Forord til Søren Kierkegaards Skrifter, elektronisk version

 

Forord til version 1.8

Version 1.8 omfatter ud over version 1.7:

•	Breve og dedikationer
•	Løse papirer 592-596

svarende til SKS-B 28 med tilhørende kommentarbind K28.

Hertil kommer Biografiske dokumenter der indgår som en resursefil i SKS-E.

 

Forord til version 1.7

Version 1.7 omfatter ud over version 1.6 Kierkegaards utrykte skrifter:

•	Et Øieblik, Hr. Andersen!
•	Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
•	Polemik mod Heiberg
•	Bogen om Adler
•	Synpunktet for min Forfatter-Virksomhed
•	Den bevæbnede Neutralitet
•	Hr. Phister som Captain Scipio
•	Dømmer selv!

svarende til SKS-B 15-16 med tilhørende kommentarbind K15-K16.

Øieblikket 10 er strengt taget også et utrykt skrift og er blevet etableret som et sådant. Af tematiske hensyn blev det dog bragt i naturlig forlængelse af Øieblikket 9 allerede i version 1.5.

 

Forord til version 1.6

Version 1.6 omfatter ud over version 1.5 Kierkegaards løse papirer inddelt i tre perioder:

•	Løse papirer 1-304, 1830-43
•	Løse papirer 305-446, 1843-52
•	Løse papirer 447-591, 1852-55

svarende til SKS-B 27 med tilhørende kommentarbind K27.

Udover tilpasninger i denne forbindelse og mindre korrektioner er søgemaskinen opdateret til en forbedret version. Desuden er søgning og opslag i højere grad end tidligere versioner orienteret i mod bogversionens sidetal.

 

Forord til version 1.5

Version 1.5 omfatter ud over version 1.4 Kierkegaards trykte skrifter fra 1851 og frem sammen med de samlede bladartikler:

•	Om min Forfatter-Virksomhed
•	Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
•	Dette skal siges; saa være det da sagt
•	Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
•	Øieblikket Nr. 1-10
•	Guds Uforanderlighed
•	Bladartikler 1834-36
•	Bladartikler 1842-51
•	Bladartikler 1854-55

svarende til SKS-B 13-14 med tilhørende kommentarbind K13-K14. Hermed er alle Kierkegaards trykte skrifter udgivet.

Udover tilpasninger i denne forbindelse og mindre korrektioner er søgefunktionen udbygget med en såkaldt brugertilpasset Google-søgning, hvorved Google bekvemt kan benyttes som alternativ til den indbyggede søgemaskine.

 

Forord til version 1.4

Version 1.4 omfatter ud over version 1.3 Kierkegaards journaler fra perioden 1850-54:

•	Jounalerne NB15-36

svarende til SKS-B 23-26 med tilhørende kommentarbind K23-K26. Hermed er alle Kierkegaards journaler udgivet.

Ydermere er den tekniske gengivelse af Kierkegaards skrifter, kommentarerne mv. ændret. Et skrift gengives nu i én samlet fil, hvorved læseren kan vælge at se al teksten i sammenhæng, eller at se enkelte kapitler, optegnelser eller kommentarer. Filerne er nu udlagt som xml-filer, se den tekniske vejledning.

 

Forord til version 1.3

Version 1.3 omfatter ud over version 1.2 Kierkegaards trykte skrifter fra perioden 1846-50. Det drejer sig om:

•	En Literair Anmeldelse,
•	Opbyggelige Taler i forskjellig Aand,
•	Kjerlighedens Gjerninger,
•	Christelige Taler,
•	Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen,
•	Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger,
•	Sygdommen til Døden,
•	»Ypperstepræsten« – »Tolderen« – »Synderinden«,
•	Indøvelse i Christendom,
•	En opbyggelig Tale og
•	To Taler ved Altergangen om Fredagen

svarende til SKS-B 8-12 med tilhørende kommentarbind K8-K12. En oversigt over skrifterne og disses placering i SKS-B sorteret efter forskellige kriterier fås ved at vælge Indhold i menuen til venstre.

 

Forord til version 1.2

Version 1.2 omfatter ud over version 1.1 Kierkegaards trykte skrifter fra perioden 1838-46. Det drejer sig om:

•	Af en endnu Levendes Papirer,
•	Om Begrebet Ironi,
•	Enten – Eller,
•	Gjentagelsen,
•	Frygt og Bæven,
•	Philosophiske Smuler,
•	Begrebet Angest,
•	Forord,
•	To opbyggelige Taler, Tre opbyggelige Taler, Fire opbyggelige Taler fra henholdsvis 1843 og 1844,
•	Tre Taler ved tænkte Leiligheder,
•	Stadier paa Livets Vei og
•	Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift

svarende til SKS-B 1-7 med tilhørende kommentarbind K1-K7.

Kierkegaards trykte skrifter har hidtil været tilgængelige i en elektronisk udgave udviklet af Alastair McKinnon (1988) og baseret på Søren Kierkegaard: Samlede værker, udg. af P.P. Rohde, 3. udg., bd. 1-20, Kbh. 1962-64. McKinnons tekst dannede også grundlag for forlaget InteLex, da forlaget udsendte deres version i serien Past Masters (1991).

 

Forord til Søren Kierkegaards Skrifter, elektronisk version 1.1

Søren Kierkegaards Skrifter, forkortet SKS, er en komplet nyudgivelse af alt, hvad der findes overleveret fra Søren Kierkegaards hånd. SKS udgives af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Teksterne er opdelt i fire kategorier:

•	Trykte skrifter, herunder avisartikler, med de bevarede forarbejder. Ved trykte skrifter forstås de værker, Kierkegaard selv bragte i trykken, fra den første avisartikel i 1834 til Øieblikket nr. 9 i 1855.
•	Ikke-trykte skrifter, herunder påtænkte avisartikler, med de bevarede forarbejder. Ved ikke-trykte skrifter forstås de værker, Kierkegaard gjorde færdige til udgivelse, men som først udkom efter hans død, fx Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, og de værker, han ikke gjorde færdige, fx Bogen om Adler.
•	Journaler, notesbøger og løse papirer samt Kierkegaards tilskrivninger og markeringer i bøger.
•	Breve og biografiske dokumenter, inklusive dedikationer i bøger.

SKS består af en bogversion, forkortet SKS-B og en elektronisk version, forkortet SKS-E.

SKS-B rummer samtlige tekster i de fire kategorier bortset fra forarbejder. Teksterne er fordelt på 28 tekstbind, som ledsages af 27 kommentarbind, mærket K, med tekstredegørelser, realkommentarer, standardforkortelser, kalendere, kort og konkordanser. Udgivelsen af SKS-B blev påbegyndt i 1997 og udgivet på Gads Forlag. Til dato er udkommet elleve bind trykte skrifter (1-11) og seks bind journaler og notesbøger (17-22) med tilhørende kommentarbind K1-K11 og K17-K22.

SKS adskiller sig på fire afgørende punkter fra tidligere udgaver, hvad angår teksternes etablering og præsentation:

•	Manuskripterne bringes som de arkivalske enheder, fx hæfter, notesbøger, protokoller, hvori de forefandtes ved Kierkegaards død.
•	Journalerne, notesbøgerne og de øvrige papirer gengives i et tospaltet format, der svarer til Kierkegaards praksis med at folde siderne på langs og skrive hovedteksten i inderspalten og tilføjelserne i yderspalten. På denne måde fastholdes sammenhængen mellem en optegnelses tekst og marginalier.
•	Kierkegaards egne ændringer og rettelser (tilblivelsesvarianter) bestemmes, hvorved det bliver muligt at rekonstruere skriveprocessen.
•	Tekstredegørelser og kommentarer letter adgangen til Kierkegaards skrifter, ikke blot for forskere, men også for den alment interesserede læser.

SKS-E rummer:

•	SKS-B
•	Supplerende kommentarer
•	Alle forarbejder til såvel de trykte som de ikke-trykte skrifter
•	De andenudgaver, som Kierkegaard udgav i sin levetid, samt manuskripter og korrekturer hertil

Den del af SKS-E, som hermed foreligger, omfatter de tekster, der er udgivet i SKS-B som bind 17-22 med tilhørende kommentarbind K17-K22.

Nærværende version af SKS-E betegnes 1.1. Det første 1-tal angiver, at der ikke er tale om en indholdsmæssigt revideret udgave af SKS-B. Det andet 1-tal angiver, at dette er den første i en række af kommende versioner. Betegnelsen for udgave og version, fx 1.1, 1.2, 2.1, vil dermed kunne benyttes som entydig kildeangivelse for tekster hentet fra SKS-E.

Version 1.1 omfatter 39 journaler og notesbøger:

•	10 journaler skrevet i perioden 1833-46, af Kierkegaard navngivet AA, BB, CC, DD, EE, FF, GG, HH, JJ og KK.
•	15 notesbøger skrevet i perioden 1839-49, i SKS benævnt notesbog 1 til 15.
•	14 af i alt 36 journaler, skrevet i perioden 1846-55, af Kierkegaard navngivet NB, NB2, NB3 osv. til og med NB36.

Da SKS i nogen grad præsenterer tekst i journaler og notesbøger i en anden rækkefølge end den tidligere udgave, Søren Kierkegaards Papirer, forkortet Pap., er der indført en ny nummerering af materialet. Denne nummerering henviser til journalens eller notesbogens navn og til den enkelte optegnelses nummer, fx henviser DD:208 til optegnelse nr. 208 i journalen DD, og Not8:5 til optegnelse nr. 5 i notesbog 8.

SKS-B's tospaltede format bevares i SKS-E. Dog lader Kierkegaards til tider komplekse og kaotiske beskrivning af papiret sig ikke altid gengive nøjagtigt. Det gælder fx optegnelser skrevet på tværs af siden. I sådanne tilfælde suppleres gengivelsen undertiden med faksimiler af manuskriptsiden, se fx NB11:125. Hvor SKS-B har benyttet Palatino til gengivelse af den nygotiske skrift, som Kierkegaard normalt foretrak, anvender SKS-E skriftsnittet Georgia. Hvor SKS-B har benyttet Optima til gengivelse af latinsk skrift, anvender SKS-E skriftsnittet Tahoma, se vejledning.

SKS-E indeholder de supplerende kommentarer, der af pladshensyn blev udeladt i SKS-B. Det drejer sig typisk om længere citater fra værker, der omtales i journalerne. Det gælder fx JJ:7.a, der lyder: "cfr ogsaa samme Bind p. 8.9.10 angaaende et Digt af Biskop Synesius, der er værd at læse". Kommentaren hertil i SKS-B bringer de bibliografiske oplysninger vedrørende omtalte "samme bind", Herder's Werke. Zur schönen Litteratur und Kunst, sammen med en henvisning til SKS-E, hvori digtet bringes i sin helhed.

[SKS-E er implementeret som 8.507 filer, formatteret efter standard HTML 4.01.] Hele tekstmængden, dvs. Kierkegaards skrifter, kommentarerne og tekstredegørelserne, er opmærket i et XML-format udviklet til SKS, »Kierkegaard Normalformat 1«. [HTML-filerne er dannet ud fra XML-filerne. [Dette forhold er ændret fra og med version 1.4]] Dette er nærmere beskrevet i den tekniske vejledning.

SKS-E er frit tilgængelig på nettet. Det er første gang, det sker for denne del af Kierkegaards forfatterskab, og første gang SKS's nyordning af materialet er blevet digitaliseret. Tidligere har Alastair McKinnon udviklet en elektronisk gengivelse af Pap. (1988), og forlaget InteLex har udgivet Journals and Papers i sin serie Past Masters (2002), baseret på Howard V. Hong & Edna H. Hongs engelske oversættelse Søren Kierkegaard's Journals and Papers, vols. 1-6, Bloomington and London: Indiana University Press 1967-78.

De medarbejdere, som har etableret teksterne, skrevet tekstredegørelserne og kommentarerne samt redigeret disse, er nævnt i de respektive kolofoner. Desuden anføres alle medarbejdere ved udgaven på en særskilt liste. Tak til de mange personer, der har medvirket til at muliggøre udgaven.

Søren Kierkegaards Skrifter er hidtil udgivet under en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond til samlet finansiering af Fonden for Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet. Fra 2004 videreføres udgivelsen med en supplerende bevilling fra Kulturministeriet.