Gewalt des Papstes und andern Dingen ganz unverhohlen aus.« I en note hertil henviser Marheineke til Luthers »Antwort an den Bock Emser« og »Martin Luther an den Bock zu Leipzig«. – Melanchton: dvs. Philipp Melanchthon (). pag. 151. i Mai d. A. ... Ulrich von Hutten (Vaagn op Du ædle Frihed) sammentrængt excerpter fra kap. 6 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 151, l. 16-25, og s. 151, l. 29 - s. 152, l. 6. – Mai d. A.: dvs. maj 1520. – Sylvester von Schaumburg: (fødselsår ikke identificeret, d. 1536), frankisk ridder. – L.: Luther. – Franz v. Sickingen: (1481-1523), anfører for det rhinske og schwabiske ridderskab. – Ulrich von Hutten: (1488-1523), humanist, lat. forf.; studerede ved flere universiteter, herunder i Tyskland: Erfurt, Leipzig, Wittenberg og Frankfurt og i Italien: Pavia og Bologna, 1514-20 ansat hos ærkebiskoppen af Mainz, Albrecht von Brandenburg (), sluttede sig derpå til Franz von Sickingen og kæmpede med »Klageschriften« mod kurien i Rom. – Vaagn op Du ædle Frihed: Marheineke skriver: »Ulrich von Hutten (...) auch Dichter und längst in Fehde mit dem Römischen Stuhl, schrieb einen Brief an Luther und fing ihn an mit den Worten: wache auf, du edle Freiheit!« pag. 155. ... An Kaiserliche Majestæt ... Nicolaus v. Amsdorf excerpt fra kap. 6 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 155, l. 21-26. – han hans Bog: dvs. Luther udgav sin bog. – Majestæt: Marheineke har 'Majestät'. – Nicolaus v. Amsdorf: el. Nikolaus von Amsdorff (1483-1565), ty. teolog; 1511 licentiat i teologi ved universitetet i Wittenberg, sluttede sig fra 1516 til Luther, deltog i disputationen i Leipzig i 1519 ( til ). pag. 156. ... 3) Ingen uden Paven kan sammenkalde Concilier sammentrængt excerpt fra kap. 6 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 156, l. 24 - s. 157, l. 1. – Paven har omgivet sig med 3 Ringmure: Marheineke skriver: »Die Romanisten haben drei Mauern mit großer Behendigkeit um sich gezogen, damit sie sich bisher geschützet, daß sie niemand hat mögen reformiren, dadurch die ganze Christenheit greulich gefallen ist.« p: 162 allerede ... 4000 Exemplarer i Omløb af denne Bog excerpt fra kap. 6 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 162, l. 29-31. pag. 163. ... »Tractat von der Babylonischen Gefangenschaft« ... Vildfarelser i Læren excerpt fra kap. 6 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 163, l. 18-23. – L.: Luther. pag. 164. ... Sermon von der Freiheit eines Christenmenschen ... (pag. 167.) sammentrængt excerpt fra kap. 6 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 166, l. 27 - s. 167, l. 10. – er Enhver undergiven: Marheineke har: »ist ein dienstbar Knecht aller Dinge und jedermann unterthan«. pag: 182. Det romerske Hof ... en Bulle ... eller sættes i Bann sammentrængt excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 182, l. 4-16. – Kajetan: . – Eck: . – L.: Luther. pag. 183. Hutten udgav Bullen med ... Slutningsord excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 183, l. 3 og l. 5f. pag. 184. Eck lod Bullen publicere ... gjorde Nar af ham excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 184, l. 2-18. – Eck: . – d. 21 Sept.: i 1520. – Meissen: . – Merseburg: ty. by i delstaten Sachen-Anhalt, beliggende ved floden Saale. – Brandenburg: daværende ty. kurfyrstendømme. – Hertug Georg: . – Ducater: guldmønter af fint guld. – Michaelisfesten: katolsk fest for ærkeenglen Mikael, fejret den 29. sept. i Tyskland siden synoden i Mainz 813. – Paulinerklosteret: Paulinerordenens kloster i Leipzig. pag. 185. Da Eck ... Biskoppen af Meissen ... først 7 Januar excerpter fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 184, l. 32 - s. 185, l. 2 og s. 185, l. 16f. – Eck: . – Erfurt: . – Merseburg: . – Meissen: . pag. 186. L. ... kalder Paven en Kjetter ... en Foragter af Concilierne sammentrængt excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 186, l. 25 - s. 187, l. 1. – L.: Luther. – Appellation: indankning. – d. 17 Novbr: i 1520. pag. 195. ... Ursachen, warum des Papsts ... Bücher von D.M.L. verbrannt sind.« sammentrængt excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 195, l. 5-34. – Löwen: . – Köln: . – Maynz: Mainz (). – hans: Luthers. – 10 Decb: Marheineke har '10. December'. – den canoniske Ret: samling af alle de love, der er fastsatte af paver og koncilier. – Ecks: . – Emsers: . – D.M.L.: Marheineke har 'D. M. Luther', dvs. Dr. Martin Luther. pag. 198. ... Augustinus v. Alveld ... L. ... »Vom Papstthum zu Rom ... zu Leipzig.« excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 198, l. 10-20. – Augustinus v. Alveld: el. Augustin von Alvelt el. Alfeld (o. 1480 - e. 1535), ty. katolsk fransiskanermunk; fra 1520 lektor i bibelkundskab ved fransiskanerklostret i Leipzig. – L.: Luther. – »Vom Papstthum zu Rom ... zu Leipzig.«: D. Mart. Luthers Schrift vom Pabstthum zu Rom, wider den hochberühmten Romanisten zu Leipzig (1520) i D. Martin Luthers Sämtliche Schriften, udg. af J.G. Walch, bd. 1-24, Halle 1739-50; bd. 18, 1746, sp. 1196-1258. Han viser, at det ei ... skjøndt der kun var een aandelig refererer til følgende afsnit i kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 203-209. Hvad Læren om at Paven var Chr: Vicarius ... den, i hvis Sted han træder sammentrængt excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 209, l. 11 - s. 210, l. 8. – Chr: Vicarius: Christi Vicarius, Kristi stedfortræder; Marheineke har: »Christi Vicarius oder Statthalter«. pag. 221. Tilligemed Eck ... 2 andre Nuntier ... vilde gaae af sig selv excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 221, l. 19 - s. 222, l. 7. – Eck: . – Nuntier: . – Marino Caraccioli: (1468-1538), ital. katolsk diplomat; fra 1518 pavelig nuncius i Tyskland, fra 1520 gesandt hos den ty.-rom. kejser Karl V. – Hieronymus Aleander: el. Girolamo Aleandro (1480-1542), ital. katolsk humanist og kardinal; fra 1509-13 underviser i hebr., gr. og lat. ved universitetet i Paris, herefter pavelig nuncius. – Churfyrsterne: Marheineke oplyser, at det var hos kejser Karl V og hos kurfyrsten af Köln. – L.: Luther. – men og: også. – Churf: af Sachsen: Frederik den Vise (). pag 223. Churf: lod svare ... hans Bøger bleve ukrænkede excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 223, l. 24-30. – Churf: kurfyrsten Frederik den Vise (). – L.: Luther. pag. 224. Man vilde bevæge Erasmus ... vilde ei af Klogskab sammentrukket excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 224, l. 18-25. – Erasmus: Erasmus fra Rotterdam (). pag. 225. Dog aflagde Erasmus ... Lutherus peccavit ... ventres monachorum excerpt fra kap. 7 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 225, l. 14-16, og citat fra s. 226, l. 10-12. Erasmus: Erasmus fra Rotterdam (). – L.: Luther. – Churf. af Sachsen: Frederik den Vise (). – d 5 Dec: i 1520. – Lutherus peccavit in duobus ... ventres monachorum: lat., Marheineke gengiver det således: »Luther hat in zwei Stucken unrecht gethan, erstlich, daß er des Papstes Kron und zum andern, daß er der Münche Bäuche angegriffen hätte«, s. 226. pag. 236. ... en ny Banbulle ... ei burde overlades Paven alene. (pag. 238-241.) sammentrukket excerpt fra kap. 8 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 236, l. 18 - s. 237, l. 3, hvorpå der refereres til beretningen, s. 238, l. 9 - s. 241, l. 27. – ham: Luther. – Glapio: Johann Glapio el. Johannes Glapion (d. 1522), ital. katolsk fransiskanermunk og præst; fra 1520 skriftefader og rådgiver for den ty.-rom. kejser Karl V. – Johann Faber: el. Johannes Faber (o. 1470 el. 1475 - 1530), ty. katolsk dominikanermunk og humanist; dr.theol., fra 1507 prior for dominikanerklosteret i Augsburg, fra 1511 generalvikar og kejserlig rådgiver. pag. 242 ... Nuntius Hieronymus Aleander ... Bulle udgjorde hans Text excerpt fra kap. 8 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 242, l. 19-32. – Nuntius: . – Hieronymus Aleander: . – L.: Luther. – Keiseren: Karl V. – d. 13 Febr: i 1521. pag. 251. ... Citationsskrivelse ... Dem ehrsamen ... Luther, Augustinerordens excerpt fra kap. 8 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 251, l. 7-13. – d. 6 Martz: i 1521. – Citationsskrivelse: (i retssproget) indkaldelse, stævning. – L.: Luther. – Worms: ty. by i delstaten Rheinland-Pfalz, beliggende på floden Rhinens venstre bred; i det 16. årh. blev der holdt rigsdage for det Tysk-Romerske Rige i Worms. – Leidebrevet: egl. lejdebrev, dokument, hvorved der gives en person frit lejde. – Udskrift: påskrift (på brev). – Dr. M. Luther: Marheineke har: »D. Martin Luther«. pag. 252. L. begav sig paa Veien ... Retslærde i Wittemberg excerpt fra kap. 8 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 252, l. 1-5. – L.: Luther. – Justus Jonas: (1493-1555), ty. humanist, jurist, reformator; fra 1519 rektor for universitetet i Erfurt. – Prof: i Wittemberg: 1523-33 prof. ved og dekan for det teologiske fakultet i Wittenberg. – Nicolaus v. Amsdorf: . – Petrus v. Schwaben: el. Peter Swabe el. Peter Suawe (1496-1552), ty. teolog, senere luthersk-evangelisk præst; kom 1519 til universitetet i Wittenberg for at studere; blev senere da. diplomat. – Hieronymus Schurf: el. Hieronymus Schurff (1481-1554), ty. filosof og jurist; 1504 rektor for universitetet i Wittenberg, fra 1505 tilknyttet det juridiske fakultet, fra 1507 som prof. og forelæste om kirkeret, fungerede som 'kurfürstlicher Rat'. pag. 253. ... i Bullen in coena Domini ... optog Paven ogsaa ham excerpt fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 253, l. 5-9. – d 28 Martz: i 1521. – grønne Torsdag: skærtorsdag. – in coena Domini: egl. »In coena Domini« (lat., Ved Herrens nadver), siden det 13. årh. en stadig udvidet og ajourført samling af pavelige buller mod fx kættere, ekskommunikationer, trusler om straf osv.; »In coena Domini« blev hvert år oplæst på skærtorsdag, hvor nadveren blev fejret om aftenen. – Paven: Leo X (). – ham: Luther. pag. 254. 1523 ... Hans Sachs: Die Wittenbergisch Nachtigall ... höret überall excerpt fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 254, l. 28-31. – Hans Sachs: (1494-1576), ty. skomager, mestersanger og dramatiker. pag 255. Wittenberg ... I Erfurt ... 2 Mile før de kom til Byen sammentrængt excerpt fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 255, l. 1-10. – Wittenberg: . – en Vogn: den vogn, hvori Luther kørte til Worms. – Erfurt: . – Crotus: Crotus Rubeanus, opr. Johann Jäger (1480-1545), ty. teolog, humanist; Luthers studiekammerat, 1507 magister, 1517 dr.theol., fra o. 1520 rektor for universitetet i Erfurt. – Eobanus Hessen: Helius Eobanus Hessus (1488-1540), ty. humanist, nylat. digter; fra 1517 prof. i klassiske sprog, poesi og retorik ved universitetet i Erfurt. pag. 257. d. 16 April ... til Worms ... om Eftermd. Kl. 4 excerpter fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 257, l. 8-14 og l. 25-29. – d. 16 April: i 1521. – han: Luther. – Worms: . – Justus Jonas: . – Famulus: lat., tjener. – von Pappenheim: Ulrich von Pappenheim (d. 1539). pag. 258. Feldherren Georg Frundsberg ... (Hutten ... 2 Skrifter) excerpter fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 258, l. 2-6 og l. 9-11. – Georg Frundsberg: Georg von Frundsberg el. Fronsberg (1473-1528), ty. feltherre i kejserlig-habsborgersk tjeneste. – Hutten: Ulrich von Hutten (). 259. Eck traadte frem og spurgte ... han blev ført frem og talte excerpter fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 259, l. 10-20 og s. 259, l. 29 - s. 260, l. 3. – Eck: Johann von Eck (). pag. 268. Man vedblev ... Hertug Georg af Sachsen satte sig derimod excerpt fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 268, l. 3-19. – L.: Luther. – Cochleus (egl Löffel ell Löffelmann.): Johann Cochleus el. Johannes Cochlaeus (opr. Dobeneck, 1479-1552), ty. katolsk humanist, teolog; 1517 dr.theol., 1518 ordineret til præst i Rom, fra 1520 stiftspræst i Frankfurt, skrev samme år flere mindre skrifter mod Luther; undertiden kaldes Cochlaeus (lat. navnegengivelse af 'vindeltrappe' efter hjemsognet Wendelstein) også Löffelmann og Löffler. – Mark-Brandenburg: Marheineke har 'Chur-Brandenburg', dvs. Joachim I, Nestor (1484-1535), kurfyrste af Brandenburg 1499-1535. – Keiser Carl: Karl V (1500-58), fra 1515 hertug af Burgund, fra 1516 konge af Spanien og fra 1519 kejser over Det ty.-rom. Rige. – Churfyrsten af Pfalz: Ludwig V (1478-1544), kurfyrste af Pfalz 1508-1544. – Hertug Georg af Sachsen: . pag. 269. Man søgde, at bevæge L. ... brugde L. Gamaliels Ord excerpt fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 269, l. 1-17. – L.: Luther. – den badenske Cantzler Dr: Vehus: Hieronymus Vehus (1484-1543 el. 1544), humanist, jurist og politiker; 1510 dr.jur. i både kirkelig og verdslig ret, fra 1514 i tjeneste hos markgrev Philipp I af Baden, fra 1517 som kansler. – Churf: af Trier: Richard von Greifenklau zu Vollrath (1467-1531), ærkebiskop og kurfyrste af Trier 1512-31. – Eck: . – Cochleus: . – d. 25 April: i 1521. – D. Peutinger: Dr. Peutinger, dvs. Konrad Peutinger (1465-1547), ty. katolsk humanist, jurist; studerede jura ved en lang række europæiske universiteter, opnåede 1491 doktorgraden i Padua, fra 1497 'Stadschreiber' i Augsburg. – Churf. af Trier: Marheineke har 'Erzbischof von Trier', se ovenfor. – brugde L. Gamaliels Ord: Marheineke skriver: »Luther erklärte: er wüßte keinen bessern, als den Rath Gamaliels: ist der Rath oder das Werk aus Menschen, so wird es untergehn, ist es aber aus Gott, so werdet ihr es nicht dämpfen können«, s. 269. Luther sigter til det råd, den lovlærde farisæer Gamaliel gav i sin tale til det jødiske råd, efter at apostlene var blevet fængslet for at forkynde på tempelpladsen i Jerusalem, se ApG 5,33-39; v. 38-39. pag. 270. d. 26 April forlod L. Worms ... paa hessisk Grund excerpt fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 270, l. 26-30. – d. 26 April: i 1521. – L.: Luther. – Worms: . – Friedberg: Friedberg in Wetterau, ty. by i delstaten Hessen. – Herolden: Marheineke oplyser: »schickte er [Luther] (...) den Kaiserl. Herold, der ihn begleitet hatte, zurück«. pag. 272. Da L. vilde ... Kl. 11 om Natten bragt til Wartburg excerpt fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 272, l. 5-15. – L.: Luther. – Salzungen: Bad Salzungen, ty. by i delstaten Thüringen, beliggende ved floden Werra 20 km S for Eisenach (). – Altenstein: Schloss Altenstein i Thüringen, beliggende i nærheden af Eisenach (). – Waltershausen: ty. by i delstaten Thüringen, beliggende, hvor vejene ml. Salzungen og Erfurt og ml. Eisenach og Saalfeld krydser hinanden. – Churfyrstens: Frederik den Vise (). – Johannes von Berlepsch, Amtmann i Wartburg: Marheineke har 'Johanns von Berlepsch', dvs. Johann el. Hans von Berlepsch (o. 1480-1533), ty. ridder, godsforvalter på slottet Wartburg, borg ved Eisenach i Thüringen. – Burchard Hund: Marheineke har 'Burkhard Hund' el. Burkhard von Hund (fødsels- og dødsår ikke identificeret), ty. ridder; indehaver af slottet Altenstein. pag. 273. d. 26. Mai ... L. og Tilhængere i Rigets Act excerpt fra kap. 9 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 273, l. 8-12. – d. 26. Mai: i 1521. pag. 282. L. antog Navnet Junker Jørgen ... gik paa Jagt excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 281, l. 31 - s. 282, l. 3. – L.: Luther. – Junker Jørgen: Marheineke har 'Junker Jürgen'. Studenterne og Folket i Erfurt gjorde Oprør ... L. misbilligede excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 282, l. 27-30. – Erfurt: . – L.: Luther. pag 283. Her paa Wartburg skrev L. ... Frantz v. Sickingen excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 283, l. 24-26. – Wartburg: . – L.: Luther. – en Bog om Skriftemaal: D. Martin Luthers Büchlein von der Beichte. Dem gestrengen und vesten Francisco von Sickingen etc. (1521) i D. Martin Luthers Sämtliche Schriften () bd. 19, 1746, sp. 1015-1087. – Frantz v. Sickingen: Marheineke har 'Franz von Sickingen' (). pag. 284. ... Bog om geistlige og Kloster-Løfter ... oversat af Justus Jonas excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 284, l. 20-28. – han: Luther. – Ψ: gr. (psi), gængs forkortelse for Salme (i datidens retskrivning Psalme), her om salmerne i GT. – Bog om geistlige og Kloster-Løfter: D. Mart. Luthers Urtheil von den Geistlichen und Klostergelübden (1522), »Verdeutscht durch Just. Jonam, Probst zu Wittemberg«, i D. Martin Luthers Sämtliche Schriften () bd. 19, 1746, sp. 1808-2042. – hans Fader: Hans Luther (). – Justus Jonas: . pag. 286. ... Materien om Præsteeden ...Carlstadt skrev om Præsteeed excerpter fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 285, l. 30 - s. 286, l. 3, og s. 286, l. 15f. – Materien om Præsteeden: Marheineke har: »die Materie von der Priesterehe«. – Feldkirch Provst i Kemberg: Bartholomäus Bernhardi (1487-1551), også kaldt Feldkirch efter sit hjemsted, ty. augustinermunk, præst og reformator; Luthers skole- og studiekammerat, i vintersemestret 1512-13 dekan for det filosofiske fakultet ved universitetet i Wittenberg, i vintersemestret 1518-19 rektor for universitetet, blev i 1518 valgt til præst og provst i Kemberg, trods løfte om cølibat giftede han sig den 24. aug. 1521. Kemberg er en ty. by i delstaten Sachen-Anhalt, beliggende i nærheden af Wittenberg. – Churf: af Maynz: Albrecht II af Brandenbrug (). – Churf: af Sachsen: Frederik den Vise (). – Ogsaa Carlstadt skrev om Præsteeed: Marheineke skriver: »Karlstadt [] hatte auch schon einiges gegen den Cölibat geschrieben.« pag. 287. L. begyndte ... paa Bibelens Oversættelse excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 287, l. 30f. – L.: Luther. pag. 288. ... fortsatte L. Striden ... Ambrosius Catharini Spidsfindigheder meget sammentrængt excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 288, l. 9 - s. 289. l. 1. – L.: Luther. – skrev mod Jacob Latomus: Jacobus Latomus (opr. Jacques Masson, o. 1475-1544), belgisk katolsk teolog; 1500 magister og 1519 dr.theol. ved universitetet i Löwen, i 1521 skrev han en begrundelse for fordømmelsen af Luther vedtaget af det teologiske fakultet i Löwen (). Her sigtes til D. Martin Luthers Widerlegung der Ursachen Latomi, so er für die Mordbrenner, die Sophisten der Schule zu Löwen, angegeben (1521) i D. Martin Luthers Sämtliche Schriften () bd. 18, 1746, sp. 1301-1479. – Skrift mod Dominicaneren Ambrosius Catharini: Ambrosius Catharinus (opr. Lancelotto de'Politi, 1484-1553), katolsk jurist og teolog, dominikanermunk; skrev i 1521 mod Luther. Her sigtes til D. Mart. Luthers Offenbarung des Antichrists aus dem achten Capitel des Propheten Daniels, wider Ambrosium Catharinum (1521) i D. Martin Luthers Sämtliche Schriften () bd. 18, 1746, sp. 1756-1944. pag. 289. Det pariser Univers. ... Melanchton ... Apologie excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 289, l. 25-28. – Det pariser Univers.: if. Marheineke det teologiske fakultet ved universitetet i Paris. – Melanchton: Melanchthon (). – en latinsk Apologie: Philipp Melanchthonis Schutzrede für D. Martin Luthern, wider das wütende Urtheil der Pariser Theologen (1521), »Durch Lutherum selbst verdeutschet«, i D. Martin Luthers Sämtliche Schriften () bd. 18, 1746, sp. 1146-1169. pag. 290. Nu faldt Churf. Albrecht af Maynz ... ophørte med Afladshandlen excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 290, l. 9-20. – Churf. Albrecht af Maynz: . – Halle: sigter til Halle an der Saale, ty. by i delstaten Sachsen-Anhalt. – hvorved han truede Churf: Luther skrev et truende brev til kurfyrsten af Mainz. – denne ophørte med Afladshandlen: se Marheinekes gengivelse af kurfyrstens brev til Luther, s. 294, l. 3-29. pag. 298. ... han L: ... Reise til Wittb: ... ei, at Churf: skulde vide det da. gengivelse af følgende stykke i kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 298, l. 19-23. – Novbr.: i 1521. – L: Luther. – Wittb: Wittenberg (). – Amsdorf: . – Churf: sigter formentlig til kurfyrst Frederik den Vise (). pag. 299. Endnu 1521 ... »loci ... sive Hypotyposes theologicæ excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 299, l. 30 - s. 300, l. 1, med note. – Melanchtons: Melanchthon (). – »loci communes rerum theologicarum sive Hypotyposes theologicæ: lat., Almene grundbegreber i teologiske emner eller omrids af teologien. Titlen er angivet i noten, s. 300. pag. 300. Nu begyndte Evangeliet ... Bugenhagen til Witt: ... at kjende L. sammentrængt excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 300, l. 16 - s. 301, l. 18. – Zwickau: ty. by i delstaten Sachsen, beliggende ved den venstre bred af floden Zwikau Mulde. – Friedrich Mecum: el. Friedrich Myconius (1490-1546), ty. præst, fransiskanermunk; kom 1512 til Weimar og blev 1516 ordineret til præst, tilhænger af Luther. – Nicolaus Hausmann: (1478 el. 1479-1538), ty. præst; 1503 ordineret i Altenburg og ansat som præst i Schneeberg, fra 1519 en nær tilhænger af Luther. – Friberg: Marheineke har 'Freiberg' (). – Halberstadt: . – Friesland: provins i den nordlige del af Holland. – Erfurt: . – Eoban Hesse: . – Joachim Camerar: el. Joachim Camerarius den ældre (1500-1574), ty. katolsk humanist, klassisk filolog, retoriker og digter; fra 1512 studier i Leipzig, fra 1518 i Erfurt og fra 1521 i Wittenberg, hvor han blev nær ven af Melanchthon, fra 1522 prof. i retorik ved universitetet i Wittenberg. – Euricius Cordus: (opr. Heinrich Ritze, 1486-1535), ty. humanist, læge, botaniker og digter; o. 1509-11 lærer i Kassel, fra 1513 studier i Erfurt, hvor han blev venner med Eoban Hesse og Joachim Camerarius, 1516 magister og rektor for stiftsskolen i St. Marien, 1521 dr.med. i Ferrara under en Italiensrejse; som stærk tilhænger af Luther stillede han sin digtekunst i reformationens tjeneste. – Johann Lang: (1486 el. 1488-1548), ty. humanist, agustinereremit og teolog; 1508 ordineret til præst, fra 1512 studier i Wittenberg, 1512-16 prof. i etik ved universitetet i Wittenberg, fra 1519 prior i Erfurt, 1519 dr.theol. ved universitetet i Erfurt, 1518-20 Luthers vikar som distriktsvikar for Thüringen og Meißen. – Forchheim: Georg Forchheim (fødselsår ikke identificeret, d. juli 1522), ty. præst; magister, holdt den første evangeliske prædiken i 1520 i Michaeliskirken i Erfurt, fra 1521 præst i Erfurt. – Nördlingen: ty. by i delstaten Bayern. – Theobald Gerlacher: el. Theobald Billicanus (1490 el. 1495-1554), ty. præst; fra 1510 studier i Heidelberg, hvor han knyttede venskab med Melanchthon, blev 1518 stærkt påvirket af Luther, fra 1522 præst i Nördlingen, hvor han i 1525 indførte en evangelisk kirkeordning. – Johann Bugenhagen: (1485-1558), ty. humanist, præst, reformator; 1509 ordineret til præst, fra 1517 lektor i Den hellige Skrift ved klostret Belbuck i Pommern, studerede fra 1520 teologi i Wittenberg (boede hos Melanchthon), vikarierede for Luther, mens han var i Worms, giftede sig i 1522 og blev fra 1523 præst i Wittenberg; blev senere en væsentlig skikkelse ved organiseringen af den lutherske kirke i Danmark. – Andreas Cnophen: el. Andreas Knopken el. Knöpken (o. 1468-1539), ty. præst, reformator; underviste i Frankfurt (Oder), under indflydelse af Bugenhagen vendte han sig fra Erasmus af Rotterdam til Luther, fra 1517 kapellan og fra 1522 præst ved St. Petri Kirke i Riga, erhvervede samme år doktorgraden i Riga. – Christian Kettelhut: el. Christian Ketelhot (o. 1492-1546), ty. præmonstratensermunk; kom som korherre ved klostret Belbuck i Pommeren under indflydelse af Bugenhagen, forkyndte som præst ved Nikolajkirke i Stolp den reformatoriske lære og blev i 1522 afsat, men fortsatte sit reformatoriske virke i Stralsund. – Camin: el. Kamin, ty. stift i hertugdømmet Pommeren. – Erasmus v. Manteufel: el. Erasmus Manteuffel-Arnhausen (o. 1475-1544), katolsk biskop; fra 1504 i tjeneste som 'herzoglicher Rat' hos hertug Bogislaw X af Pommeren, fra 1522 biskop over Kamin. – Witt: Wittenberg (). – L.: Luther. I dette Aar ... Keiserlig Rescript ... sætte Bullen i Udførelse excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 301, l. 23-26. – I dette Aar: i 1521; Marheineke har: »zu Ende des Jahrs«. pag. 302. I Sachsen ... om Messens Misbrug ... udkom i 1522 excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 301, l. 27 - s. 302, l. 10. – Vinkelmesser: betegnelse for messer, der (imod ordningen) læses i det skjulte, dvs. at en præst fejrer messen for sig selv, uden deltagelse af en menighed, el. holder en sjælemesse, der betales for. – L.: Luther. – om Messens Misbrug til Augustinermunkene i Wittenb: D. Martin Luthers Schrift vom Mißbrauch der Messe, an die Augustiner zu Wittenberg (1521) i D. Martin Luthers Sämtliche Schriften () bd. 19, 1746, sp. 1304-1437. – Spalatin: . pag. 303. Augustinermunkene ... at afskaffe Messen over alt sammentrukket excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 303, l. 8-26. – Justus Jonas: . – Amsdorf: . – Joh: Doltz: Johann Doltz el. Toltz el. Doltsch el. Dolizius el. Dolscius fra Feldkirch (el. Veltkirch), deraf også Johannes Piliatoris (o. 1486-1523), ty. teolog og præst; 1506 magister ved universitetet i Wittenberg, 1507 ordineret til præst, 1511 dekan for det filosofiske fakultet og vintersemestret 1516-17 rektor for universitetet i Wittenberg, 1521 dr.theol. og prof. i teologi ved Wittenberg-universitetet og præst ved Slotskirken; sluttede sig til Luther i 1517. – Hieronymus Schurf: . – Melanchton: (). – Churf: kurfyrst Frederik den Vise (). pag. 305. Karlstadt gifter sig ... Anna v. Mochau ... L. billigede excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 305, l. 19-21. – Karlstadt: . – Anna v. Mochau: (f. o. 1507, dødsår ikke identificeret), brylluppet med Karlstadt fandt sted den 19. jan. 1522. – L.: Luther. pag. 306. Karlstadt ... Selskab af Sværmere ... Thomas Münzer excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 306, l. 14-21. – Karlstadt: . – Nicolaus Storch: (1500-36), klædevæver, radikal reformatorisk lægprædikant fra Zwikau, tog sammen med flere af sine tilhængere til Wittenberg i 1521. – Marx Stübner von Elsterberg: el. Marcus Stübner fra Elsterberg (fødsels- og dødsår ikke identificeret), havde studeret i Wittenberg, tog sammen med Storch til Wittenberg i 1521. – Thomas Münzer: el. Thomas Müntzer (1489-1525), katolsk præst, radikal reformatorisk teolog og prædikant; opholdt sig i Wittenberg 1517 el. 1518-19, hvor han stiftede bekendtskab med de lutherske reformer, 1519 sjælesorger ved det cisterciensiske nonnekloster i Beuditz, fordybede sig i mystik, kom 1520 til Zwikau som præst og sluttede sig til Storch og hans kreds. pag. 307. M. Stübner erklærede ... Jorden ... en stor Forandring sammentrukket excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 307, l. 8-31. – M. Stübner: . pag. 310 Karlstadt og hans Tilhængere ... ringeagtede Fasten excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 310, l. 7-14. – Karlstadt: . pag. 311. L. forlod Wartb: ... Brev til Churf ... dateret d. 5 Mart: excerpt fra kap. 10 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 311, l. 10-20. – L.: Luther. – Wartb: Wartburg (). – Churf: kurfyrst Frederik den Vise (). pag. 316. Churf: modtog dette Brev d. 6 M. ... L. gjorde det ogsaa excerpter fra kap. 11 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 316, l. 18 - s. 317, l. 5, og s. 317, l. 13-17. – Churf: kurfyrst Frederik den Vise (). – d. 6 M.: den 6. marts 1522. – Hieronymus Schurf: . – L.: Luther. – ostensibel Skrivelse: skrivelse bestemt til at fremvises, skrømtet brev, nemlig til kurfyrsten. – forlade Wartb: Marheineke har: »gen Wittenberg begeben«. pag. 322. L. prædikede ... mod Karlstadt ... populair Maade excerpt fra kap. 11 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 322, l. 14-19. – L.: Luther. – Karlstadt: . pag. 330. Urostifterne ... Karlstadt ... kun kalde Broder Anders sammentrængt excerpt fra kap. 11 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 330, l. 10-27. – Urostifterne: sværmerne, 'profeterne fra Zwikau' (). – Wittenb: Wittenberg (). – Karlstadt: . – L.: Luther. – Orlamünd: ty. by i delstaten Thüringen, beliggende, hvor floderne Orla og Saale løber sammen. pag. 357. I 1522 skrev Henrich 8 sin Bog ... mod L. excerpt fra kap. 12 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 357, l. 16-20. – Henrich 8: Henrik VIII (1491-1547), konge af England 1509-47. – de septem sacramentis: lat., om de syv sakramenter; Marheineke angiver ikke den lat. titel. pag. 359. L skrev ... haardt mod Henrich ... af Guds Unaade Konge excerpter fra kap. 12 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 359, l. 2-9, og s. 359, l. 26. – L: Luther. – skrev ... haardt mod Henrich: D. Mart. Luthers Antwort auf König Heinrichs des VIII von Engelland Buch wider seinen Tractat von der Babylonischen Gefängniß (1522) i D. Martin Luthers Sämtliche Schriften () bd. 19, 1746, sp. 295-435. – Henrich: Henrik VIII (). pag. 366. Hertg. Georg ... svarede ham ... med Høffligheder excerpt fra kap. 12 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 366, l. 21-28. – Hertg. Georg: hertug Georg af Sachsen (). – d. 6 Martz: Marheineke har: »am 6. August«, i 1522. – L.: Luther. – Udeladelser: udtalelser, ytringer. – Henrich 8: Henrik VIII (). p. 374. 1522 udkom det n: T. og 5 Mosebøger ... ny Udgave af N. T. sammentrængt excerpt fra kap. 12 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 374, l. 27-34. – L.: Luther. – s: A: samme Aar. pag. 375. Af ældre Oversættelser ... 1477; 1483; 1490 ... men utydske excerpt fra kap. 12 i Ph. Marheineke Geschichte der teutschen Reformation bd. 1, s. 375, l. 7-10. – Nurenberg: Nürnberg (). – Augsburg: . – mærke: pege på, være opmærksom på el. bemærke. Ende paa 1ste Deel Marheinekes tyske reformationshistorie () består af i alt 4 bind: bd. 2, Berlin 1816; bd. 3, Berlin 1831; bd. 4, Berlin 1834. Historiske Oplysninger ... Kbh: 1830 Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger. Tredie Mindeskrift i Anledning af den augsborgske Confessions Jubelfest af Jac. Chr. Lindberg, Kbh. 1830 (forkortet Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger). – Jac: Chr: Lindberg: Jacob Christian Lindberg (1797-1857), da. teolog og filolog; 1822 cand.theol., samme år adjunkt i hebr. ved Metropolitanskolen i København, erhvervede 1828 magistergraden, efter ansøgning i 1830 'i nåde' afskediget fra Metropolitanskolen. Sluttede sig i 1820'erne til N.F.S. Grundtvig (). pag. 18. Fredrik d. 1 ... Dr. Stagefyhr og en anden anonymus sammentrukket excerpt fra »Indledning« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 18, l. 9-29. – Fredrik d. 1: Frederik I (1471-1533), konge i Danmark og Norge 1523-33. – Herredag: sammenkomst til rådslagning ml. kongen og rigsrådet. – Prot: protestanterne. – Chatolik: katolikkerne. – Dr. Stagefyhr: Nikolaus Stagefyr, undertiden (med stor usikkerhed) identificeret som Nicolaus Ferber (1485-1534), katolsk teolog, fransiskanermunk; provincial, dvs. ansvarlig for alle ordenens klostre, i fransiskanerprovinsen Köln, generalvikar for dele af ordenen med ansvar for England, Tyskland, Spanien og Belgien. pag. 19. Fra Ch: kom foruden Biskopperne ... Hr: Rasmus f. Trolleborg excerpt fra »Indledning« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 19, note 1, l. 12-30. – Fra Ch: kom: Lindberg har: »Paa de Paveliges Side mødte«. – Carmelitermunken Lector Paul Eliesen Vendekaabe: el. Paulus Eliae el. Hiliae, lat. navn for Povl Helgesen (o. 1480 el. 1485 - o. 1535?), da. katolsk humanist, teolog og historiker, karmelittermunk, fra 1519-22 stifter og leder af Karmelitterkollegiet i København og tillige lektor i teologi ved Københavns Universitet, 1522-34 provincial () for karmelitterordenens skandinaviske provins; stærkt inspireret af Erasmus af Rotterdam og kritisk over for misbrug i Den rom.-katolske Kirke og således venligt stemt over for Luthers kamp, men senere kritisk over for de reformatoriske tanker, deraf navnet 'Poul Vendekåbe'. – Lector Christian Muus fra Aarh: er ikke yderligere identificeret. – Aarh: Århus, by i Østjylland. – Mg: Jørgen Samsing, Cantor i Aarh: Jørgen Pedersen Samsing (fødselsår ikke identificeret, d. 1548), da. katolsk prælat; erhvervede sin magistergrad i udlandet, kantor ved Århus domkapitel og kansler for Århusbiskoppen Ove Bille. – Broder Johan Nielsen fra Fyen: el. Hans Nielsen, født på Fyn (fødselsår ikke identificeret, d. ml. 1544 og 1550), dominikanermunk; fra 1520 provincial for dominikanerordenen i de tre nordiske riger, 1525 licentiat og kort efter doktor i teologi, udgav i 1530 et til biskoppen i Odense stilet skrift imod den lutherske reformation. – Adzer Pedersen Cantor i Lund: el. Adser Pedersen (fødsels- og dødsår ikke identificeret), da. katolsk prælat, medlem af Lunds domkapitel og kansler for ærkebiskop Birger i Lund. – Ulf, Joh: Wulf, Cannik i Ribe: Lindberg har: »Ulf, protonotarius apostolicus, og Johannes Wulf, Cannik i Ribe«, hvorimod Fr. Münter i sin Den Danske Reformationshistorie bd. 2 (), s. 96, som Lindberg henviser til i noten, skriver: »Ulf, formodentlig den samme Protonotarius Apostolicus og Kannik i Ribe Johannes Wulff, som havde bekiendtgiort Banlysningen mod Bispen af Viborg«. If. Münter er der tale om én og samme person: Hans Ulf el. Johan (Johannes) Wulf (1470 - o. 1541), katolsk prælat; fra 1497 præst i Slesvig stift, erhvervede derefter utallige vikariater og embeder som præst og provst, fx i København, Århus, Haderslev og Ribe, udnævnt til 'protonotarius apostolicus' (et højt rangerende embede i den pavelige administration) og forkyndte i den egenskab i 1530 pavens bandsættelse af biskop Jørgen Friis i Viborg. – Mg. Hans Tausen Sognepræst i Kiøb: (1494-1561) da. johannittermunk, præst og luthersk reformator; 1519 magister i Rostock og formentlig ordineret, 1521 teologistuderende ved Københavns Universitet, 1523 immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg, fattede sympati for de luthersk-reformatoriske tanker, o. 1526 forflyttet til johannitterklostret i Viborg, udstødt af sin orden, fra 1529 sognepræst ved Gråbrødrekirken i Viborg, fra sommeren samme år sognepræst ved Nikolaj Kirke i København; fra 1542 biskop i Ribe. – Peder Lorentsen: el. Peder Laurentsen (f. før 1490-1552), da. karmelittermunk, luthersk prædikant og reformator; fra 1519 lektor ved Karmelitterkollegiet ved Københavns Universitet, flyttede efter 1522 til karmelitterklostret i Assens på Fyn, sluttede sig efterhånden til den lutherske reformretning og forlod sin orden, fra 1529 lærer i bibelsk teologi ved den evangeliske præsteskole i Malmø. – Frands Wormordsen: el. Frands Vormordsen (1491-1551), da. karmelittermunk, luthersk prædikant og reformator; fra o. 1520 lektor ved Karmelitterkollegiet ved Københavns Universitet, måtte i 1529 forlade København pga. sin lutherske forkyndelse og blev lærer ved den evangeliske præsteskole i Malmø. – Ole Chrysostomus: el. Oluf Chrysostomus (d. 1553), da. sprogmand og luthersk reformator; fra 1527 ansat ved Københavns Universitet, holdt i 1529 i Vor Frue Kirke i København en tale, der viste hans tilslutning til den bibel-humanistiske reformretning, fra 1530 rektor for det evangeliske gymnasium og lærer i de klassiske sprog, teologi og filosofi ved den evangeliske præsteskole i Malmø. – Niels Mortensen: egl. Claus Mortensen Tøndebinder (o. 1499-1575), da. præst og luthersk reformator; under et studieophold som præst ved Københavns Universitet rettede han i prædikener i Vor Frue Kirke i København så skarpe angreb mod kirken, at biskoppen forbød ham at prædike i stiftet, indledte i 1527 sin luthersk-reformatoriske virksomhed som prædikant i Malmø, opholdt sig en tid ved Nordens første lutherske præsteskole i Haderslev, holdt fra o. 1528 da. luthersk messe med nadver 'sub utraque specie' (), fra 1529 sognepræst i Malmø. – Johan Olsen: egl. Hans Olufsen Spandemager (d. 1571), da. helligåndsmunk, luthersk reformator; fremtrådte i 1527 som luthersk-reformatorisk prædikant i Malmø, opholdt sig en tid ved Nordens første lutherske præsteskole i Haderslev, udgav (sammen med Claus Mortensen Tønderbinder) i 1528 en tidesangbog og i 1529 en forøget udg. med et gudstjenesteritual ('Malmømessen'). – Johan Skjønning: egl. Jakob Skønning (d. 1549), da. præst, luthersk reformator; erhvervede magistergraden ved et udenlandsk universitet, fra o. 1518 medlem af domkapitlet i Viborg, blev tillige rektor for latinskolen i Viborg og præst ved St. Hans Kirke, blev grebet af den lutherske reformretning ved at høre Hans Tausens prædikener, åbnede sin kirke for ham og blev selv luthersk-reformatorisk prædikant. – Jørgen Jensen: egl. Jørgen Jensen Sadolin (o. 1499-1559), da. præst; efter studier, formentlig i Tyskland, vendte han o. 1526 tilbage til Viborg som magister og ivrig tilhænger af den lutherske reformretning; blev Hans Tausens betydeligste medarbejder, uddannede nye lutherske prædikanter, fra 1529 sognepræst, ordineret af Hans Tausen, ved den tidligere dominikanerkirke i Viborg. – fr.: fra. – Morten Hegelund: el. Morten Mortensen Hegelund (d. o. 1565), da. præst; grundlagde o. 1527 en luthersk menighed i Aalborg, efter 1530 præst ved Budolfi Kirke i Aalborg. – Peder Thomsen: el. Peder Thomesen (d. o. 1560), da. præmonstransermunk (på Børglum Kloster) og præst; 1523 indskrevet ved universitetet i Wittenberg, blev her grebet af den lutherske reformretning, fra o. 1525 huspræst og lærer hos rigshofmester Mogens Gøye, fra o. 1528 sognepræst i Torum i Salling, halvø ved Limfjorden i Nordjylland. – Peder Jensen fr. Saling: da. præst i Salling; er ikke yderligere identificeret. – Niels Christensen Cabinetspræst hos Rigsraad Mogens Gjøe: el. Niels Christiernsen, da. huspræst el. kapellan hos Mogens Gøye (se følgende underkommentar); er ikke yderligere identificeret, virkede måske i Randers o. 1530, se N.K. Andersen Confessio Hafniensis. Den københavnske Bekendelse af 1530, Kbh. 1954 (forkortet Confessio Hafniensis), s. 47. – Mogens Gjøe: el. Mogens Gøye (o. 1471-1544), da. adelsmand, ridder og rigshofmester; fra 1503 medlem af rigsrådet, fra 1523 rigshofmester under kong Frederik I, fra 1526 tilhænger af den lutherske reformretning. – Anders Liung: el. Andreas Ljung Jensen (1490 el. 1495-1555), da. karmelittermunk, luthersk-reformatorisk prædikant og præst; studerede under Povl Helgesen ved karmelitterkollegiet i København, fra 1529 formentlig lærer ved det evangeliske gymnasium i Malmø, fra 1529 sognepræst i Landskrona, kystby i Skåne, som dengang hørte under Danmark. – Christian Skrock: el. Christian Clausen Skrok (d. o. 1568), da. præst og luthersk reformator; formentlig 1518 indskrevet ved universitetet i Wittenberg, fra 1524 præst ved Skt. Nicolai Kirke i Svendborg på Sydfyn, fra o. 1526 vikarierende sognepræst i Assens på Vestfyn, blev formentlig her grebet af den lutherske reformretning og indførte sammen med lektor Peder Laurentsen (se ovenfor) reformationen i Assens. – f.: fra. – Hans Nielsen: da. luthersk-reformatorisk prædikant i Falsterbo (se følgende underkommentar); er ikke yderligere identificeret. – Falsterbro: Lindberg har 'Falsterbo', by i det sydvestlige Skåne. – Thyge Christensen: el. Tyge Christiernsen; er ikke identificeret, måske luthersk-reformatorisk prædikant i Ystad i Skåne, se N.K. Andersen Confessio Hafniensis, s. 47. – Anders Madsen: er ikke identificeret, måske luthersk-reformatorisk prædikant i København, se N.K. Andersen Confessio Hafniensis, s. 47. – Anders Nielsen: er ikke identificeret, måske luthersk-reformatorisk prædikant i København, se N.K. Andersen Confessio Hafniensis, s. 47. – Hr. Jacob: er ikke identificeret. – Ystad: kystby i det sydlige Skåne. – Mads Jensen: er ikke identificeret, måske luthersk-reformatorisk prædikant i København, se N.K. Andersen Confessio Hafniensis, s. 47. – Hr: Rasmus: er ikke identificeret. – Trolleborg: Fr. Münter Den Danske Reformationshistorie bd. 2 har 'Trelleborg', kystby i det sydvestlige Skaane. Hans Tausen ... d. 9. Juli Troesbekjendelsen til Kongen excerpt fra »Indledning« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 19, l. 8.-10. – Hans Tausen: . som bestod af 43. Artikler se »Indledning« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 21-31, hvor Lindberg under overskriften »De 43 kjøbenhavnske Artikler« bringer den da. version. I øvrigt oplyser Lindberg om denne trosbekendelse, at »de danske Reformatorer have opsat [den], uden at kjende til den augsborgske Confession, med hvilken den i Læren stemmer overens«, s. 21. pag 32. Den augsburgske Confession ... Dansk 1533 af Sadolin excerpt fra »Indledning« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 32, note 1. – Den augsburgske Confession: el. Confessio Augustana, den første lutherske bekendelse, fra 1530. – Sadolin: Jørgen Jensen Sadolin (). Vi maae være ... det apostoliske Symbolum med Hensyn til Meningen gengivelse af meningen i følgende afsnit i kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 49, l. 3-27. – det apostolske Symbolum: Den apostolske Trosbekendelse. dersom een ... vilde Menigheden vist have gjort Indsigelser gengivelse af meningen i følgende afsnit i kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 50, l. 3-16. vilde Kjetterne have gjort Indsigelser ... udelukke dem af Kirken gengivelse af meningen i følgende afsnit i kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 50, l. 20 - s. 51, l. 2. Paa Troesbekjendelsen ... sees af Cyril ... faa Dage førend Daaben gengivelse af meningen i følgende afsnit i kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 53, l. 11 - s. 54, l. 5. – Cyril: el. Kyril el. Kyrillus fra Jerusalem (o. 313-386 el. 387), fra 348 biskop i Jerusalem. – Cathecumenerne: de personer, der har sluttet sig til kristendommen, men som endnu ikke er blevet døbt. Deraf kunne vi ... de Chr: nok bevarede deres Symbolum gengivelse af meningen i følgende afsnit i kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 55, l. 19 - s. 56, l. 12. – kunne vi: kan. Man har imidlertid troet ... et Sted af Ireneus ... ere meget forskjellige gengivelse af meningen i følgende afsnit i kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 57, l. 10-29. – Ireneus: Lindberg har 'Irenæus', dvs. Irenæus fra Lyon (o. 135 - o. 200), biskop, gammelkatolsk kirkefader og martyr; fra 177 biskop i Lyon, skal if. traditionen have lidt matyrdøden o. 200. at nu Hovedstykkerne ... i det apostoliske Symbolum ... særdeles Vægt paa frit citat fra kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 60, l. 16 - s. 61, l. 2. SK skriver: »derom er ingen Tvivl« i stedet for: »det kan man med al Rimelighed antage«; SK udelader 'høist' foran 'forskjellig' og skriver 'Læseren' i stedet for 'Læserne'. I øvrigt enkelte ortografiske afvigelser. – hvo: hvem. – Øiemed: formål, sigte. De findes paa Latin og Dansk ... Danske Reformationshistorie 2 D. S. 109 følgende excerpt fra »Indledning« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 21, note 1. – M. Wöldike: Marcus Wöldike (1699-1750), da. teolog og filolog; fra 1731 teologisk prof. i dogmatik ved Københavns Universitet, 1736 dr.theol., beskæftigede sig indgående med da. reformationshistorie. – »Confessio Hauniensis.«: lat., »Den københavnske Bekendelse«. – Haun: forkortelse for: Hauniæ, lat., lokativisk genitiv, København. – 1536: Lindberg har rigtigt 1736 i note 1, s. 19. – Mynters Danske Reformationshistorie 2 D. S. 109 følgende: Frederik Münter Den Danske Reformationshistorie bd. 1-2, Kbh. 1802; bd. 2, s. 109-119 med de 43 artikler i den da. version. – Frederik el. Friedrich Christian Carl Heinrich Münter (1761-1830), da. biskop, kirkehistoriker og arkæolog; fra 1788 ekstraordinær og fra 1790 ordinær prof. i teologi ved Københavns Universitet, 1790 dr.theol., fra 1808 biskop over Sjællands stift. Om det apostolske Symbolum sigter til kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 47-82. – Symbolum: lat., symbol; trosbekendelse (egl. 'symbolum fidëi'). Cyrilli opp: ed. Ant: Aug: Touttèe Parisiis 1720 Folio p. 9. Procatechesis XII frit citat fra kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 53, note 1, l. 1f. SK har 'opp:' for 'opp.', 'Ant: Aug:' for 'Ant. Aug.', 'Touttèe' for 'Touttée' og 'Folio' for 'fol.' samt undlader fremhævelse af 'Cyrilli' og af 'Ant. Aug. Touttée'. Der henvises til afsnit XII i »Procatechesis« (lat., »Prolog til katekesen«) i S. Cyrilli archiepiscopi Hierosolymitani opera quæ extant omnia, et ejus nomine circumferuntur [lat., Ærkebiskop af Jerusalem, Sankt Kyrils samtlige overleverede værker, og de værker, der er i omløb under hans navn], udg. af A.A. Touttée, Paris 1720, folio-format, s. 9. – Cyrilli: (). – Ant: Aug: Touttèe: Antoine Augustin Touttée (1677-1718), fr. benediktinermunk, præst og patristisk udgiver. Irenei Op. ed. Massuet lib 1. cap. 10 p. 48 frit citat fra kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 58, note 1, l. 1. SK har 'Irenei' for 'Irenæi', 'Op.' for 'Opp.' og '1.' for 'I.', udelader punktum efter 'Massuet', efter 'lib' og efter '10' samt undlader fremhævelse af 'Irenæi' og af 'Massuet'. Der henvises til 1. bog, kap. 10, i Irenæus () Contra hæreses (Mod kætterne) i Sancti Irenæi episcopi Lugdunensis et martyris, opera [Biskop af Lyon og martyr, Sankt Irenæus' værker] el. under den længere titel Sancti Irenæi episcopi Lugdunensis et martyris, detectionis et eversionis falso cognominatæ agnitionis, sev contra hæreses libri qvinqve [Biskop af Lyon og martyr, Sankt Irenæus' undersøgelse og gendrivelse af det, der med urette kaldes erkendelse [jf. 1 Tim 6,20], eller Mod kætterne i fem bøger], udg. af R. Massuet, Paris 1710, folio-format, s. 48. – Massuet: René Massuet (1666-1716), fr. benediktinermunk, teolog og patristisk udgiver. lib. III. cap. IV. p. 178 forkortet citat fra kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 60, note 1, l. 1: »Irenæus l. l. libr. III. cap. IV. p. 178«, hvor 'l. l.' er forkortelse for 'loco laudato', lat., 'på nævnte sted'. Der henvises således til 3. bog, kap. 4, i Irenæus () Contra hæreses i Sancti Irenæi episcopi Lugdunensis et martyris, opera (), s. 178. »Kirkefædrene anføre aldrig ... ofte forbigaae andre.« (pag. 63.) frit, sammentrukket citat fra kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 63, l. 2-13. Lindberg skriver, at de eksempler, han har anført, beviser, hvad de skulle godtgøre: »at Kirkefædrene, naar de benytte Troesbekjendelsen, ikke anføre den ordret, som Noget, der var ligesaa overflødigt, som efter deres Mening uforsvarligt, men blot beskrive den, og da snart udføre enkelte Led, som de, i den Anledning, der bragte dem til at minde om Troen, ville have lagt særdeles Vægt paa, snart, siger jeg, udføre saadanne enkelte Led i mange Ord, snart forbigaae ikke alene enkelte Led, men endogsaa en heel Artikel, som ikke staaer i nærmere Berørelse [forbindelse] med det Øiemed, hvori de skreve.« Men skulde man kunne udlede ... Troesbekjendelse ... Grundtvig Søndags Bog 2 D. S. 441 gengivelse af meningen i følgende afsnit i kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 63, l. 27 - s. 64, l. 16, inkl. note 1. – af Ireneus etc: Lindberg har: »af Kirkefædrenes Skrifter«. – Ireneus: . – og kunne: også. – Grundtvig: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), da. teolog, præst, (salme)digter, historiker; cand.theol. 1803, ordineret 1811, præst i Præstø 1821-22, residerende kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn 1822-26 og fra 1832 fri prædikant ved aftensang i Frederiks tyske Kirke (i dag Christianskirken) på Christianshavn. – Søndags Bog 2 D. S. 441: Christelige Prædikener eller Søndags-Bog bd. 1-3, Kbh. 1827-30, ktl. 222-224; bd. 2, 1827, s. 440f., hvor Grundtvig – i prædiken over epistlen fra 1 Pet 4,7-11 til 6. søndag efter påske – skriver: »saa alvorlig skal vi dog arbeide paa, at, naar man undtager det Vidnesbyrd, som Kiærligheden saa guddommelig har beseiglet: at der er ikke Salighed at finde for Adams Børn, uden [undtagen] i Christo Jesu vor Herre, der da slet Intet maatte være i al vor Tale og Gierning, som selv Verden med noget Skin kunde kalde ukiærligt, men at der maatte være Meget, ret saare Meget, der vidnede om, at vi have annammet hans Aand, hvem Verden vel hadede, forfulgde og korsfæstede, fordi han vidnede, at dens Gierninger vare onde, og førde til Fordærvelse, men hvis vidunderlige Kiærlighed, den dog kun fortvivlende kunde drage i Tvivl! Og giøre vi kun det, da vil Herren saa overflødig [til overflod] velsigne Guds Naades Ord paa vore Læber, at selv midt i Vrimmelen af Verdens Folk skal det kiendes paa den indbyrdes Kiærlighed, at han som er Eet med Faderen, og satte Livet til for sine Venner, han har endnu sine sande Discipler paa Jorden, sin liden Hjord, som det behager Faderen at skiænke Riget, det forjættede Land, som flyder med Mælk og Honning, og overstraales af Guds Herlighed, saa Indbyggerne ei have Soel og Maane behov, men have Herren selv til deres Lys, og vandre i ham, i de Levendes Lys, for Faderens Ansigt!« At der heller ei ... aldrig forvexle det niceænske Symbolum ... med dette gengivelse af meningen i følgende afsnit i kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 66, l. 20 - s. 67, l. 2. – det niceænske Symbolum: Den nikænske Trosbekendelse, vedtaget på kirkemødet (den første økumeniske synode) i Nikæa i 325. Man har paastaaet ... fandtes ei i Cyrilli Catecheser ... er ikke sandt gengivelse af meningen i følgende afsnit i kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 70, l. 3 - s. 71, l. 6. – Cyrilli Catecheser over Symbolet: sigter til Kyrils () kateketiske prædikener over Den apostolske Trosbekendelse. Man har nemlig af den Grund ... Cyrill derom i Afsnittet »om Graven« excerpt fra kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 72, l. 12-20. – πεϱι των δεϰα δογματων: Titlen angives således i note 1, s. 72: »Πεϱι τῶν δεϰα δογματων«, gr. (»Om de ti trossætninger«). – Cyrill: . Man har nemlig sagt ... nægtede, at Chr havde en menneskelig Sjæl excerpt fra kap. I »Om det apostolske Symbol« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 76, l. 25 - s. 77, l. 4. – Apollinaristerne: tilhængere af Apollinaris el. Apolinaris fra Laodikæa (o. 315 - før 392), fra 360 el. 361 biskop i Laodikæa, virkede dog også i Antiokia. Se note 1, s. 77, hvor Lindberg oplyser: »Apollinaris Kjætterie bestod deri, at han negtede, at Christus var sandt Menneske, da han sagde, han havde ingen Menneske-Sjæl.« d. 21 Jan: 1530 udskrev Carl Rigsdagen til Augsburg excerpt fra kap. IV »Om den augsborgske Confession« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 98, l. 17-19. – Carl: Karl V (1500-58), fra 1515 hertug af Burgund, fra 1516 konge af Spanien og fra 1519 kejser over Det ty.-rom. Rige. – Rigsdagen: På denne rigsdag skulle der, oplyser Lindberg, forhandles »om de to vigtige Punkter: en alvorlig Krigsrustning mod Tyrken, og en Forening i Religionen«. Hvad det andet punkt angår, var den foranlediget af Luthers skarpe angreb på Den rom.-katolske Kirke og krav om reformer. – Augsburg: ty. by i delstaten Bayern. Denne Rigsdag ... Keiseren tøvede indtil d. 15 Juni excerpt fra kap. IV »Om den augsborgske Confession« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 99, l. 25-29. – d. 8 April: i 1530. d. 14 Martz befalede Churf. af Sachsen ... Hovedsætningerne af Troen excerpt fra kap. IV »Om den augsborgske Confession« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 100, l. 4-8. – Churf. af Sachsen: Johannes el. Johan den Standhaftige (1468-1532), kurfyrste af kurfyrstendømmet Sachsen 1525-32. – L.: Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk (1505-24), prof. i Wittenberg, protestantisk reformator. – Mel: Philipp Melanchthon (). – Justus Jonas: (1493-1555), ty. humanist, jurist, reformator (). – Bugenhagen: Johann Bugenhagen (1485-1558), ty. humanist, præst, reformator (). d. 3 April reiste Churf: Johannes ... Justus Jonas, L. og M. excerpt fra kap. IV »Om den augsborgske Confession« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 100, l. 17-23. – Churf: Johannes: Johan den Standhaftige (). – Torgau: ty. by i den nordvestlige del af delstaten Sachsen. – Churprindsen: Johan Frederik (1503-54), søn af kurfyrst Johan den Standhaftige, fra 1532-47 kurfyrste af Sachsen som Johan Frederik I el. Johan Frederik den Højmodige. – Hertugen af Lüneburg: Ernst I (1497-1546), hertug af Braunschweig-Lüneburg; fra 1520-46 fyrste af Lüneburg, indførte den lutherske reformation i Lüneburg i 1527, medunderskriver af Den augsburgske Bekendelse 1530. – Fyrsten af Anhalt: Wolfgang (1492-1566), fyrste af Anhalt-Köthen 1508-62; indførte den lutherske reformation i Anhalt-Köthen i 1525, medunderskriver af Den augsburgske Bekendelse 1530. – Greven af Mansfeldt: Albrecht VII (også III og IV, 1480-1560), greve af Mansfeld, medunderskriver af Den augsburgske Bekendelse 1530. – Justus Jonas: . – L.: Luther (). – M.: Melanchthon (). Luther blev tilbage i Coburg excerpt fra kap. IV »Om den augsborgske Confession« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 101, l. 2f. – Coburg: el. Koburg, ty. by i delstaten Sachsen-Anhalt, beliggende ved floden Itz. Her tænkes på den befæstede borg Koburg, der ligger over for byen. d. 2 Mai holdt Churf. sit Indtog ... Landgreven af Hessen excerpt fra kap. IV »Om den augsborgske Confession« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 101, l. 12-17. – Churf.: kurfyrst Johan den Standhaftige (). – Landgreven af Hessen: Filip (1504-67), blev erklæret myndig i 1518 og besøgte rigsdagen i Worms 1520/21, hvor han traf Luther, sluttede 1526 forbund med Johan den Standhaftige (senere tilsluttede flere nordtyske fyrster sig dette Torgauer-forbund), grundlagde 1527 universitetet i Marburg til uddannelse af præster og sikrede den luthersk-evangeliske forkyndelse i Hessen. På rigsdagen i Augsburg underskrev han modstræbende Den augsburgske Bekendelse, som han fandt for eftergivende. d. 15 Juni henimod Aften kom Carl V excerpt fra kap. IV »Om den augsborgske Confession« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 102, l. 16f. – Carl V: . Om den augsburgske Confession sigter til kap. IV »Om den augsborgske Confession« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 93-114. d. 25 Juni Kl. 3 Eftermid: forsamledes ... 45 Gesandter fra Rigsstæderne excerpt fra kap. IV »Om den augsborgske Confession« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 107, l. 13-22. – Palais: fr., palæ, palads. – Carl 5: . – Ferdinand: Lindberg har 'Kong Ferdinand af Ungarn', dvs. kejser Karl V's bror Ferdinand, den senere kejser Ferdinand I (1558-64); fik 1521 overdraget de habsburgske lande i Tyskland af sin bror, blev 1526 konge over Böhmen og Ungarn og 1531 valgt til rom. konge. Confessionen blev forelæst af Dr. Beyer ... omtrent i 2 Timer fra Kl. 4 excerpt fra kap. IV »Om den augsborgske Confession« i J.C. Lindberg Historiske Oplysninger om den danske Kirkes symbolske Bøger, s. 108, l. 11-13. – Confessionen: Den augsburgske Confession el. Bekendelse, der forelå både på lat. og ty.; det var den ty. version, der blev oplæst. – Dr. Beyer: el. Christian Beyer el. Bayer (1482-1535), ty. jurist og kurfyrstelig kansler; juridisk prof. og 1510 dr.jur. ved universitetet i Wittenberg, fra 1513 tillige 'kurfürstlicher Rat' for den sachsiske kurfyrste Frederik den Vise, flere gange borgmester i Wittenberg, fra 1528 kansler for den sachsiske kurfyrste Johan den Standhaftige.